[Martin Brun] Uddrag fra Struensees Skrivelse til Kongen paa sine og Medfangnes Vegne […] Allerunderdanigst indleveret i Anledning af Geburts-Dagen den 29. Jan. 1772

Mildeste Konge! jeg erkiender for Gud, jeg bekiender for Dig, at mine Forseelser ere større, end jeg kan see dem, og flere end jeg kan tælle dem. Mit mørke Fængsel har nu opladt mine Øine, og den stærke Tvang, jeg nu er i, giør mig fuldkommen overbevisende om, at jeg har misbrugt min Frihed. Fra et Æ- res Trin til et andet ophøyede Du mig, Du elskede mig, du troede mig, og lod mig giøre hvad jeg vilde. O! havde jeg, da jeg kom til at sidde ved min allernaadigste Konges Side, ikke sat al Underdanighed, Ærbødighed og Er- kiendtlighed til Side, da havde jeg været lykkelig. O bedrøvelige Dag for mig, da jeg første gang saae denne Verdens Lys, o ulyksalige Dag, da jeg første gang beskuede min allernaadigste Konges Ansigt. O! fordømte Dag! da - Jeg fortvivler—men—