[P.F. Suhm] Uddrag fra Om Danmarks og Norges Tilstand i Henseende til Handelen.

rugtbarhed, og betage Agermanden Mod. Men saadan en Bye bør ei sue saaledes til sig, at den i lang Tid kan aarligen afgive omtrent 6 Tønder Guld til Fremmede, og dog selv være i Behold, thi dette maae den igien vinde fra det heele øvrige Land, og naar det ei vinder ligesaa meget igien fra Fremmede, som det beklageligen haver i nogle Aar ei giort, naae dertil lægges de høie Renter af vor Giæld, saa maa dette tilsidst falde ud til Landets fuldkomne Ødelæggelse og Banquerote; og det saa meget meere, som Kongen og Ministrene ere i Kiøbenhavn, hvor Velstanden sidst døer, hvor nogles Pragt og Overdaad skiuler de flestes Armod, som de ofte ei vide af det øvrige Lands Tilstand; ja, som de iblandt ei engang ville troe den skielvende Sandhed der undertiden nærmer sig til dem, blindede af den Glands, der omgiver dem, og derfra sluttende til Resten af Landet. Naar betænkes, at Fremmede ei tage uden reede Penge af os, eller i det mindste Varer, for hvilke vi ellers havde faaet reede Penge, og at Undervægten i vor Handel giør, at vi tabe i det mindste nogle og 20 pro Cento paa vore Vexler med Fremmede, naar man vil jævne dem med alle de Lande, hvor vi drive Handel, saa er det let at begribe, hvi man in-