[Martin Brun] Uddrag fra Struensees Skrivelse til Kongen paa sine og Medfangnes Vegne […] Allerunderdanigst indleveret i Anledning af Geburts-Dagen den 29. Jan. 1772

bleven alle bekiendt, vi kan ei nægte det, da vores Baand, vores Lænker, vores Fængsel er Beviis nok øerpaa: Imod vor Villie ere vi blevne adsplittede, da vi mindst ventede det.@O Jammer, o Ynk! vi maae intet tale med hverandre, intet trøste hverandre. Nogle, som har været temmelig snue af sig, har opdaget vores Hemmeligheder, og derfor imod vor Villie adsplittet os, de har mærket vores An- slag og indsluttet os. Det eeneste enhver af os især hos os selv trøster os ved, er vor aller- naadigste Konges milde Hierte og medfødte Ædelmodighed, der handler intet andet end ef- ter Ret og Villighed, og som følger sine allerhelligste Love og Forordninger, der straffer in- gen uden de Skyldige, og laver den Uskyldige vederfares Ret og Naade.