Uddrag fra Et kort men fuldstændigt Udtog af de henrettede Grevers sidste Omvendelses-Historie. Forfattet og beskrevet over Johan Friderich Struensee af Hr. Dr. Münther, og over Enewold Brandt af Hr. Provst Hee.

dem. Med nogen Besværlighed steeg Han Trapperne op. Da de kom oven paa, talede Hr. Münther kortelig og uden at ophæve Stemmen, over de Christi Ord: Hvo som troer paa mig, skal leve om han endog døer. Det havde været Hr. M. umueligt om han endog havde vildet tale meget eller høit. Hr. M. anmærker at han i hans Opførsel paa Echafoutet ei blev vaer den minste Forestilling. Han kiendte i ham den Mand, som vidste at han nu for sine Synders Skyld, skulde døe under Skarpretterens Haand. Han var bleeg, det faldt ham tungt at tale, Dødens Angest var kiendelig paa hans Ansigt. Men hans Miner udtrykkede tillige Hengivenhed, Rolighed og Forhaabning. Nu blev ham Dommen og den Kongl. Con firmation forelæset, hans grevelige Vaaben foreviset og brækket. Medens Lænkerne bleve ham aftagne, forelagde Hr. Münther ham følgende Spørsmaal: Angrer De af ganske Hierte alt det hvormed De har fortørnet Gud og Mennesker? han svarede: De kiender min Tanke derom, og jeg forsikrer Dem, at den i dette øjeblik er den samme. O.v. Forlader De dem til at blive benaadet af Gud allene ved Jesu Christi Forsoning? Resp. Jeg kiender intet andet Middel, og forlader mig derfore allene paa det. O.v. Gaaer De udaf Verden uden Fortrydelse imod nogen, hvem det endog maatte være? Resp. Jeg vil ei haabe nogen hader mig personlig, i øvrigt veed De min Meening i denne Punkt, og jeg beraaber mig paa hvad jeg nu nylig har sagt Dem derom. Hr. Münther lagde Haanden paa hans Hoved, og sagde: Saa gaae hen i