[P.F. Suhm] Uddrag fra Om Danmarks og Norges Tilstand i Henseende til Handelen.

22 man ei her i Kiøbenhavn kunde faae mere end den tiende Deel i klingende Mynt paa hver Seddel, og at man med væbnede Soldater afviste dem, som vilde vexle, og paastode meere. Ens egne Undersaatter kunde man herved vel skrække bort, men ei Fremmede. Man slog og Ducater til 2 Rigsdaler, man satte dem pludselig op til 13 Mark, og ligesaa pludselig ned igien til 12 Mark. Ved hver Operation tabte Landet nogle 1000 Rigsdaler. Sandt nok, Regieringen var i Trang for Penge, og Frankeriges Opførsel havde lært en at gribe til Midler, der hielpe for eet Øieblik, og forarme for Secula. Hvor meget bedre havde det været, at følge Engellands Mønster, der aldrig rører ved sin Mynt? Efterhaanden indsaae man disse Feil; man vilde ændre dem. Under Paaskud, at Sølvet var i høi Priis udenlands, lod man det komme ned fra Kongsberg og solgte det i Natura til Hamborgerne, hvorved man fornemmelig tænkte, at bringe Lagien ned. Denne Hensigt fik man og tildeels op- naaet; men naar beregnes, hvad Norge haver derved tabt i sit første Omløb, hvad Førslen af Sølvet igiennem Sverrige har kostet, hvad Skade der er lidet paa Fordeelene af Mynten, saa frygter jeg for, at derved er meere bleven