Uddrag fra Dronningen for Fuglene, eller Nattergalens Afskeds-Sang fra Rosenborg Have.

de uskyldige og tilladelige Forlystelsers eenlige Løvsale og Buegange. De sagte og søde Vesten-Vinde der opvekker de hengende Blade til at begynde de kielneste Vendinger, de artigste Danse, tabes for de sværmende Spadseregiængere, der ere omringede af Forvirrelsens buldrende Selskab — Jeg giver Tonen an, jeg begynder at præludere til min Solo. Det støyende Selstab giør et Halt; man seer sig begierlig om efter Sæder, — her vil man slaae sin Leyer — nu giør man en Paus! — men Letsindige! den Lyd, der saa uformodentlig traf dit Øre, var Nattergalens Suk over din Daarlighed. Ædle Stilhed, hvor slet klæder du hos disse Tvungne! Længsler iler frem, Uroer rumler om med vore tause Tilhøreres Nysgierrighed. Min Taushed lægger nogle Minutter den vilde Letsindighed paa Pine-Bænken; endelig bryder de lurende Lysters Røvere frem af Hiertets Kroge, snapper deres Rov, og iler bort med det midt ind i Flygtighedens brumlende Irgange, og Natterga-