P.F. Suhm & M. Uddrag fra COPIE af et retskaffen patriotisk Brev, indsendt til Kongen af Hr. Conferents-Raad SUHM, i Anledning af de overhængende Farer og Ulykker for Kongen, det kongelige Huus, samt disse Lande og Riger; saa og Norske Bierges ECHO tilligemed en SONNET eller Synge-Digt til Talsmandens Ære. [af M.]

skum; Aldrig har jeg som en Betler nærmet mig Din Throne; Forsynet og min Kone takker jeg for, at de have sat mig i Stand ey at bede om noget. Hør derfore Sandhed af min Mund, en Sanhed, som ey kan være mistænkt, Sandhed, som fast altid udelukkes fra Kongens Sæde; Frygt GUD, elsk Dit Folk, regier Selv, troe Din Broder. Da ville vi og Eftertiden kalde Dig Kong Christian den Store, den Viise, den Gode. Vor Formue, vore Børn, vort Blod staaer til Din Tiene- ste; For Dig, for Juliana, for Friderich; for Fædernelandet finder det; Dit Konge-Huus, det Danske og Norske Rige, ville da staae til Verden falder. Den, som ey tænker saa, er ingen Dansk, ingen Nordmand; men hvo tænker anderdeles, uden de, som ere solgte til Laster? Hvo ærer og ophøyer ey den farlige, men ærefulde Nat, som sønderbrød vore Lænker, som giorde os igien til et Folk? Herlige Nat! Tilkommende Homerer og Virgiler skulle besiunge dig.