Uddrag fra Et kort men fuldstændigt Udtog af de henrettede Grevers sidste Omvendelses-Historie. Forfattet og beskrevet over Johan Friderich Struensee af Hr. Dr. Münther, og over Enewold Brandt af Hr. Provst Hee.

Jeg sadte forud, at i en Sag som allene betræffer et Menneskes Lyksalighed, hverken Dybsindigheds Skarpsindighed eller Lærdom, men blot egen Erfaring og de Begrebe som enhver kan overbevise sig om, ere fornødne til at sinde Sandheden. Omendskiønt Nødvendigheden i at undgaae alle uangenemme Fornemmelser af Smerter, Sygdomme, mine egne og andres Bebreidelser, kom mig til nøie at iagtage Pligterne imod mig selv og min Næste, saa troede jeg dog, ved at betragte Gud, Naturen og Mennesket, at jeg ei fandt nogen besynderlig Forpligtelse imod det høieste Væsen, uden den som flød af at beundre hans Størrelse og en almindelig Taknemmelighed for min Tilværelse. Menneskets Handlinger bestemmede ved Forestillinger som den naturlige Drift, de udvortes Omstændigheders behagelige eller ubehagelige Indtryk, Opdragelsen, Vanen, Omstændighedernes Forskiellighed, hvori man befinde sig, kan foraarsage, syntes mig i enkelte Tilfælde ligesaa lidet, at kunde behage eller mishage Gud, som de forskiellige Tildragelser i Naturen, der have deres Grund i fastsatte physiske Regler. Jeg bemærkede ei mere, end at saa vel det ene som det andet Tilfælde, alt sigtede til et Endemaal, nemlig, det Almindeliges Underholdning, og den allene, holdte jeg værdig for det høieste Væsens Omsorg. Min Opmærksomhed var derfore for den meste Deel, henvendt paa Pligterne imod Næsten. Deres Opfyldelse bestemmede min udvortes Lykke, deri haabede jeg og at finde min indvortes Beroligelse. Den Drift enhver føler hos sig, til at være dydig, og en naturlig Tilbøie-