↩

Vort

Tall-Lotteries

Historie, med

Efterretning

om

hvad der er vundet og tabt

samt

hvad der endnu kan tabes og vindes

derved

for de Kongelige Danske Undersaatter,

som spiller og ikke spiller derudi.

Til Nyt-Aar 1773.

Kiøbenhavn

trykt og findes tilkiøbs hos P. H. Höecke, boendes i Store Hellig-Geist Strædet No. 141.

Forerindring.

For at have det samlet paa et Sted, som man har kundet faae at vide om Tall-Lotteriet i Dannemark, er denne Historie derom sammenskrevet og udgivet.

Den Vinding og Tab, som herved ommeldes, er vel ikke den rette efter Lotto-Actie-Eyernes Calculation, men vist den sande for det spillende Publicum i Almindelighed, ja endog for den Deel af de Kongelige Undersaatter, som ikke spiller.

Octroi

for den Kongelige Preussiske første Banco-Directør Georg Detlef Friederich Koes og hans Med-Interessentere, paa at anlegge et

Tall-Lotterie

i de Kongelige Danske Stater.

Vi Christian den Syvende rc. rc. Giøre hermed vitterligt, at da Vi i Naade have tilfældet Edle, Os særdeles Elskelige, Georg Detlef Friederich Koes, Kongelig Preussisk første Banco-Director, og hans Med-Interessentere, ar anlegge et Tall-Lotterie eller Lotto di genova i Vore Stater: Saa ville Vi til den Ende meddele ham og hans Med-Interessentere en særdeles Octroi paa det af dem oprettede Tall-Lotterie, ligesom og samme meddeles hermed som følger.

1.) Skal det staae Impetranten tilligemed hans Med-Interessentere, saasnart han om dem er tilstrekkelig underretter, at de ere Vore virkelige Undersaatter, frit for, at anlegge dette Tall-Lotterie i Vore Stater, og at foretage Trækningerne saa ofte de finde det fornødent, i Altona for og paa Raadhuset, og i Vor Residentzstad Kiøbenhavn paa et Sted, som dertil skal anvises, samt ligeledes, om de finder det for got, i Oldenborg.

2.) Skal dette Lotterie føre Navn af det Kongelige Danske privilegerede Tall-Lotterie, og det skal være Entrepreneuren og hans Med-Interessentere tilladt, at betiene sig af Vort Chiffre i Lotteriets Seyl og Papirer.

3.) Til den almindelige Credits Vedligeholdelse for dette Tall-Lotterie, til den fornødne Opsigt ved de offentlige Trækninger, og til alle forekommende Tvistigheders Afgiørelse, ville Vi anordne og authorisere en særdeles Justitz-Direction i Altona og i Vor Residentzstad Kiøbenhavn, saavel som og i Oldenborg, ifald der paa sidste Sed skulde skee Trækninger, hvis Medlemmer skal af Lotteriets Fond nyde et billigt og i saa Fald sædvanligt Honorarium. I Altona skal denne Justitz-Direction bestaae af Vor Geheimeraad Hr. Sigismund Wilhelm von Gähler, Ridder, som Præses, og Vor Etatz-Raad og Kammererer von Aspern, Vor Justitzraad og Borgemester Schultze og Raadmand Behn, som Asessorer; og ifald deres Vota ere lige, da skal Præsidis Votum giøre Udslaget.

4.) Til dette Lotteries desto bedre Opkomst, meddeler Vi samme, imod at erlegge en Summa af Femten Hundrede Rigsdaler til Vor General-Post Cassa, Post-Frieheden paa et Aars Tid til alle Stæder i Vore Stater, hvorhen Vore Poster gaaer, saa at alt, hvad der i samme Tid afsendes af Breve, Pakker o. s. v. under Lotteriets Segl, (der, som meldt, skal bestaae af Vort Navns Chiffre, og have den Omskrift: Det Kongelige Danske Tall-Lotteries Segl), eller bliver

indsendt under Opskrift: Til Inspecteuren for det Kongelige Danske Tall-Lotterie i Altona (Kiøbenhavn), (Oldenborg), med Vore Ridende Poster, skal imodtages, bortsendes og afleveres, uden derfor at betale noget Porto eller Skriver-Penge. Naar det Aar er løbet til Ende, i hvilket Post-Frieheden saaledes er bevilget, skal skee videre Foranstaltning ihenseende til denne Punct.

5.) Ligeledes frietager Vi hermed, saa længe denne Octroi, efter 10 Art. vedvarer, det hele Lotterie-Væsen for det Stemplede Papirs Brug i alle de Angelegenheder, som angaaer samme.

6.) Bevilger Vi Entrepreneuren og hans Med-Interessentere den Friehed, til Lotteriets Drift, paa forbenævnte Trækningsstæder at anlegge Bogtrykkerier, og selv at trykke deres Papirer, Lotterie-Sedler, og Lotterie-Calendere, dog, at disse ey maae sælges, men allene gratis distribueres.

7.) Af de i dette Tall-Lotterie faldende Gevinster skal ingen Tiende-Penge eller nogen anden Afkortning, under hvad Navn det være maatte, betales, og heller ikke skal der paa dem lovligen kunne giøres nogen Arrest, Beslag eller Forbud.

8.) Hvad Lotteriets Betientere bliver skyldige til Lotteriet, skal nyde lige Prioritet med Restancer hos Vore Oppebørsels Betientere i Concurs Tilfælde. Og Lotteriets Fordringer hos dets Collecteurer skal ved Concurser have ligesaadant Fortrin som de Penge der tilkommer Vort Fisco, efter en med samme sluttet Contract.

9.) De samtlige Lotterie-Betientere skal, ligesom vore egne Betientere, have Vor Kongelige Hyldest og Naade; og Vi ville overhoved imod Anstalten selv endnu fremdeles paa alle giørlige Maader viise Vor Kongelige Understøttelse og Hielp.

10.) Denne Vor Octroi skal vare i 6 Aar fra den første Trækningsdag at regne, og i samme Tid skal intet andet Tall-Lotterie anlegges i Vore Stater.

11.) For ovenmeldte Privilegium exclusivum skal Impetranten og hans Med-Interessentere, i de sex Aar det skal vedvare, til Vor Particulier-Casse erlegge i aarlig Forpagtning Fem og Tyve Tusinde Rigsdaler i halvaarige Terminer, hvilke, efter det første Aars Forløb, skal ved hvert halvt Aars Termin betales forud.

12.) Ligeledes skal Impetranten og hans Med-Interessentere være forbundne til at imodtage det Lotterie-Huus, som er anskaffet til Tall-Lotteriets Tieneste, der var paa Veye i Altona, men nu ikke finder Sted, og gotgiøre Staden den derpaa beviislig anvendte Summa.

13.) Iligemaade skal de udsette og anviise to frie Actier i dette Lotterie for det Kiøbenhavnske Lotterie, i Betragtning af dets Privilegium exclusivum.

14.) I øvrigt skal dette Tall-Lotterie, efter et halvt Aars Forløb, fra nærværende Octrois Dato at regne, være sat i Activitet under sammes Forliis. Hvorefter Entrepreneuren og hans Med-Interessentere, og ellers enhver, som det an-

gaaer, sig haver at rette. Givet paa Christiansborg Slot den 12 Januarii 1771.

CHRISTIAN.

Saasnart Intrepreneuren Hr. Koes havde faaet denne Octroi, udgav han derefter følgende

Subscriptions-Plan,

eller

Foregaaende Hoved-Conditioner

til et Tall-Lotterie-Interessentskab.

Da Hans Kongelige Majestet har allernaadigst behaget, at forunde mig undertegnede en exclusiv Octroi paa Sex Aars Tid at oprette et Tall-Lotterie i Hans Majestets Stater, imod at betale i aarlig Forpagtning 25000 Rdlr. med den udtrykkelige Clausul, at, dersom jeg efter min Convenience maatte finde for got, at tage flere Med-Interessentere i denne Anstalt, da ikkun virkelige Kongelige Danske Undersaatter skulde antages. Saa har jeg, i Følge denne Allerhøyst Kongelige Hensigt, vilder overlade et Interessentskab i dette Lotterie til de her i denne Kongelige Residentzstad værende Herrer Kiøbmænd og respective formuende Personer, saavelsom paa andre Stæder i Hans Kongelige Majestets Riger og Lande, paa følgende foregaaende Hoved-Conditioner.

1.) Reserverer jeg mig, som Besidder af den Kongelige Octroi og som første Indretter og

Administrator af Tall-Lotteriet, alle Omkostninger, og aarlig 1600 Rdlr., samt frie Værelser og Een Femtedeel af Overskuddet saa længe Octroien varer; dog denne sidste Post efter Proportion, saafremt Fordelen af dette Foretagende beløber sig saa meget, at der aarlig til de Herrer Interessenters kan gives 10 pro Cento Udbytte af den Capital, som de ihenseende til de øvrige Fire Femtedele skal betale og herefter bestemmes

2.) De øvrige Fire Femtedele af Overskuddet har jeg besluttet at dele i 500 Portioner, og derimod at creere 500 Actier, hver à 500 Rdlr., for deraf at formere en Capital af 250000 Rdlr., hvoraf 50000 Rdlr., eller 100 Rdlr. for hver Actie, skal contant udbetales af Interessenterne, og for de øvrige 200000 Rdlr., eller 400 Rdlr. for hver Actie, skal udstædes en Obligation og Caution (saaledes indrettet som de sædvanlige Cautioner for Søe-Assurance Actierne ere) der skal leveres til Hr. Conferentz-Raad Iselin og deponeres i Banquen.

3.) De forbemeldte 50000 Rdlr., eller 100 Rdlr. for hver Actie, som bliver overleverede til Administrator, til Etablering, skal betales 14 Dage fra Dato, og da tillige til Lotto-Administrationen udstædes Obligationer og Cautioner for de øvrige 200000 Rdlr., eller 400 Rdlr. p. Actie; men disse 200000 Rdlr. skal til almindelig Tillids Erholdelse og til fuldkommen Sikkerhed for dem som spiller i Tall-Lotteriet, deponeres paa det Sted, hvor Garantien skal være.

<nxxm>

4.) Hvo, som tager 10 eller flere Actier, har Votum ved Interessenternes Forsamlinger.

5.) Af de Med-Interessentere, som har Vota eller Stemmer, bliver hvert Aar udvalgt to Deputerede. Disse Deputerede har Sæde og Stemme i alle Maanedtlige og Træknings-Conferencer, kan efter Behag stedse have Indseende med Lotto-Bøgerne og Lotto-Cassen, forsegler paa hver Trækningsdag Indskuds-Listerne tilligemed Administrationen, og tilligemed Entrepreneuren tager alle Deposita eller deponerede Beviser under fælleds Forvaring, samt reviderer Regnskaberne og Reliqua til Dechargering.

6.) Efter hvert Aars Forløb bliver Lotteriets Hoved-Regnskabs-Bøger sluttede, alting mueligst afgiort, Udbyttet i Følge deraf bestemt, og udbetalt 14 Dage efter Regnskabets Slutning og Revision.

7) De Indskuds-Penge, 100 Rdlr. af hver Actie, som efter 3die Artikel skal erlegges, og som efter sex Aars Forløb kan ventes at faaes tilbage, bliver af de respective Subscribentere betalte paa Hr. Conferentzraad Iselins & Comp. Contoir, imod Interims-Qvitteringer, og imod disse Interims-Bevisers Tibagelevering og de Obligationers og Cautioners Indlevering, som skal udstædes paa 400 Rdlr. for hver Actie, skal det enhver tilkommende Original Actie-Brev udstædes.

8.) Lotto-Betienterne skal overhoved og i særdeleshed tages i Eed til Interessentskabet, og have deres Løn, ligesom det jeg har reserveret mig, hvert Fierdingaar udbetalt.

10.

Dette er de væsentlige Societets-Puncter, efter hvilke kan entreres; ligesom paa min Side, som Besidder af Octroien, alt hvad mueligt er skal blive lagt for Dagen og efterkommet. Hvo som altsaa paa forestaaende Vilkaar finder Behag i at interessere i denne Lotto-Entreprise, behager paa denne Subscriptions-Plan at tegne sig for hvor mange Actier han vil tage.

Kiøbenhavn, den 31 Jannarii 1771.

G. D. F. Koes.

Man seer heraf at Entrepreneuren har havt i Sinde, at tage en halv Tønde Guld for sig selv forud til Omkostninger; thi anden Aarsag kunde han vel ikke foregive til den 3 Art. i denne Plan. Men af det, man siden har seet, at Lotteriet er garanteret med 250000 Rdlr., slutter man, at Interessenterne har, som billigt var, slaaet en Stræg over denne Artikel.

Efter ovenanførte Plan fandtes Liebhabere nok til at tage Actier i denne Lykke-Entreprise; omendskiønt den mindste Deel forstode sig videre paa dette Lotteries Natur, end paa en formodentlig god Speculations Handel: Men, saa havde de dog hørt saa meget om Pharao, at de, der holdt Banque, sielden tabte, men gemeenlig altid vandt; og hvi skulde da ikke enhver, som eyede Penge, vove dem for saa Patriotisk en Indretning! Allerede førend Februarii Maaneds Udgang var Lotto-Interessentskabet complet, og ingen flere Actier at faae.

Der blev imidlertid giort al hastig og høystfornøden Anstalt til at oplyse de vankundige Danste og Norske om den store Lykke, enhver kunde giøre i dette Lotterie. Nogle Personer, som enten vare eller snart bleve informerede om alle dette Lotteries beregnede Indtægter, udsendtes som Ambassadeurer til alle Kongens af Dannemarks Undersaatter, dog ikkun under Navn af Reyse-Commissarer, for at holde private og publiqve Forelæsninger over Tall-Lotteriet i alle Byer. General Hoved-Collecteurer, Ober-Collecteurer og Under-Collecteurer bleve antagne og bestikkede. Koes hastede, og alle hans antagne Lotto-Betientere hastede; thi det var om den første Lykke at giøre. Lotterie-Planer bleve trykte og udgivne baade paa Tydsk og Dansk; og den første Trækning var i den første Plan allerede fastsat at skulde gaae for sig i Altona den 25 Martii. Man maae slutte sig til, at Koes har været ene Mester for denne Bestemmelse, siden den var forhastet, og maaskee efter rnellemkommende Forespørgsel fra Justitz-Directionen i Altona og derpaa faldende Resolution fra Det Kongelige Cabinet, maatte først stille den belovede Garantie, da det var bekiendt, at han ingen Eyendom havde i de Kongelige Stater; og da det var først afgiort, at alle Lotto-Interessenterne vare virkelig Danske Undersaatter: saa blev halvparten af den garanterede Summa, eller En og En Fierdedeel Tønde Guld, deponeret til Sikkerhed og Lotterie-Fond i det Altonaiske Kæmnerie, og den anden Halvpart i den Kiøbenhavnske Banque. Derefter skulde en anden og

ret Dag bestemmes til denne Trækning, ved nøyere

Overleg.

Der blev imidlertid sterkt colligeret. Enhver indbildte sig, at kunne strax giøre en stor Lykke, og satte lystigt og tykt paa Terner og Qvaterner. Men den største Deel er siden bleven klogere, som vel er; endskiønt endnu ikke kloge nok til at spille

i Tal-Lotteriet, eller rettere til ikke at spille.

Hvor kloge Indsetterne i Førstningen kunde være, kan sluttes af Collecteurernes Klogskab; thi der blev fra Adresse-Contoiret bekiendtgiort, at det var mueligt, der kunde paa en Billet af 3 Numere, som kostede 8 ß., vindes 111 Rdlr. 2 Mk.

2 ß., da der dog kan vindes, som nu enhver veed, enten 127 Rdlr. 1 Mk. 12 ß. naar der er sat paa Amber og Terne, eller 441 Rdlr. 4 Mk., naar der er sat paa Ternen allene. Ligesaa bekiendtgiordes der, at paa en Billet af 5 Numere er mueligt at vinde 220,000 Rdlr.; men hvorfor ikke 10 gange saa meget, om det er mueligt at faae dem ud? thi det er jo mueligt, at sette de samme Tal paa 10 forskiellige Billetter, enten hos Collecteurer, eller en og den samme. Det staaer i Indsetternes Frievillie; og Koes har slet ikke bundet for deres Pung, som vil af med Pengene, endskiønt han har indskrænket Qvaterne-Indskuddet til 4 Mk. og paa de andre Spillemaader ligesaa hver for sig til noget vist. Saadan Indskrænkning siger i sig selv slet intet. Derimod siger den Forandring, som blev giort i den første Plan, noget mere.

Der staaer endnu i den første Plan for alles Øyne, at det ringeste Indskud paa et bestemt

Numer er 24 ß., og at Indskuddet vindes 75 gange igien. Dette er i næste og øvrige udkomne Planer forandret dertil, at det ringeste Indskud skal være 2 Mk., og at samme ikkun vindes 70 gange igien. Hvad Tanker har det indsettende Publicum ikke Aarsag at giøre sig om Lotteriers Hensigt ved saadanne tidlige Forandringer. Flere ere paafundne siden, som herefter skal ommeldes. Nu maae vi see

Indholdet

Lotterie-Planerne.

Dette Lotteries Planer ere overeensstemmende derudi: at rose Tal-Lotteriet fremfor andre Lotterier, og det Danske Tal-Lotterie fremfor alle andre af det Slags; i at fortælle Omgangen med Trækningsmaaden, som er lystig baade at læse om og see paa; i at vise Indsetnings Maaderne som ere femten, foruden der bestemte Udtræk; og give de Spillende Oplysning om deres Indskud og Gevinst, samt hvad en Tal-Lotterie Seddel har at betyde; saa og at forsikkre, at man har udsøgt tilforladelige Collecteurer. Men derudi ere de forskiellige, at den første Plan, som nylig sagt, har anmeldt det bestemte Udtræk anderledes end de øvrige, og dermed ligesom vildet sige til det respective Publicum: Hier haben mir uns bedacht. Men just dette har aabnet Øynene paa de indsigtsfulde Spillende, af alle Spillemaader helst at vælge den bestemte.

Videre ere de forskiellige derude, at der ikkun i een af dem findes det barmhiertige Udtryk: Vi ønsker, at ingen vil indsette mere i dette Lotterie, end saadan en Deel af sine Penge, som han uden Uleylighed kan undvære, ifald han skulde tabe. Hvor ynksomme har de ikke været i det Øyeblik, da de skreve den Plan! Dersom de Ord havde kundet udvirke, at Folk i almindelighed ikke satte meer ind, end de kunde taale at miste, saa burde de have staaet i hver Plan. Det lader ellers som Vedkommende har befrygtet, at de skulde giøre saadan Virkning, siden de har udeladt dem i de øvrige; men den Befrygtelse kunde de sparet sig for; thi Tall-Lotteriet er for Almuen alt for tillokkende og fortryllende, for de skiønne Ambers, smilende Terners og oplivende Qvaterners Skyld.

Der har ligeledes hidindtil staaet i alle Planer, at en Billet eller Lotterie-Seddel beholder sin Gyldighed 3 Maaneder efter Trækningen; og end mere, at dersom det kunde beviislig giøres, at en ulykkelig Hændelse havde forhindret, inden et Fierding Aar at indfordre Pengene, som vare vundne paa den, saa vilde dog Lotteriet efter Omstændighederne viise sig føyeligt, endskiønt uden at tilstaae nogen Fordrings Rigtighed, Men, at slutte fra Paaskriften paa de til dette Nye-Aar udkomne Sedler, vil og denne Post i Planerne herefter blive forandret. Nu heder det paa Sedlerne: at en Original-Billet ikkun skal gielde i 6 Uger. Vist nok maae Entrepreneuren eller nogen af hans Middel have lovlig given Magt til at

giøre saadanne Forandringer; thi man skulde aldrig troe, at de torde giøre dem, uden at være berettigede dertil. Sex Ugers Gyldighed synes at være nok; men den Fald kunde dog møde at den var det ikke; og hvad burde man da dømme om saadan Lotteriets Kierlighed. Det kom da an paa deres Naade, om de vilde udbetale Penge eller ikke.

Planernes Tilhold og Lotterie-Sedlernes Paaskrift har og hidindtil været enige deri, at Gevinsterne skulde prompte og paa Sedlernes Foreviisning udbetales. Ikke destomindre troer man, det Rygte er sandt, at naar der en eller anden gang ere udkomne lykkelige Tal for Indsetterne, saa har mange Collecteurer, som ey selv eyede Penge, strax at udtælle til de Vindende, havt Bryderie og Løben nok for at faae dem af Lotto-Cassen. Menig Mand tager alting efter Bogstaven. Enten burde da Lotteriet være stricte ordholdent, eller iblant de nu paafindende nye Forandringer indføre denne: at Gevinsterne udbetales uden Afkortning saasnart Gevinst-Numerne ere optalte, som i det længste skeer inden to eller tre Dage. Derimod vilde ingen have noget at indvende, og mangen Collecteur blev skaanet for nogle Vindendes Tiltale, som undertiden ikke er alt for fiin, naar han maae bede dem komme igien i Morgen, siden han har udbetalt alt det indcasserede, og har endnu ikke faaet Overskudet af Lotto-Cassen. De Eenfoldige legger al Skylden paa Collecteuren og fatter ugrundet Mistanke til ham; thi de troer Lotterie-Planerne, som er

Lotteriets Forsikkring. De har jo heller ingen Aarsag til andet, saa længe de ikke offentligen ere anderledes underrettede og betydede.

Den første Lotteri Plan var fremfor de andre deri uefterrettelig, at den fastsatte en Dag til første Trækning, som var forhastet. Aarsagen, som forhen er ommeldt til Trækningens Udsettelse, sluttes at være rigtig. Det Avertissement, som blev bekiendtgiort i den Anledning, synes at beviise det. I Koeses Subscriptions-Plan heed det, at han vilde selv have fat paa de 50000 Rdlr., som bleve betalte i contante Penge; men i Avertissementet heder det, „at Koes bestræbede sig nu, for at faae den fulde Summa af 250000 Rdlr.

deponerer, nemlig 125000 Rdlr. i den Kiøbenhavnske Banqve og 125000 Rdlr. i Altonaer Kæmnerie, til Betryggelse for Interessenterne, Publicum og det hele Lotterie-Væsen, ligesom Recipicerne for den hele Capital bliver under den af Interessenterne blivende Directions Varetægt; og da ikkun 130 Actier vare sendte til Kiøbenhavn, som ere solgte, og Publicum synes at have Ret til, at 250 Actier blive her, som er Halvparten mod hvad der bliver i Altona, saa er man forventende endnu 120 med næste Post. Dette, saavelsom Posternes urigtige Gang har foraarsaget Lotteriets Træknings Udsettelse, i Følge Hr. Koeses Brev af 12 Martii i 3 Uger.„ Træknings-Dagen, ikke allene til den første Trækning, men endog til alle de øvrige Trækninger i Altona, blev derpaa nærmere og med fuld Vished bestemt i en nye Plan, hvori

Justitz-Directionen i Altona under deres Hænder gav Publicum den Efterretning, „at den Capital, som af Privilegiaten Hr. Koes var bestemt til det indsettende Publici Sikkerhed (der var efter Subscriptions Planen ikkun 200000 Rdlr.) var med To Hundrede og Halvtredsindstyve Tusinde Rixdaler nu virkelig deponeret respective i den Kongelige Banqve i Kiøbenhavn og i Altonas Kæmnerie.„

Af alt dette lader sig med temmelig Vished slutte, at man, som sagt, vel ikke urigtig har giettet Aarsagen til at den første Trækning ey skeede den 25 Martii, men først den 18 April; og at samtlige Med-Interessentere, som billigt var, ikke vilde lade Entrepreneuren Hr. Koes raade allene, omendskiønt han skrev sig Besidder af den Kongelige Octroi. De Herrer Actie-Tagere havde og største Ret derudi, at der ingen Træknings-Dag af Koes burde været fastsat eller bekiendtgiort for Publicum, førend det hele Lotterie-Væsen paa ovenanførte Maade saae sig betrygget, og dette vigtigste var bragt i Stand, der var som Grundvolden til den hele Bygning.

Nu seer Læserne, at alting var anlagt og alle Anstalter giorte, til at udføre denne store Lykke over de Danske Provintzer, at indføre Tall-Lotteriet. Collecteurer vare overalt antagne, hvormed i Førstningen havde og været temmeligt Vilderie, i sær ihenseende til Under-Collecteurers Bestilling; thi fra Adresse-Contoiret blev først meldt, at ingen Over-Collecteur maatte antage nogen Under-Collecteur uden General-Collections-Contoi-

rets Tilladelse, og siden, at for det første og indtil videre slet ingen UnderCollecteurer maatte antages; men endelig, at det stod hver Ober-Collecteur frit for, at antage Under-Collecteurer, om de fandt det fornødent. Ober-Collecteurernes Bestallinger bleve trykte, hvorudi Collecteurens Navn med videre blev skrevet. Samme lyder saaledes:

Bestalling for Hr. N. N. som Ober-Collecteur ved det Kongelige Danske privilegerede Tall-Lotterie.

No.

Da General Administrationen ved det Kongelige Danske privilegerede Tal-Lotterie har antaget og bestilt Hr. N. N. til Indcasserer og Over-Collecteur, saa længe bemeldte Administration finder det for got, saaledes, at han for ovenmeldte Kongelige Lotteries Regning sælger og afhænder de ham anbetroede Billetter eller Lotterie-Sedler, enten selv eller ved Under-Collecteurer, for hvis Giøren og Laden herudinden han dog maae være ansvarlig; troeligen udfærdiger Biletterne, ved at nedskrive de af Liebhaberne valgte Tal med tydelige og ingen dobbelt Forklaring underkastede Chiffre; tydelig og saaledes indfører Indskuddene i de ham tilstillede trykte Lister, at Tallene bliver satte i deres naturlige Orden, saa at de ikke enten kan blive forkeert satte, eller kan blive forandrede; nøye collationerer dem med de udstædte Billetter, og med sit Navns Underskrift, imod at Træknings Terminen nærmer sig, og til

den i Planen fastsatte Tid indsender samme Lister til den Kongelige Danske General-Tall-Lotterie-Administrationen samt giver Efterretning om, hvor mange Billetter han har afsat, og hvad Indtægten beløber sig til; saasnart Efterretningen om de udtrakte Numere bliver ham tilsendt, da giør en Extract over Indtægten og Udgivten efter de registrerede Indskudders Orden, og ved tillige at anføre Gevinst-Numerne, samt fradrager de i hans Collection faldne Gevinster fra hans havte Indtægt, og strax udbetaler dem, som har vundet, imod at de tilbageleverer deres Billetter; men indleverer hvad der bliver Overskud tilligemed Gevinst-Extracten, til Hoved-Lotterie-Cassen, eller hvorhen han faaer Anviisning fra den Kongelige General-Lotterie-Administration, og dermed continuerer fra Trækning til Trækning. Men saasnart han af bemeldte Hoved-Lotterie-Casse skulde faae et Tilskud, at han da imodtager samme og prompte udbetaler dem som har vundet, samt ellers paa det nøyagtigste skal og vil efterkomme Planens Indhold og den Intruxion, som herved bliver ham overleveret, saavelsom alt det, der allerede er eller herefter maatte blive anordnet af den Kongelige General-Lotterie-Administration: Saa har den Kongelige Danske General-Lotterie-Administration fastsat for ovenmeldte Hr. N. N. i N. N. en Provision af pro Cento af hans Indtægt, som han ved hver Trækning og Aftegning har at anføre til Udgivt. Til Bekræftelse er denne Bestalling underskreven af Administrationen

og stadfæstet med dens Signete. Givet i Kiøbenhavn den Ao.

Det Kongelige Danske privilegerede Tall-Lotteries General-Administration.

(L. S.) Koes.

Den Instrux, som blev meddelt, eller i det mindste efter Bestallingens Indhold burde været leveret hver Ober-Collecteur, bestaaer af 15 Poster, og har denne Overskrift:

Instruction

for

Over-Collecteurerne ved det Kongelige

Danske privilegerede Tall-Lotterie.

Indholden af samme er først en almindelig Paaberaabelse paa Lotterie-Planerne, ihenseende til Indsetnings Maaderne, Gevinsterne og Tall-Lotteriets hele Indretning, hvilket dog tildeels i denne Instrux bliver igientaget. Man vil her anføre der betydeligste af dens femten Artikler: 1. Det forstaaer sig af sig selv, at enhver Collecteur ved dette Lotterie bør, saavel for sin egen Skyld, som for Lotteriets Nytte, lade sig finde beredvillig og tienstfærdig imod alle dem, som ville forsøge deres Lykke og indsette i samme, og at Collecteuren altsaa gaaer enhver til Haande, saavel i Henseende til Indskuddet, Valg og Antal af Numere, som Spillemaader; til hvilken Ende de tydelig skal forklare Spille-Maaderne og giøre samme begribelige for Indsetterne;

2. At naar der altsaa melder sig en Indsetter og vil prøve sin Lykke, saa maae Collecteuren nøye see til og erkyndige sig om: a) Paa hvor mange Numere han vil sette? b) Paa hvilken Slags Spille-Maade han vil giøre Indskud? og c) Hvor stort Indskud han vil giøre paa hver Spille-Maade?

3. Lærer, hvorledes Tallene skal skrives i Listerne

samt paa Lotterie-Sedlerne.

4. Videre Underviisning om Lister og Sedler,

hvad derved ikke maae glemmes, nemlig at paaskrive Træknings Stedet og Dagen m. m. samt intet derudi radere eller overstryge.

5. Over-Collecteurerne giver ingen Indsetter nogen

Credit, men lader sig Indskuddene betale med rede Penge; skeer det, som er tvertimod, saa er saadant for deres egen Risico, i det de indestaaer den Kongelige General-Lotterie-Administration og hæfter for deres ganske Indtægt som Selvskyldnere, og følgelig maae vel forvare de indkomne Indskuds-Penge, som et reent Depositum, og stedse holde dem i Beredskab til General-Cassens Disposition.

6. Indskuds-Listerne maae in duplo reent afskrives,

med en Traad igiennemtrækkes, forfeigles enhver i Særdeleshed af Ober-Collecteuren underskrives, og efterhaanden indsendes til Lotterie-Administrationen respective i Altona og Kiøbenhavn, paa det at Revisionen ikke skal blive for stor paa eengang;

og alle Listerne maae indløbe i det mindste tre Dage for hver Trækning, Disse Lister, som Administrationen beholder hos sig, skal allene tiene til Rettesnoer ved de derpaa faldende Gevinster til Collecteurernes og Publicums Sikkerhed.

7. Ober-Collecteurerne maae hver gang tilføye alle betalte Gevinst-Billetter i originali til deres Regnskab som Bilage, og indsende samme til Lotterie-Administrationen; dette skeer saasnart som mueligt, og i det seneste førend følgende Træknings Begyndelse; og ifald Indtægten ikke maatte være tilstrækkelig til Gevinsternes Udbetalning, da skal Residuum tilstilles dem fra Lotterie-Administrationen, contant eller ved Anviisning prompte, eftersom det best kan lade sig giøre.

8. Denne Artikel handler om Listernes Indsendelse

fra Provintzerne, og sammes Adresse paa Dansk, Tydsk og Fransk.

9. Er Oplysning om Afregnings Listernes Expedition.

10. Recommendation til Collecteurerne, at anskaffe sig hver et Lotto-Spill i Smaat, for at komme Indsetterne til Hielp, som det heder.

11. Er en kort Underviisnings Maade, om at udregne Amber, Terner og Qvaterner, 12. Der stal skrives Comma (,) imellem hvert Tal.

13. Naar der i et Indtægts-Contoir ikke forefindes flere Lister, Billets eller Lotterie-Sedde-

ler, Planer rc., saa kan altid nye Exemplarer uden Betalning affordres fra Lotterie-Administrationen.

14. Enhver Collecteur skal forskrive sig til at efterkomme

Planen og Instruxen.

15. Forsikkring, at Collecteuren skal nyde den

tilstaaede Pro Cent Provision for sin Umag, samt Recommendation til al muelig Promptitude og Accuratesse, som uomgiengelig fornødne Stykker ved Lotto-Væsenet.

Det Merkeligste i denne Instrux er det, som staaer i Begyndelsen af dens første Artikel, at Collecteuren bør, saavel for sin egen Skyld, som for Lotteriets Nytte gaae Folk til haande, som faaer Lyst at ville giøre sin Lykke i Tall-Lotteriet; hvilket ey anderledes kan forstaaes, end at de skal være villige til at befordre et Anleg, som er intet mindre end Patriotiskt, og som vel aldrig kan blive en Ære for Statskunst og sund Politik. Lotteriets Nytte maae vel absolute bestaae i at snyde Publicum; og at Collecteureren skal hielpe dertil for sin egen Skyld, kan vel ikke være andet, end at han ingen skal raade fra at spilde sine Penge paa denne Maade, men meget mere foresnakke, opmuntre og tilraade enhver, at sette i Tall-Lotteriet; thi jo meer han indcasserer, jo større bliver hans Provision. I Førstningen vare ikke nær saa mange begærlige efter at blive Collecteurer som siden: thi mange giorde sig endda Maaskee Samvittighed over, at hielpe til at trekke den sidste Skierv fra et fattigt Publicum. Men vore Patriotiske Borgere ere siden blevne anderle-

des sindede: saa at de endog har kappedes om at blive bestilte til dette Arbeyde; ret som det var en stor Ære, at bidrage til den almindelige Elendigheds Forøgelse. Til deres Undskyldning beraaber mange af dem sig paa de vanskelige Tider selv, at det er fornødent de maae tage med hvad de kan faae, og at den ene Skilling kaster ikke den anden bort, og de synes at kunde undskyldes, dersom Retfærdighed, Billighed og Christendom ey har noget derimod. Dog, denne sidste er bleven saa rum, at man har Sving nok i den, til at giøre alt hvad man finder passende med sin Egenkierlighed og Begierlighed, og har Plads nok, at dreye og vende det saa, at det skal synes ret og billigt.

Til Nyt Aar 1773 var dette Tall-Lotterie blevet trakt 30 gange i Altona og 26 gange i Kiøbenhavn; men der skal ikke mange rose sig af det meget, de har vundet i disse 56 Trækninger, uden maaske Entrepreneurerne og de forsigtige Collecteurer; thi disse vinder i hvad for Tall der end kommer ud. Den, som vinder meest, er vist nok Octroi-Besidderen Director Koes. Kan man troe Rygtet, er han dog meget misfornøyet med de Danske. Han skal til en Ven have ladet sig forlyde med, at hans aarlige Vinding ved dette Tall-Lotteries Indførelse iblant os var ikkun Sytten Tusinde Rigsdaler, og skal have sagt, at han tænkte, denne Lotto-Entreprise skulde i det mindste have indrentet ham Halvfierdesindstyve Tusinde Rigsdaler aarlig. Hvad enten nu dette Rygte er sandt eller ikke: saa har de ærlige Danske dog

slet ingen Aarsag, til at ære, elske eller takke ham for den Lykke de giøre ved det af ham her indførte Tall-Lotterie; hvilket, i hvor meget det end roses, for den store Lykke derudi kan giøres, endog med et ringe Indskud, og for der hastige Udslag det giver for enhvers Haab, bliver ikke desto mindre af meget ringere Værd, end er velindrettet Classe-Lotterie, hvor ikke allene Gevinst og Tab er bestemt, men endog Lotterie-Fordeelen selv til et eller ander nyttigt Brug for en Stat. Men Tall-Lotteriet! hvad Ære har det, at rose sig med? — Naar vi til Slutningen kommer til at giøre den Sammenligning, hvad Publicum her vinder og taber derved, vil dette nærmere kunde legges for Dagen.

Her maae allene anmerkes, at det indtil 1772 Aars Udgang havde maaskee ikke gaaet alt for oeconomisk til ved Lotto-Væsenet. Man vil nu ikke tale om den liden Oeconomie det var, at lade trykke 25 Riis Tryk-og Postpapiir til de første Planer og Sedler, hvor der bestemte Udtræk var sat paa 24 ß. og dets Betaling paa 75 gange, og at cassere der altsammen, da man fandt for got, at forandre dette Indskud og dets Betalings Maade. Det maae være nok, til Beviis derpaa, at forestille den Uorden ved saadant betydeligt Anlæg, (thi det er vist betydeligt, for den Indflydelse det har paa Almuens Velfært og Ruin), at overlade hele Bestyrelsen saa got som til Octroi-Besidderen allene; da det beroede eene paa ham, at antage og afsette Lotto-Betientere og Collecteurer, af hvilke sidste han især skabte saa mange som ham

lystede, og lod maaskee endog Cautionister underskrive, uden nogen Tid at see dem eller kiende dem. Mange af disse hans Indcasserere ærede og frygtede ham som en Enevolds-Herre; thi de stode i den Tanke, at han for sin Person allene var den hele General-Administration, og han søgte at forsvare denne Caracter saa længe han kunde. Det, som han i sin Subscriptions-Plans 6te Artikel havde forskrevet sig til, var ikke blevet efterkommet, saa viidt man veed; og heller ikke vare Lotto-Betienterne tagne i Eed til Interessentskabet. Man havde begyndt, at see ham temmelig skarpt paa Fingrene, og han var saa paastaaende, at han maatte tvinges ved en Dom af Retten til at opfylde nogle visse Pligter.

Imidlertid fandt flere af Interessentskabet fornødent, at der blev giort en General Forandring i Lotto-Oeconomien; og nogle ville mene, at Octroi-Besidderen foreslog den selv. Paa nogen Tid i Forveyen gik det til med nogle Collecteurer, som det kunde. Bestalling, Instrux og Plan bleve ikke af alle lige accurat efterkomne og opfyldte. Det var altsaa fornødent, at den Kongelige Lotto-General-Administration, som nu ikke mere var Koes allene, burde tale med enhver af de Herrer Collecteurer her i Staden; til hvilken Ende de bleve tilskrevne, selv personlig at indfinde sig i Lotto-Huset paa Amager Torv, og medbringe deres Bestallinger. Det var en stor Forsigtighed, at de ikke bleve anmodede om, at medbringe deres Instruxer; thi mange af dem, havde aldrig seet nogen Instrux. Denne ansagte

Indfindelse, som snart rygtedes, opvakte en almindelig Omtale om Lotto-Væsenet. Det blev meer end sædvanligt critiseret. Der sagdes at de fleeste af de allerede bestilte Collecteurer skulde afgaae. Til denne Sagn synes og at være nogen Grund derudi, at enhver maatte levere sin Bestalling fra sig, og blev ved den Leylighed betydet, at Provisionen, som hidindtil havde været 6 1/4 pro Cent, og for nogle visse 10 pro Cent, blev herefter for Collecteurerne i Kiøbenhavn i almindelighed ikkun 5 pro Cent. Omendskiønt nu Provisionen blev saaledes nedsat, fandtes der dog mange flere end tilforn, som søgte om at blive Collecteurer. Man skal have fundet for got ved Lotto-Administrationen, at fastsette Over-Collecreurerne til et vist Antal i Hovedstaden, omtrent til Hundrede, og det saaledes, at der ingen flere skal antages; men deres Tal allene completteres, naar nogen enten frasiger sig Collectionen eller ved Døden afgaaer.

Efter demre nye Indretning bleve nu vel mange af de gamle Collecteurer ved; men de maatte alle fremstille sig for Lotto-Administrationen med deres Cautionister. Desuden bleve flere nye antagne, som er synligt nok af dé mange nye Lotto-Skilter. De fik alle nye Bestillinger, nye Inftruxer og nye Planer; og da denne Lotto-Entreprise, som det respective Interessentskab er octroieret at giøre i sex Aar, bør giøre enhver af Publico mere varsom og opmerksom, vil man troe, ikke allene ey at forsee sig, men meget mere at opfylde en vis Medborgerlig Pligt, i at anføre

samme her, som man har seet dem; eller i det mindste det vigtigste deraf; og tilligemed at levere nogle derover giorte Anmerkninger, hvilke man troer at have sin Grund i Billighed. Det heder i den

Nyeste Lotterie-Plan

af 18 Januarii 1773.

Om Sikkerheden og nogle Omstændigheder ved dette Lotterie: „at man vil paa alle Stæder ikke forsømme noget, som kan geraade til alle de Interesserendes Velbehag og Beste. I den Henseende er til Publicums Sikkerhed ikke allene vedtaget, at de indsendte og af den forordnede Direction for hver Trækning lovlig forseglede Original-Indskuds-Lister skal endelig afgiøre og udvise de Gevinster, som ere faldne; herved haaber man kraftigere at kunne forebygge alle Underslæb og Irringer, end ved de saa kaldede Original-Billetter, da Arbeydet desuden i de sidste Slutningsdage bliver saa meget, at der ingen Original-Beviser kan blive færdige.„

Dette er nu vel got nok; men det er mindre end der i de forrige Planer var lovet til at forebygge Underslæb og Irringer. Skulde et Publicum, som er saa villigt at yde Skillingen til Tall-Lotteriet, ikke have Aarsag til at ansee det for en Ringeagtelse af Lotto-Administrationen, at denne, ved de nye giorte Forandringer, har fundet

for got, at udelade af den nyeste Plan den ikke uvigtige Forbindelse og Tilsagn, som stod i de forrige Planer, at der til enhver af de Herrer Collecteurer skulde gives trykte og stemplede Modtagelses Beviser for de indsendte Lister og de derpaa registrerede Numere, samt summarisk Extract af sammes Beløb i Penge. Hvad har nu Collecteurerne for sig til Beviis paa, at deres Lister ere modtagne? og hvad Betryggelse har Publicum, at intet Underslæb skal skee? naar Collecteurerne ikke paa Forlangende kan fremlegge saadanne Modtagelses Beviiser, saa at enhver Indsetter efter Behag ved Øyesynet kan forvisse sig om, at hans Indskudder ere imodtagne. Der paastaaes, som ret og billigt er, Nøyagtighed og Promptitude af Collecteurerne; men er det ikke ligesaa ret og billigt, at Lotto-Administrationen bør vise den? og kan den vel giøre for meget, for at betrygge sine Collecteurer, og betage Publicum al Mistanke?

Tilligemed de nye Planer, hvorudi den nys anmerkede Forandring findes, blev enhver Collecteur ligeledes tilstillet en

Nye Instrux. Denne Instrux, som nu er i alle Collecteurers Hænder, er ihenseende til Collecteurerne noget mere skierpet. Den bestaaer af 16 Artikler, som indeholder:

1.) At enhver Collecteur skal, saavel til sin egen som til Lotteriets Gavn og Nytte vise sig

føyelig og villig imod alle dem, som ville indsette, og ikke allene forklare dem Spillemaaderne og giøre dem samme begribelige, men skal endog gaae dem til haande ihenseende til Indskuddet og Valget og Antallet af Numere.

2.) Hvilke Spørgsmaale Collecteuren skal giøre til Indsetterne.

3.) Hvorledes Lister og Lotterie-Sedler skal skrives; samt at de Lister, hvorudi Tal ere udstrøgne, raderede, eller hellers ulæselige, bliver af General-Administrationen uexpederede tilbagesendte.

4.) Videre Underviisning om Tals Indskrivning i Listerne.

5.) Om Listernes Nøyagtighed.

6.) Skulde det hænde sig, at i en Liste befandtes nogen Urigtighed enten i Udregningen eller paa anden Maade, saa staaer det General-Administrationen frit for at forandre det. Sligt skal dog alletider betids, og saa meget som mueligt, blive Collecteuren tilkiendegivet for Trækningen.

7.) Collecteurerne maae ligesaa lidet spille for egen Regning, som give nogen Indsetter Credit, men strax lade sig Indskuddet contant betale; thi Collecteurerne staaer for deres Indskudder som Selvskyldnere til den Kongelige General-Administration; følgelig maae de indkomne Penge, som et helligt Depositum til General-Administrationens Disposition, stedse være tilstæde til Udbetalning, til hvad Tid og Time førend Trækningen, eller ved Listernes Indlevering maatte blive forlangt.

8.) Collecteurerne maae successive, og ligesom nogle faa Lister bliver færdige, fra Begyndelsen af til hver Trækning indlevere samme; og da dette er det eneste Middel til at faae alle Ting ordentlig og accurat bearbeydet, som og, at alle Notater, der over enhvers Lister bliver at udfærdige, for Trækningen kan blive enhver tilstillede: saa formodes, at saadant paa det nøyagtigste efterkommes. Skulde herudi skee Forsømmelse, som let er at see af de indkomne Lister, kan saadan en Collecteur, viser sig efterladen, og hvoraf flyder stor Uorden i det Heele, vente at miste sin Collecte til næste Trækning, og ey colligere mere

9.) Angaaer i sær de udenbyes Collecteurer, og instruerer sterk for dem.

10.) Alle fornødne Litteralier kan af Collecteurerne til enhver Tid forlanges. Den beste Oeconomie med samme recommenderes; og hvorvidt enhver efterkommer dette, vil for Eftertiden accurat være at see af en Bog, som allene til den Ende skal blive holdt, og hvorudi enhver Collecteur skal have sit Conto.

11.) Strax efter enhver Trækning skal enhver Collecteur blive tilstillet Træknings-Numerne, for derefter at udbetale Gevinsterne til Spillerne.

12.) Skal en Collecteur efter en Trækning have Penge, kan han strax bekomme samme, naar han derom melder sig, og medbringer Afregning, hvoraf først maae sees, hvad ham tilkommer. Derimod bør han ogsaa fra Trækning til Trækning selv lade indlevere hvad han til Lotto-Cassen

skal betale; thi for Eftertiden bliver fra ingen Collecteur afhentet Penge ved Lotto-Buddene; men Collecteuren maae selv besørge dem henbragte. Den, som udebliver med Betalningen til rette Tid, har forbrudt sin Collecte, og maae strax vente Afsettelsen.

Alle Søgnedage, om Formiddagen fra Kl. 10 til 1 Slet, og fra Klokken 4 til 6 Slet om Eftermiddagen, og ellers til ingen anden Tid, bliver afregnet og Rigtighed aflagt ved Collecteurerne. De vilde altsaa til foreskrevne Tid indfinde sig med alt det, som de have at afhandle og afgiøre ihenseende til Tall-Lotteriet, paa Lotto-Huset, hvor de vil finde al muelig Promptitude.

13.) Efterat Afregningen er skeet, og Saldoen bragt i Rigtighed, bekommer Collecteuren et Beviis af Cassereren, at alting fra forrige Trækning er betalt og rigtigt; dette Beviis maae med de første Listers Indlevering til næste Trækning følge med; thi ellers i vidrig fald bliver Listerne ey antagne.

14.) Underviisning om at udregne Amber, Terner og Qvaterner.

15.) Om en Forpligtelse, som enhver Collecteur skal underskrive, at han nøye vil efterkomme Plan og Instrux.

16.) Om den Procent, som tilstaaes enhver Collecteur; samt Recommendation til al muelig Promptitude og Accuratesse, som uomgiengelig nødvendige Dele ved Lotto-Væsenet.

Disse Instruxer ere underskrevne af General-Administrationen ved Tall-Lotteriet, ligesom den,

efter seneste Forandring ved samme, enhver Collecteur meddeelte

Nye Bestalling.

Disse Bestallinger, som ere paa Dansk (thi tilforn vare de alle paa Tydsk) ere ikke egentlig forskiellige fra de gamle, af hvilke forhen er anført en Oversettelse; undtagen deri, at man seer af Underskriften, at Koes nu ikke for sin Person allene udgiør General-Administrationen, samt at den ringeste Provision for en Ober-Collecteur var i de gamle Bestallinger fastsat til 6 1/4 pro Cent; men i de nye ikkun til 5 pro Cent.

Der staaer ellers toe Poster i de nye Bestallinger, som ikke saa let lader sig rime sammen, og som burde baade været mere bestemte, og dernæst offentlig bekiendtgiøres.

Først hedder det: Strax efter at Træknings-Numerne ere blevne ham (Collecteuren) tilstillede, skal han betale Gevinsterne til dem, som har indsat og vundet. Dette strax bliver et bestandigt Bryderie for Collecteurerne, som ikke selv eyer Penge, ifald General-Administrationen skulde faae i Sinde, efter Instruxens syvende Artikel, førend Trækningen eller ved Listernes Indlevering at forlange de indcasserede Penge fra Collecteuren. Thi hvorledes skulde han da kunne udbetale Gevinsterne strax, naar han ingen Penge havde? og man betragter hvad ham videre er paalagt; da det hedder dernæst: Naar flere Penge til Udbetalning behøves, end Indtægten har været, da at ind-

levere en opgiort og underskreven Beregning om dets Beløb til General-Administrationen, og derefter, naar samme er befunden rigtig, at modtage de tilkommende Penge. Vel staaer der i Instruxens tolvte Artikel: at en Collecteur kan strax bekomme Penge, naar han derom efter en Trækning melder sig; og General-Administrationens Hensigt kan være god og redelig nok; men, det sees dog let, at det satte strax trænger til en nøyere Bestemmelse for den Deel af Indsetterne, som ville have deres Gevinst paa Øyeblikket, efter at de have faaet de udtrakte Numere at vide; og, saa længe det ikke er dem offentlig betydet, hverken kan eller vil forstaae sig paa, at det medtager Tid at opgiøre Afregnings Listen, at indlevere den til Administrationen, og der at eftersee om den befindes rigtig, og at Collecteuren først faaer Penge, naar alt dette er skeet. Det synes meget billigt, at dersom General-Administrationen ikke finder Behag i at udsette deres Collecteurer for en Hob ikke ugrundede Fortrædeligheder, de da ikke allene burde forandre dette strax til Dagen efter Trækningen i Kiøbenhavn eller efter Postens Ankomst fra Altona, eller og paa de Dage lade sig indfinde længer paa Lotto-Huset; thi for hvor mange Tiltaler vilde ey den Collecteur være blottet, som Indcasserings Pengene vare afhendtede fra for Trækningen, og som ingen Afregningsliste kunde faae færdig over de i hans Collection maaskee faldne mange smaa Gevinster, (som ere de der hyppigst og snarest bliver afhentede,) førend de Timer vare forbi, i

hvilke han kunde finde nogen i Lotto-Huset. Mener man vel, han torde komme hiem med uforrettet Ærende? eller at en Sværm 8 og 10 Skillings Indsettere, som vare komne til ham, for strax at faae deres vundne Udtræk og Amber betalte, vilde lade sig afspise med den Compliment: der var ingen paa Lotto-Huset; I faaer at komme igien i Morgen efter Klokken Eet. — Om Lotto-Huset i saadan Fald af enfoldige opbrakte Gemytter blev bestormet; hvis var da Skylden? og hvo havde da givet Anledning dertil? Hensigten med at skrive dette, er i det ringeste god, nemlig at forekomme sligt, da det let kan forekommes, ved at bruge lidt mere Agtelse for et saa villigt indsettende Publicum; og i det mindste 35 Dage om Aaret at opofre daglig nogle flere end 5 Timer til dets Tieneste; om der og i det heele Lotto-Væsen er en eneste Punkt, som kan siges at skee til Tieneste for Publico, hvilket neppe vil kunne beviises.

Omendskiønt Collecteurerne ere forbundne til at rette sig nøye efter Plan og Instrux: saa sees der dog over med adskilligt, naar det kun ikke strider imod den første Artikel i Instruxen, det er, naar de kun ikke forsømmer, at see paa sin egen og Lotteriets Gavn og Nytte, hvilke begge staaer i meget nøye Forbindelse; thi jo mere de kan indcassere til Lotteriets Casse, jo mere indrenter det i deres egen. Saaledes sees der igiennem Fingre med at sette 1 ß paa Udtrækket og hver af de ubestemte andre Spillemaader, naar kun ingen Billet udgives ringere end paa otte Skilling,

da dog det første er stridigt baade mod Plan og Instrux, undtagen for saa vidt, at Collecteurerne derved seer trolig paa sin egen og Lotteriets Gavn; thi mange Bekke smaa giør en stor Aae.

Nogen mere Vished har ellers Collecteurerne efter deres nye Bestallinger paa deres Embeder, end de havde efter de gamle; thi derudi heed det, at de skulde kun være Collecteurer, saa længe Lotto-Administrationen fandt for got; men i de nye Bestallinger hedder det, at saa længe der paa en Collecteurs Forhold ey i nogen Maade er noget at udsette, saa skal han vedblive den ham anbetroede Collection. Men den syvende Artikel i Instruxen synes ikke saa billig, da en Collecteur efter den let vil kunne blive afsat. Det synes og ubilligt, at en Collecteur ikke maae give Credit, naar saadant skeer kun til bekiendte og vederhæftige Folk, allerhelst han har maattet stille Lotteriet Caution, og er for hver Indcassation Lotteriets Selvskyldner. Denne Artikel staaer der vel ellers mest for deres Skyld, som efter den 12te Artikel i Instruxen strax kan vente Afsettelsen; thi man veed, at allerede nogle Collecteurer ere faldne og har stødt sig paa denne Andstødssteen, uden hvilken de maaskee endnu have staaet. Bemeldte 12te Artikel kan i denne Henseende være sat som en Forrebyggelse for fleres Fald, og fortiener altsaa at roses. Ellers seer man og af samme, at General-Administrationen ikke agter at giøre sine Collecteurer nogen Villighed for intet; thi naar dem paa de foreskrevne Vilkaar loves Penge strax: saa hedder det, at derimod bor Collecteurerne

nu selv skikke eller bære Pengene til Lotto-Cassen, i Stedet for, at de tilforn bleve afhentede ved Lotto-Buddene. De gode Herrer Collecteurer ere altsaa, som det synes i ringere Agt hos General-Administrationen, end de vare forhen, baade for denne Artikels Skyld og for den nedsatte Procent; thi hvorfor kunde ikke ellers Lotto-Buddene ligesaavel herefter som tilforn afhente Penge, og den truede Afsettelse ligefuldt have Sted, naar Lotto-Buddet paa Anfordring imod Qvittering ikke strax fik Pengene? Ikke destomindre ere dog Collecteurerne ligesaa vigtige Personer ved Tall-Lotteriet og for dets Administration, som Malkepigerne ere ved et Hollænderie og for Herremanden; ja endda lidt vigtigere, om man saa vil.

Til vort Tall-Lotteries Historie henhører og med rette at tale om

Collections-Tiden. Denne sluttes af udenbyes Collecteurer 2 Dage for Trækningen; men i Kiøbenhavn Dagen for Trækningen i Altona og to Dage for den i Kiøbenhavn. Dette sidste har dog ikke været saa ret længe; thi tilforn blev altid for hver Kiøhavns Trækning, som skeer om Mandagen, Collectionerne sluttede om Søndagen. Det blev i al den Tid ikke agtet eller anseet som Helligdags-Brøde; og mange ere i den Tanke, at det var hverken nogen Foranstaltning af Politiet, eller af Høyagtelse for Sabbaterne, at det af Lotto-Administrationen blev bekiendtgiort, at Collectionerne til Kiøbenhavns Trækninger skulde nu sluttes

om Løverdagen. Nogle torde vel troe, at det var for General-Collectionerne skulde profitere desmere; thi disse har den Fordeel, at de hidindtil har colligeret den halve Trækningsdag. Men det være hvad Aarsag det vil, saa kan dog nu vore Collecteurer komme i Kirken, om de ellers finder Lyst dertil, hvilkel de tilforn ikke kunde. (*)

(*) Saaledes sluttede man. Men man seer nu, at General-Administrationen anseer det slet ikke for Helligbrøde, siden den i Adresse-Avisen for i Aar No. 18 melder, „at der i de 5 etablerede General-Contoirer, som ere: Contoir No. 7 hos Hr. Forvalter Brandorph paa Christianshavn; Contoir No. 14 hos Hr. Regim. Qv. Mester Ferslev paa Øtergade; Contoir No. 19 hos Hr. Joh. Christ. Koes paa Uhlfeldsplads; Cont. No. 21 hos Hr. Christ. Hausen paa Amager Torv; og Cont No. 36 hos Hr. Wilkens ved Nye Børs, kan giøres Indskud til Søndag Aften for hver Trækning i Kiøbenhavn, saasom ingen Billetter om Mandagen, som Trækningsdagen maae udgives. „Man seer altsaa heraf, at det er en Nødvendigheds og Kierligheds Gierning at sette i Tall-Lotteriet om Søndagen, som neppe nogen drømte om, førend det Kongelige Octroierede Tall-Lotteries General-Administration nu averterede det Politiet i Kiøbenhavn mukker vel ey derimod. En Urtekræmmer kan blive mulcteret, for at sælge for nogle Skillinger om Søndagen; men en Tall-Lotterie-Collecteur, som efter sin Bestallings Tilhold har i Commission at sælge Tall-Lotterie-Sedler, endog om Søndagen, om det end var for nogle Hundrede Rigsdaler, driver altsaa en Handel, som maae være mere kierlig og nødvendig for det Publiqve, og kan vel excipere imod alt Politie, siden General-Administrationen har bekiendtgiort Tilladelsen dertil. Det maae de forstaae.

Nu skulle vi og efter Hensigten med denne Danske Lotto-Historie see noget handlet

Om Vinding og Tab

ved

Tall-Lotteriet.

For Indsetterne er Vindingen og Fordelen udraabt saa betydelig i alle Planer og af alle Lotto-Favoriter, at man skulde troe, det var idel Lykke at spille i Tall-Lotteriet. Man kan i dette Lotterie forsøge sin Lykke med 8 ß saavelsom med nogle 100 Rdlr. Hvilken Adgang til Lykken aabner ikke dette Lotterie baade for Fattige og Rige. Hvo er saa fattig, at han ikke kan miste 8 ß? vil man sige; allerhelst naar det er mueligt, at han for dem igien kan vinde 5000 Rdlr., som er det mindste Tall-Lotteriet byder ham, naar han paa det Indskud vinder en Qvaterne. Jo jo, det er let at see at de Fattige har Leylighed til at blive Rige i en Hast, og de forud Rige til at formere deres Capitaler. Visselig er der og mange Rimeligheds Grader og temmelige Visheder for de Rige, at kunne giøre dette, men hverken ved Ambe-Terne-eller Qvaterne-Spillemaader; thi de ere ligesaa bedragelige som skrydende og snydende; men allene ved det bestemte og simple Udtræk; og det er sært, at Lotto-Administrationen har ikke allerede faaet begge disse Spillemaader eller i det mindste den bestemte afskaffet. For de Fattige er det derimod den største Slumpelykke,

om de efter mange forgieves Indsetninger, faaer et Udtræk, eller høyt en Skillings-Ambe; thi de har hverken Taalmodighed at blive ved de engang valgte Tal, eller Evne til at triplere Indskuddet paa Udtrækket som de bør, naar de ey ville tabe. At spille paa bestemt Udtræk, er dem forbudet; thi om de end kunde komme 2 Mk. afsted: saa er det næsten lige saa uvist at faae et enkelt bestemt Tall ud, som at vinde en Qvaterne; og at sette paa flere, dertil har de ingen Formue Ja, om de end kunde rekke til 10 eller 12 Tall, saa forslaaer det endda ikke; da Rimeligheds Graderne at vinde ved denne Spillemaade ere alt for faa, naar de ey kan besette 30 Tal i Svire, og fordobble Indskuddet hver gang de ey faaer et Tal ud. Det er altsaa de Fattige og mindre Velhavende, fom Tall-Lotteriet udsuer og giør til Staadere og Byrder for Staten.

Man veed nok, der ere de, som bilder sig ind, og maaskee tør udgive det for en afgiort Sandhed, at Tall-Lotteriet befordrer Flittighed; men deres Indsigt i del almindelige Vel er ligesaa stor og velgrundet, som de Statsmænds, der har holdt Overdaadighed og Luxe for et tienligt Middel til en Stats Vel og Næringers Opkomst. Man vil tilstaae, for en kort Tid kan det Haab, at giøre stor Lykke ved et lidet Indskud, mueligt, opvekke nogen Flittighed hos en Deel af de Fattige, for at fortiene desmere fra Mund-Portionen, at ofre i Tall-Lotteriet; men naar de en efter anden gang seer sig bedragne i deres Haab: saa svekker det Flittighed og nedbryder alt Mod og

Lyst til Arbeyde, og de fattige Tabende bliver dovne, og legger sig efter at udfinde andre Udveye til at vedligeholde sine ugentlige Indsetninger.

Man har seet forhen sparsommelige Haandverkskarle og andre saadanne Arbeydere, at tomme den hele Ugeløn og maaskee noget Laan paa den tilkommende Fortieneste ud i en Collecteurs Indcasserings-Casse, og det engang efter en anden; og man har seet dem at blive fortredelige, komme svirende igien, og forbittrede paa Tall-Lotterie, og Lykke, og alt, at giøre friske Indskud med Penge, Gud veed hvorfra, og fortorner baade Gud og de nærværende med deres Talemaader.

Er Folkets Røst Guds Røst, som han saa net har viist, der med saa megen Menneskekierlighed og god sund Smag har skrevet de Samtaler udi de Dødes Rige, der nyelig ere udkomne: saa er det aabenbart, at Gud ingen Behagelighed kan have i Tall-Lotteriet; thi derudi ere nu alle eenige, saa vel de der vinder, som de der taber, at Tall-Lotteriet er en Landeplage. Ja, at intet mindre end Flid og Vindskibelighed derved opvekkes og befordres, det er allerede mange Lande blevne overbeviiste om til deres egen Skade og Fordervelse. Det er vel og derfor at det er bragt i Forslag paa Rigsdagen i Regensborg og af nogle Rigsstænder fundet for got, at Tall-Lotterierne i Tydskland ved en Rigsdags Beslutning skulde afskaffes, efter som publicum taber derved, da Almuens Vindskibelighed efrerhaanden aftager. Den sidste

Slutning er en Soleklar Sandhed; og saa lidet Under, som det var, at Tall-Lotteriet blev indført i Dannemark i Struensees Tid, til hvem alle onde og mindre gode Anstalter med rette skal henskydes (han har desuden mødt for sin Dommer,) des mere er det fast at undre over, at vort Tall-Lotterie endnu maae vedvare. Vel sandt, det staaer i enhvers Frievillie at indsette derudi og ikke giøre det; men den største Deel af de Danske Undersaatter ere alt for skrøbelige til ikke at overvindes af dette Lotteries opfundne mageløse Tillokkelser; alt for faa besidder deres Deel med Nøysomhed i Gudsfrygt; og man kan gierne troe, at den mindste Part af dem, der ikke spiller, ere saa dydige af Nødvendighed.

Gevinsterne bliver i Dette Lotterie strax udbetalte og uden al Afkortning. Dette er og en Slags Lokkemad. Man læser det, og man ærgrer sig over Classe-Lotteriet, hvor 10 a 12 pro Cent decourteres af Gevinsterne. Men, det betænkes ikke, at af disse 10 a 12 pro Cent lønnes Collecteurer og Betientere ved Classe-Lotterierne, og det øvrige er bestemt til fattige Børns Opdragelse iblant os. Man veed desuden hvor stort Beløbet af denne Afkortning er, og man er forsikkret om, at al den øvrige indskudte Capital kommer ud i Publico igien. Tall-Lotteriet derimod er løfterigt, for at lokke til sig. Det udbetaler Gevinsterne ikke allene strax, men endog uden al Afkortning. Derimod har det skiult, at det er allermueligst, at disse Gevinster, som uden al Afkortning blive udbetalte, maae de fleste Træk-

ninger være saa faa og ringe, at de ere af ingen Betydenhed imod Indskuddet overhoved. Publicum faaer aldrig at vide, hvor stort Beløbet af det hele Indskud til en Trækning er, undtagen hvad det kan slutte sig til. Alting behandles og skeer ligesom under lukt Laag; thi det siger intet, at en eller anden Collecteur efter et Par Trækninger om Aaret bekiendtgiør i Aviserne, at han udbetaler meer end han til den Trækning har indcasseret, naar han efter hver af de øvrige Trækninger maae udtælle Overskud til Lotto-Cassen.

Man kan af mange Spillemaader udvælge een, eller ro, eller tre, eller fire, eller allesammen. Hvilke Fordele for Indsetterne! Men, naar man paa forommeldte Vilkaar undtager det ubestemte og bestemte Udtræk, saa ere de øvrige Spiilemaader allesammen Snarer for de Eenfoldige, og brede Veye til almindelig Elendighed og Mangel; ja det, som verre er, Anledninger til mange Tienestefolkes Urroeskab og Forverrelse.

Man kan med et ringe Indskud vinde noget Anseeligt, naar Lykken vil føye. Det sidste Ord skal man merke. Føyer Lykken ikke Folk ved Flittighed, Arbeyde og lovlige Bestræbelser, da føyer den vist ikke ved Tall-Lotterie-Vindinger. Det kan tilstaaes, at en eller anden kan have saadan Lykke, som den Preussiske Bonde, der vandt en Terne paa de Tal, hans tre Hefte vare gamle; men denne Bondes Lykke kunde med rette kaldes en Heste-Lykke.

Man kan ofte forsøge sin Lykke i dette Lotterie. Det er sandt; thi det trækkes hver tiende Dag. Men just disse hyppige Trækninger ere Almuens Fordervelse. Otte Skilling er for de fleeste for lidet Indskud at forsøge Lykken med hver gang; og 36 Otteskillinger om Aaret for en fattig Mand, en Arbeyder, en Daglønner, en Tienestetyende, er dog meer end han kan taale at tabe, naar han ikke uden Krympning hidindtil har kundet taale at betale 1 Rdlr. om Aaret i Extraskat. Vindingen for det Almindelige ved disse hyppige Lykkens Forsøg, og dens Forfølgelse kan da snart udregnes: Penges spilde, og Tids Spilde. Naar man giør en Sammenligning ihenseende til Arbeyds-Tiden, som er vunden ved Helligdagenes Afskaffelse, og den, som tabes ved at hente Lotterie-Sedler i Tall-Lotteriet, og løbe for at gabe paa dets Trækninger eller erkyndige sig om de udtrakte Tal, eller hvad der er vundet: saa vil Fordeelen af den vundne og vel anvendte Tid kun blive meget liden. Men nu kommer det Fornemste, som beregner den store Vinding Publicum kan giøre her:

De, som setter i dette Lotterie, kan ikke allene vinde fra hiinanden, men endog fra Entrepreneurerne, der undertiden til alle dem, som har vundet, maae udbetale langt meer, end hele Indskuddet har indbragt. Hvor ussel og enfoldig seer ikke denne hele Roes ud, som her legges paa den Vinding, Indsetterne kan giøre i Tall-Lotteriet. Skal de vinde, saa maae de jo nødvendig vinde fra

hiinanden; thi det er alle Lotteriers Natur: men her er noget mere, end i andre eller i Classe-Lotterier: Indsetterne kan endog vinde fra Entrepreneurerne. Da skal de og vist have den Preussiske Bondes Lykke. Man har her ellers ladet Folk vide, at saadant skeer ikkun undertiden; og hvor meget vinder de da vel? Langt meer, end hele Indskuddet har indbragt. Merker man Knebet! Et eneste Indskud siger ikkun lidet imod Fem og Tredive saadanne. Ney, ney, det er vist ingen Vinding for Publicum, at Lotteriet tæller undertiden lidet meer ud, end det for en eneste Trækning har indtaget.

Det sees altsaa lettelig, at det, som hidindtil er vundet af de Kongelige Danske Undersaatter ved Tall-Lotteriet, bør ikke alleneste aldrig at komme i nogen Beregning for det Publique, for saa vidt Entrepreneurerne undertiden (som er vel ikke stort over to eller tre Gange i nogle og halvtredsindstyve Trækninger) har ubetalt til nogle af Indsetterne lidet mere, end de til den Trækning har indcasseret ved Collecteurerne; men denne Vinding burde meget mere kaldes et virkeligt Tab for der Publique, da de, som formodentlig har faaet Deel i samme, ere saadanne; Undersaatter, der best kunde taale at tabe; thi, at en eller anden har vundet en Skillings eller Toskillings Terne, siger ikke meget i det Heele betragtet; og for Resten er ey Overskuddet fra de andre Trækninger kommet til nogen Nytte for Staten, som bør regarderes paa, naar man undtager de 25000 Rdlr, som aarlig betales

i Forpagtning af dette Lotteries Entrepreneurer til Kongen.

Men, naar dette er nu sagt, for deraf at slutte, hvad der hidindtil kan være vundet for Kongens Undersaatter: saa spørger man billig, hvor stort Tabet er for dem til denne Tid? At besvare dette, er noget forskrekkeligt, ifald man vil giøre Beregningen efter det for anførte Rygte, at Octroi-Besidderen har aarlig Vinding for sin Part - - 17000 Rdlr.

Kongen faaer aarlig i Forpagtning 25000 - Post-Cassen, Justitz-Directeurerne Secretairer, Revisions-Chefen og de andre Revisorer, Secretairer, Musicantere, Inspecteurer, Casserer,

Controlleurer, Bogtrykkere, Papir-Møllere,

og hvo kan opregne dem

alle, aarlig omtrent efter en forhen

trykt Calculation, (om det forslaaer) 25000 -

Collecteurernes Provision, naar

man kun beregner et Tusinde med

Ober-og Under-Collecteurer, og

for hver 200 Rdlr. Indcassering

til hver Trækning a 5 pro Cent 350000 -

Er aarlig et Tab for det fattige Publico af - 417000 -

Nu er Lotteriet trakt i to Aar; altsaa kan enhver selv giøre Beregningen over Undersaatternes Tab i almindelighed indtil denne Tid. Vil man endnu regne til dette de 10 pro Cent, som Actietagerne skal aarlig have: saa faaer man en større Sum ud. Dette kan man slutte deraf,

at Rygtet gaaer, Udbyttet per Actie er fastsat for det første Aar til 95 Rdlr. pro Cent. Og dette Udbytte med alt det foregaaende er jo et reent Tab for det fattige Publiqve, og vil beløbe sig (dersom Undersaatterne ey ville blive forsigtigere) til et Tab af nogle Millioner Rigsdaler inden de sex Aar løber til Ende, som Octroien skal vare. Kanskee man forregner sig; men vist nok ikke meget. Hvem kommer nu alle disse Penge til Gode? Kan Tall-Lotteriet fremsette et eneste nyttigt offentligt Brug af dem, naar man undtager Forpagtningen til Kongen, saa vil man tilstaae, at Tall-Lotteriet har mange Fortrin frem for Classe-Lotteriet. Men det er langt fra. Hvad rager det Publicum, at et Tusinde Collecteurer lever desbedre, hvoraf de fleeste desuden kunde leve vel? Hvad Nytte har vort almindelige Væsen af det, at en Octroi-Besidder og hans Med-Interessentere beriges og trekker skiønne Procenter? Er Egennytte et nyttigt Brug, saa har man slet intet at sige; og saa vil man med Hoben raabe: Vivat Tall-Lotteriet! Det florere mange sex Aar efter de sex Aar! Det har dog mange Fortrin frem for Classe-Lotteriet; thi i Tall-Lotteriet kan man spille som man vil, sette til som man vil, og giøre sin Beregning paa Vindingen saa høyt som man vil; men dertil siger Classe-Lotteriet: Stop! Ja end mere, deri skal man lade sig decourtere visse Pro Cent af Gevinsterne; men her faaer man dem reent udbetalte uden Afkortning! Tram Trirum!

O lyksalige Danske Undersaatter! Priser da den for de fleeste af Eder ubekiendte Octroi-Be-

sidder, og takker ham, om I synes saa, for al den Lyksalighed han har timet over Dannemark, Norge og Kongens Provintzer, og vil time inde til de ghldene sex Aar har Ende. Smilende seer han paa Eder; og smilende modtager han Eders Offere. Skam var det og her at see suurt! Men, — Men, mine Medborgere! Ville I høre mig, saa giører Beregningen over de tilkommende fire Aars Vinding og Tab af de forbigangne to Aars Dito, og spiller herefter forsigtigere, til Ære for den Danske Vittighed. Skienker Octroi-Besidderen alle Hans Danske Tall-Lotteries Amber, Terner og Qvaterner! Setter paa de Spillemaader, hvorved I kan have Haab om at komme til Eders Indskud med Rente igien, det simple Udtræk, og det bestemte Udtræk. Ville I lyde dette Raad! og hvo som ey enkelt formaaer det, slaae sig i Selskab! Saa skal endda Vindingen blive nogen for Eder, I kiere Spillende! og Tabet noget for dem, som har vovet deres Speculation og Penge, men aldrig i anden Hensigt, end at I vare gode stakkels Malke-Kiøer.

Man kan end videre herom læse: Tilforladelig Anviisning, hvorledes man med en u-udeblivelig Fordeel kan indsette udi Tall-Lotteriet, som udkom i Fior, og sælges hos denne Tall-Lotterie-Histories For- lægger.

Vort Tall-Lotteries Historie, med Efterretning om hvad der er vundet og tabt samt hvad der endnu kan tabes og vindes derved for de Kongelige Danske Undersaatter, som spiller og ikke spiller derudi, Til Nyt-Aar 1773.

Vort

Tall-Lotteries

Historie, med

Efterretning

om