Uddrag fra Et Skrift uden Titel, men sammensat paa det skiønsomste efter det nu brugelige Arbeyde, a quatre couleurs, og af Forsigtighed trækket igiennem Eddike, som tørket siden i Eenebær-røg, alt for at forhindre Smitsomheden. Givet til Friskolernes Nytte

For mange er Begyndelsen haard; og for en Mængde er Slukningen endnu haardere. Dette kan siges om det Menneskelige Liv, verdslige Forretninger, ja om Skrifter selv. Ligesaa forskiellig den eenes Begyndelse i Verden er imod den andens, ligesaa forskiellig bliver den ogsaa i Slutningen, i Henseende til den Mængde Forandringer, man er underkastet i Verden; og kan det nægtes, at mange Bøgers Slutning (Helst vittige) aldeles ikke svare til Begyndelsen?