Sybrianus, P. P. P. paa nye oplagt efter Originalen. Malmøe, 1771. Prentet hos Henrich Smed.
23
Til alle christene Ærligheds og Vidskabs elskende Læsere Det er gaaet denne bagtalede og meget ilde udskiæmede Bog, lige som det gaaer
endnu de Ærlige iblant Menne- skerne: At de bliver belønnet, fordi
4de ere tienstvillige; denne Bogs Øyemeed, er allene til at tiene de Retfærdige og Nøysomme, og til at straffe og aabenbare de onde ugudelige Troldfolk, Tyve og skielmer.
For at spare Læseren nogen Udgift, forbigaaes den gamle Fortale; men meldes til Oplysning, at Sybrianus udgives nu igien
i samme gode Øyemeed, som fordum skeet er, som er: For at gaae efter Guds Bud og Øvrighedens Befaling, og lade en-
5hver nyde sit ubestiaalet. Saa og til at forstrække de Ni dinge som, af Misgunstigheds øye, fortrylle, eller naar de det ikke kan, da undergrave de dem, ved 1000 Urters Middel, eller og, enten deres eller deres Kres Helsen og Lykke.
Christelige læser! finder du noget i denne Bog, som du ikke ret forstaaer ved første Igiennemlæsning, da døm ikke ilde og ikke heller for hastig, for det kommer der af, at Alting er en Hemmelighed for dem, som ikke veed det, og
6en videnskab for dem, som veed det, saa at ingen var mere end en anden, dersom de ikke vidste mere end al Mængden.
Alting er et Videnskab, det hindrede ikke Moses, at han var opfød i al ægyptisk Viisdom, saa Længe han aldrig misbrugte den, giør du ikke heller.
Forelegger R. G. af L. S. Den 14 Juli 1771
7Første part Første capitel. No. I.
Fra onde Mennesker, Forvarelse.
Lie -— Tyre — Lamo Sydome —Aig — Tonis Amend.
8No. 2.
Alegas, Alegal, Ama, Sexetum, Efloletem, Drager, Mefit, Arnols Arnols, Artifie; Arthimi.
No. 3.
haand.
No. 4. ibidem.
Bregne bærer ikke Frøe, uden allene St. Hans - Nat, de blomstrer fra 11 til 12, og det modnes fra 12 til 1, læg et hvidt Klæde derunder og tag det paa; deraf tag noget ind i Viin eller Vand: Og —— Lommen noget --- er vist.
9No. 5.
Mod Trylde.
Mirida, Meron Mionda Regum.
No. 6.
Af Vide hvad der skeer paa andre Stæder.
Giør et Speigel af alle Mitaler, naar du vil vide hvad der skeer, da kan du see det i Speiglet.
Vil du vide hvad der er nedsadt i Jorden, eller hvad Natur den formaaer, da vender du det ned ad til Jorden, og seer det der udi.
10No. 7. Kieppe, til at lede Mitaler op med efter Bergviis.
Hellig Johannes Aften, da gak selv ud, og skiær et Aars Skud, en Hessel-Vaand eller Teen i 4
Er der da noget, hvor du stille bærer den, da beyer den sig dertil.
11Andet Capittel.
No. 1.
At faae Penge, Guld eller
Sølv.
Hvo som vil giøre Guld, tager
til at komme først i Deglen, strax det løber, kom lidt efter lidt udi
No. 2
Vil du have Sølv, tag den Leer, som er besprengt med mange hvide Prikker udi; tør, og giør den til Pulver, saa fiin som Aske, kom den saa til Mercurium, den suger sølvet, og Jorden, bliver tilbage, siden bær dig ad
12paa sølvsmed, eller og vet Smælte Fason, at fratage Mercurium, og smælte sølvet.
No. 3.
De gamle har forvart deres Guld og Sølv i store Høye, de har ofte opfød Orme, saasom adskillige Slags Slanger, for at ligge der for, til at bide de, som torde komme det nær, de have sødet samme Orme saa længe, til de ere blevne overnaturlige store: Naar nu nogen Stamme uddøede, da blev Slangen dog liggende at kure over Pengene, og gik ikke derfra, førend han blev overvunden af nogen, som af Æten enten viste Det, eller af andre, som fandt ham med Skatten.
Det er visse Kreaturs Natur, at de gierne glemmer Metaler:
1. Alle Slags Slanger. 2. Rotter. 3.Muus.
4. Storker. 5. Krager. 6. Spetter. 7. Skader.
13Man skal lige saa Nøye forvare Guld &c.
for dem som for Tyve.
Ligesom de gamle da forvarede deres Skatter i Høye ved store Slanger, saa fantes de ofte, naar de vare af den Slags, der skulle efter en vis Alder forvandles, at være blevet til Lindorme, saa at Eyeren ofte derved mistede sin Skat.
Andre, som ikke lagde saadanne Dørvogtere for deres Penge, foresandt dog ofte, at der laae en Drage eller Lindorm over dem, hvilket var ofte Dievlens rette Forblindelse; thi han brugte alle de gamle Aaldinges optegnede Fund, til at bedrage dem til sin Tilbedelse, og ofte talede med dem, og dette var Aarsagen, at de gamle Aaldinge, saa meget tilbad Slanger, eller elskede dem som troe Dyr. Dievlen i Slange eller Drage - Lignelse, lod sig og ofte drive fra disse Skatter, af Finderne for derved at vinde dem.
14Der er vel mange Skabninger af orme paa Land og Vandet, over al Verden; men aldrig har nogen siden Anno Christi 600, seet eller syndet nogen Drage i noget Land, eller fundet at have Rede og Unger, som dog maatte have skeet en Tid eller en anden, dog at nogen maatte fundet det at see: Deraf er det vist og klart, at disse Drager har været Ugar, thiloks skabninger, som han ofte lod sine til sig sendte Tilbedere see, at det vrimlede, af saadanne mange tusinde Slags hos ham, det Torkild Athelefar, og hans Selskab fik at see, og andre Drager og Lindorme end Dievlen er der ikke til i Verden; men vel at de smaa Slanger kan blive overmaade store og af en anden Skikkelse, saa er og bliver de dog ikke til Drager.
Man har nok hørt sige, at de og de for nylig har seet flyvende Drager noget oppe i Luften, som have ført en Ildstiert og siunkende Vinger, dette kan vel være muelig, at
15Ugartilok endnu vil søge, om han ikke kan vinde Folk, da at forfærde de Enfoldige.
Andre have fundet rette Orme paa deres Skatter, som er kommen der af, som jeg viste, at disse Dyr søge efter at samle Metaler.
De store høye i Skove og Marker kommer af 3 Aarsager: a.) Begravelser. b.) Boeliger, hvorudi de første Aaldinge have boet. c.) Af de Steen de har samlet af Jorden, da de først begynte at pløye den, for
den var i de Tider meget riig paa mange og store Stene, de samlede dem i Haabe, for at være af med dem fra Jorden- saa og for at gaae til et stæd lige til at tage dem, naar de ville bruge dem, enten til Høye at boe udi, sætte Penge udi, eller til deres Begravelser og Altere.
Deres Penge-Høye, brugte de helst inde i tykke Skove, for at ingen skulle finde dem; selv havde de smaa Stie, som de gik til dem af, og lod aldrig nogen see det.
16Der ere endnu utallige Rigdomme i Høyene, af de første Aaldinge er nedsat, som ikke alt er kommet op. Der er ikke alt Tant, hvad der siges fra Aald til Aald.
Jeg vil slet ikke tale om andet end det fra de førstr Tider, der er meget, thi det fra de Christenes første Tider af er og meget, men dog ikke saa meget, og ikke Heller i saadan Hensigt.
Spørges nu, hvor de fik saa meget fra, at hver Kiemp og Familie, kunde have nogle tunsinde Tønder Guld, og nogle tusinde Tønder Sølv, og saa stor Mængde, at de dertil giorde store Høye; da er det allerede viist i Begyndelsen af dette Capitul.
Hvo som nu vil søge det, eller giøre de selv har her for fra den sande Anviisning til begge Dele.
17No. 4.
Til samme Brug.
Tag den Røgelse
og Box, stod det første og smelt begge Dele sammen, giør der af et Lys.
Naar du lyser dermed i alle Vraaer, og kommer paa Steden, hvor Penge er nedsadt, da gaaer Lyset ud.
No. 5.
Klar-Synsk.
Tag Galden af en sort Hankat, og Isteren af en hvid Høne, tver det i nogle Draaber Flagermuse-Blod, dermed salve dine øyne.
Da bliver du saa klarsynet, at du kan see alt det, som for andre er usynlig, og de ikke kan see.
Du kan da og om Natten see i det dybeste Vand, hvad der er paa Bunden,
saa vel som om Dagen.
18Tredie Capitel. No. 1. At kreaturer ikke skab blive syge, men vel lykkes og trives Stadt tillig op, gaae strax til alt dit Qvæg, stryg det over alt med hænderne; tag en Gaasesier, og med det bløde af Enden pir den op i deres Gane. Giør det hver Morgen. Begynd saa at give de Æde som
du var først ved; thi imidlertid løber og Sygdoms-Slimen fra de andre.
Dette Middel, er lige tienlig til Mennesker og Fæe, og man kan saaledes altid
være frie for Sygdom.
19No. 2. At Orme ikke skal bide det Kre for dig, at du kan tage Orme i Hænderne.
De gamle Aaldinge brugte efterskrevne, naar de vilde fange Slanger, og have i deres Huse, for deres Døre til Forvagter:
De toede deres Hænder i Peberods-Vand, andre gniede dem med Hundeløg, og bar Aske - Blade paa sig, da kan ingen Orme, Slanger eller Hugorme skade dig, du kan frielig uden al Redsel tage dem i dine Hænder, deres Edder kan ikke skade dig.
Toe med en Klud dine Kreatures Been og Hoved, helst Næsen med dette Vand, eller gnie det et par gange om Ugen, med Hunde-Leg, og er det paa de Stæder, der er mange forgiftige Orme og Skrup-Tusser, da gnid dem des oftere.
20Dette Middel holder dem, og frie for adskillige Sygdomme, som de ellers æder i sig af Græsset.
No. 3.
K. a. l. a. m. a. r. i. s.
K. a. k. a. n. a. r. i. K. a. l. a. m. a. r.
K. a. l. a. m. a.
K. a. l. a. m.
K. a. l. a.
K. a. l. K. a.
K.
No. 4.
Tag et Due-Hierte, og en Pennefier med Mercurium i, læg det paa Mave, da siger hvad du vil tilspørge; men dette er at iagttage, at du ikke nævner hendes Navn.
21Om samme.
Skriv i —— — Høyre Haand:
Allas, Galli, ynomnam.
Om samme.
Tag en Hare-Læver, og skriv Navn paa et Linnet Klæde, kom Læveren der udi, og leg under Hovedet, da siger dig hvad du tilspørger om.
No. 5.
I en PriiS Tobak, kan du komme brænt Pulvers Matrum - Urt, præsenter en det, den som da er en maa
Herved kan en årlig Karl see sig for og undgaae Bedragerie.
No. 6.
Cour mod Talosie, og at vide om sin
Dersom en Mand er plaget med Jalosie eller Griller og Tanker, at hans Mand-
22inde lader pynte sig, da kan han blive frie fra saadanne Griller, ved at lægge denne Steen paa hendes Bryst, naar hun sover: Steen, da lader det sig strax tilsyne paa følgende Maade:
Er hun reen, da vil hun kierlig omfavne ham, naar hun vaagner, hvis ikke, da springer hun vredelig strax ud af Sengen og Stuen.
No. 7.
Om samme at forbyde.
Spiis altid Portulak, item Rude paa Smørre Brøe.
No. 8.
Bær en Ræve - Tunge paa dig, da faaer du Ja.
No. 9.
Mod Sygdomme.
Den Syge skal tiendes lade sit Vand i en udhulet Gullerod, bind et Stykke Pa-
23og en Klud derover, heng det saa tiende op i Skorstenen, ligesom den fortæres, forsvinder og Sygdommene.
No. 10.
Gamen.
Tag Hamp eller hør og stødt Svovel, og Kiønrøg; stik Ild derudi, da kan du, som er hvid, see ud, som sort.
No. 11.
At Kre ikke stal blive syge.
Tag Sicundinam i noget, og heng i Skorsstenen, saadant kan du og tage skallerne efter Giæs og &c., og saa længe det henger der, da kommet Kreet intet til.
No. 12.
Et Taarns Høyde at see.
Naar du gaaer til Taarnet, da tag en Kiep, lige Høyde med dig, leg dig saa paa glat Mark, saa langt fra Taarnet, at naar Pælen er sat i Jorden, har din Høyde, da er Sigtet af Toppen af Taarnet, og pæ-
24len, dets Høyde. Maal fra Pælen ved Enden af dine Fødder, til Grunden af Taarnet, eller om der er en Stad, du vil indtage, da har du Høyden.
Dito.
At vide et Vands Dybde.
Saa mange Minutter, en Steen er om at synke til Bundsregn, faa dybt er der, eller Favne.
No. 13
Et fornøyelig naturlig Middel uden Troldom, at spille en Comedie for sine Venner, at en Stue skal synes. som en Vingaard.
Tag en maadelig stor Flaske, paa den Tid, naar Viintræerne blomsterer, da stik en Blomst ind i Flasken, med smaa Bær paa.
Naar Viindruen er voxet i Flasken, til Host, skiær den saa af tet ved Flasken.
Kom da Flasken fuld af Olje, og bind den tet til, med Vox om Proppen, lad den saa staae stille i nogle Maaneder.
Naar du da vil giøre Fremmede et fornøyet Syn, da kom af Ollien i en nye Lam
25pe, i den Stue, Hauge, Synet skal være.
Til alles Fornøyelse synes Stuen, som en Viingaard, med fuldkomne grønne Træer med drner paa, vær du nær i den næste Stue.
No. 14.
At faae Vand til at brænde som Lys.
Tag liim og stødt Svøvel, kom begge Dele i en Eggeskalle, og luk Hullet til med Papir og Vox, kast det saa i en Spand eller Ballie, saa brænder vandet som det beste Lys.
No. 15
I 24 Timer
26Fierde Capitel. No. 1.
At faae alle Sorter vilde Dyr til det Sted, man vil have dem.
Skyd et af det Slags du vil have, som er Frugtbærende, tag Fosteret ud.
Kog det i en Kiedel Vand, til Vandet er bleven tygt, tag saa Roden af den Urt Loustikke, og af Peberod, og af Beder, og af Græsurt, 2 Hænder fulde, af hver Sort, 3 Uger tilforn tort paa et Tøndebaand og derefter pulveriseret; tag og 2 Dele af en Bagerovns Leer imod Urterne, og stødt Salt en Maade fuld, og nogen Lage af en Tønde Sild.
Tvær fornævnte Dele sammen i Kiedelen, at de, bliver som en Dey.
Paa hvad Sted du vil have denne Slags Dyr, læg der hid og did, af ommelte Dey, da kommer de og æder der af, og derefter fører andre med sig.
Man kan koge af dem alle paa engang, om man har Frugten, da er denne Maade
27let til at sanke de Dyr med, man vil have reent ødelagt, og skyder dem. Man lægger det gierne i Skoven, hvor Dyr nærmest opholder sig.
No. 2.
At Mikkel skal følge dig.
Fang en Revinde, og skiær af, og i samme Eregues eni, smør dine Skoe-Soller der med, saa maa hun følge efter dig, i hvor du gaaer, du kan da fange og skyde ham, hvilket du vil.
No. 3,
At have Fordeel til Skytterie.
Skyd en Ravn, tag hans Hierte og brænd til Aske, og den Aske tvær i
saa har du et vis Sigte til alle Sorter Dyr at skyde.
28No. 4.
At forbyde Hunde, at de ikke skal giøe eller bide dig.
Tag og den høyre Fod af
en Ugle, og bær hemmelig paa dig, (samt af en kulsort Hund) under
dine
29Femte Lapitel.
No. 1.
Cour for Troldom, og hvad Troldom er.
Al Troldom bestaaer i at vide hver Urts Kraft, og bruge den til sin Næstes Skade, og da skal Urterne bruges til at curere det igien. Det er et ringe Videnskab, men her vil jeg vise det Gode og ikke det Onde, det, kunde ikke skade at være hver Urtes Kraft bevidst, men mange Ildsindede vilde misbruge det, derfor kan de ikkuns vide lidet.
Al Villie at giøre Ondt, det er Troldom. Og Dievlen eller Ugartilok er saare stærk, saa Uforstandiges Hjerter, det er Aarsagen, at meget skeer for dem, som er vandtroe.
30Er du forgiort.
Tag 9 Slags Træ og 9 Slags Urter, og en nye Potte med halv fuld af rindende Vand; men imod Strømmen, og lige saa meget vrensk 0DMYLY^\XII Sæt det paa Ilden mellem 11 og 12, lad det koge stærk, ved 9 Slags Træ, kom Urterne i, brænd Træet i Aske og kom og deri.
Luk alle Døre og Vinduer, at hverken Mennesker, Dyr eller Fugle kommer ind til dig, medens det koger, og om det end var din Beste Ven, da luk ingen ind.
Skulle der komme, som Katte eller andre Dyrs Lignelse ind til dig, af en Krog, fom du ey havde seer og lukt, da vær ved et frit Mod, og lad dig ikke forfærde, men hav eu god Kniv i Beredskab, ruineer det dermed.
Vask faa det fortryllede Menneske dermed, under sine Fødder i 3 Dage.
31Vil du hevne dig paa Trolden og paa Tyve med mere:
Saa kiøb strax een kulsort KO X naar du har vasket i 3 Dage og Nætter.
Vær 2, hver tager sit Been, slid den fra hverandre med FT og alt tiendes.
Leg Indvolden alt under den Syges Fødder, Skroget grav ned samme Nat i en i-fr T mellem XI og f©1^.
Skulle Skarnet møde dig, da tal ikke med den, og giør dem ingen Ære, da skal den svinde, ligesom X OX'Vfc
No. 3.
No. 4.
At ingen skal stiele fra dig
Jeg maner dig du lede Tyv, i dine Ledemod, Knæe og Been, Hænder og Hierte, og Hiertes Rødder, at du skal aldrig stiele fra mig, hiemme eller paa Marken, enten
32jeg har lukket eller ikke, enten mit Gods og Fæe er hjemme eller ude, eller i hvor det end er.
Det hører Dievlen Ugartilok til at stiele, og gaae til ham, naar du faaer det i Sinde.
NO. 5.
At de skal bære tyvnet igien.
Kiøbenhavn, trykt hos Morten Hallager boende i store Fiolstræde i No. 196.