[Laur. Jæger] Uddrag fra En af sit Indhold ligesaa besynderlig, som af sin Følge velbekiendte Convent-Prædiken, holden for N.N. Herreds Geistlige i Siællands Stift over Texten 1 Cor. 3, v. 8. af Studioso S – – – b – – l.

8 uddød og bortsvunden; Exempler har da saa stor Impression og Indtryk hos alle Mrnnesker, end- ogsaa naar de findes hos Folk, der ere lige af Stand og Værdighed med Hinanden, men endnu giver de langt mere Indtryk, naar de kommer fra Folk, der ere Høyere af Stand og Værdighed end andre, og endelig finder de allerdybeste Impres- sion, naar de kommer fra de Lærde selv, og deres Lærdom og Formaning bliver med deres eget Ex- empel stadfæstet og bekræftet. Vi har da nu an- seet ydmyghed som en fornøden Egenskab for alle retskafne Lærere, det er og høilig fornøden, at samme Dyd udøves af Dem imod de dem anbe- troede Tilhørere, som vi allerede har viist i Anledning af vor Indgangs Ord; men at det derhos ogsaa er ligesaa fornødent, at Lærerne udviser samme Dyd indbyrdes imellem dem selv og imod hverandre. Det viser Apostelen Paulus os videre her i vores forehavende Text: i Cor. 3, v. 8, hvor han siger: At den som planter og den som vander ere eet. Af hvilke Ord jeg vil tage Anledning til at forestille Guds Ords Tieneres Lighed i deres udvortes Ulighed, og derunder agter vi igien disse to Stykker, nemlig: