[Martin Brun] Uddrag fra Jeg ligger for Døden, kom og beret mig.

6 Har vi ikke Ret til at fodre vores Præsters uegennyttige Omhyggelighed i de høitidelige Timer hvorudi vi formoder, at vor Siel vil forlade vores Legemer, og skal kaldes ind for den almægtiges Ansigt? Og vil vore Præster vægre sig ved, at indfinde sig ved disse trængende Leiligheder, fordi det behager den Almægtige, at vælge Natten til den Tid, da han vil fodre en Patients Siel ud af Verden? Skal Lazari Træ-Stoel skille ham ved en ret- sindig Præstes trøstende Tale, fordi han ikke kan skaffe Præsten en Fløiels Kanapee at sidde paa? Kiere Præstemænd! hvordan sørger I for vore Siele, naar I ansee det for en For- mastelse imod den Ære, man skylder Eders Høiærværdighed, at vi nødes til, at banke paa