[Martin Brun] Uddrag fra Forsvars-Skrift for Fanden og Jøderne. Skrevet af Anne Blyetækkers.

for de spæde Romere, da Marius havde faaet Seier. De vare Romernes Broe- leggere og Strandkadetter. Der er mangen Gade endnu i Rom, bygt i Cimbrers Sved. Skulde Jøderne da vel være bedre? Skulde de blive Kapitalister allene ved at have den Umage at bedrage bag en gloende Ovn? Men hvad er det jeg giør. Jeg skulde rose og forsvare Jøderne, og jeg synes at være kommen af Veien. — Altsaa til Materien igien. — Men nu først til Fanden; thi han er ældst. — Hans Alderdom er ham til Ære. Det er be- viist. Nu vil man beskylde ham; ja de stakkels Jøder selv for Hovmod. — En Fyrste hovmoder sig af sit store Slot, en Premier-Minister af at være Fyrstens Slave. En Spradebasse hovmoder sig af Haaskiererens laante Bukler, en Skomagersvend af sin Kaarde, en Matros af sin Kobberpande. Hvorfor skulde det da ikke være Lucifer tilladt at hovmode sig af sin gamle og nye ubeskrivelige Værdighed. Hans gamle Herlighed er bekiendt for enhver. Den nye er det ikke mindre. Tænk, hvilke Herligheder han har. Hele Asien hører ham til; thi de ere jo kuns Tyrker og Afgudsdyrkere. Humanitet og Dyd hielper dem ikke. De skal dog høre ham til