[Martin Brun] Uddrag fra Den politiske Spekhøker, eller politiske Fortælninger og Anmærkninger, af Herculiscus von Bremenfeldt, den gamle politiske Kandestøbers eeneste Søn. [inkl. Supplement af Herculisci Søn]

var en meget god Ven af min Sal. Hr. Fa- der, og som var en klog og forstandig Mand, der forstod sig paa at dømme om lærde Folk, sagde tidt til mig, hvorfor jeg ikke gav mig til Professor, men jeg svarede nei, jeg mente nok at blive lærd uden den Titel; ja alle med største Beundring saae noksom, at jeg var en værdig Søn af den gamle berømmelige, skiønt tilsidst ulyksalige Borgemester von Bremenfeldt. Da jeg nu havde saa mange Indsigter og saa me- gen politisk Forstand inde, var det mig en let Sag at indsee, end og i mine allerførste Sven- ne Aar, at Kandestøber professionen ikke var me- get profitabel, og at jeg burde søge min Lykke paa en anden Maade i Verden. Jeg kastede mit politiske og forsigtige Øye til alle Stæn- der, og merkede, efter mange og nøyagtige an- stilte Anmerkninger, at den lyksaligste Stand, for mig vilde være at blive Spekhøker. At holde hele Dagen igiennem, men fornemmelig de søde lange Vinter aftener, Forelæsninger i Politiken og andre Videnskaber for mine Gie- ster, Riget, Landet og Staten til Nytte, at disputere med dem, dog som Præses, var noget, som Naturen just havde født og oplagt mig til, og som var min Hovedlyst og Glæde. Hvad den anden Post i Spekhøkeriet angik, nemlig at faae skikkelig Procento af mine Vahre, da var det en smal Sag for alle mine politiske Indsigter at kunde spille denne Rolle. Da