[Martin Brun] Uddrag fra Fandens Liv og Levnet første gang til Trykken befordret ved Doctor Faust.

11 Undtagelse Men den Mand er mere end alle Collegia, som har sagt: der skal komme mange fra Øster og Vester, og sidde til Bords med Abraham, Isak og Jakob i Himmeriges Rige. I Kraft af disse Almagtens Ord, maa jeg taale at see, at baade Tyrker, Jøder og Afgudsdyrkere undertiden undløbe mig, naar deres Hierter har været rene, og naar de har fulgt Fornuften saa got de kunde. Der kan da ikke hielpe mig, at en Arrestatus giver mig Assignation paa dem. Jeg faaer dem dog ikke. — Afrika (Ægyp- ten undtagen) og det hele store Amerika vare mig troe nok, Afgudsdyrkere, fulde af Overtroe. — O hvilke dyrebare Tider for mig! dumme Religioner over hele Verden, og den kristelige, saa formørket og omkalfatret ved mig og Paven, var nesten ligesaa latterlig og afskyelig, i det mindste mere fanatisk og skadelig for det menneskelige Kiøn, end mine Helveddigtede Sekter. Saaledes tri- umpherede jeg i en Deel hundrede Aar, indtil Saxen viiste Vei for Det øvrige Europa til at trodse mig og Paven. Engelands Dybsindighed, Frankerigs Vittighed har siden fuldført det, som Saxen begyndte. Nu er Paven ikke andet end en Skygge, og jeg kan med al min Medicin ikke bringe ham til Helsen og Kræfter igien. I det de Christne slide sig løs fra Paven, giør mig intet mere ondt, end dette: at de slibe og polere sig i alle andre