Uddrag fra Dronningen for Fuglene, eller Nattergalens Afskeds-Sang fra Rosenborg Have.

Nu slog Klokken, og at bie længer hiemme, vilde maaskee skille Helvede ved en dobbelt Glæde, og eder begge ved en Lyst, hvis Ad-Mindelser ansporede Eder til, ikke at spilde Tiden med at høre paa Eftertankens Overtalelser til at afstaae et overilet Forsæt og paa De angestfulde Forvarseler for Usskyldighedens Død og Dydens Tab.