[P.F. Suhm] Uddrag fra Om Danmarks og Norges Tilstand i Henseende til Handelen.

men endog Norges. Om end Norge skulde give noget af sin Fortieneste aarligen bort til Dannemark, da kunde det ansees som en Giengave for den Fred, Beskyttelse og milde Love, som den nyder under de Danske Kongers Regiering, hvorvel den selv ei lidet tiener til igien at beskytte Dannemark, men at nu næsten dens heele Fortieneste aarligen opsluges af Danne- mark, eller rettere Kiøbenhavn, det er en Sag, som jeg ei veed hvad Navn jeg skal give den. Men hvorledes er det mueligt, at Kiøbenhavn kan blive ved Magt, naar den taber baade til Fremmede og til Dannemark og Holsten? Jeg svarer, at den og bliver ved Magt saaledes som den kan, at den begaaer sig ved at vinde fra Norge, ved de rige Slægter, som aarligen drage didhen fra Landskaberne, ved Floden, den stærke Besætning, Hoffet, alle Collegier, Universitæcet, som foraarsage, at de fleeste af Kongens Indkomster gives der ud. Dette er i sig selv ei Uret, thi der bør dog være een stor Bye i det mindste i Landet, og i visse Ting kan det ei være anderledes. Saadan en Bye er paa nogen Maade at ansee som Maven i Lege- met. Den tiener best til at holde Korn og seede Vare i nogen skikkelig Priis, da deres alt for ringe Priis vilde foraarsage Landets U-