Nicolai Nannestad Uddrag fra Summarisk Indhold af Aftensangs-Prædiken for St. Knuds Meenighed i Odense Paa 4 Søndag efter Hellig 3 Konger 1772. over Ps. 9,17. Taksigelse for den guddommelige Varetægt og Forsyn over Kongen, det Kongelige Huus, og det gandske Land.

zont og Cirkel, og som han ikke engang drister sig til at øine. Gud, som veed og formaaer at udføre Lys af Mørke, bruger den ugudelige til et Middel endogsaa til noget got; men Ugudeligheden beskæmmer og forderver dog den ugudeliges beste Gierning. -— Men Ugudeligheden haver aaabenbare vist sig uden Masqve eller Tilbageholdelse; Religion er uden Undseelse bleven tilsidesat; selv haver man efterfulgt og overdaadigen fyldestgiort de skiændigste Lyster; og Ryggesløshed, og sædernes Fordervelse, er bleven understøttet og authoriseret. — Og hvortil kan der saa ikke forfaldes? Vi grues ved at høre og fornemme hvor vidt det er gaaet, og hvilke Anslag der ere blevne fattede, Ja Forberedelser og Anleg giorte til deres Udførelse. Den første Ugudelighed haver forledet vedkommende, og indviklet dem i den sidste, den allergrueligste, skiændigste og Ondskabs-fuldeste. Men see! denne er ogsaa faldet paa Ophavsmændenes og Medvidernes eget Hoved, og det inden de forsaae sig det. Den er bleven qvalt i Fødselen, og er ikkun bleven dem selv til Straf, til Skiæn- sel og Forhaanelse for al deres anden og forrige Ugudelighed. Ulykken og Fordervelsen er i svareste Vægt kommen over dem selv. Her seer al Verden: den ugude- lige er besnæret i sine Hænders Gierning. — Men hveden er dette kommen?