[Martin Brun ?] HLS Uddrag fra Dronningen for Fuglene, eller Nattergalens Afskeds-Sang fra Rosenborg Have.

de uskyldige og tilladelige Forlystelsers eenlige Løvsale og Buegange. De sagte og søde Ve- sten-Vinde der opvekker de hengende Blade til at begynde de kielneste Vendinger, de artig- ste Danse, tabes for de sværmende Spadsere- giængere, der ere omringede af Forvirrelsens buldrende Selskab — Jeg giver Tonen an, jeg begynder at præludere til min Solo. Det støyende Selstab giør et Halt; man seer sig begierlig om efter Sæder, — her vil man slaae sin Leyer — nu giør man en Paus! — men Letsindige! den Lyd, der saa uformodent- lig traf dit Øre, var Nattergalens Suk over din Daarlighed. Ædle Stilhed, hvor slet klæder du hos disse Tvungne! Længsler iler frem, Uroer rumler om med vore tause Tilhø- reres Nysgierrighed. Min Taushed lægger nogle Minutter den vilde Letsindighed paa Pine-Bænken; endelig bryder de lurende Lysters Røvere frem af Hiertets Kroge, snapper de- res Rov, og iler bort med det midt ind i Flyg- tighedens brumlende Irgange, og Natterga-