[Martin Brun] Uddrag fra Forsvars-Skrift for Fanden og Jøderne. Skrevet af Anne Blyetækkers.

Matros, som bander og flaaes i Fnldkommenhed. Det var Fanden af Student, siger man, naar han kan desputere langs op og langs need af Veggene, og raabe med en løbende, flyvende og taabelig Tunge: Diftingvendum! — Videre vil man laste Fanden for sine mange Omskabninger. Snart giør han sig til Engel, snart til Menneske, snart til Best. Men omskabe vi andre os ikke ligesaa ofte? Snart krybe vi paa alle Fire, naar vi intet Brød have. Ere vi forfyldte, og har en smuk og forgyldt Kiole paa, da gaae vi paa et Been, og vilde gierne flyve i Luften. Ulve imod vore Undermand, Ræve imod vore Ligemænd, Camæleons imod vore Overmand. Ere disse ikke Omskabninger nok? Vi danne os i alle Former, naar vi kuns haabe Metal. Vi kan tage alle masker paa, og Fanden selv kan ikke saa hastig forvandle sig, som vi. A er Frietænker med Frietenkerne, Pietist med Pietisterne, Svirebroder med Svirebrodrene, og indgetogen med de indgetogne. Foruden laante Masker, forvandle vi os i Virkelighed. Vi tabe ofte med Aarene vor hele Karakter. B var en Gnier i sin Ungdom, i sin Mandom blev han ødsel, og i sin Alderdom en Gnier igien. Hele Nationer forvandle