Luxdorphs samling af trykkefrihedens skrifter 1770-1773: Række 1 bind 14

1 Alvorlige

Betragtninger over den almindelige Tilstand, udgivne

Fædernelandets Venner

til Eftertanke.

Opinionum commenta delet dies 3 naturæ judicia confirmat.

Kiøbenhavn 1771. Sælger hos Kanneworff i Silkegaden.

2

        

3

Vi Mennesker og denne Jord ere danne- de efter een Plan, og denne Jords physiske Indretning er saaledes af- passet efter vores moralske Tilstand, at, naar hin var i mindste Maadefuldkomnere, saa vilde det være et Beviis paa, at Skabe- ren maatte aldeles ikke have kiendt de moralske Væsener, som han har beskikket til Indvaane- re i denne Verden. Jo nøiere man betragter denne Verdens Indretning, io mere bekræftes denne Overeensstemmelse, og jo mere maa man blive overbeviist om, at Skaberen har paa der tydeligste forudseet Menneskenes moralske Tilstand, hvorledes den vilde forfalde, og deres- ter med uendelig Viisdom indretter Tingenes heele Orden. Dette kan, som den uimodsigeligste Sandhed, ikke nok igientages, at det moralske Onde har frembragt uendelige Uordener i Verden, og havt Følger ved hvilke Menneske-ligheden maa skiælve, og som giøre den hele Natur til den forskrækkeligste Skueplads af Uorden og Elendighed. Men betragter man nøiere alle disse ulyksalige Følger, saa finder man dog

4

4 ingensteds et overflødigt Onde, som uden Hensigt har giort Menneskene ulyksalige. Det er alt saaledes indrettet, at der ikke kan formere sig i der uendelige; det er altsammen kuns Anstalter, med den største Viisdom udvalgte Anstalter, som maa holde det moralske Modvægten; og man finder ingensteds mere end der behøves til denne Hensigt. Baade der moralske og physiske Onde stiger og falder med hinanden i et uforanderligt lige Forhold. Ved et Onde, som overveiede den moralske Tilstands Forhold i det heele, vilde den gandske Natur gaae til Grunde; Ved en i Ligning med den moralske Bistand alt for fuldkommen Natur vilde den ligesaa lidet kunde bestaae. Naturen kan aldrig blive fuldkomnere end Menneskenes moral- ske Tilstand er, og den maa ikke.

Lad os kaste et eneste Blink paa Europas nærværende Tilstand. Uden Tvivl har Europa endnu ikke været i en saadan Crisis, at Naturen i alle dens Grene synes pan een Gang at aftage og tabe sine Kræfter. Agrene, Berg- værkerne, Skovene, Kvæget, Menneskene selv, intet synes længere tilstrækkeligt til de behøvende Nødtørstigheder; Alting truer med en almindelig Bankerot i Naturen, og alle Førsternes Cabinetter foreene sig med Videnskabernes Selskaber, for at forebygge de farlige Følger deraf. Man byder Premie over Premie, for at opvække nye Opfindelser; Alle de Hæn-

5

5 der, som ikke allerede ere leyede af Yppighed, arbeide paa Projecter; de qvæle sig selv indbyrdes med deres egen Last; Man giør Forsøg paa Forsøg, hvorledes man skal give Jorden større Frugtbarhed, formere Kornet, mangfoldiggiøre Skovene, forøge Landspro- ducterne, opdage nye Kilder; Menneskene selv ere ikke mere tilstrækkelige, og blive en Art af Vare, som den eene Stat søger at fravinde den anden. Bestræbelserne fortiene al Høiagtelse, og vil heller ikke være uden lykkelige Følger; men de vil kuns være det under den Be- tingelse, at Anstalterne til at forbedre det moralske, blive paadrevne med samme Iver. Skeer dette, faa er man vis paa den lykkeligste Følge af visse Bestræbelser, ja vi kan endog spare en god Deel deraf; Thi den fornemste Aarsag til denne Forfaldenhed vil da af sig selv ophøre, og Naturen blive ligesaa frugtbar og ligesaa gavmild, som den har været. Men faa længe dette forsømmes, saa ere (thi Naturen er ikke indrettet til Ødselhed men til Maadeli'ghed)tiifvrladeligen alle Bestræbelser forgieves, og vi forøge der Onde med alle vore Anstalter. Jeg vil her endnu ikke tale om nogen Skiæbne; jeg vil allene tage Verdens Tilstand, som den umiddelbar falder i Øinene. Kilderne til denne almindelige Forfaldenhed ere unægteligen den fra alle Verdens Kyster udbrudne og alle Stænder oversvømmende Yppighed og Letsindighed.

6

6 Disse Kilder ville vi ikke tilstoppe; vi grave og ville endnu indlede nye Tilløb, og vi Ville ikke Følgerne; hvor modsigende! Vi ville formere Naturens Rigdomme, og ingen Græn- ser sætte for Overdaadighed. Vi ville ikke hindre den alle Menneskelighedens Grændser overstigende Letsindighed, og vi raffinere paa Folkeformerelsen; hvor umuelig! Det ville være den største Ulykke om der var mueligt. Skal Yppighed endnu blive afsindigere, skal Letsindighed, denne Pest over det Menneskelige Kiøn, endnu blive mere rasende? Saa længe Religion og Dyd ikke forbedre denne Fordærvelse, saa er Naturens Svækkelser, Menneskenes Aftagelse, den almindelige Mangel, ikke allene uundgaaelige Følger, men de ere endog de eneste Lægemidler, som Forsynet har kundet foranstalte, til at standse det Ondes endnu farligere Udbrud. Det physiske Onde er Sygdommen, det moralske er Aarsagen. I Sygdom arbeider Naturen paa at bortskaffe Aarsagerne; vil vi give denne endnu mere Føde, saa fordærves Safterne immer mere, og Tæring eller Brand er uundgaaelig ved de stærkeste Constitutioner.

Et hvert Folk skaffer sig selv Tyranner, og Tyrannie er altid en Følge af den Foragt, Folket har paadraget sig ved sin Nederdrægtighed. Den fattigste Dyd staaer aldrig denne Fare, og saa længe den beholder sin Værdie hos et

7

7

Folk, saa kan det aldrig falde den forvovenste Stolthed ind, at giøre det til Slaver. Den der staaer opreist vover ingen at undertræde; men, naar han selv henkaster sig og fæisk kryber, saa giør han den feigeste dristig til at gaae hen over ham. Naar Dyden først har mistet sin Værdie hos et Folk; naar det, for sin egen Yppighed alt for fattig, selv sælger sine ædleste Rettigheder allene for at skaffe hin mere Næring; naar Samvittighed og Troeskab ere til Falds for den nedrigste Løn, og alle kappes om at trænge sig til Tronen for ar faae en Lænke til Naadestegn; der bereder det sig selv sit Slaverie, og der kan siden endog den private Dyd ikke modtage det almindelige Aag.

Den skrekkeligste Skueplads, som nogensinde hav beviist dette i Verden, var Rom under sine første Keisere. Saa længe Maadelighed endnu var en Dyd i Rom, Armod endnu ingen Last, røver Rigdom og Yppighed endnu ingen Fortieneste; saa længe Rom endnu gjorde sig en Ære af Dyd, havde sine Opsynsmænd over Sæderne, og frygtede Guderne, saa længe var Rom frie for alle Tyranner. Men efter Carthagos Erobring begyndte de selv at berede sit eger Slaveri, De havde endnu Krige; men disse vare næsten ikke andet end Tog, for at hente Rigdommene fra Asien i Triumf til Rom. Med disse Rigdomme fik de og all den Asiariske Yppighed. Nu var Rom

8

8 den lykkelige Stat. — mere end en halv Mi- tion Indvaanere; — private Borgere, der giorde Kongelige Depenser; — Skuespil, som kostede Milioner;— Luculler, hos hvilke daglig paa een Gang kunde blive anrettet i saa mange Sale; — Kokke, der med deres over- daadige Konst kunde bringe Apicier til Fortviv- lelse. Smagen i de smukke Konster steeg tillige; Men den gav Yppigheden og saa meget større Tillokkelse, nu nærmede sig Rom ogsaa sit skrækkeligste Fald. Julier, Marier, Pom- peier, Anronier vare for store til at være Bor- gere; ingen af dem loed sig nøie med mindre end Herredømmet over heele Verden, og enhver søgte, at naae sin Hensigt ved at bestikke Folket og ved en almindelig Selvraadighed. Rom blev til den forskrekkeligste Mordergrube. Rigdommen giorde Overdaadigheden immer større; og de der vare for svage til at plyndre med Armeer, røvede ved Bedrag, List og Forræderie; og de der var blevne Lastefulde ved Rigdom, bleve der endnu mere ved Mangel, der ikke loed nogen Misgierning blive uforsøgt til at forskaffe den tilvante Vellystighed, nye Næring. Vellystighed svækkede og udflettede omsider alle mandige Dyder, og det romerske Folk, som havde været den allerædleste Nation, blev i en kort Tid den allernedrigste Flok, som Jorden nogensinde har eier, og som allerede havde den meest slaviske Nederdrægtighed, førend Tyrannerne endnu vare dannede. Men de vare en

9

9

uundgaaekig Følge. Uden Hensigt paa Folkets Beskaffenhed er denne Rad af Uhyrer der for- skrekkeligste Optog, der nogensinde har vanskabt Naturen. En Tiberius paa Caprea med en Sejanus; — En Caligula, der ønsker sit heele Folk kun een Hals; En Nero, der indelukker sig med en Locuste og tillaver Giftdrikke for sine Undersaatter; — En Domitian, der øver sig paa Dyr, hvorledes han vil dræbe sine største Borgere. — Men betragter man disse Afskyeligheder i sin rette Sammenheng, saa seer man, at det er Bødler, som Folket selv har dannet sig, og som Forsyner med den største Retfærdighed har tilladt, for at udrydde en Tænkemaade, ved hvilken det Menneskelige Kiøn havde maattet forgaae. Al Frygt for Guderne var forsvunden; det hele Senat bestrod efter Hr. Voltaires egen Tilstaaelse af aabenbare Guds Fornægtere; det herskende epikuriske System, som Fabricius ved Pyrrhus Bord ønskede alle Fædrenelandets Fiender, havde skildt den menneskelige Natur tilligemed Dyden ved al sin Værdighed; de sig saa kaldede Philofopher vare en Bande af græ- kiske Sladdere, der hialp Forøderne at fordøje deres overdaadige Maalrider; den til Anseelse stærke stoiske Philosophie havde for megen indvortes Svaghed til at blive nogensinde et almindelig antaget System, og tiente ikke til andet, end at give een og anden mere Mod til Selvmord. Den krigiske Geist, som ved all

10

10 den Yppighed dog havde holdt sig, var endnu for stærk, og den øvrige Deel af Verden end- nu for udmattet ved dette Folks Rovgierrighed, til at en vedvarende Krig havde kunde styre det Onde. Men Forsynet, til evig Erindring af dets Retfærdighed og til Advarsel for den hele efterfølgende Verden, overdrog denne stræk- kelige Doms Udførelse til saadanne Bødler, som Folker ved sin Nederdrægtighed og Ond- stab havde forskaffet sig selv. Uhyrerne begyndte alle deres Regiering med Forsigtighed og til Dels med umistænkelige Beviis paa Men- neskelighed og Retfærdighed, Enden havde og blevet som Begyndelsen, dersom Folkets slavi- ske Nederdrægtighed og afsindige Hyklerier ikke havde fristet dem til saa forvovne Umenneskeligheder. Augustus besteeg i det mindste Tronen med et sortere Hierte end nogen af de følgende Uhyrer ved Regieringens Tiltrædelse gav Anledning til at frygte for; men Folkets endnu ikke aldeles undertrykte Dyd og Agrippas Værdighed holdt ham i den Ærbødighed, at han døde som Fædrenelandets Fader. Tibe- rius havde alle de Laster som kan findes hos en født Tyran, dog da han og havde en Tyrans Feighed, saa havde han maaskee ved sine øvrige Fuldkommenheder blevet for Rom den store Regent, han tilforn var som Feldtherre. Men da et i al Overdaadighed nedsænket Folks Rovgierrighed var blevet saa meget mere nedertrægrig i de sidste halvhundrede Aar, da den over-

11

11 ste Magt havde været den eneste Kilde til alle Rigdomme, og Senatet selv med de allernedrigste Hyklerier paatvang ham Eenevoldsmagten, som han med den frygtsomste Forstilling tragtede efter; saa fortiente de og alle de forhaanende Gruesomheder med hvilke Tyrannen siden udøvede sit Herredømme over dem. Caligula, Nero og Domitian fik nye guddommelige Æresbeviisninger, nye Altere efter enhver nye Umenneskelighed; men fortiener ikke altid et Senat, der tilbeder saadanne Afskyeligheder, at være det første Offer for saadanne Guder? Man vil sige, det var naturlige Følger; det er de og; men hvorledes ere naturlige Følger forskiellige fra Skiebnen? Det er Virkninger og Tildragelser, som Verdens Herre foranstalter i Tingenes Løb til sine Viise og retfærdige Hensigters Fuldførelse altid efter Verdens Tilstand og Menneskenes Forhold.

Saaledes er det med det Moralske og Politi- ske, saaledes gaaer det med Religionen. Saa længe det Menneskelige Kiøn bliver i sin nærværende skrøblige Tilstand, saa længe vil Overtroe og Vantroe beholde Herredømmet over en Deel af Menneskene. Nogle vil stedse af Dorskhed og Enfoldighed blindt hen antage alt det for Religion, som Enthusiasmus eller Trædskhed og Egennyttighed vil paabyrde dem under dette hellige Navn; Letsindighed vil derimod stedse søge under Maske af Fornuft, at giøre sig løs

12

12 fra all Forbindtlighed. Menneskene ere imidlertid af Naturen altid mere tilbøielige til Overtroe end til Vantroe; Det sandselige beholder altid derved sin tilstrækkelige Beskyttelse, og den naturlige Følelse af Guddommen imodstaaer Theorien af en aabenbare Vantroe.

De bære derfor dette Aag til en vis Grad af Byrde med den samme slaviske Taalmodighed, som de i Almindelighed bære al Trældom. Men tilsidst bliver det dem utaalelig, særdeles, naar de see for sig Friehedens lykkelige Fordeele; deres Natur bliver opbragt derimod, de begynde at føle, at de ere Mennesker, de vil igien tilegne sig deres Ret, Løsnings Ordet er Friehed; og jo større Friehedens Fordeele skinne dem i Øinene, jo større bliver deres Had imod det hidtil taalte Slaverie. Men Friehedens Misbrug er og her uundgaaelig; Det fordervede Hierte, som endog med Uvillie taaler Sandheds og Dydens behagelige Aag, vil stræbe ved denne Leilighed, at rive sig løs fra all Forbindtlighed af Religion, og, ligesom Pøbelen ved en Revolution i en Stat, søge sine Fordele i et fuldkommen Anarkie. Det vil under Paaskud af Overtroe angribe alle Sandheder, og med saa meget mere Skin af Rimelighed der, hvor Sandheden endnu er blandet med Overtroe.

13

13

Saa længe Verden har staaet, har Frieheden endnu ikke været saa ubunden, som den er for nærværende Tid; Thi Fordelene af den rette Samvittigheds Friehed have endnu ikke steget til den Grad. Lyser igiennembryder nu med Gevalt det Mørke hvorudi Uvidenhed og Fanatismus har stræbt at holde det tilbage; Fordelene kan ikke mere skiules, de blive alt for Øiensynlige og deres Virkninger alt for rørende; baade Philosophie og Statskunst føle dem tillige, og arbeide med foreenede Kræfter paa at giøre Frieheden almindelig; Slaveriet bliver bestandig mere afskyelig. Forsynet havde og meget hastigere kundet opnaae dette Maal; men den Vei det har valgt er uendelig mere skaanen- de og sikrere. Det loed allene Lyset først op- gaae paa den Side, hvor det først kunde bryde igiennem, i de Lande, hvor Overtroens Byrde og Pragt var meest ufordragelig, formedelst deres Beliggenhed og øvrige Forfat- ning. Her blev det i to hundrede Aar uden nogen merkelig Fortgang staaende som et Nordlys. Men det maatte, ved at fordele efter Haanden den endnu øvrige Taage, først fuldkommen opklare sin egen Horizont; De Frugter, som det ved sin velgiørende Indflydelse skulde frembringe, behøvede denne Tid til at blive fuldkommen moedne. Nu bryder det frem med saa meget des større Magt; dets Straaler udbreder sig endog over de længst fraliggende Stæder; og disse begynde ogsaa at føle den velsignede Virk-

14

14

ning deraf. Jo mere levende denne føles, jo afskyeligere bliver Overtroen; de gamle Midler, som giorde den frugtbar i sit fulde Mørke, have mister deres Kraft; dens Rige angribes fra alle Sider; dens Trones mægtige Stytter, som ved deres fælleds Forbindlighed syntes at være uovervindelige for al verdslig Magt, henfalde efter Haanden af sig selv; og den mægtige Or- den, der for halvtredie hundred Aar syntes ligesom at være udvalgt af Forsynet, til at befæste for evig Tid den rystede Trone ved sin truende Storhed og skrækkende Forfølgelses Aand, maa ved sit Fald uden Tvivl blive et Middel til desto kraftigere at befordre Forsynets Hensigter. Imidtertid bliver Sandheden anseet med langt mere Venlighed fra sin godgiørende Side, og finder nu ved den villige Modtagelse en langt sikrere og tilforladeligere Indgang, end dersom den endnu ubekiendt og forhadt var bleven Verden tidligere paatvunget ved voldsommere Midler. Dette almindelige Had imod Samvittigheds Tvang giver tilforladeligen Letsindighed den beste Leilighed, at vove de dristigste Angreb imod Religionen selv under det behagelige Navn af Philosophie; og da den har den Fordeel, at have de smukke Videnskaber, Critik og Philosophie til Medhielpere, saa maa dens Angreb og nødven- digen blive saa meget mere blandede og farligere. Men denne Misbrug kunde ikke undgaaes, naar Fornuften og Menneskeligheden en Gang igien skulde komme til sin Ret. Skulde denne Frie-

15

15

hed at tænke stedse blive indskrænket ved PoenalLove, hvor hastig vilde da ikke Overtroen ved disse Vaaben søge at udbrede sit Herredømme over hele Sandhedens og Fornuftens Rige; hvor tyrannisk vilde den ikke behærske det, og hvor bedrøvelig vilde ikke Religionens Skiebne i Særdeleshed derved blive! Den skulde aldrig kunde haabe at blive renset fra menneskelige Tillæg og igien bekomme sin første guddommelige Enfoldighed; jo mere Fornuftens Lys stiger, jo mere forhadt og foragtelig vilde den i sin urene Skikkelse blive for Fornuften, den reneste Fornuft skulde ikke turde vove, at anvende det almindelige Videnskabernes Lys, til at opklare den; den allene vilde intet vinde ved denne Tids lyksalige Oplysning, men stedse tage alt sit Lys fra Baalernes sørgelige Flammer. Imidlertid vilde dog all denne Tvang ikke forhindre Vantroens Tilvæxt; ved den mere oplyste Philosophie og Critik vilde kun denne saa meget desto mere hemmeligen udbrede sig; Lasterne vilde derved kun blive saa meget mere dristige og almindeligere; og saa længe den af Frygt for Lovene maatte betiene sig af Reli- gionens Maske, vilde de skadelige Følger af dens forgiftede Grundsatzer aldrig blive saa øiensynligen mærkede, og deres ødelæggende Virkninger kunde aldrig med saa lykkelig en Fremgang blive forebyggede. Men nu, da Van- troe, under den misbrugte Beskyttelse af Tænkefrieheden, med den frækkeste Forvovenhed

16

16 tiltager sig Ret at angribe alt hvad der nogen- sinde har været helligt for Fornuften og Menneskeligheden, nu vinder Religionens Sandhed fra alle Sider. Thi da hin forstærker sine Angreb med alt det, som den med nogen rimelig Anseelse kan laane af Philosophien og de smukke Videnskaber, og da den, for at undskylde sine mislingede Angreb, ikke nu tør mere sige, at det ikke er den tilladt at forestille Religionen i sin fulde Svaghed; saa er og alt det, som nu holder Stand imod dens Angreb, uovervindelige, guddommelige Sandheder. For Overtroe ere alle disse Angreb skrekkelige, den kan ikke udholde derimod; alle de Saar, den nu bekommer ere dødelige; men dette er en nye Gevinst for Sandheden. Fordom og Euthusiasmus, der ved større Sikkerhed stedse søger at paabyrde Religionen deres Tillæg, tør nu ved Vantroens granseende Aarvaagenhed ikke vove, at forbinde dem dermed. Og dette vil just forskaffe Religionen sin egentlige guddommelige Enfoldighed tilbage; den giør den just saa meget mere stærk, saa meget mere guddommelig, Fornuften selv saa meget mere ærværdig. Ved de Angreb, som Vanini og Brun giorde imod den med deres sløve Vaaben i de mørkere Tider, vant og tabte den intet; men Tindal, Spinoza, Collin, Bolingbrok, disse ere det, der have lært den igien at bruge sin guddommelige Styrke, og jo større dens Fiender, jo farligere deres Vaaben

17

17

blive, jo større, jo mere deciderende bliver dens Seier. Den mærkværdige Tidspunkt, da Forsynet vil bringe sin Sag til denne endelige Dom, synes nu at være for Haanden. Det fulde Lys er der, den meest uindskrænkede Friehed er der og; Fornuften sidder paa sin Domstoel; Alle de Vaaben, som Historie og Kritik kan frembringe, ere tilrede; Den hele Verden er opmærksom; to af de største Geister, som dette Aarhundred haver frembragt, giøre Anfaldet. Men hvor den eene af Frygt for at tilstaae Religionen for meget, ikke tør vove, at lade de nærmeste Slutninger fra Aarsagerne gielde paa Virkningerne, og hvor den anden med all sin Geistes Styrke, med sin fortryllende Vittighed maa betiene sig af at igientage de elendigste og fra alle Fornuftens Domstole saa mange hundrede Gange afviiste Chikaner; hvor han altid først maa øiensynlig fordreie den Sandhed, han vil angribe; og med Flid forblande den med Overtroe, beraabe sig paa Anekdoter af gamle Efterretninger, som ingen kiender uden han selv, tage sin Tilflugt til falske Beviiser, forfalske de sande, eller med en endnu utroeligere Dumdristighed anføre dem tvertimod de tydeligste Bogstaver, a priori imodsige de troværdigste Skribentere, tage en Neros og Domitians Partie imod en Tacitus, og med all sin Vittigheds Rigdom bliver vemmelig ved ildeligen at igientage og afskrive sig selv, ret ligesom det allene gieldte om, at døve

18

18

Folk; Skulde Religionen vel der staae nogen Fare? Angrebet og Modstanden er hinanden stedse lige? Imod en Celsi Angreb var en Origenes Philosophie overvægtig stærk; de Indvendinger der bleve giorte af en Porphyrius fandt tilstrækkelig Igiendrivelse i en Eufebii Lærdom. Dersom Voltaires Dictionaire Philosophiqve var kommen for et par hundrede Aar siden, saa havde det kundet være en farlig Bog, men nu er det et philosophisk Luftsyn, der forskrækker den Enfoldige, men holdes af den Viise for en Antændelse af raadne Dunster. Den Tidspunkt, der har dannet denne Forfattere, har og dannet før ham en Lokke, en Addison, en Clark, den har og dannet tillige med ham en Haller og Littleton; og de selv samme smukke Videnskaber, der har givet Uranies fortroelige Muse den forføriske Tillokkelse, giver og en Gellerts hellige Muse den uimodstaaelige Behagelighed, naar den synger om Religion og Dyd; Den eneste Gellert giør med sine Skrifter uendelig mere got, end alle Dic- tionaires philosophiques, Philosophie de l’histoire, Defenses de mon Oncle, Catechismes de l’honnêtte homme, Abrégés de l’histoire ecclesiastique og alle Recueils des Verités importantes nogensinde vil giøre ondt. Thi Gellert har altid den ufordærvede menneskelige Følelse paa sin Side, og danner de endnu uskyldige Hierter til Dyd, uden at de derved tabe Smagen for det Skiønne. Henriaden

19

19

bliver dem derfor altid lige smuk, de see paa Alzire med den samme Henrykkelse; men Dyden bliver dem den største Skiønhed, fordi den er den største Fuldkommenhed i Naturen. Af saadanne Discipler bliver neppe nogen forført ved hine Skrifter. Allene de, ved en letsindig Opdragelse, fordærvede Siele, allene saadanne, som og uden disse Skrifter vilde blive lige lastefulde og ugudelige, eller som vare det allerede førend de lærte at kiende disse Bøger; allene de løse Hoveder, der altid troer den sidste Bog, de læse, og for hvilke alt det er Philosophie, der spotter Religion og Dyd, kun saadane - de blive heller ikke forførte, men de faaer allene en Anseelse af, at være mere systematisk ugudelige.

Vantroe, som nu omstunder til Sirat kaldes Philosophie, haver ikke altid een og den samme Skikkelse; det er Gellers Hat. I forrige Seculum var det Mode umiddelbar at nægte Gud, men man veed at holde sig skadesløs. Man kalder ham Verdens Skabere; men man antager ved Verdens Oprindelse saa mange uaf- hengige; tiltrækkende, tilbagestødende og formerende Kræfter, at der bliver intet andet tilovers af Skaberen end Navnet. Man nævner ham; men man paastaaer at man ikke kiender andet om ham, end at han er til. Man nævner ham; men man imodsiger hans aandelige Natur, i Haab om at tabe ham i den evige

20

20

Materie. Man nævner ham, men henviser ham til et Rum, hvor man ikke kan mere tænke ham. Systemet bliver stedse det samme; Forholdet imod det høieste Væsen ophører altid; Mennesket har ingen Lov, ingen Dommere; og af de Love, man foregiver at have, bliver man i der mindste altid Mester.

Om det ved vores nærværende Tids Op- lysning kan være mueligt med en sund Fornuft og et redeligt Hierte at være vantroe, er en Undersøgelse som vi maa forbigaae. Den giør det menneskelige Kiøn for liden Ære, og vi maatte forsee os imod den Kierlighed vi skylde deres Svaghed. Her er Talen om en sund Fornuft og et redeligt Hierte. Hin maa man derfor undtage, han er det allene af Dumhed, hans Forstand har aldrig hævet sig saa høit, at han har tænkt paa Verdens Skabere, eller sin Bestemmelse; han har neppe saa megen, at han har kundet lade sig afrette til nogle Spil og Geberder; han taler Vantroe og Gudsbespottelse, men det er en blot Lyd, som han uden Siel efterskraller ligesom Echo; han fortiener Medlidenhed.

Ikke heller fortiener hint Dyr at regnes deriblandt. Efter de ham medfødte Evner havde han kundet blive et Menneske, men de ere for længe siden qvalte i de nedrigste Laster. Hans hele Lyksalighed bestaaer nu i at giøre sig stedse mere til Fæe, uden Følelse af Fornuft og Samvittighed: Derfore udmatter han sig nu

21

21

med sine Umaadeligheder; han har for længe siden tabt Smagen for dem, men han bæver for alle de fastende Mellemrum, i hvilke Menneskeligheden endnu kunde opvækkes hos ham, og han tiltroer ikke sin Ondskab og sine Laster at kunde til fulde dæmpe hans Samvittighed. Dyret bliver en Deist, han opsøger Gudsbespottere; nu er han roelig, han triumferer; der er ingen Gud, han har ingen Siel, han er i Døden ikke bedre end et ander Dyr, hans Philosopher har beviist ham det. Man kan tage hin Hierneløse Skabning med i denne Classe.Han maa have Levemaade efter Moden, allene Uforskammenhed i Laster giver ham det ikke, han maa være en Philosoph; En Philosoph er et Menneske, der fraskiller sig fra Pøbel derved, at han intet troer; han forskriver sig Esprit og Dictionaire portatif, han har aldrig læst noget stærkere, mere sammenhengende; han forsøger det, han begynder at spotte Religionen; det gaaer an, han undrer sig selv over sit Genie; han taler Guds Bespottelse; af en Hendelse seer han i Speilet at hans La- qvai bag ved ham blegner; nu er han en Philosoph.

Maa maa ikke heller lade sig bedrage af hin høie philosophiske Mine. Det er kuns en Maske; Hoveder, som den bedækker er ligesaa tomt, Hiertet ligesaa nedrigt og sort. Tonen er imidlertid den høie Mine liig. For desto til-

22

22

forladeligere at finde Sandheden, da opsøger han den selv i sin første Kilde, han læser alle de gamle Skribentere i Grundsproget; men jo mere han efterforsker, jo mere bliver han over- beviist at intet er mueligt uden Materien; Plato er hans Favorit-Autor. — Den uværdige fortiener kun foragt.

Imidlertid er det umueligt, at Sandheden endog ikke bliver syenlig for en sund Fornuft og et redeligt Hierte i sit rette Lys. Ulykkelige Indtryk i Ungdommen, en utilstrækkelig Oplysning, en alt for sikkert antaget vildfarende Grundsatz, Sandheden betragtet fra en urigtig Side, en overilende Vittighed, fortumlende Adspredelser, en ikke tilfulde bemærket Hierters Tilbøjelighed: — Hvo kan angive alle de muelige Anledninger, der kan forblinde den menneskelige Forstand. Men en saadan kommer aldrig til at triumfere med sin Vantroe, endnu mindre vil han giøre sig en Pligt af at udbrede den. Religionen maa i det mindste formedelst sin velgiørende Indflydelse altid blive ham hellig, og dersom han er en Menneskeven, saa vil han selv sørge for dens Vedligeholdelse. Han vil aldrig udlade sig med sin Tvivl uden for sin hemmeligste Ven; med en hemmelig Kummer vil han betragte andres lykkelige Overbeviisning og han vilde ansee sig for den uværdigste Menneskehader, om han skulde forstyrre dem med sin Tvivl i deres lyksalige Roe. Vi tør ikke døm-

23

23

me ham, han henhører under sin Skaberes Domstoel, han kan allene bestemme hvormeget Vildfarelse er et Menneskes Skyld; han vil dømme ham med Viisdom og Kierlighed, vi bør bede for ham; Gud kan endnu oplyse ham.

Men naar den Vantroende begynder at lære; naar han giør sig en Bestilling af at gjøre Proselyter; naar han søger at overtale de enfoldige, at hans Vantroe er den rette Viisdom; naar han søger at giøre Sandheden foragtelig og latterlig; naar han forbittrer sig imod den; naar der fremskinner er hemmeligt Had til Dyden: — Denne Vantroe kommer tilforladeligen af et fordærvet og ondt Hierte, og nu fortiener han den strengeste Fornuftens Prøve; thi det er det Menneskelige Kiøn uendelig om at giøre.

Lad os høre ham tale. Gud, Forsynet, Forskiel imellem Got og Ont, et tilkommende Liv, den hele Religion er en Fabel, der kan være god nok til at holde Pøbelen i Tømme. En Philosoph, som forstaaer denne Hemmelighed, og indseer bedre Tingenes Natur, maa ikke lade sig skrække deraf; han finder i sin Klogskab Midler nok til at naae sin Hensigt, endog uden Troen paa et Forsyn; han har hos sig ædlere Motiver til Dyd, uden at have nødig at opvækkes dertil af Guds Naade, derved nyder en Geist, der er bleven stærk ved Philosophie, Naturens

24

24

Fordeele ubekymret, og lader sig ikke forstyrrer sin Roelighed af de slaviske Forestillinger om et tilkommende Liv og en Evighed.

Talen er prægtig; at være en Philosoph en stærk Geist. Der er Umagen værd at søge, at blive nærmere bekiendt med denne høiere Philofophies Fortrin. Hvori bestaaer disse Fortrin? Lærer den os at indsee Sandhedens Sammenheng med mere Skarpsindighed? Lærer den os bedre at kiende Tingenes Natur og deres Love? Herudi kan de ikke bestaae, alt det som Verden hidtil veed derom, har den de oprigtigste Religions Bekiendere at takke for. Grotius, Puffendorf, Leibnitz, Wolff, Lokke, Neuton, Boyle, Boerhave, Haller, Hollmann, Sulzer, ingen af disse have af Frygt for Inqvisitionen be- kiendt sig til Religionen; ingen af disse ere ved geistlige Beneficier bleven bestukken for at underholde Verden i Vantroe; de havde i det mindste alle kundet i Sikkerhed tie, og dog har de giort sig en Pligt og en Ære af offentlig at forsvare Sandheden og den christelige Religions Ypperlighed. For saa vidt altsaa denne Philo- sophie skal have noget Fortrin, saa maa dens Fortrin umiddelbar bestaae i at fornægte et højeste Vesen, en Skabere, en Evighed. Men hvor bliver nu den saa berømte Oplysning? Bliver min Indsigt nu paa en Gang saa meget mere opklarer, naar jeg ingensteds kan tænke en første Aarsag? Finder jeg, i at forestille mig en evig død Materie, Naturens

25

25

Love tydeligere forklarede, finder jeg dens Hemmeligheder lettere udviklede? Er da den Konst, som allene kan nedrive, saa meget ædlere og høiere end Architecturen?

Man skal være en stærkere Geist? Bliver man da dette paa een Gang, naar man anseer sig at være en Machine? Er man sig nu selv saa meget vigtigere, naar man troer sin hele fornuftige Natur at blive til intet ved Livets Ende; føler man sig derved opmuntret til saa meget æld- lere Drifter? Eller bliver man sig selv mere foragtelig ved at erkiende et uendeligt fornuftigt Væsen over sig? Bliver man en uindskrænket Herre over sin Skiebne ved at nægte Forsynet; haver man Tingenes Løb og Mellemaarsagerne der ere nødvendige til vore Hensigters Udførelse, mere i sin Magt? Og er det saa fornedrende for et Menneske, at bekymre sig om sin Skaberes Maade? og om man end frygtede ham, blev man derfor paa een Gang den svage Geist? Philosophien siger, at man skal være dydig af ædle Drifter; Religionen siger det samme; man skal af Kierlighed til det høieste Væsen stræbe at blive samme liig i Kierlighed til det Gode; dette skal man bevise med en af Viisdom ledsaget, almindelig Velvillighed og et fornuftigt Herredømme over sine sandselige Tilbøieligheder. Er dette saa uædelt? Men Philosophen ere friere; i hans Philosophie faaer Naturen sin Ret tilbage; den befrier Menneskene fra Overtroens slaviske

26

26 Baand, tillader dem at benytte sig bedre af Verden, dæmper Samvittigheden og giør dem sikkre for dens ubeskedne Foruroeligelser. Den lover os en større Friehed? Men hvori bestaaer den? Deri at vi i blinde overlader os til alle vore Tilbøieligheder, eller at vi af eget Valg allene tillader os dem, som vi holde for at væ- re anstændige, billige og retmæssige? De sidste ere de Grændser, som Religionen sætter os. Men hin lader os bedre nyde Livets Fornøielser. Dette giør Religionen uendelig mere. Dens hele Natur bestaaer i at anviise os til den fuldkomneste Tilfredsstillelse. Den udelukker ikke herfra Livets Fornøielser, den giør det til vores Pligt, at nyde dem, til Pligt, at opvækkes derved til at føle Guds Godhed; den vil allene at vi skal nyde dem uden Frygt, uden Bebreidelse; derfore sætter den os Grændser der, hvor vores Sundhed, vores Ære, vores Roelighed, vores Fortroelighed til Verden, vore Medmenneskers større Lyksalighed og vores høieste Bestemmelse kunde komme i Fare. Man kan ikke nægte at jo dfisse Grændser fordre megen Selvfornægtelse, men dertil tilbyder den os og den mægtigste Hielp. Den heroiske Philosophie sparte dem vel denne Hielp, og tillige den besværlige Selvfornegtelse; thi den kiender ikke saadanne Grændser, den lader Begierlighederne deres fulde Friehed saa langt de kan række; Naturens og Velstands Love andre Menneskers Velfærd, Ære og Glæde,

27

27 den giver alting til Priis: Men hvad Forsik- ring giver den for deres Ære, for deres Charakters Værdighed, for deres Siels Roelighed, for deres tilkommende Roelighed og Lyksalighed? og vil de aldrig blive mætte, vil Sandserne aldrig blive flove, vil de ikke overleve sig selv, vil de kunde fornægte deres Natur i den Grad, at de ikke med Forskrækkelse en Gang skulde betragte sig selv? Og sæt endog, at de paa en Tid lang giorde sig døve og følesløse; vilde Forestillingerne om en Gud, om en Evighed ikke igien opvaagne? Skal denne Philosophie give den belovede Styrke, saa maa den forskaffe sin Lærling disse to Ting Den maa give ham Mod til at døe i rette Tid; men førend den lader ham giøre dette betænkelige Skridt, saa maa den beviise ham (vilkaarlige Satser, vittige Ordspil, bydende store Ord gielde ikke) den maa tydelig bevise ham, at det allerhøieste Væsen umuelig kan være et levende fornuftigt Væsen; i det mindste beviise, at, om endog et saadant Væsen er til, det da ikke bekymrer sig om sine Skabninger, at det allestedsnærværende ikke vil see, at der ikke vil hævne sin Lovs Ære, Dyden, den Menneskelige Følelse, som han ved sin forgiftende Lære, ved sit anstikkende Exempel vil søge at udrydde. Herom maa den overbevise ham, og saaledes overbevise, at Fornuften ikke kan foruroelige ham derover; saaledes at han derover altid har sin Samvittighed i sin Magt; saaledes at han end-

28

28

og ikke kan tænke Mueligheden deraf. Hvis ikke, da forbande han Philosophien; thi Tiden kommer, den er der allerede, da disse Sandheder skal blive aabenbare. Den sidste Time nærmer sig, det matte Pulsslag forkynder den, Evighedens Dørre aabne sig; Samvittigheden opvaagner med Skræk, den forrige konstlede Døsighed Hielper ikke mere, den begynder at tale med en forskrekkelig Stemme, den trænger igiennem alle forrige Sirenernes saa fortryllende Stemmer, den vil have en Beslutning; Indbildningen viger skiælvende tilbage for det sorte Billede af det fremfarne Liv, den spøgende Vittighed forvandler sig til Convulsioner, de heroiske Grundsatzer begynde at vakle. Nu er det Tid den høieste Tid, at kalde den Viise, at han kan give den belovede Roe. Den er der, den endelige Time, Pulsen trækker sig allerede tilbage, Hiertet bæver endnu af Fortvivlelse. Nu er detder Tid, at han beviser ham, at Samvittigheden er kuns en Indbildning, at Skaberen aldrig har kiendt ham, at han ikke har merket hans Bestræbelser, at forjage Dyden af Verden, de fæle Bestræbelser, at faae Ondskab til at triumfere, at han Ikke vil hævne de mange Stoltheds, Misundelses og Overdaadigheds uskyldige Offere; lad ham nu til hans Trøst bevise ham (thi nu vilde der være en Trøst) at han ikke døer bedre end et Dyr. — Han er allerede død.

29

29 See derimod den Viise, som Religionen har dannet. Han er et Menneske som hin. Ved sin Religion er han udvortes ikke lykkeligere, og hans Tillid til et Forsyn befrier ham ikke mere fra Tingenes ordentlige Løb og de dermed forbundne Gienvordigheder: Men hans Troe, at de styres af er viist og godgiørende Forsyn, der aldrig lader ham af Syne, giør dem uendelig mere taalelig for ham; og han troer det ikke allene, han veed det af sit hele Livs Begivenheder, hvor gavnlige de have været ham. Følelsen af den nærværende Byrde aftvinger ham undertiden det Ønske, at blive befriet derfra og blive lykkeligere; men saa snart han tænker tilbage i sin Erfarenhed, og betragter det meget Gode, som han derimod virkelig nyder, saa vover han ikke at forfølge sit Ønske. Thi han har derved og sine Fornøjelser; de ere maaskee ikke saa rige, saa blindende, saa larmende som hins. Men derfor nyder han dem og med Følelser, der aldeles ikke komme i hins Hierte, thi han nyder dem uden Bebreidelse, uden Frygt, som ham tiltænkte Guds Velgjerninger, hvilke han ved at være sig selv bevidst, hvilke han ganske tør nyde, som stedse er ham nye, og som ved deres Uskyldighed stedse faae nye Behagelighed; Fornøielser ved hvilke han tør tænke paa Gud; thi han nyder dem med den Maadelighed, som Religionen foreskriver ham. Denne Indskrænkelse er ligesaa ubehagelig for hans naturlige Tilbøjeligheder, som den er den Vantroende, og han

30

30

har alt for ofte Aarsag med en hemmelig Kummer at beklage deres Magt og sin Svaghed. Men han beholder i det mindste den alvorlige Attraae, efter Haanden at kunde med Sikkerhed beherske dem; de enkelte smaa Seiervindinger han erholder over sig selv, ved at betragte Religionens bevægende Grunde, giver ham bestandig mere Mod, og den stedse glædeligere Forsikring om Guds Velbehag giver han efter Haanden den lykkelige Siels Forfatning, der udbreder en Roelighed og Glæde over alle hans Livs Scener, som den Vantroende ved al den Lyksalighed, han praler af, aldeles ikke kiender; En Glæde, som ikke beroer paa Sandsernes Livagtighed eller Livets Omstændigheder; som ikke udtømmes, ikke trættes, stedse giver nye Vederqvægelse; som har sin Kilde i sig selv, naar den Vantroende løber aandeløs efter sin; som ikke forlader sin Ven, gaaer med ham i Feldten, ledsager ham paa Hans Reiser, giver ham nyt Mod i alle Livets Storme, følger ham til Ve- derqvægelse i alle hans Forretninger, og tager imod ham hiemme med nye Behagelighed; som endnu bliver Glæde, naar alle udvortes Følelser blive sløve; som bliver Glæde, naar den Vantroende ingen mere kiender, ingen meer tør haabe; som, naar alting giør ham modløs, naar han ved sin Endes Komme strider med Fortvivlelse, forkynder denne ved en større Rolighed, at han skal overgaae til sin høiere Bestemmelse. Denne for ham saa vigtige Time kom-

31

31

mer; alvorlig seer han endnu en Gang tilbage i sit forrige Liv. Af Bedrøvelse og Skamfuldhed vover han neppe at opløfte sine Øjne: thi han seer overalt de meest ydmygende Spor af hans Skrøbelighed, — Overilelser og Udvi- gelser i Ungdommen, Fejl i de mandige Aar, Svagheder og Forbrydelser i Alderdommen. Vel hører han til sin Trøst ingen Forbandelser,

ingen Sukke: Men dette er ham ikke tilfredsstillende nok; han havde kundet elske sin Gud meget troeligere, meget ivrigere, han havde kundet gjøre sit Liv langt veldædigere. Dette smerter ham, og for saa meget mueligt med fine Taare at bøde derfor, vil han opsøge dem i sin Samvittighed med endnu større Strenghed: Men ved en ubegribelig Guds Kierligheds Hemmelighed finder han dem ikke mere; hans Angest forvandler sig til en uudsigelig Roelighed; han føler sig en Guds Ven; strax aabne sig Evighedens Porte:— Hvilken Henrykkelse! hvilke Kierligheds Under! Hans Sandser er for svage til at fatte den, hans Fornuft har aldrig forestilt sig den saaledes, her føler han sin Naturs fulde Værdighed, han seer for sig de Grader af Herlighed, til hvilke den skal ophøjes; hans Siel længes efter at blive løst fra de Baand, der endnu holder ham tilbage; det salige Øjeblik kommer, det er der, han døer!

Hvem er den Viise?

For de belæste ere disse Tanker ikke fremmede.

32

        

1

Patrioten eller den gode Borger.

Virtus, repulsæ nescia sordidæ, Intaminatis fulget honoribus,

Nec sumit, aut ponit secures Arbitrio popularis auræ.

HORAT.

Efter Begiering oversat af

P. T. W.

Kjøbenhavn, 1771.

Trykt paa Kanneworffs Bekostning, og sælges hos ham i Silkegaden No. 66.

2

        

3

til

Justitiarius

og de øvrige

Assessores

Udi

Kjøbenhavns Hof- og Stads-Ret.

4

        

5

Det, som alene sigter til at sette Sandhed og Dyd udi et klarere Lys, kan med rette helliges Dem. Mænd som saa vigtig en Deel af Stadens Vel er betroet.

Jeg overleverer Dem derfore med største Høiagtelse og et Hierte aldeles

6

frie for Hyklerie denne Afbilding paa en sand Patriot og god Borger, som jeg til Trykken har befordret; Jeg er lykkelig om Tankerne behage, i det mindste troer jeg ikke at de skulde mishage Dem. Jeg er

De

Høiædle og Velbaarne Høiædle og Velbyrdige Herrers underdanige Tiener A. Kanneworff.

7

Jeg vil skildre den ærværdige Mand, som fortiener det høieste Navn, en Dødelig kan bære. Et Navn, som er i Stand til at ophøie en Konges Ære, og at adle den Viises Priis, Patrioten eller den gode Borger.

Du o guddommelige Dyd, og du uskat- terlige Frihed, besiele min Indbildnings-Kraft med en himmelsk Ild. Føer mig selv paa den Bane, hvilken denne Dydige betræder til Men- neskelighedens Ære. Lad mig efterfølge hans roesværdige Tilbøieligheder, og alle hans høie Følelser fra hans første Ungdom af, indtil det

8

8

Øieblik, da han omvexler sit møisommelige men ærefulde Liv med en Evighed, som skal belønne hans, her maaskee upaaskiønnede og uprisede, maaskee forfulgte Dyd, med uendelige Lyksaligheder.

I Vuggen allerede have den velsignende Fader, og den Himlen takkende Moder helliget ham Fædrenelandet. "Vær os hilset allerkiere- ste Gave af Himlen, som har givet dig os til den sødeste Glæde, og til den dyreste Omhu. Dig skulle vi berede til en værdig Jordens, Statens, og Himlens Borger. Dette skal være vor fornemste Bestræbelse. Vær helliget Himlen og Fædrenelandet. Dertil sige den Almægtige selv sit naadige Bliv!"

Med den ømmeste Omhu er hans endnu unge Hierte bleven dannet til denne høie Bestemmelse. Ærbødig Lydighed imod hans Forældre, var den første Dyd de indprentede ham. I det for andre Bevæggrunde endnu alt for svage Gemyt gjorde de denne til Grunden for alle

9

9

de andre, og troede, at denne skulle være en Borgers første Dyd, vel at adlyde. De vidste, at den aldrig adlyder Lovene, som ikke er bleven vant til, hellig at iagttage sine Forældres Befalinger.

Ved deres Exempler og ved deres Viise Lær- domme blev han tidlig anført til Beskedenhed, til Maadelighed, til Fromhed og til alle andre Dyder, hvilke udgiøre ligesaavel det retskafne Menneske, som den gode Borger. I Særdeleshed blev ham indprentet en levende Overbeviisning om den Lighed, der hersker imellem de høieste og de nedrigste Mennesker. Derved blev i hans Siel opvakt en høi Stolthed, som opløftede ham til de høieste af hans Medborgere; og en endnu høiere Ydmyghed, som giorde de sidste af samme ligesaa store i hans Øine som de første, og ligesaa betydelige fom ham selv. Han an- faae sig derved hverken for stor til at adlyde, ei heller for liden til at befale.

10

10

Af denne rene Kilde og af hans ypperlige Hierte flød den Billighed, som besielede alle Hans Tilbøieligheder. Langt fra at tillade sig, at giøre sig selv til Middelpunkten for alle sine Gierninger, blev han tidlig vant til, at finde en ligesaa sød Fornøielse i andres Lyksalighed, som i sin egen. Han var som Barn aldrig gladere, end naar der hendtes en af hans Legebrødre noget fornøieligt; og aldrig stoltere end naar han havde været et Middel dertil.

Disse høimodige Tanker udviklede og befæstede sig hos ham i de fyrige Ungdoms Aar. Han brændte allerede af en ædel Begierlighed, at anvende samme til Fædrenelandets Vel. Han foragtede de Vellyster og de Fornøielser, som kunde afholde ham fra hans høie Bestemmelse. Han udvalgte sig ædlere og for samme værdigere Beskæftigelser. Med en utrættelig Flid og med en umættelig Lærebegierlighed opofrede han de smukkeste af sine Dage paa de Kundskaber, som kunne adle hans Hierte og giøre hans Aand duelig til at tiene Verden og Fædrenelandet.

11

11

Han ansaae Uvidenhed som Kilden til alt Ont, og Foragt for Videnskaberne som et Kiendetegn paa den nederdrægtigste Aand.

I de Viises Skole lærte han af den for- undringsværdige Storhed og Ypperlighed i Ver- dens Bygning, at erkiende og ære Skaberens Viisdom og Godhed; at forvare sig imod alle de Tillokkelser af den falske Ære, Rigdomme og den bedragelige Statskonst, som omringer ham; at udvikle den Sæd og de Grundsærnin- ger af Dyd og af Retfærdighed, som ligge i hans ædle Hierte, og at bringe dem til de skiøn- neste Blomster, som i den mandige Alder skulle bringe de ypperligste Frugter.

Med et opmerksomt Øie igiennemvandrede Han de gamle og nye Folks Historier. I dem forskede han efter Exempler paa Dyder og Laster, og efter Aarsagerne til Staternes Opkomst og Aftagelse. Saaledes forhvervede han sig en Erfarenhed, som overgik hans Alder, og var ligesom en gammel Mand i hans unge Aar.

12

12

I Folkenes Lovbøger, og i de Lovkyndiges og Statsmændenes Skrifter søger han de Grundsætninger og de Midler, som ere de beqvemmeste til at frembringe og til at befæste Fædrenelandets indvortes Rolighed, Borgernes Flor og Velstand, og sammes udvortes Sikkerhed. Med den yderste Omhyggelighed forskede han efter alt det, som kan giøre Handelen, Haand- verkerne, Konsterne, Videnskaberne og Agerdyrkningen blomstrende, Borgerne dydige, Familierne lykkelige, og Staten fuldkommen.

Med ikke ringere Flid udforskede og over- veiede han Statens Hændelser, de Forandringer den havde udtaget, dens Borgeres Sæder og Gemytsbeskaffenhed, dens nærværende indvortes Omstændigheder, og udvortes Forhold med Naboerne, dens Styrke og Svagheder, Fordele og Mangler.

Ved deslige en ædel Aand værdige Beskæftigelser vennede og bereedte han sig til de tunge og vigtige Arbeider, som Himmelen vilde

13

13

paalægge ham til Fædrenelanders beste. Derved lærte han at afpasse dets Vegt og størrelse, ikke at skye nogen Vanskeligheder og Forhindringer, og at giøre sig Ven af den Byrde, som ventede hans Skuldre.

Nu kommer den vigtige Tidspunkt, da han skal betræde sin glimrende Ærens og Dydens Bane. Med en beskeden Tillid begiver han sig paa en Stridsplads, hvor tusinde Farer omringe ham, hvor rusinde Dydens og Ærlighedens Fiender lure paa ham, og hvor utallige Tillokkelser søge at føre ham fra Retskaffenheds øode Stie paa Fordervelsens folkerige Vildveie.

Den falske Ære, som kiender ingen Love, smigrer her for ham med Værdigheder, som høit opløfte ham over alle hans Medborgere, og med et flygtig Folks Biefald, hvilket den foremaler ham som den høieste Lyksalighed. Hisset tilbyde sig ham Rigdomme, som love at giøre hans og hans Efterkommeres Lykke varig i mange Led. Den lurende Vellyst søger at be-

14

14

snære ham i hendes farlige Garn med hendes sø- deste Fornøielser. Overmagt og Rigdom og den hele Skare af de dem til Uretfærdighed solgte Tilhængere true ham med en Styrtning, Fald og bestandig Undertrykkelse; imidlertid hisset den lumske Avind og den nederdrægtige Bagtalelse i Stilhed smedde forgiftige Vaaben, med hvilke de søge at tilbringe hans Ære og hans gode Navn dødelige Hug. Alle disse og endnu andre hemmelige og offentlige Fiender bruge tusindfold Konster og Greb for at overrumple hans Uskyldighed og hans Dyd. Hans Egenkierlighed, hans Feil, ja endogsaa hans Oprigtighed og hans gode Hierte blive de Vaaden, hvormed hans Fiender meest søge at forfølge ham.

Iblant alle disse Farer viser han sig imidlertid som en Helt midt i en hidsig Trefning; som en Uforsagt imellem sine utallige Fiender, uforfærdet ved sin Dyd, og uovervundet ved Himmelens Beskyttelse. Hans ædle Siel, som ikke tiender anden Ære, end den som udsprin-

15

15

ger af Dyden og af Retskaffenheden, er ligesaa følesløs ved Værdigheder og Biefald, der ikkun vilde vanære ham, naar han skulle faae dem ved nederdrægtige Midler, som ved ilde forhvervede Skatte og ved Vellyster, hvis Sødheder hans Fædrenelandet helligede Livs høie Forretninger langt overgaae i sand Fornøielse. Alle Redelighedens og Dydens Fienders sammensvorne Magt formaaer ikke at bevæge hans store Hierte.

I alle sine Handlinger føger han intet uden Himmelens Biefald, Menneskenes Lyksalighed, og den Fornøielse, som Dydens Udøvelst i saa stor Overflødighed giver den Dydige, og som Verdens Uretfærdighed ikke formaaer at berøve Ham.

Hans Øine ere stedse heftede paa Retfærdighedens og Viisdommens hellige Grundlove. Han har en Afskye for enhver Følelse, som strider imod dem. Tillige med disse Himmelens evige Love er Statens almindelige Beste Middel-

16

16

punkten for alle hans Handlinger og Anslag. Han tiender intet Vel og ingen Fordeel, som kunne adskilles derfra. Han er alt for meget overbeviist om, at naar det gaaer det Hele vel, der da maae ogsaa gaae enhver Deel vel. Han vilde agte sig ulyksalig, naar han, for at faae endogsaa den største Fordeel, skulle tilføie sin Næste Uret, eller sette Fædrenelandets Vel tilside. Det største Gode vilde da lade af at være et Gode for ham.

Ligesom han har betraad Ærens første Trin med Uskyldighed, og dertil ikke brugt andre Konster, end at vise sig værdig til samme, saa foragter han alle uværdige Veie, som List og Ærgierrighed have opfundet for at ophøie sig. Den smigrende bedragelige Smilen, hvormed en falsk Demagog setter de smaae Siele uden for sig selv og binder dem, den nedrige Stolt- hed, med hvilken en mægtig Tvangsherre for- skrekker de svage Clienter, synes ham stedse at være uværdige for ham; og de Rigdomme, en uretfærdig Orgetorix uddeler iblant de slemme

17

17

og samvittighedløse Borgere, dem lader han heller flyde i milde Strømme til de Trængendes og Elendiges Beste. Han holdt sig det for en Vanære, at være en Hykler for Folket, og en Hykler for de Store. Han holder sig det for en Roes at forkiene den Dadel, som Qviriternes Taler saa skinbarlig forekastede den værdige Lovkyndige Servius Sulpicius (*). Han anseer saadan Irettesættelse som den skiønneste Lovtale over hans Opførsel. En Slave, der er mægtig at tænke, ligesom Servius Sulpicius, er i hans Øine større, end en Cicero, som ud- over alle sin listige Broders Lærdomme (**).

(*) "Jeg har ofte sagt dig det, o Servius (siger Cicero til denne ypperlige Romer) du forstaaer ikke at søge om Consulatet; og ved det du stedse med det standhaftigste og mandigste Mod har giort og talet, har jeg ofte erindret dig, jeg finder dig meer som en retskaffen Senator, end en klog Medbeiler til Consulatet." Cic. pro Muræna.

(**) Den Romerske Talers Broder har tilskrevet de- ne en meget merkværdig Afhandling om Ansøgning

18

18

Ligesom for sig selv, saaledes tænker han ogsaa i Henseende til andre. At være en Uværdig behjelpelig til en Befordring, holder han for en Forbrydelse, for en virkelig Utroskab imod Staten. At ophøie sine Paarørende, uden at see paa deres Dygtighed, til Æres Poster og Betjeninger som tilkom Værdigere, eller at befordre sine Clienter for at betale deres Tienester, eller for at giøre dem til Redskaber for sine Hensigter, er hos ham en ligesaa stor Forseelse, som at bestiele den offentlige Kasse og som Forræderie imod den høie Øvrighed.

Ligesaa lidet som den blindende Ærgierrighed, ligesaa lidet har og den nedrige Uretfærdighed besmittet hans ædle Hierte. Han seer

om Consulatet, de petitione Confulatus. Denne indeholder en udførlig Beskrivelse over de Rom paa den Tid beherskende Fordervelser, over de Konster, med hvilke Ærgierrighed har ført sig samme til Nytte, og maaskee over alle de Kneb, af hvilke man kun betiener sig i Republiqver, som neppe fortiene at settes i Ligning med de fletteste Municipalstæder i den Romerske Stat.

19

19

sig paa Domstolen i en Carakteer, som kommer Ham til at skielve. I Guds Sted at være U- skyldigheds Forsvarer, Lasters Hevner, Dydens Belønner, Faderløses Fader og Enkers Beskytter, er i hans Tanker den tungeste Pligt, som kan paalegges er Menneske. Borgerens Ære, hans Gods, hans Rolighed, ere ham betroede Helligdomme, hvilke han ei betragter anderledes end med en ærbødig Gysen. Han behandler dem med den største Varsomhed, og med den ømmeste Omhygelighed, han kan. Han forjager af sit Hierte alle Fordomme, som kunne overfalde hans Samvittighed, og alle Sindslidelser, som kunne forblinde hans Sandser. Da forsvinde den Stores Magt, Anseelse og Fortienester for den nedrigste og ringeste af hans Medborgeres Rettigheder; og hans arrigste Fiendes gode Sag vinder Seier over hans Ømhed for hans fortroligste Ven.

I hans Ungdom har han med en roesværdig Nysgierrighed efterforsket alt det, som kan giøre Mennesker lykkelige og Stater blom-

20

20

strende. Nu er han utrættelig i at anvende sine Kundskaber til Fædrenelandets Beste. Han kiender den Indflydelse Videnskaberne have i Livets Lyksalighed. Han er uendelig langt fra Ostergothens Barbarie, som agter alle Fordele alene efter Procenter, og som tillader den sig fornedrende Lærde Adgang alene fordi han lader sig bruge til et foragtelig Redskab for hans Sindslidelser og hans Egennytte. Saa- dan en uægte Lærd, af hvilke der desverre findes alt for mange, anseer han som en ulykkelig Frafalden af Viisdoms Skole, som uværdig det Navn af en Lærd, som en falden Engel. Den sande Lærdom derimod ærer han som en kostbar Himmelens Gave, som en Kilde til utænkelige Lyksaligheder, og som et Middel til at giøre alle menneskelige Konster, Handteringer og Stænder fuldkomnere. Derfor holder han sig det for en Ære, at være sammes Beskiermer og Forsvarer, og troer, at han aldrig giør Fædrenelandet virkeligere Tiencster, end naar han hielper noget til dens Befordring. Han beklager med en uudsigelig Veemodighed de Staters

21

21

Skiebne, hvor den er forjaget, undertrykket og foragtet. Han kiender intet ubedrageligere Kiendetegn paa Barbarie, og det almindelige Væsens Aftagelse. (*)

(*) Tilstanden i et Land, hvor Lærdommen er i slet Anseelse, og de Følelser, den skal opvekke, ere Liv- agtigen beskreven af den berømte Bafelske Lovkyndige Hr. Johann Rudolph Iselin i hans Tiltrædelses Tale. Dette Sted er alt for smukt og alt for Mærkværdigt, at man ikke skulle haabe, at giøre sig fortient af alle de Elskere, som ikke forstaae det Latinske Sprog, ved en Oversættelse deraf, hvor svag den end bliver, og endskiønt den langt fra ikke kommer Originalen nær. Her er den: "Førend jeg til-

traadde min Plads, søgte jeg at udforske det Land, jeg i Fremtiden skulle beboe. Jeg søgte, at giøre mig bekiendt med dets Indvaanere, Sæder og Love, og at danne mig et Udkast til min Opførsel for Fremtiden. Dømmer, høianseelige Tilhørere, hvor forundret jeg maae være bleven da jeg saae vore Høresale næsten øde, de smukke Videnskaber selv foragtede hos vore Medborgere, og næsten ingen Kundskab i Anseelse! Da jeg mærkede, at end ikke de, hvilke vor Stats-Roer var betroet, oplivede og opmuntrede Lærdom enten ved Ære eller ved Belønning. Da jeg endelig lærte af den

22

22

Han er ligesaadan sindet imod Konster, Haandverker, Handteringer, og imod Handelen. Han ærer dem som Hovedkilder til den offentlige

daglige Erfarenhed, at intet var mere æret hos os end Rigdom; og at ingen Konst tildrog sig vore Medborgeres Opmærksomhed, uden alene den, som har den nedrige og umættelige Tørst efter Guld til Formaal.

Nødvendig Penge er, dem maae I først forhverve O Borgere! Thi Dyd for Penge vige maae. Forestiller Eder, høianseelige Tilhørere, med hvilket nedslaaet Gemyt jeg paatager mig den tilbudne Byrde. Jeg tilstaaer reent ud, jeg vilde mistvivle om Udfaldet af al min Møie, dersom jeg ikke havde alt mit Haab og al min Fortrolighed til Eder, høistagtbare Mænd! formedelst Eders berømte Lærdom og Fortienester. Altsaa beder jeg Eder saa indstændig, som jeg paa nogen Maade kan, jeg besværger Eder ved alt det, der er Eder, som alle Dydige kierest, ved Statens, ja endog- saa ved den høie Skoles Vel, tillader ikke længer, at Videnskaberne blive saa meget foragtede og urettelig anseede. Forjager af Borgernes Gemytter de sørgelige Fordomme, som vanzire vor Stat. Streber paa det eftertrykkeligste efter igien at oprette vor høie Skoles Ære og Glands. Viser at den Re- publiqve ikke kan bestaae, af hvilken de smukke Videnskaber og Lærdommen ere forjagede.

23

23

Velstand og til Vinskibelighed, der aldrig nok kan berømmes, da de hindre Lediggang, som Oprindelsen til alt Ont. Alt hvad der kan forbedre dem, er, som er høistskatterligt Middel til Skatens blomstrende Velstand, et Formaal for hans ømmeste Omhu og Bevaagenhed.

Men for alting finder han Agerdyrkningen værdig til sin særdeles Yndest og Agt. Den Stand som haver hermed at bestille, og af de fleste foragtes og undertrykkes, er i hans uforblindede Øine det menneskelige Selskabs og Statens Grundvold. Han troer altsaa, at Regenten aldrig kierlig nok kan sørge for dens Vel, Benaading og Opmuntring.

Da det almindelige Væsens Fuldkommenhed og Lyksalighed har sit Udspring af disse forenede Stænders Velstand og rigtige Forholdelse, saa gaaer af hans Omhu derud paa, at forbedre enhver især af dem saa meget mueligt er, og imellem alle at vedligeholde den Ligevægt, som udfordres til Fædrenelandets Vel. Han

24

24

Holder det for en Dumhed og for en Forbrydelse imod Staten, at benaade den ene med at, sette den anden tilbage.

Selv Dydig er Han overbeviist, at Dyd og gode Sæder ere uforbigængelige til Fædrenelanders Lyksalighed. Han føler den lyksalige Orden, Dyden virker i hans Hierte og i hans Aand, hvorledes kunde det være skjulk for ham, hvilken høi og beundringsværdig Harmonie, og hvilken høistlyksalig Rolighed der maae foraarsages i Staten ved Borgernes. Den daglige Erfarenhed lærer ham, hvor meget Sindslidelserne, Lasterne og Forbrydelserne forvirre Menneskenes Gemytter, og Statens Forfatning, hvorledes Elendighed, Uenighed, Tvedragt og en Uendelig Række af de afskyeligste Ulykker flyde af denne urene Kilde, og fornedre Jorden til en Skueplads for al Vedersiygelighed og alle Misgierninger. Derfor er alt det, som kan have nogen Indflydelse paa Sæderne, ham overmaade vigtigt. Her anseer han intet for ligegyldigt og intet for ringe. Med et Heltemod

25

25

forfølger han Pragt, Vellyst, Kielenskab, Overdaadighed, Havesyge, Ærgierighed og andre Fordærvelsens Redskaber og Følger, og tænker stedse paa de kraftigste Midler, at plante de dem modsatte Dyder i Borgernes Hierter.

Han anseer Religionen som det fornemmeste af disse. Da den igien opretter og udvikler det guddommelige Billede i Mennesket, da den bereder det til en lyksalig Evighed, saa danner den ogsaa ved de samme overnaturlige og guddommelige Kræfter den gode Borger og den nyttige Selskabets Medlem i det. Han ønsker altsaa intet saa inderlig, som at indprente den i alle Hierter, og at giøre den virkende i alle Gemytter. Til den Ende arbeider han med utrettet Flid paa den imellem Staten og Kirken saa nødvendige Harmonie. Han veed at intet almindeligt Væsen kan være virkelig lykkelig, naar ikke en sand Gudfrygtighed blomstrer i Kirken; og at denne umuelig kan bestaae, naar den tilbørlige Orden ikke vedligeholdes derudi. Derfor er det en af hans møjsommeligste og vig-

26

26

rigste Bekymringer, paa saadan Maade at handthæve de Rettigheder og den Ærbødighed som tilkommer Geistligheden, at Ærgierrighed, Herskesyge og Egennytte, som allerede saa ofte have bemægtiget sig Præsternes Hjerter, ikke skulle faae Overhaand, og forjage Christendommens og Religionens Aand af Kirken selv.

Med et uforsonligt Had imod Forfølgelsens og Ufordragelighedens Aand, har han stedse en kierlig Omhu for at plante Kierlighed, Enighed og Fred i Kirken. Til at bringe de Vildfarende paa rette Vei, kiender han ingen kraftigere Middel end Sagtmodighed, og har en Afskye for Tvang, Fængseler, Inqvisitioner og Straf, som uværdige for Religionens Aand, der er Kierlighed selv. Han veed, at der i Kirken skal herske en christelig ligesom i Staten en borgerlig Frihed, og at Forskiellighed i Tænkemaaden hverken maae virke Splid i Gemytterne eller udslukke Kierligheden.

27

27

Den borgerlige Frihed, Statens Siel, som bestaaer i en almindelig Lighed imellem Bor- gerne i at nyde Lyksalighed, i at vedligeholde den Orden, som det almindelige Beste udfordrer, og helligen at iagttage de derhen sigtende Love, denne borgerlige Frihed holder han for den høieste Herlighed, hvilken han som Borger nyder, og for en ham betroet Helligdom, hvilken han skal forvare som sin Øiesteen. Han lader sig ikke forskrække hverken af en utæmmet Pøbel, som stræber efter Anarchie, og anseer Frekhed for Frihed, ei heller af de Mægtiges herske- syge Stolthed, som gribe efter Oligarchie. Med et sand Heltemod imodstaaer han begge som lige forfærdelige Fiender for Fædrenelandet. Fra det første Øieblik af, da han opofrede sig Statens Tieneste, har han forkyndet de Onde og Uretfærdige, eller meget mere deres Laster og deres fordervelige Hensigter, en evig Krig. At forlade denne ved en nedrig Forsoning med dens Fiender var for ham en Forbrydelse, som vilde besmitte hans ærefulde Levnet med uudslukkelig Skam, og paa engang til intet

28

28

giøre alle hans Dyder. Skulle han end altid ligge under; skulle end Ondskab, Uretfærdighed og Tyrannie ved deres ulyksalige Overmagt vinde Seier i enhver Kamp over hans Dyd og hans redelige Hensigter; saa skal han dog ikke blive træt af, at fortsette saa berømmelig en Strid, og indtil det sidste Aandedræt at kiempe for den gode Sag.

Saaledes henlever han de møjsommelige Dage, som Himlen skienker ham. Han fortærer sine Kræfter til andres Tieneste. Bekymret alene for sine høie Pligter opofrer Han ikkun de Timer, han haver tilovers fra Staten, til den søde Rolighed og de hiertestyrkende Glæder. Og disse Glæder nyder han alene af at omgaaes med dydige og værdige Venner, af Viisdommens Lærdomme, af Digternes Skrifter, og af Religionens trøsterige Bøger.

Saaledes ere hans høie Forberedelser til et bedre Liv. Uden Frygt seer han Timen nærme sig, som skal forflytte hans ædle Siel derhen.

29

29

Uden Skielven venter han paa alle Forskrækkelsers Skræk, og fuld af hellig Tillid ka- ster han sig i den guddommelige Naades Skiød. I det Øieblik da han befries, omringes hans Dødsseng af triumpherende Engle, hvilke tilforn her paa Jorden som Patrioter og som dydige Borgere have giort Folk lyksalige, fryde- fulde føre de den uskyldige Aand for alles Faders Throne, hvor han, som en troe Tiener skal faae overflødig Belønning for sin Dyd, og Betaling for sine Møisommeligheder.

30

        

31

        

32

        

1

Rye Prøve af Skrive-Frihed.

Kiøbenhavn, Trykt i Pressens gyldne Alder 1771

2

        

3

Erindring.

Tanker ere efter Ordsproget Toldfrie. Naar de trykkes, maae de dog tolde, men skrives de, kan de snige sig igiennem. Tungen er endnu en Slave, løber den, bliver den greben. Naar Speideren forsvinder, giør den sig Haab om Frihed. Men vist nok bliver den ufri, indtil Scepter og Sverdet, med Bibel og Cirkel, Spyd og Mast, Pen og Plov,

blive eenige om at giøre den fri. Pennen, som

4

Erindring.

det heder, og Pressen have nyligen faaet Frihed. Den sidste er egentlig den, som Friheden er skienket, endskiønt den første og tilegner sig Deel deri, paa Grund af det Navn Skrive-Frihed. Nogle sammenblande, men andre stille imellem TrykkeFrihed og Skrive-Frihed. Forktiellen indsees ikke strax eller tilfulde af enhver. Er der nogen, da skal den bestaae deri, at den ene maae være noget mere, deu anden kan være meget mindre indskrænket. Ved den første er altsaa ikke saa meget vundet, som det synes, allene at Villien har faaet rummere Tøile, men uvist hvor meget Forstanden derved vinder. Censuren, som var den en Tvang, naar den havde blevet ret anvendt, var endnu nyttig, og skulde befrie os fra meget ondt, som trænger sig frem for det lidet Partie af godt. I sig selv har Pennen altid haft, om ikke brugt, Friheden. Pressen derimod har undertiden brugt dem uden at have den. Nu tilegne de sig begge Besidning deraf. Pennen er et gammelt Redskab, Pressen et nyere. Den sidste maae med al sin Frihed altid blive en Vordned af den første. Den første kan

5

Erindring.

hielpe sig uden den sidste, men denne aldrig undvære hin. Trykke-Friheden har en stor Trop allerede benyttet sig af, og de fleste med alt for god Lykke. En Tilskuer af de selsomme Optog, som skeer, er falden paa at meddele sine Tanker til flere. Til disses Kundgiørelse betiener han sig af den egentlig saa kaldede Skrive-Frihed, uvis om at profitere af den anden. Ikke fordi han jo troer at have trosset Sandhed, men fordi denne, naar den er saltet, ikke finder alles Smag, og naar den er nøgen, ikke bliver seet uden manges Bluelse. Han har giort et Forsøg paa at prøve Pennens Frihed i en Liderlighed, som kommer Tænke-Friheden nærmest. Naar andre mynstre paa Kroppen og Fødderne, rører han Hovedet og dets ømme Deele. Legges ham Hinder for Pressens Frihed, som bliver et Beviis for dennes Ufuldkommenhed, vil han nøies med Pennens, som enhver selv, uden Bevilling, er Mester af. Det er af saadan, og ingen anden Aarsag, han ikke har sat sit Navn under, da han ellers holder mere af dem der ville, end dem der ikke ville være deres Tanker bekiendte.

6

Erindring.

Han taaler Rettelse, ifald han er ilde underrettet, og vil gierne straffes, ifald han har hyklet. Er noget feilet, det er menneskeligt og kommer overeens med Materien, men er noget forbigaaet, som i saa stor en Mængde af Tildragelser kanskee ikke er lidet, det kan ved Leilighed opfyldes. Finder Grammatik, Prosodie og Sprogets Reenhed nogle Anstød, som han vel indseer, da maae den ærlige Frue Licentia Poëtica, som har et gammelt Privilegium, tage dem paa sin Regning.

In Aprili 1771.

7

Sid Christian, Sid fast, Sid eene paa Din Trone, Lad ingen nogen Steen forrykke i den Krone, Som Du i rette Arv af Dine Fædre tog, Den fordum Folket dem frivilligt overdrog.

8

8 Men viid, de giorde ei saa stor en Skienk i blinde,

Rei! rette Grunden er i Kongens Ord at finde;

Om ikke christelig og mild Regiering drog a),

Hvad skulde draget dem af et i andet Aag.

Heel fast den Bygning staaer paa disse tvende Piller,

Naar kun Regent og Folk sin Rolle vel anstiller.

Men rokkes Grunden til Din Høihed, Magt og Arv, Hvor let er det da giort med Din og Folkets Tarv.

Naar Kongen og hans Folk ei vel forstaae hinanden,

Naar Landeplager, Had, Mistroe, indbyrdes Banden, Forfølgelser, og meer, faner Overhaand og Lov, Hvor let at blive da for Fremmede et Rov.

a) Læs den Tale, som Kongen lod holde for Stænderne ved Arvehyldingen, førend. Eeden blev aflagt den 18 Octobr. 1660, iblant Kong Frid. III, Forordninger.

9

9

Agt den Smaa-Konge-Flok af Venner og Veninder,

Du deeler Magten med, at den Dig ikke binder

Med Snære-Lænker, som langt anden Styrke har, En hines Strikker, dem Du kunstigt overskar.

Læs nøie over paa, hvad Friderich lod skrive b)

Om dem, der Underslæb med Herrens Gunst bedrive,

Som trekke ham omkring i Lys og Løn ublu,

Det er jo hørt tilforn, det kan og skee endnu.

Ei vel forvaret er en Fyrstes Eenevælde,

Raar sig hans Blødhed til Een eller Faa skal helde,

Naar det, som bydes, er ei Hans, men deres Ord, Den beste Hyrde er, som vogter selv sin Hiord.

b) See Kongeloven Ark. 26. . . . Og eftersom den daglige Forfarenhed og andre Landes ynkelige Exempler & c. ad finem.

10

10

Den Tid er længst forbi, Folk troer ei Orakler,

Vel pønser Kunsten paa Machiner til Spectakler,

Som nærmes Mennesket, i Fløiten, Miner, Dands, Gang, Skrivning, Talen selv: men endnu mangler Sands.

Den Spanske Konge blev heel spottelig tilskreven,

At han en Tiener var af Duc de Lerme bleven,

Hver stirrede paa ham, fordi han sig en Deel I den Respect tildrog, som Kongen burde heel.

Hør, Konge, Fleres Raad, viis, at Du selv er hiemme Og uden Hældestav Dit Folkes Vel kan fremme,

Undsee Dig ikke ved, at være Menneske,

Men, usel Menneske og Slave, det er Spee. Det ellers bliver, om ei verre, dog det samme, Allene andre Folk og Ravne nu skal bramme Ved Byttet, frygtes, at Profitten bliver den, Før noget got, kanskee, faaes mere ondt igien.

11

11

Ny Koste feie best, thi de før mere vove End de forslidte, som ikkun tog bort det grove,

Men disse feie ud endog det fine med,

Vel feiet, naar kun Nyt, det Gamle maae afsted.

De smaa afdeelte Corps en Hoben faaer at sige,

Vel! Naar de giøre Dig og hver Mand Ret og Lige: Men om et Bindedyr, en Harpax, Nepotist,

Utilseet, kommer ind, hvo skal da see hans List.

Jeg taler ei for dem, Du før har maattet høre,

Ei heller imod dem, Du laaner nu Dit Øre,

Men gid! blant disse, Du gir Høihed, Brød og Magt, Var ei i nogen Krop en nedrig Siel nedlagt.

Mag, de Collegier, Du setter, sig foreene Til Dit og Landets Vel, een Herre de jo tiene, Men naar det ene med det andet er i Strid,

Kan Du og Folket da til stige vel slaae Lid.

12

12 Hold Tiger, Ræv, og Ulv, og Aben, fra Din Side, Pas paa, de mindre Dyr ei heller Hiorden bide,

Gæt i de første Frygt, at de Dig raade ret,

See nøie paa de Smaa, om de udføre det.

Du, som giør Folket frit, giør Dig ei selv til Slave For dem, som uformerkt Dig vil i Mørket have,

Luk Øiet op, see til, viis, Hiertet være got,

Du sættes da ey ud for Fare eller Spot.

De kun studere paa, hvor Dine Passioner Kan sættes best i Gang ved Pupper og Personer, Imidlertid de selv, kanskee ved List og Vold,

Med Ære, Velfærdt, og god Orden spille Bold.

Giør, Konge, at vor Trang og Længsel faaer en Ende, Giv, at vi dog engang Din egen Røst kan kiende,

Lad ingen Fremmeds Lyd forvilde vort Gehør,

Saa lever op vort Haab; saa gaaer det som det bør.

13

13

En Fremmeds Kierlighed er kun til vore Penge,

Med Landets Velfærdt han sig ei vil stort bemænge,

En Indfød derimod ei sviger Huus og Land,

En Søn og bedre end en Tiener troes kand.

Giør, Danske Konge, at det gamle Suk ophører.

At Fremmede med os i Ring dog altid kiører:

Men skal vi plages, da tag Dansk og Norsk dertil, Saa bruges Landets Riis, som Landets Børn helst vil,

Saa spares Pengene, som derfor gives andre,

Lad Leiesvennene, hver med sin Løn, hiemvandre,

Skriv Tydske til paa Tydsk, lad Danske høre Dansk, Lad løbende Frantzos affærdiges paa Fransk.

En Romersk Herre tog en Fransk til Ven og Skriver,

Da skreves alting fransk. En Tydsk det siden bliver.

Hvad sees? ei uden Tydsk. Saa kom en Spaniol, Og strax det Spanske Sprog blev Herrens eget Maal.

14

14

En Bonde merker det, den Skalk kom ind fra Landet,

Han taler med sin Ven og spørger iblant andet:

Hvad Sprog er Herren af? Jeg frygter os til Straf, Han tænker, river, giør, som den han føres af.

De Skriit, Du haver giort, er store og gesvinde.

Du raader. Vel! naar vi med Dig derved kan vinde, Vel! naar kun de og den, der for Dig er beført Og dog uskyldig, ei var styrtet uforhørt.

Dig, Konge, ligner jeg ved en retfærdig Fader,

Som straffer sine Børn, og atter dem forlader.

Straf, Du har Lov, men kiend, og siig, hvorfor det skeer, Al Verden da i Dig en kierlig Fader seer. Sig Mardochæns ei for Haman vilde bukke, Det paa en Vending var han havde maattet dukke, Om ei et Almagts-Lys Asverum havde rørt, Hvorved at Hamans Dom blev paa selv udført.

15

15 Gid vore Tider var forsynet med en Esther,

Man neppe foer omkring fra Øster og til Vester,

At famle sig en Trop, løft Folk og Dravelsmænd, Som flyde skarpt og staae hvert Øieblik paa Rend, Som helst vil raades af en Hykler, Falsk og Listig,

En Egennyttig, Grum, Ukyndig, Dum og Dristig, Naar hine kiende ey et Lands Forfatning ret,

Og disse raade ondt; Hvad Under det gaaer slet. Eengang det stader ei, at Jupiter han vredes,

Der donrer Jorden ved, der skielves og der bedes,

Paa Torden følger Regn, den giver Frugtbarhed, At Land og Folk og hver sig finder vel derved. @En ærlig Tiener kan en Hoben ondt forsmerte,

Naar dog hos Herren han seer Hierne og seer Hierte, At giøre hvad de bør, at føre Mund og Haand Igien til rette Maal ved en retraadig Aand.

16

16

En Souverain, som Du, en Jordisk Gud i Norden, Den, Ak hvor liden, Plet, ham er betroet af Jorden, Omskabe kunde til et Jordisk Paradis,

Naar han kun tænkte ret og giorde som en Viis. Men der hør ikke til Springbasser og Vildhierner,

Og de der lobe om cd Amber og Qvatcrncr,

Ei Spotter, Landforviist, Forgieldet, Apostat, Forloren Søn, Ureen, Ildklygtig, Abekat.

En Fyrste søgte sig et lidet Raad af slige.

De giorde ham med sig ulykkelig tillige c),

Hans Øine aabnedes, for sildig, Een blev hængt,

Een brændt, hans Folk blev vred, han selv fra Riget trængt.

c) Havde K. Christian 2. faaet ærlige Folk om sig, i steden for Qvaksalvere, forløbne og Gudsforgaaene Kroppe, var han bleven en lykkelig Herre for sig selv og en nyttig Konge for Landet, men nu pssferer han altid og i alle Historier, snart for den Onde, snart for Tyran, og lige saavel hans Ungdoms Feil, som hans Manddoms Blødhed maae drages frem, til at for- mørke det gode Navn, han ellers kunde haft, dersom han ikke var falden i disse ulyksalige Tyranners Hænder, som til al deres Ondskabs Fuldkommelse havde bade ham og hele Regieringen i deres Kløer.

17

17

Naar Himlens Vrede er optændt mod Land og Rige, Gaaer best en Ændring til det Gode frem ved slige,

Hvis Hierte er tillukt, mens Hjernen fletter Riis,

Og Slumpeskytten tidt gaaer af med største Priis.

Vee dem, der bruges stak til Ondskabs Instrumenter,

Vee dem, som sælge sig til disses Marketenter,

Det over Skyldig og Uskyldig da gaaer ud,

Og Herren sikkert faaer en Rem af samme Hud.

Der uden Møie skeer, at Fyrsten er og kaldes En Skrek for Mennesker, hvortil han ei udvaldes,

Det er den korte Vei at blive hvers Foragt,

Og til en Avne for den store Overmagt.

Hold, Konge! Lyset tendt, dets Mænd ved Brød og Ære, Tænk, hint skal lyse Dig, og disse Folket lære.

Lad ingen Ildeklædt, ei Stiv, ei Halt, ei Stum, Ind i Guds Forgaard gaae, giv best Fortjente Rum.

18

18

Fritænkeren lad staae og falde for sin Dommer,

Vel! om han tænker ret, naar Tankens Herre kommer, Gaaer ikke Ordets Lys og Lygte for hans Fod,

Han glider; thi hans Vei er silbrig og ei god.

Hielp Videnskaber op, mest dem, som Landet røre,

Ei een, men alle, som til Gavn og Viisdom føre,

Løn Dyd og Stræbsomhed, bring Skolerne til Flor, Sæt Priis paa Dansk og Norsk, som Kunsters Fiinhed naaer.

Dit Riges gode Sprog sæt ikke reent til Side,

Tael, skriv og hædre det, giv det sin gamle Vide,

Siig til dets Fjender: Jeg og mit Huus dog maae Paa fierde hundred Aar det Danske Sprog forstaae.

Dit smukke Tænkesprog d) kast aldrig ud af Minde,

Ved Dit Exempel stræb engang at overvinde

Det Forfang, Fremmede og Store giør vort Sprog,

Dansk Brød det smager dem, saa burde Sproget og-

d) Gloria ex amore patria.

19

19

Driv Daarskab dog engang ud af den Unges Hierte,

Hør, kort, hans Levnets Jid, hør den ei uden Smerte: Stats, Lediggang og Smaus, Comedie og Dands, Spil, Nattesurr og Søvn, fordervet Krop og Sands.

En tro Arbeider og en duelig Statens Borger Af saadan Foraars Rod, føl een af Dine Sorger,

Udspirer sielden, men kun Armod, Sygdom, Brek, En usel Alderdom, til Daarekisten vek.

Tænk, tænk paa Skaberen i Dine Ungdoms Dage, Den store Regel er, desværre, faa som smage.

Gudsfrygt og Arbeid maae heel tilig prentes ind, De samle Velstand, Held, glad Alder, nøisomt Sind.

Begyndt fra denne Kant at Staten reformere,

Vel havde været godt, men vi, som andre flere,

Vil høste Sæd og Frugt, for Jorden renset er,

Fra Toppen, heder det om vors Ændringer.

20

20

Sandt nok, om aldrig før, da nu, det kunde tiene,

At Toppen rensedes fra daarlig Frugt og Grene,

Men hvor kan dette skee, naar Roden ei er god,

Og Bullen drager Saft af en fordervet Rod.

Skaf Leiligheder af, viis her et stort Exempel,

Luk Udyds Bolig til og hver en Gøgle-Tempel,

Som stjæler Unges Tid, Pung, Helbred, Agtning bort, Ja med de Ældres Tarv giør og Processen kort.

Lad denne Ungdoms Lyst, med flere, engang fare,

Regn over, hvad Dit Folk og Du derved kan spare,

Og hvad der tabes i sund Sands og Legems Kraft, Du vilde da, at vi sligt aldrig havde haft. Bort Fransk og Valske Kram, som Dig og os udsuer, Nu sliges høire haand, de Store, Mænd og Fruer, Ei mere findes her, hvem nytter saadan Flok; Vi Danske Daarer har jo Danske Giekke nok.

21

21

Leg Nærings-Veie an, at Ungdom sig kan gifte,

Man da behøver ei, med nye Byrder stifte

Et Huus, en Casse, som til Udyd legger Vegt, Forsvager Menneffet og mindsker denne Slegt.

Naar det, som vendes an til stige nye Funder,

Til Spil, Comedigang, Kunstnarrer og Vidunder,

Til Masqverader, Vedd, og Flyvelysters Stød,

Blev giort til Stiftelser for nyttigt Levebrød.

Da for Arbeydsomhed og Lyst sig lod fornemme,

Hver blev da allerhelst i eget Selskab hiemme,

Uordener gik af, og Folkemængden vandt,

Gud sit, og Kongen sit, og hver sin Udkomst fandt.

Skal Landets Lov og Dom, man kalder det, forbedres, Da lad ei Rettens Glands ved dunkle Skin vanhædres, Bør noget Overleg, da her, at have Sted,

Langt bedre var ugiort, end giort med slet Beskeed.

22

22 Giv Lovene, vi har, Høiagtelse og Styrke,

Sæt Mænd af beste Navn til Rettens Land at dyrke,

Er Misbrug, skaf den af, ubrugbart ligesaa,

Processen kort og let, en Dommer passes paa.

Vil Du og endelig selv hede en Lovgiver,

See til, Du ikkun faa, men gode Love river;

Ugiørligt, tidt omgiort, desverre, kun belees,

Og Mængden om et Aar paa Hylden henlagt sees.

Vaag over Landets Mynt, saa giorde Dine Fædre,

Lad ingen verre sig indsnige for den bedre,

Formyndere vi har i dette og i meer.

Der tør vel findes den, som Sagen ret indseer.

Hvor gaaer det med vort Sølv, med Norges dyre Verker, Man svarer, begge vel, saavidt man hør og merken, Men om en Regnings Dag blev skreven ud engang, Uvist, om Svaret da ei fik en anden Klang.

23

23

Men alt fur vist, vort Sølv gaaer ud, som rede Penge, De Faldne sælge, for Papir, og de som trænge,

Men Jøden leder med vor Velstands sidste Skierv, Gigt, Konge, Anstalt mod den yderste Forderv.

Soldaten fød og klæd, giv ham nødtørstig Ære,

Giør, at den Fremmede vi kan engang undvære,

Øv ham, men giør ham Ret, lad Dragter, Bukkespring, Og andet Blendeverk, vi føre os omkring.

Tving ey med Magt og List, Utvungen løber ikke,

Lind Medfart giver Lyst, hold Ord til Punkt og Prikke, Giv fri, noge Tiden er. Glem ikke dem til Hest; Thi de, som Rygtet gaaer, har altid fegtet best.

Den Danske General er rar at see og kiende,

Elsk nogen op, som tør sig vove mod en Fiende,

Lad ingen hellig Mand beklippe meer den Hiord,

Thi Hud og Haar gik med, den Klipning var for haard.

24

24

Vel, at hver Dansk og Norsk ei blev kast ud af Landet, Vel, at hvert Fæstningsverk dog ikke blev forbandet.

Drag Velfortiente frem, og giør vort Lidet stort, Men løn ei alt for vel Dem, som har ilde giørt.

Dit Riges Sikkerhed og Leie vil formode For alle Ting, at Du har Øie med Din Flode.

Dens Folk, dens Tilbehør, dens Tal af Stort og Smaat, Lad aldrig mangle Sit, om alting skal gaae got.

Den Fierde. Christian, den Vise og den Store,

Han vidste, hvad det var, at vinde og forlore,

Sømagtens Flor var af hans store Sorger een,

Hans Flode kostede og var hans Øiesteen. Den kiekke Sømand ær, fornedre en Fuchssvantser,

Merk den, som Hæler er ved Kiøb og Leverantser,

Dit og Din Casses Tab kan vel Opretning faae,

Bor Danske Flodes Roos for Tab bør aldrig stane.

25

25

Dit Kiøbenhavn, Din Stad, den Store og den Smukke, Hvormed vi noget kand mod andres Storhed pukke,

Ophold udi sin Glands, lad ei for stort et Savn Paa Næring, Velstand, Folk, udslette hendes Navn.

Bred Stadens Handel ud i nogle tusind Grene,

Lad al Slags Frihed sig til dette Maal foreene,

Gid Egennytte og hvers sære Hensigt maae Ei for saa ønskeligt et Verk i Gabet staae.

Ved Islands Handelen saa meget Got forhverves,

At den dog burde ey af Fremmede sordcrves,

Dens Fiskerie, dens Faar og Fædrift er det værd,

At og paa dette Land Din Omhu gaaer i sær.

Lad Kiøb- og Handelsmand ved sin Handtering blive,

Lad Landgods-Eieren sin Eng og Ager drive.

Hvorhen? Naar Land og Stad ved slige blev bestyrt. Som før har hjulpet til at giøre alting dyrt.

26

26

De kiende Veien til de bydende Patroner,

Som rose dem for Dig i allerbeste Toner,

Af Indsigt, Ærlighed, og som Veltænkende,

Prøv dem, og kiend dem ret, lad ingen Uret skee.

Lad Borger, Bondemand, de hines Slaver tale,

De vide Sagen paa en anden Kant at male.

Lad jo en Kiøbmand og en Landmand leve vel,

Naar kun den ringere ei bliver deres Træl.

Indførsel daglig skeer af ufornødne Varer,

Dog see vel til, at den ei overgaar, men svarer Til hvad, som føres ud af Land-Produkterne, Lad hemmes hin, sæt Priisen for Udførelse.

Hav ei for stor Credit for Lasser, Lotterier,

Som gierne foreslaaes af Stymper eller Gnier,

Som stiæle uformerkt Almuens Velfærd bort,

Jeg veed en Snees og fleer, hvorved man kom til kort.

27

27

De faa Gevinster vil jeg sette til en Side,

Men tænk! hvad gruligt Tab maae Mængden ikke lide, Naar Du, Opfinderne, Interessenters Tal,

Og Collecteurer, hver sin Vinding have skal.

Det troer jeg vel, at jeg med Rette faaer og finder,

Hvad jeg i Lotterie og Lykkepotte vinder,

Men ak! hvor mangens Skierv og Nødens sibste Trøst Der samles skal i Hob, mig til en frugtbar Høst.

Skal nogen Stiftelse og nyttig Sag indføres,

Den best ved Folkets Gunst og milde Gaver giøres,

Din Naade vise Vei! men hvo kan finde Smag,

I Tvang, i List, og i slig hemmeligt Bedrag.

Krigs-Enke-Cassens Fond, den Enkers Trøst og Skytte, Lad aldrig rokkes fra sin Skik og kiendte Nytte,

Lad dem, der anden Frugt i Egtestand ei giør,

Kun smidde ny Project, men denne aldrig rør.

28

28

Lad Monopolier herefter meere hades,

Ei alt for mange smaa Frihandlere tillades,

Thi andre armes ud, og disse riges ei,

Lad ei Bedrag gaae for den rette Nærings Vei.

Fabriker underhold, de giøre Landet Nytte,

Lad nogle slige til de mindre Stæder flytte,

Brug Landets eget Gods, byd udenlandskt Farvel, Lad den forgyldte Giek kun gremme sig ihiel.

Skal Fuskerie afsted, skal Handverk ærlig drives,

Ved Privilegier og Laug Opmuntring gives,

Dog! Skaf Uorden af, Bekostningen giør let,

Lad ingen Halv-Udlært betage nogens Ret.

Hver Næring undersøg, og kast ei over Ende Det Gamle, før man veed et bedre at anvende;

En Stads Ruin er nær, naar ingen ret indseer, Hvad Tab og Forfang der ved Overiling skeer.

29

29

I Land og Stæder lad god politie regiere,

Dens Tienere ved Løn og ei ved Mud sig nære, Opmerksomt Øre af en Fremmed høre fik:

I en saa vakker Stad! er her ei bedre Skik?

Kast og Din Omhu til de mindre Handelstæder

I begge Riger, agt hvers Næring, Trang og Sæder,

Lad Land- og Forprang ei udtære dem til Marv, Saa fremmes Borgerens og Bondens fælles Tarv.

Rens Havne, Fiord og Strøm, giør her og der Canaler;

Thi Nytten derndaf selv synlig for sig taler,

Naar Førselen er let, Segladsen haver Fart,

Og Fiskeriet gaaer, en Kiøbsted faaer sin Art.

De Ædelsteene i de andre Verdens Dele,

Som eet til Kronens Ziir udgiøre med det Heele,

Giv saadan Varetægt, at fremmed Øie seer,

Hvor Landets Flor ved dem tilvorer meer og meer.

30

30 Forsvar hvert Stykke Land, Du har endnu i Eie,

Leg til, og ei tag fra, lad intet Guld opveie

En gammel Ret; thi den paa Hamborg let gik vek; Den Gang, som oftere, med os blev spillet Giek.

For Bondestanden har jeg ei behov at tale,

Du taler selv for den, hvo kan den Roes afmale?

Naar Enden svarer til den Hensigt, som Du teer, Du Dig og Landet sig i Velstands øvide seer.

Giv Bonden Frihed, dog ei meer, end vel kan taales,

Lad Eiendom og Jord, men ei for høit, tilmaales,

Styr Danskes Vandre-Geist, som er mod Rigets Gavn, Let Bondens Byrde saa, han elsker Fødestavn.

Skal Bondestandens Tarv fra Roden af optages,

Dens Ungdom først og sidst maae nøiere opdrages,

Der maae studeres paa, at bringe ret i Traad Dens Tænkekraft og Lyst, dens Giøremaal og Daad.

31

31 Tobak og Brændeviin og Sølerie i Kroer,

Paa hvis Indskrænkelse en Bondes Vel beroer,

Skal neppe hemmes hos de Gamle, end ved Straf, Men agt den Unges Vei, saa kan det skaffes af.

Deel Priser ud for Flid, skaf flere Huns og Hiemme, Sæt Ungdoms Aarene i Ævne til at fremme Naturens Ordens Løb og deres eget Gavn,

Sørg da i Tiden ei for Folkemængdens Savn.

Naar Bonden vel sin Eng og Ager haver dyrket,

Sin Stald og Sti forseet, lad ham og vorde styrket Til at vindlegge sig paa Jords- og Træers-Frugt, Paa Humle, Hør og Hamp, ei nogen Plet ubrugt.

Hans Qvindekiøn faaer nok med Teen og Væv at giøre I eget Hør og Uld, til Brug og at udføre.

Elsk Land-Fabrikerne, af Knipling, Hoser, Kar, Kalk, Træsko, Smiddeverk, af dem er Nytten klar.

32

32

Byg Bonden varigt Huus, hvor Steen og Kalk kan haves, Steengierder, levende Riishekker lad tillaves,

Plant Pil og nytsomt Træ, fred Jagt, elsk Skoven op, Byd Ladhed, Lediggang og Betleriet: Stop.

Naar endelig Tobak, det Lugts og Smagens Onde,

Skal blive i sit Brug for Borger og for Bonde,

Da lad den plantes her, dens Verk giør Jorden reen, Og Penge vindes jo ved denne Nærings-Green.

Giør Landeveyen god, at Reisende kan fare e)

Beqvemt og billigt, ja paa Tid og Heste spare,

Ret Land-Vertshusene net og beleiligst ind,

Dit Lands og Stæders Ziir slaae aldrig ud af Sind.

Lad ikke eftergroe de ferske Søer i Landet,

At Møller, Folk og Fæ, skal ikke mangle Vandet,

Ryd dem og Strømme op, at ogsaa fersk Vands Fisk

Ei savnes, som vel skeer, paa Din og hver Mands Disk.

e) De Romerske Regentere fortiente fordum Ærestykker ved deres Omhu for Veiene.

33

33 Vi herske over Hav og fiskerige Strande,

Men lade Fremmede udfiske vore Vande,

Vi trænge, og seer til, og komme selv til kort.

Mens andre løbe med vor daglig Rigdom bort.

Hielp Fiskerier op i hvert Dit Land og Rige,

Den Mine er udtømt, lad os deri ei vige

Vor vagtsom Grandes Flid, som, ved at legge Vind Paa denne Nærings Punkt, tar store Summer ind.

Et hielpsomt Øiekast til Jyllands Colonier,

Deus Ørenhandel og de danske Stuterier,

Til Fædrift, Faareavl, Hollænderie, og sligt,

Som Landsbyvæsenet giør levende og rigt.

Lad Moser, Tørveskiær, lad Tuve-Jord og Heder,

Unyttet Overdrev, og flere øde Steder,

Til Nytte føres og at tages op, tilstæd,

Begynd fra Eegetræet og indtil Farvesad

34

34 Giv Stænder Ligevægt, giv sparsomt Rang og Adel,

Den fri og æret er, som lever uden Dadel,

Og den hvis Lykke, Flid, og Sveed beskiærer Gods, Naar Dyden kommer til, kan byde Adel trods.

Med Yppighed i Bord og Meubler er det ude,

Thi Tiden Haber lært i andet Horn at tude,

At klædes tarvelig, at spare, skeer med Fryd,

Naar Selvfornødenhed har giort det til en Dyd.

Man haaber, Konge, Du Dig Kongelig forlyster,

Om Du besøge vil Dit danste Riges Syster.

Agt Norges Herlighed, afhielp dets Mangeler,

Hav begge Rigers Børn og Velfært lige kiært.

Giør engang Lindring i de mange tunge Skatter,

Som Folket sukker ved, som Rigerne udmatter,

De Millioners Gield er vel ret nu betalt,

Glæd os med Kundskab om, hvordan det bruges alt.

35

35

Et Riges Stytte er jo rige Underdaner,

Men Skatters Mængde Vei til nøgne Armod baner,

Med et forarmet Folk er Herren lidet tient,

Hvad Lyst og Evne har udmattet Patient?

Vi som lyksalige af andre altid skattes,

Og boe i Canaan, bør os vel Brødet fattes,

Nei, Forraadshuse er i ti Aar talet om,

Men see, om de endnu til nogen Virkning kom.

Naar Landgods-Eieren har Roeret udi Hænder,

En Nar om han ei al sin Kunst og Tragten vender Til sit og sines Gavn. Om Næsten lide maae,

Da gives saadan Trøst: gak bort giør ligesaa.

En Kiøbmand i en Slek blev vakt til Borgemester,

Kort sagt, hans Næring gik fra Pund til tusind Lester,

Ved ham fik Byen Glands og største Velstands Navn, Skiønt Borgerne paa Brød og Klæder havde Savn.

36

36

I dette, som i alt, naar Herrens Haand vil straffe,

Blandt tusind Midler, som den dertil veed at skaffe,

Den bruger Mennesket til Riis for eget Kiøn.

Bær Vreden, fald til Fod, her hielper ingen Bøn.

Det synes som Natur og Kunst er eenig vorden At undertrykke os og kaste om til Jorden.

Men hvad faaer Skyld derfor? - Erkiend en Overmagt, Den giør, og vender af Nød, Plager, og Foragt.

Naar Misbrug giøres af en god og mild Regiering,

Vent da og see, hvor let der spilles en Forkering,

Der kastes, tumles, ja der vendes op og ned,

Før Ligevægten naaer igien sit Maal og Meed

Ved skarpe Midler faaer en længe Syg sin Helsen,

Men efter Farens Dyb man skiønner best paa Frelsen,

Lidt Svide føles maae, lidt af den bidske Snert,

Før man det gode Lugn at smage ret faaer lært.

37

37 Lad Veiret rase ud, lad fristes alt hvad verre,

Syv Tider skiftes om, Saa kiendes Magtens Herre f). Da vendes vel igien den gode Side ud,

Men hvo skal giøre det? Ei nogen uden Gud.

Men ach! Saa længe som Religionens Ære Og Hjertets Følelse tilsidesat skal være,

Saa længe Dydens Vei skal holdes i Foragt,

Da er til Statens Vel en sandig Grundvold lagt.

Hvad er en Fyrste, som den sande Gudsfrygt fattes,

Hos hvilken eget Vild frem for Retviished skattes,

Et andet end en Sool, formørket, plettefuld,

En fliset Diamant og Kobberblandet Guld.

Naar Sandheds kiendte Lys Dig, Konge, maatte lede, Naar Herrens Frygtes Aand maae Dine Fied berede,

Da standser Landets Suk, da læges Dine Saar,

Held og Velsignelsen igien sin Styrke faaer.

f) Læs nøie Daniels 4de Capitel.

38

38

Bed Landeplager af, at det ej bliver verre,

Hold god Forstaaelse imellem Folk og Herre,

Dæmp Efterstræbelser, indvortes Nid og Had,

Vær langt, oprørte Aand, fra vores Land og Stad. Bort bløde Klæder, bort fra Kongens Huus og Krone, Kom Sandhed i din Pragt, træng ind for Kongens Trone. Kom Gudsfrygt, Trostab, Ret, Oprigtighed og Dyd, Omgive Kongen og engang hans Følge pryd.

Du raader for et Folk, betænksomt, taaligt, lydigt,

Giør det alt meer og meer arbeidsomt, muntert, dydigt, Forbind Dit Folkes med Dit eget sande Gavn.@Kom Hykleflok og hør da først det store Navn,

Som heele Verdens Folk Dig, Konge, da skal give, Som af hver Dansk og Norsk skal Dig tilegnet blive, Som skal basunes ud fra Nord til Synder-Pool, Til Priis og Ære for den danske Konge-Stool.

39

39

Thi naar Du, Christian har alting vel udrettet,

Og farer fort i Fred og gode Aar utrettet

Med Retvishedens Spir at danne Land og Folk,

Da er Dit eget Verk Din Rooses Mund og Tolk.

Da kaldes Du med Ret, Stor, Folkets Lyst, Retfærdig, Viis, From, og Eiegod, Mild, Naadig, og Elskværdig. Hvor glædeligt et Syn for Dig og os at see,

Naar det da vil engang, ved disse Navne, skee,

At Ung og Gammel Dig paa Veie og paa Gader Omstimler, raabende. Tak elskte Landets Fader,

Hersk længe over os, lev lykkelig, lev vel,

Dit Huus regiere os til Ævighedens Skiel!

40

        

1

En Engelænders

velgrundede Tanker

over en ham bekiendt Nordisk Stat.

Først skreven til

Lord Dortham

og siden

ved tilfældige Begivenheder falden i mine Hænder,

der anseer det værd at befordres til Trykken.

Kiøbenhavn 1771

2

        

3

Herre! De har anbefalet mig, at give dem nu og da de Tanker tilkiende, der ere mig ind- faldne ved Begivenheder, der fortiener et tæn- kende Væsens Agtsomhed. Jeg har hidindtil havt den Lykke at naae deres Biefalde i de Betragtninger, jeg har giort mig over Mennesket, og de tilfældige Afvexlinger, det er, saa at sige, en Bold for; jeg formoder, at jeg endnu denne Gang tør vente en mild Dom og maaeskee er sædvanlig Ynde af dem, Herre, der er vel bevist om, at mine Tanker ikke just ere Følger af en raa Leedighed, der der skal have noget at helde sig til, for ei at sove gandske ind, og fortsætte sit kostbare Liv i unyttige og intet betydende Drømme.

4

4

Jeg har nu en Tidland næret mit Sind med Betragtninger inden for mit eget Fædrenelands Cirkel; men det er langtfra ikke en Virkning af Mangel paa betragtelsevæærdige Ting iblant mine egne Medborgere, at jeg denne Gang med mine Tanker spadserer uden for Grændserne af mit Føde-Rige; nei, jeg havde tvertimod giort det til en Regel i mine Be- tragtninger, aldrig at oplede hos fremmede Nationer en Næring for mit Sind, siden mine egne Landsmænds Opførsel gav mig Materie nok, til at tænke og skrive.

Men, Herre, de nordiske Lande, der ere blevne frugtbare paa ikke alt for heldige Hændelser, synes at opfordre min Agtpaagivenhed, hvem veed ikke, om det gamle norske Ordsprog: Fremmer Mad smager best denne Gang kan see sin Opfyldelse i mit Sind.

Der er faldet adskillige besynderlige TidsPunkter ind i alle Riger, der har giort de Med- levende til ret opmærksomme Tilskuere, snart af de latterligste Foretagender, snart af de farligste Handlinger, snart af de væmmeligste Laster.

5

5

Besynderligt er det: man har sporet disse bestandige Asvexlinger af Forfald snart til Latterligheder, snart til Daarlighrder nu i et nu i et andet Rige; ret ligesom det var saa i Tingenes Orden, at en Nation en Tidlang skulde være som den lystige Person for alle andre Nationer, med hvilken de ligesom skulde spille Giæk en Tid lang, indtil en anden Nation igien løste denne af ved en eller anden Hoved- Latterlighed eller Hoved-Last.

Nu i Aaret 1771 falder det en af de nor- diste Nationer til at være Pikkel-Heering, og holde Lyset for alle de andre. Aarsagen til denne Nations Forfald, saavelsom alle de andres, vil vi lettelig finde; den ligger i Folke-Slagsets Tilbøielighed og Overladelse til een eller anden Last.

Da de Rommeres og Græchers Ulykke iilede til dem, vare de allereede befængte med de Laster, der skulde styrte dem.

Ligeledes denne nordiske Nation, der er Gienstanden for mine Betragtninger denne Gang.

6

6

En maaskee alt for langvarig Fred, der mange Gange bliver til en Snare for en Nation, naar den føder Tryghed af sig, kan have lagt Grunden til denne nordiske Nations nærværende Forfald og ret dømme Ulykke.

Det er ikke enhver, der kan bruge en Ting i sin rette Orden; de fleste misbruge ven.

Dette er rigtig nok truffen ind med Fredens Misbrug hos dene nordiske Nation.

Men havde det allene været med denne Freds Misbrug at giøre, havde den omtalte Nation været lykkelig; men de ulyksalige Følger, der har listet sig efter denne Fred-Misbrug, har giort denne Nation til et ret beklagelig Folke-Slags.

En høistufornuftig Tryghed har længe ført den om ved Næsen, indtil den tilsidst forført ved samme, og næsten gandske bragt ind i ven Forglæmmelse, at der ingen Krig var mere til paa Jorderig, har den slaaet sig ulyksalig-gal til Roelighed, ja til det Slags Roe-

7

7

lighed, der nødvendig maatte føre den langtfra den Lyksaligheds Punkt, der er bygt og grun- det paa Viisdom og Indsigt, og ikke paa Tryghed og Ladhed.

Det er da en Sandhed, at Fred hos den- ne Nation har ført Tryghed og Ladhed med sig, disse to store Lurendreiere og ret fæle Fiender af et Rigs Velstand.

Men kommer disse toe allene, hvor de kommer? Nei desværre; med dem følges der gemeenlig saadanne Laster, der noksom ere i Stand til at styrte en Nation, i hvor hovmo- dig og indbildisk den end maatte være.

Hvad skal en Nation giøre, der af en alt for langvarig Freds Misbrug er bleven forder- vet? Hvormed skal den fordrive Tiden?

Dens egen Tryghed og Ladhed bliver den til en Byrde: Den maae altsaa til at varie- re; og desverre! denne Variation eller For- andring er det just der fører Resten af Ulykker med sig over Staten.

8

8 Ligesom et Folke-Slagsets Genie er, saa- dan bliver og Variationen; nogle varierer til Drik, andre til Spil, nogle til Egennytte, andre til Hofmod, nogle til Gierrighed, andre til Ærgierrighed; ingen af disse Deele udvalgte denne Nation, endskiønt den var nær ved at more sig for Resten af sin Tilværelse med Egen- Nytten, men den faldt den for tør, for tvungen, for alvorlig; saa udvalgte den, efter en ikke for lang Examen, den slemme, den plettede, den nedrige Vellyst.

Denne saa platte Last blev da Drive-Fieren i alle denne Nations Handlinger; og ingen undsaae sig ved at blive en Vasal af saa ar- tig en Dame som Frue Venus.

Hvem skulde have tænkt, arder af den

dyrebare Fred skulde have flydt saa meget ondt?

Naturligt. Vi vil tage et Exempel hvorudi den daglige Erfaring skal paa den heldigste Maade forklare os denne Sags Rigtighed.

9

9 Naar en gammel Bygning mange Aar i Rad staaer ubrugbar og ubeboet, yngles og samler sig derudi mange slemme og forsigtige Dør.

En saadan stakkels Bygning bliver vist en Boeiig for de slemme yngelsomme Creatu- rer, Rotter og Muus.

Man vilde maaskee indbilde sig, at her ingen Rotter eller Muus skulde indfinde sig, fordi her er ingen Beboere i disse Gaarde, føl- gelig ingen Føde-Vare; jo derfor gierne; thi i hvor meget vore Lærte har spekuleret, ere de endnu ikke kommer efter, hvad der er den egentlige Næring for Rotter og Muus; det er just ikke sagt, at Flesk og Brød, Smør og Ost skal udgiøre det hele Rotte-Spise-Kammner. Jeg farer fort i Exemplet. Naar nu visse slemme Creaturer saa mange Aar i Rad har opholdt sig i disse Bygninger, uden enten at blive hindret eller formindsket ved deres sædvanlige Freds- Forstyrrere, Kattene; saa yngler de fortvæk, springer paa Borde og Bænke, om der ellers er nogle, saasom de ere ganske sorgesløse og trygge, og altsaa slaaer sig til en fuldkommen Roelighed, og skyer ingen Ting.

10

10

Ligeledes naar nu en Nation i mange Aar har havt Fred, og er aldeles ukyndig om at behandle en saa dyrebar Himmel-Gave, er det saa reent som 2 og 3 er 5, at en saadan Nation forfalder til alle Slags Laster, men naturligt meest til den, som Folke-Slagsets Ge- nie meest er genegen til.

Nu er den nordiske Nation, jeg her taler om, meest genegen til Vellyst, altsaa meest for- falden til denne Last.

Nu vil vi undersøge, hvor stor Skade denne Last kan anstille i et Rige, tillige med dens Følger igiennem alle de følgende Tider, hvorved vi vil komme i en sand Erfaring om dette nordiske Riges rigtige nærværende Til- stand, og hvordan dets Skikkelse vil blive i Fremtiden.

Naar nu en Nations Skiødelyst slaaer ud i Vellyst, saa forgaaer Nationen strax al Lyst til Arbeide, og hvor væsentlig nyttig er ikke Arbeide i en Stat; den er som et af Hoved- Hiulene i et Selskabs Lyksalighed.

11

11

I Steden for nu at see Nationen flittig og geskiæftig hver Mand og Qvinde i sit, seer man Ladhed at indrage Flittigheds Plads.

Hvor Værkstæderne for vare opfyldte med flittige Mestere, Svende og Drenge, der seer man nu hele Bundter revne og pialtede Klæder, hele Knipper Romaner og liderlige Viser, hele Klynger Kierligheds-Viser og Recepter mod alle Slags Drifter til Dyden.

Hvor Kirkerne før vare Samle-Pladse for Religions-Venner og Gudfrygtigheds Dyrkere, ere nu lutter brogede Selskaber, hvoraf nogle ligger paa Udkik, ud af Vinduer paa de lukte Æsker, efter de nyeste Moder, de gimrenste Sager, de spranlenste Baand, de dobbeldste Sløifer, der kiønneste Snit, det best-pudret Haar, de frekkeste Miner, de for- vovenste Øyekast og den uroeligste Positur.

Hvor man før saae i Selskaber anstændige Miner, blufærdige Øyekast, ærbare Ta- lemaader, sømmelige Diskurser, tarvelige Dragter, og mere Fornuft, end Skræder- Klogskab, der seer man nu frække Miner, fri- postige Øyekast, liderlige Talemaader, forar-

12

12 gelige Diskurser, yppige og overflødige Dragter, mere Abekatterie, end-Menneske-Vid.

Hvor man før saae paa Bordene saa Retter Mad, men sund tillavede, og for en ringe Penge bekostede, der seer man nu TyveKoster fra alle Elementer, sindrige Plynderier fra de stakkels Dyr, og en formænget og væmmelig Plukkefisk og Miskmask af Fransk Forgift og Engelsk Appetit.

Hvor man før saae en tidig Hvile og en betimelig Søvn, der seer man nu en utidig Waagen og en urimelig Uroe.

Hvor man før saae Dag, seer man nu Nat, med den Forskiel, at en saadan Ændring og Indgreb udi Naturens Orden fører den ene Sygdom med sig efter den anden, giør friske og nyttige Mennesker til fattige Krøblinge, Halte og Blinde, og stiller Staten ved fin væsentlige og mandige Styrke.

Hvordan er det nu mueligt, at en Stat, saa yderlig forfalden, kan vente Opreisning i en Hast? Nei; vil den komme sig igien, kan

13

13

det for det første ikke skee uden noget langsom; thi saa mange Ulykker som Vellyst i en Dag kan anrette, kan ikke Fornuft i Ti Aar afvende; og for det andet ved at angribe og af alle Kræfter bestride Nationens Skiøde-Last; thi skal Saaret læges, maa der begyndes fra Grunden af og fra dets Hoved-Kilde.

Vi sætter nu, at en saadan Stat kan ved Tid og Leilighed blive kurreret, ja endog bundkurreret, men mon der ikke vil blive Ar af Saaret igiennem alle de følgende Tider? Jo vist nok.

Og der er ingen Last værre at udrydde, end Vellyst; thi den har saa mange Grene; man seer jo af Erfaring, at naar en dydig Moder stræber at føre en liderlig Datter til Eftertanke og Standsen i fine onde Veye, og hun paa den ene Side har stoppet en Kilde, bryder der Ti op igien paa den anden Side.

Naar en saadan Moder kan lukke Porte, Dørre og Gang-Dørre, lukker en liderlig Datter op igien Hundrede Bag-Dørre for sine onde Lyster.

14

14

See! saa vanskelig er det at faae Vel- lyst udryddet, naar den først har slaaet Rødder.

Den er den farligste af alle Laster, og den, man seer de længste Spoer af; hvor mange har ikke med deres Exempel beseglet denne Sandhed! der har forladt Verden med halve Næser, med raadne Been, med forfulet Blod, med Verk og Brød, med en besmittet Siel, med en saaret Samvittighed og er paa saa mange Maader fordervet Legeme. See! Her- re! nu har jeg kortelig efter Ordre givet mine Tanker tilkiende over denne nordiske og nu høist forqvaklede Stat; nu vil jeg tale et Par Ord til dens Redning og tidige Helbredelse.

Først skal man angribe alle Vellystens Slaver, true dem med de haardeste Straffe, virkelig exeqvere dem paa dem, hvis de ikke af- lader fra deres syndige Veye og forbedrer de- res Idrætter, saa skal man afskiere dem alle de Midler og Anledninger, der kunde friste dem igien til Vellyst, som for Exempel: stærke Vi- ne! behagelige Væsker, prægtige Klæder, for megen Omgang med liderlige Qvinder, for mange Retter Mad, og for Resten holde dem stærk til Arbeide og Flitkighed, især saadant Arbeid, der lige saavel kan holde Sindet i go-

15

15

de Øvelser, som Legemet; saa skal man sætte Belønninger for dem, der virkelig forbedrer sig, hvorved de selv og andre kan opmuntres til at blive ved i det begyndte gode Levnet; man maa ikke vegre sig over disse Belønninger; thi de blive mange gange betalt ved den Flittighed og Arbejdsomhed, de viser i Staten.

Alt dette skal skee under en oprigtig Re- ligions Indskiærpelse, uden hvilkens hiertelige Øvelse al Resten duer intet.

En kort Bøn.

Herre vor Gud! alle dine Riger ere i din Haand! du finde dem alle ydmyge og lydige, som Det villige Leer i Pottemagerens Haand! du oplyse med din Aand dem, der trave i et frivillig Mørke! du redde dem, der ere plat forfaldne, saa reddes og dette nor- diske Rige. Amen.

16

        

1

Samtale i de Dødes Rige, imellem den gamle Erke-Bisp Absalon og en Nyelig afdød Dansk Historicus.

Kiøbenhavn.

2

        

3

Absalon.

Hvorledes er nu Tilstanden i vores kiere Fædreneland, det af mig saa høytelskede Dannemark? Hvorledes lever vor Flode, som jeg stedse saa inderlig har elsket, og med hvilken jeg saa ofte har tugtet Dannemarks Fiender?

Historicus.

Floderne i Eders Dage, min kiere Absalon! vare kuns Skyggeverk imod det, som de ere paa denne Tid. Hvad en Fiellehytte er imod

det prægtigste Slot, det var Eders Tiders Sammenligning med vores. Vi kan ved Hielp af noget, som heder Magnet og Compas, segle hele Verden rundt omkring. Et eeneste af vore

4

4 Skibe kan rumme tusinde Mand, og vi have nu noget, som kaldes Kanoner, Krud og Kugler, ubekiendte Ting i Eders Tider, hvormed vi kan nedskyde og erobre hele Verdener.

A.

Hvor mange Verdener eye I Danske da nu?

B.

Vi have det samme Land, som vi havde i Eders Tider, med hvilket Norge har forenet sig.

A.

Hvad hielpe da Eders mægtige Floder, Kompas, Magnet, Kanoner, og f. v.?

B.

Vi kan derved ikke udrette alle Ting; thi de andre Nationer have og selvsamme Ting, og kan stedse byde os Spidsen.

A.

Ja, nu forstaaer jeg Jer. De andre Nationer har vel opfundet alle disse Ting, I ere komne for sildig, I abe vel lidt efter; men kan dog ikke naae Eders Mestere. Jeg synes at have hørt her i de Dødes Rige, hvor man stedse taler frit, at Britten og Hollænderne har lært

5

5

Eder at bygge Skibe, at en Tydsker har lært Jer at skyde med Krud og Kugler, og at I ligeledes har fremmede Nationer at takke for Brugen af Kompas og Magnet. Jeg, som en gammel dansk Patriot, maa skamme mig paa Eders Vegne. Stedse ere I træge og nølagtige. Hvorfore opfinde I aldrig noget selv? Hvorfore bringe I ikke det til Fuldkommenhed, som andre have opfundet? Hvorfore hinke I altid bag efter, hverken opfinde noget selv, eller legge til det opfundne, ja ikke engang gaae saa- vidt, som de første Opfindere? O ædle Danske, høystelskede Landsmænd! feyle I Mod og Tapperhed? Men aldeles ikke. Har I frem for alle andre Nationer sløve Hierner? Ney! hvad feyler Eder da? I ere træge og magelige, I forblive stedse ved en gammel Slentrian, I lade andre Nationer tænke for Eder, imens I drikke, spille, sladre og sove. Kommer endelig Nød og Fiender, da vise I vel Mod og Tapperhed; men, naar Riget er fuld af indvortes Saar og Bylder, kan denne Tapperhed da vel altid hielpe Jer. Og, hvis Eders ædle gamle Danske bekiendte Tapperhed endelig kunde tvinge alle Eders udvortes Fiender, har I da ogsaa Fredskonster nok, sund og sand Politic nok i Freds Tider, for at giøre Eder lyksalige. Lad være, at Eders

6

6

Mod og Tapperhed kan holde fremmede Fiender ude af Riget, hvortil nytter det stort, saa længe I udi Freds Tider inden i Riget maa qvæles med Hunger og dyr Tid, som, efter det jeg for nyelig har hørt, fast skal være utaalelig. Hvoraf reyser sig dette Onde? Siig mig det, Dannemark er jo et Land, som mangler intet af alle Slags Fødevahre, og som i overflødig Guds Velsignelse kan ernære alle sine Indbyggere i mangle Milliionviis. B.

I hvor bitter I end er, min kiere Absalon! imod vores nu levende Danske, saa tvinger mig dog Ærbødighed for en saa ærværdig gammel Dansk Patriot, at besvare Eders Spørsmaal. Vore fuldvoxne og de allerbeste Øxen og Stude føre vi til Holland. Vi faae nogle af Tungerne tilbage, røgede i Hamborg, som vi maa betale med Kølens Vegt. Vi slagte Kalve og Lam, saasnart de kommer af Moders Liv, og derved forbyde videre Forplantelse af Arterne. Her er Aarsag nok til dyr Tid paa Kiød, Smør og Melk. Rug, Korn og Hvede blive ligeledes transporteret til fremmede Steder, eller og i Landet af Prangere og Kornpugere, saa længe giemt og forvaret alt til dyrere og dyrere

7

7 Tid, indtil det vorder ganske fordervet, og til Rov og Bytte for skadelige og vederstyggelige Insecter. Bønderne, for at svare deres Skatte og forblive ved deres Gaarde, maa udtømme al deres Proviant til Forvaltere, Herremænd og Forpagtere, og det ofte faaledes, at de i Eders Stad Kiøbenhavn maa kiøbe Brød. Et artig Syn, naar Bonden kiøber Brød i Kiøbstæderne, og intet kan faae paa Landet. Efter alt dette begriber I vel lettelig, at der maa være meget dyr Tid i Landet, besynderlig, da forrige haarde Vinter med bestandig Kuld og Frost for bød al Slags Indførsel af fremmede Steders Proviant, og naar man betænker den mange Steder kun umådelig Høst og store Mangel i andre Lande, saa veed jeg ikke om Indførselens Tilladelse kan synderlig hjelpe.

A.

Jeg har Medynk med mit Fædreneland; jeg beklager det; men alting bliver vel got igien. Man har alt at haabe af den vise og allernaadigste Fyrste, som nu har Dannemarks Scepter. Naar Qvægsygen reent ophører, og Regenten opmuntrer Vindskibellgheden i Agerdyrkningen, falder den dyre Tid vel af sig selv, og I Danske vil da vel siden stræbe, at Kornpugere og alle Dyrtids Magere blive forpurrede i

8

8

deres Spil, og at I beholde i Landet de fornødne Levnets Midler, saa at I ikke flere Vintere komme til at sulte i saa velsignet et Land, som Dannemark, allerhelst naar det ingen Misvext lider.

B.

Gid det var saa vel! jeg haaber det ogsaa.

A.

Vi vil tale om de Danske Floder igien. Søemandskab var en af mine største Fornøyelser, imens jeg levede oven paa Jorden. I har talt saa prægtigt om de Danske Skibe, at jeg ikke troer, at nogen Nation kan giøre dem Modstand.

B. Skibene ere prægtige nok, Absalon! men de ere i Sammenligning med andre Nationers Floder alt for faa, og saa faa, som de end ere, mangle de dog paa Mandskab til Besættelse.

A.

Hvi saa? Har der da nyelig været stærk Pest i Dannemark.

B.

Pest har just ikke Skyld; men Sagen hænger saaledes sammen: Dannemark har kuns

9

9

liden Handel og Søefart i Sammenligning med Britten og Hollænderen. De Danske og for- eenede Norske, hvis Element er og stedse har været Søen, af Mangel paa at kunde vorde brugte paa udenlandske Handelsskibe, fare i Mængdeviis ud til Engeland og Holland, og som her er stedse og tillige meget at fortiene, bliver en Deel af dem naturaliserer med disse Nationer, og kommer aldrig meer tilbage til Dannemark, hvilket da, naar store Floder skal i Farens Tid udrustes, mangler sine egne Børn til sit sikkre og tapre Forsvar. Og, da de meest øvede ere i fremmed Tieneste, saa er det underligt nok, og et af de allermerkværdigste Kiendetegn paa den uovervindelige Dansk Bravoure, at Floden endda, men den bestaaer og af lutter indfødte Danske, stedse har kundet forsvaret sig imod, ja tugtet alle Fiender.

A.

Bravoure og et uovervindeligt Mod er Dansken medfødt. Ingen Fiende kan staae sig imod ham, naar han har en patriotisk og oplyst Landsmand til Anførere; men jeg har hørt med Bedrøvelse, at Dannemark paa nogen Tid har betjent sig af fremmede til at anføre Krigshærerne. Hvorledes lykkes vel dette?

10

10

B.

Da en mægtig Fiende nyelig truede Dannemark, fik vor Landarmee en forskreven fremmed Chef. Man kan ikke dømme om, hvorledes han vilde have opført sig i Krig; thi der blev ingen af. I Freds Tider derimod var han maaskee ikke Dannemark alt for gavnlig, siden han i saadan en Skynding fik sin Afsked for at reyse bort. Alting, Absalon, er nu meget forborgen og meget skjult ved Hoffet, saa at faa eller ingen faaer noget at vide. Jeg var dog i Norden, caracteriseret og

noget af det, som man kalder fornemme Folk, og endda blev jeg aldrig ret klog paa Hoffets Affairer. Jeg kan derfor ikke egentlig sige Jer, om den fremmede Chef havde forseet sig eller hvori. Man mumlede vel om, at han lod nedrive fornødne Fæstninger, og gjorde skadelig Reduktion ved Krigshæren, allene for at berige sig selv, omendskiøndt han stedse skal have foregivet, at det skede Fyrsten og Landet til allerstørste Fordeel.

A.

Det er meget smukt og priisværdigt, at alle Ting ere saa skjulte og forborgen ved Hoffet. Det fornøyer mig meget. Men hvad

11

11

var det, som I sagde, at I var caracteriseret? Det forstod jeg ikke.

H.

Jeg skal give Eder det tydeligt at forstaae for saavidt det kan forstaaes fra ældgamle Tider. En Bonde-Dreng løb bort fra sit Gods, han havde Træskoe, og en Vadmels Trøye, han blev derfor noget, som heder Gaardskarl, hvis Embede bestaaer i at negte alle fattige Audients, med en tungleende Mine, at smekke Porten op og i, at madde Høns, og kiøbe Giæs og Duer for Pigerne. For disse vigtige og rare Tienester blev han ved sin Herres Naade, og fordi han forstod den Konst, som da var i Moden, at helde Hovedet paa den ene Side, Spisemester for det fattige Væsen. De Fattiges blege og visnede Kinder gav noksom at forstaae, at Gaardskarlen kunde rigtigt udmarqvetentere. Vandet og Benene gav han de Fattige: Suppen, Kiødet og Fettet solgte han. Da han nu saaledes var bleven riig, blev han carakteriseret, og fik det Navn Commerce-Raad, et artigt Navn nok; thi han havde drevet sin Commerce eller Handel forunderligt vel. Dette heder nu caracteriseret. Vi kaldte ham alle Commers-Raad; men der var nogle dumme

12

12

Dievle iblant, som kaldte ham Fittebrøds-Raad, saasom de i deres Grovhed erindrede sig alt det Fit, han havde juxet fra de Fattige.

A.

Jeg forstaaer endnu ikke, hvad Caracteer er, hvad blev dette Fittebrød til?

H. Det er Caracteer i den allernøyagtigste Mening, og paa ingen anden Maade kan jeg forklare det: Træskoe faae Læderskoe, snart komme Snoerer til, siden Forvaltninger, og i disse maler Træskoe saa længe med Kragetræer, eller fremmede Kløer, at han bliver riig, og faaer Caracteer. Kan han da ikke taale at lugte Krud, heder han Krigsraad, har han aldrig seet Cancelliet, heder han Cancellieraad, har han handlet med Fit, Æble-Skiver og gammel Ost, heder han Commerce-Raad, har han været en Hadere af al Retfærdighed, kaldes han Justitsraad; Etatsraad er han, naar han aldeles ingen Underretning har om Staten, og Conferentsraad bliver han, omendskiøndt han aldrig har confereret uden ved et KaffeBord og under Dynen.

13

13 A. Endnu veed jeg ikke, hvad Caracteeer er. Det er et besynderligt Dyr, den Caracteer.

H.

Store Absalon! raser I i de Dødes Rige, da I har hørt og viist saa megen Fornuft oven paa Jorden. Caracteer er noget, som man kiøber eller betler sig til, sielden fortiener, ligesom man maa tilkiøbe eller tilbetle sig et Stykke Skofte. (Dog ikke sidste Vinter; thi man maatte med Skillingen i Haanden tiltrygle sig det tørre Skofte, og faae Hug oven i Kiøbet, tørre Hug uden paa, tørt Brød inden i, alt dette giver Kræfter og Mod.) Det er Virkningen af Bønder - Principalernes Selvraadighed. Veed I endnu ikke hvad Carakteer er?

A.

Jo af denne Galimathias skulde jeg vel blive klog. Alt hvad jeg heraf forstaaer, er delte, at der er dyr Kiøb i Dannemark, og at I lade Herremændene, maaskee alene deres Forvaltere raade for meget. Kongen og Adelen og de Store faae altid Skylden, og det er Under-Betienterne, hvis Underslæb alene forvolder alle Forvirringer, al Elendighed og dyrt Kiøb.

14

16

H.

Store Absalon! I har Ret. Vores nu regierende allernaadigste Fyrste har derfor ogsaa givet Friehed til at tale og skrive. Mange Narrerier trykkes ved denne Lovlighed, det er usandt, men elskværdige Piecer og Sandheder komme og for Lyset. Lad Klinten voxe blant Hveden. Intet er fuldkommet paa Jorden. Bedre noget Hvede og Klinte, end slet ingen af Delene.

Absalon.

Rigtigt. Lad os synge til saa stor en Konges

Ære:

Gid saa stor en Konge leve.

Udi mange glade Aar,

Og i lutter Velstand sveve.

Det da vel for Landet gaaer.

Historicus.

Gid han lutter Absaloner I sin høye Adel seer.

Som ey nogen Sandhed skaaner.

Som ved Uret aldrig leer.

1

Patriotiske

Tanker over Fædrenelandet til nøiere og nærmere Undersøgelse og Eftertanke,

hidsent

af Or*t*ng,

uværdig Sogne-Degn til nye Lars Kirke paa B*r*h*lm.

Kiøbenhavn 1771.

Trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele,

2

Aprobatio

Nærværende lille Skrift, kaldet: Patriotiske Tanker over Fædrenelandet, har jeg igiennemlæst, og derudi befinder den ærværdige Autors velmenende Hen- sigter og ugemeene Nidkierhed for Riget og Landet, og da dette er det første Skrift som vores ærværdigGeistlige i dette Aarhundrede har ladet komme for Lyset, naar jeg undtager Brude- og Liig-Vers, eller unyttige Anmærkninger over Kometer, og andre forunderlige Tegn paa Himmelen, da anseer jeg det sandelig værdig at læse, og ønsker det ved Trykken maatte komme for Lyset.

R*nn* Metropolis B*h*lm d. 3 Sept. 1771.

S.A. P*L*d*n

Imprimatur in fidem protucolli,

C L * v * s M*g*st*r

3

Min i Gud foreenede

S o g n e - P r Æ st

og Medbroder i Ordet den

Velædle, Velærværdige og Vellærde

Herr

M. L*t. Sognepræst for nye Lars Kirke og Gudhiems Menigheder.

Samt

hans elskelige Hustrue,

som Elskere af Lærdom og Statssager.

Forønskes naade, Lykke og Salighed

4

Velædle Hr. Pastor! Samt dydige Madamme! Velagte udaf Stand, Velbaare udaf Stamme, Velædle Ægtepar, Vellærde begge To, Velmeriterede for Nye Lars Kirke-Boe. Jeg dedicerer her et Skrift til Eders Ære, Det Eders høie Navn paa første Blad skal bære, Det er min skyldig Pligt, at jeg maa bære hen Til Eder det, som først er kunstlet ved min Pen.

5

I dette Skrift jeg har optegnet Rigets Beste,

Ei Troja Undergang, ei Kuur for syge Heste,

Aviis- Komete-Snak; nei, Rigets sande Vel, Er det som Strømmeviis flod af min Tænke-Siel.

Jeg her randsager vidt og bredt i alle Stænder,

Jeg taer dem i Forsvar, som Vold og Uret hænder, Jeg laster tvert imod de Snyltegieste, som Udsuer Rigets Marv, og støder Staten om.

Forsmaae det derfor ei, jeg veed man pleier gierne, At sige: dette er kun Spind af Degne-Hierne;

Men Velærværdige! De kiender best det Pund, Som ligger i min Siel, saa vel som i min Mund.

6

Jeg ønsker dem igien saa mange gode Dage,

Som De har Skieg og Haar paa Deres edle Hage, Som der er Draaber i den vældig Sommer-Regn. Der ønsker Eders troe og hulde

Sogne-Degn.

Nye Lars Kirke Degne-Residents d. 3 Septembr. 1771.

7

Til Læserne! Velagtbare kiere Landsmænd! be-

synderlig I, mine kiere Sognefolk, og Medhielpere i den hellige Sang til Guds og Kirkens Tieneste! allesammen gunstige Læsere! Fred være med Eder alle! Amen. Jeg kan ikke forbiegaae ved denne go- de Leilighed at bevidne for eder den inderli- ge store Kierlighed jeg bær til eder alle i Siel. Jeg siger reent ud eder alle, ingen undtagen, høie og lave, lærde og lege

8

8 over det hele Land, besynderlig eder mine Sognefolk, og allermeest eder, som elsker Gudstienesten, og dens hellige Tienere, som ei allene flittig besøger Kirken, men endog viser Skiønsomhed ved adskillige Lejligheder, at nærme eder til mit og min Medbroders Alter med runde Gaver af Landers Mynt. Jeg siger endnu engang jeg elsker eder, og gid jeg kunde aabne mit Hierte for eder, gid mit Bryst var et Speil, hvor igiennem I kunde see der ind, I skulde snart komme til at erfare hvad I neppe vilde troe, at eders Navne ere derudi indgravne. Jeg forsikkrer eder paa min Ære, (thi I veed en geistlig Mand ikke maa sværge, langt

mindre kan, maa eller vil lyve,) at jeg aldrig kan glemme eder. Naar jeg legger

mig og naar jeg staaer op, efter at have

skyllet min Mund, læser jeg mine Bønner, hvorudi jeg først erindrer eders Velgaaende, dette vedvarer hele Aaret igiennem, at ingen Dag gaaer forbie, dog iagttages om Høstens Tid, da jeg beder trende Gange

for eder om Dagen, at eder maatte gives en god knuget skudet og overflødig Maade af Jorden.

9

9 Jeg var den Allerutaknemmeligste, om jeg negtede, at I io ogsaa paa alle Maader har viist eder gavmilde imod mig, endog den Tid, da man truede eder paa Liv og Gods, og berøvede eder til det alleryderste for Skatten at betale; men jeg græd sukkede og bad for eder, indtil I endelig i Naade blev fritagne. Jeg maa ogsaa tilstaae, jeg har seer eders Erkiendtlighed derfor imod mig i overflødig Godhed, desforuden altid eders christelige Tænkemaade, i at giøre Got imod dem, som for eder i Bøn, Formaning og Sang maa bære Dagens Byrde og Hede.

Jeg takker eder hermed paa det aller- kierligste og ønsker eder igien overflødig Naade og Velsignelse, ei allene paa eders Agre, ar der maatte vore tvende Ax paa hvert Straae, tvende Kierner i hvert Korn; men endog at eders Huuse maa formeeres med Livs-Afgrøde, at om det var muligt, eders Hustruer tvende Gange om Aaret maatte føde Tvillinger, saa glædedes baade I og jeg, og begge erlangede Nytten af vore Ønskers Opfyldelse.

10

10

Nu elskeligste Læsere! I vil vel undre over, at see disse hidsige Patriotiske Tanker fra dette kolde Eiland, og mig, som altid har levet et roligt og stille Levnet i al Gu- delighed og Ærbarhed, at fremstilles blant den store Sverm af Skribentere.

Jeg maa selv tilstaae, at jeg ikke be- høvede at gaae over Bækken efter Vand, her findes alt for meget at skrive om inden vore egne Dørre, hvorledes Landet Aar fra Aar tager af ved den alt for store Udførsel af dets Produkter, hvorledes Negotien har faaet en saa stærk Svede-Drik, at den er anstukket af en Feber, og i Raserie vil jage Kiøbmændene paa Døren, hvorledes General Staten maa lade sig ledsage paa sine Reiser med tvende ladte Flinter, ligesaa mange Pistoler, foruden Kaarder og Sabler; men dette er kun smaa Ting som jeg overlader til andre, og heller bemøier mig med det, som kan være mig en Ære, og mine Børn og Efterkommere en Erindring efter min Død. men antangende Aarsagen, hvorfore jeg just har skrevet Patriotiske Tanker over Fæ-

11

11

drenelandet, maa jeg ikke forbiegaae at mæl- de, at adskillige Forvarsler fra den guddom-, melige Bestyrelse, har nødt mig disse Tanker af: Ingen kan nægte, at jo Menneskene tit og ofte advares om en eller anden forestaaende Ulykke: saadanne Mindelser har ogsaa baade indvortes og udvortes hendet mig i Aar, der spaaer mig sikkrere end ti Kometer en forestaaende Ulykke over mit Fædreneland. Det bliver for vidtløftigt at opregne dem alle: Først, angaaende min Fortieneste, har jeg havt de største Tegn paa Himmelens. Vrede: jeg har i dette hele Aar kun havt to Ligbegiengelser til en Daler og et Testamente til en Mark, tre Barne- Daaber og ligesaa mange Kirkegangs-Koner, Fortienesten for Sang, Amen, Sandstrøelse & c. i alt Summa Sumarum 5 Mark, en Brude-Vielse, og I veed det var min egen Udbygger paa min Grund. Foruden dette har jeg havt Forvarsler ved mange andre ulykkelige Hændelser.

Min beste Bucephalus, som bar mig til Sogns, styrtede paa min Stald, en Soe fik 10 Grise, og aad dem selv alle

12

12 op for mig, mine Bag-Værelser faldt ned af sig selv, ligesom ved et Jordskielv. For at oprette denne Skade, besluttede jeg at ville vinde mere end sædvanligt paa min Tiende; til den Ende fragtede jeg et Far- tøi, som skulle føre alt mit Korn og Havre til Hovedstaden at sælges; men otte Dage efter fik jeg Bud, at Tienden og Fortienesten laae paa Havets Bund. Naar jeg ikke vil tale om de mange Spøgelser, som i Aar har ladet sig tilsyne for mig,

skiønt jeg er født en Søndags Nat. --- ---

Jeg kunde ikke skrive et Testamente, uden Disse onde Dyr var tilstæde, nappede i min hvide Nathue, slog Brillerne af min Næse, kastede Pennen af Haanden, naar jeg vilde optegne den Afdødes tilbørlige Roes, ja, de var saa nederdrægtig, at de plat ikke ville vige, omendskiønt jeg korsede mig, lagde først Staal af en Hesteskoe paa Bordet, der oven paa Brorsons Psalme-Bog, den Bedendes-Kiede og Brokmans Huus- Postil. Disse og andre Forvarsler om en fore- staaende Ulykke over Fædrenelandet kunde ikke

13

13

andet end forurolige mig. Jeg fortalte det til min Sognepræst, og bad ham, at han endelig vilde skrive noget til Statens Rettelse.

Han svarede koldsindig, saa længe han ikke faae sine Collegæ Ancecedéntes skrive, vilde han ikke heller, og for Resten var Høsten for Haanden, som gav ham andet at tage vare. Jeg gik ivrig i Aanden hiem, og i en gammel Nucleus opkastede de to latinske Ord, hvorved jeg erfarede, at Præsten havde med de Ord givet mig en Streg; thi Collega betyder en Staldbroder, og Antecedens en som gaaer foran, at siden jeg maa gaae foran ham i Kirken og lukke Døren op, skulde jeg ogsaa bryde Isen for ham i at skrive.

Jeg overleverer den gunstige Læser nu dette lidet Skrift, Statens Beste angaaende, til Tegn paa, at jeg tør lade min Forstand komme for Lyset.

Det opblæser mit Mod, at jeg ved denne priselige Gierning har lagt mig Ære ind frem for min Meenighed, ellers kan

14

14 de pløie saa got som jeg, saae faa got som jeg, ja synge har jeg lært dem faa perfect, at de mangen Gang kommer mig til at tie som er deres Degn.

Jeg ønskede nu at dette lille Skrift maatte blive saavel imodtaget, som jeg velmeent dermed har hensigtet til Rigets Be- ste og mine Landsmænds samt Læseres For- nøielse og Eftertanke.

Skulle jeg ikke for ilde blive tilredt af de kritiske Regnskabs Skrivere eller hvasse Urgaardsmænd, skal jeg oftere lade mere komme for Lyset til Videnskabernes Nytte.

Læserne maa undskylde, at jeg for Sikkerheds Skyld har ladet Velædle, Velærværdige og Vellærde Hr. Cl*v* imprimere dette Skrift, da jeg ikke vidste om Skrivefriheden var ophørt siden sidste Skibs-Leilighed gik herfra; thi vi har ingen Post, vi hielpe os med Skibe, som gaaer ved Leilighed til Hovedstaden.

15

15 Desforuden haver Hans Velærværdighed Hr. S. A. P-l-d-n fponte fuo givet Mine Patriotiske Tanker sin respective Ap- plaus, som jeg haaber vil des mere recommendere det hos Læserne. — Allesammen Gud befalet.

Jeg forbliver

den gunstige Læseres

Forbedere

Darum ut Supra.

og

Nye Lars Kirke-Sogns uværdige Forsanger

O*t*g

16

Patriotiske tanker Kierlighed til Fædrenelandet begynder med et Menneskes Fødsel, indvies ved Moderens Bryst, opammes i Vuggen, og tiltager fra Aar til Aar, tillige med Forstanden. Den er saa forbunden med Fædrenelandets Beste, at den aldrig kan roliges, den betænker hvad der kan gavne det, den indseer hvad der skader det. Kort, den svæver imellem Haab Frygt, Glæde og Sorg, naar det enten gaaer vel eller ilde til for Landet.

En retskaffen Patriot, betænker det Sted han næst Gud og sine kiere Forældre har for sit Liv at takke, naar han overveier den Opdragelse og Forsørgelse, som Landet

17

17

har givet ham, besynderlig i sin Ungdoms Tid, da han ikke engang kunde være sig selv til Nytte, ei heller vente sig nogen Nytte af andre Steder, har derover Aarsag at ansee sig for en Skyldner af sit Fædreneland, indtil at Døden giør Skilsmisse imellem ham og Landet, og opløser det ForbindtlighedsBaand imellem dem begge.

Saadan Overveielse giør Patrioter retskafne, at de hader Hyklerie for at opstige til Ære, og forkaster et interessert Væsen,@for at samle sig Rigdom af Landet, da de seer deres Ønske opfyldt, naar Landets egne Indfødte maa see paa Landets Beste, og ikke uden grundig Overbeviisning udstødes fra at giøre sit Land denne vigtige Tjeneste, som de af Natur og Fødsel frem for andre ere berettiget; thi disse kiender selv bedre end andre den Rede, hvori de er op- klækket, de veed hvor svag eller stærk den er, hvor den mangler og hvor intet behøves. Disse Læger der kiender Statens Sygdom, kan indrette de beste Plaster til dens Lægedom, uden at ruinere den.

18

18

Jeg skielver ved at mælde om det som er tvert imod, naar fremmede Nationer skal see paa Landets Beste, naar de faaer Tilladelse at give Regieringen sine Raad til Landets Tarv, og samme nøjere uden videre Betragtning skal følges. Ak! mon da den retskafne Patriot uden Rørelse kan see paa, at hans kiere Fædreneland, det Land, han saa høit elsker, og gandske har opofret sig, skal lide saa haardt et Stød? En retskaffen Patriot, siger jeg, som ikke lader sig indbilde af det almindelige Pøbel-Snak, at vi intet forestaaer, uden det skal læres os af Fremmede, han som anseer dem for Landers Forrædere, i det minste for Landets Narre, som forkaster Landets eget, og intet biefalder, som ei har Smag af Tydskland, Lugt fra Frankerige, og seer engelsk ud; thi i nogle Aaringer har hele Staten giort sig uhørlig Umage for at efterligne Frankerige og Engelland, ingen drister sig nu til et fornemt Selskab, om han ei seer sig i Stand til at skiære franske Caprioler, for Døren, ingen troer at have skiult sin Nøgenhed, om han ei er bedækket med en engelsk Fraqve.

19

19

Det er naturligt at en Udenlandsk ikke kan raade til Landets sande Beste i hvor høit man end ophøier ham; thi hvor ret- sindigt han end meener det, maa han dog tilstaae, at han ikke kiender Rigets Omstændigheder; men ved alle sine Bestræbelser til dets Beste, finder man dog hans Hensigter at mede til en Efterlignelse af sit eget Fødelands eller andre Steders Indretninger. Og saadanne bliver efter Haanden Skyld udi, at man indtages af den fordærvelige Indbildning, at alt det der paafindes uden for os bør antages, enten det er til det Almindeliges Gavn eller Skade, uden at betragte, at Forskielligheder paa Regieringer, Religioner, Levemaader, ikke kan taale eens Forandringer og Indretninger; man indretter og forandrer, man indsætter og afsætter i Riget, blot fordi man vil det skal ligne andre.

Men det græsseligste er, naar udenlandske Herrer af Vankundighed eller onde Hensigter vil forandre Staten, og sætter Men neske-kierlighed til Side, naar de af Had eller egen Interesse afsætter nogle, indsætter

20

20 andre, Exempler herpaa gives i adskillige Collegier, hvor Contoir-Cheffer er afgaaet, nogle med nogen, andre med slet ingen Pension, da dog de fleste ere gamle Mænd, som paa anden Maade ikke kan fortiene deres Brød, uden i de Contoirer de ere opdragne udi.

Jeg vil ei tale om deres mange Folk, som alle med Herrerne ere blevne brødløse.

Man veed den, som har forestaaet en Kongelig Tieneste i nogle Aar for intet som ad- jungerende og succederende; da nu Tienesten bliver ledig gaaer han den Glip, i Følge Reskriptet, fordi han havde tient hos Herskaber, og søgt den Vei, som tilforn har befordret et Menneskes Lykke. Det kunde intet hielpe at hele Collegiet recommenderede ham, og intet paa hans Dygtighed havde at udsætte. Man skulde dog tro, at om habile Folk var til Nytte, at den, som i saa lang Tid havde giort sig Tienesten be- kiendt, var dertil best duelig.

21

21

Tør jeg røre ved Skobørsterne, som blev begravet i Skoleholderens Stald, og der ere opraadnede, at de ikke skulle drive de franske Næser fra dette Skrift, vilde jeg allene erindre, at det dem angaaende Rescript ingen Forskiel giorde imellem dem, som havde lært noget, og den som intet andet forstod end børste Skoe, bære Potten holde Bekkenet & c.

Det er unægteligt, at mange unge Personer og brave Mænds Børn, gik fra Pennen og Bogen til en Herres Liverie, for at giøre sin Lykke, de har umueligt alle kundet være saa dumme, som adskillige har giort sig Begreb om; thi det er bekiendt, at der almindelig tilspørges en Tienstsøgende: Kan I fransk, skrive godt tydsk og dansk, accomendere, barbere, i øvrigt fremvise antagelige Attester, hvorpaa Address-Aviserne kan give tilstrækkeligt Vidnesbyrd. Naar saadan et Menneske af saa stor Capacitet, som ellers fem Informatorer kunde leve af, havde intet meer at vente sig, end 7 Mark ugentlig Kostpenge og 16 Rdlr. aarlig Løn, havde han vel ei væres saa daarlig at henslide sin Tid paa denne Vei.

22

22

Dog maa tilstaaes, at mange sløve Hoveder fra Herskaberne kom til Betienninger, ikke efter Fortienneste, som med den lærde Amtmand skrev under, i Absent af min Fuldmægtig, og havde fortient efter min Dom, at begraves med Resten under Koens R * *.

Torde man understaae sig at sige hen til den glimrende og høimodige Militair- Etat, skulle man derudi finde mange Tienere, og Tieneres Tienere. For Er. En Svend, som i nogle Aar har staaet i en Kram- eller Issen-Bod, og samlet sig der saa mange Penge, at han kan kiøbe sig en Officiers-Plads, bliver strax tituleret Herr Lieutenant von & c.. Hvem vil nu sværge paa, at bemeldte Lieutenant jo ofte har solgt Svidsker, Sirup & c., endog til Natmanden. Slige Lieutenanter ere ikke værdigere end de som fødes dertil, eller de, fom af sine ringe Forældre kiøbes derind, fordi de de intet andet har kundet lære.

Naar alt kommer til alt, findes der Musereder i alle Stender, som ikke lettelig udryddes, og er Riget til Byrde.

23

23 Men aller værst seer det ud, naar man betragter hvorledes alle Slags Udenlandske af alle Haande Slegter, Folk og Tunge- maal ere sammenblandede med os.

Dette kan i Almindelighed tilskrives udenlandske Raadsherrer, at det Rige, som ved sin egen beqvemmelige Forfatning har staaet fast, ja næsten været en Skræk for sine Naboer, maa bæve hvert Øieblik for at see sin sidste Undergang; det skielver med Billighed for at høre tale om sine Fiender; thi det seer, at Eenighed, Staldbroderskab, fornemmelig det kiere Landsmandskab er brækket, som frem for andet skulle befæste deres Troskab, og bestyrke deres Nidkierhed til at forsvare deres Konge, deres Land, deres Boliger, deres Slægt, in Summa, opmuntre dem til at vove det alleryderste.

Man behøver ikke Beviis paa det som faa ofte skeer, hvor Udenlandske indsniger sig i Riget, og enten nyder Hamans Sæde, eller i det ringeste faaer Plads inden Slots Porten, at jo mange af hans Lands-

24

24 mænd bliver ogsaa antaget blant Rigets Ind- fødte. Man spørger just ikke, om samme maa forlade deres Land for umaadelig Gield eller anden ulovlig Behandling, nok er det, de er i Landsmandskab med den udenlandske Minister, følgelig kan intet hindre, at de jo maa antages. Deres velbaarne Landsmands Recommendationer, deres egen medfødte Pralerie, Hyklerie og Gesvassighed, giver dem Anseelse, og forskaffer dem de vigtigste og fedeste Embeder i Riget. Til Rigets største Skade skeer det da, at disse, naar de har proppet sig vel mæt, og af deres Indtrader samlet store Midler, faaer de Dimission, og forlader Tienesten og Riget med Skabene, Kisterne og Lommerne fulde af indenlands Mynt.

Man har desforuden Exempler, at adskillige Generaler og Geheimeraader, efterat de en lang Tid har udgydet deres Projecter, ere blevne afskedigede med saa tilstrækkelige Pensioner aarlig, som vor hele Øes Indkomster ikke forslaaer til at udrede.

Det er ikke at undre over, at de Indfødte selv maa mistvivle om deres egen Troskab imod Fædrenelandet, naar de seer, hvor-

25

25

ledes man vrager og forkaster dem, de seer, at de Embeder, som de af Natur, Fødsel, og egne Fortjenester vare værdige, tages fra dem, og gives Fremmede, som oftest saa- danne, som enten ikke ere det værdige, eller forestaaer det med Troskab og Redelighed.

Det kommer endelig an paa, naar Kongens Ære og Landets Beste kræver Undersaatternes Troskab og Nidkierhed til det yderste, og Blodet skal besegle samme, da vil det intet hielpe, man sætter en Indfødt ved Siden af en Udenlandsk til Skildvagt, naar mindste Leilighed gives, seer man (Erfarenhed har lært det,) at disse gaaer fra Land, fra Chef, fra dobbelt Gage & c., til

et andet Partie.

Man kan nu let troe, at Betragtning over disses Utroskab, og Erindring om Udelukkelsen fra alt det Gode af Fædrenelandet, betager de endnu staaende Indfødte Modet,

at de ikke viser sig saa troe, saa nidkiere, saa standhaftige, som de ellers havde vist

sig, at det endelig som Tragoedien, faaer et sørgelig Udfald.

26

26

Disse og andre ubehagelige Følger bli- ver det Riges Deel, som lader sig raade og omdreie efter udenlandske Herrers Raad,

Den gunstige Læsere, som er nærmere ved Hove end jeg, og som der faaer større Indsigt i Statsforfatninger, end her paa denne Øe kan læres, vilde gunstigst oversee de Feil, som kunde være begaaet, og legge selv mere til, hvor her mangler.

Jeg tør nok give mig selv Navn af en lærd og vel studeret Mand, fast jeg er kuns Degn; thi her paa Landet er ingen af de Høiædle Højærværdigheders Kudsker eller Tienere indsneget til slige høie, hellige, ærværdige, gudelige og geistlige Embeder. Nei, den gunstige Læser! maa ikke ansee mig eller mine Med-Collega paa vores Ør med slige Øine. Jeg har freqventeret den latinske Skole i R*nn*, siden den berømmelige Skole i N*sch*v derefter blev jeg antaget til Akademiet, hvor jeg cum lauda & honoro aflagde begge mine Era- mines siden i fiorten Dage reiste udenlands, og besøgte det berømmelige Akademie i London i Skaane og Alchmar i Sveits, siden Conditionerede fem Aar i Jylland, hvorfra

27

27

jeg af Gud og Kongen blev kaldet til det Hellige Degne-Embede i Nye Lars KirkeSogn paa B*hl*.

Dog dette uagtet maa jeg tilstaae min Indsigt i Stats-Indretninger ikke er steget til den Høide her paa Landet, som jeg gierne ønskede, foruden en heel Deel jeg har glemt fra den Tid, jeg laae som Rus i Hovedstaden, og havde lært hvad Regieringer og Statsforfatning var.

Men jeg gaaer alt for vidt fra mine Patriotiske Tanker, og udbeder mig først Forladelse for denne Feil; men det kan let indløbe for en Degn. Jeg erindrer mig i Aaret 1740, just den strenge Vinter, at jeg begik ligesaadan Udskeielses Feil. Jeg skulde synge til Offers, og just da jeg havde begynt Psalmen, kom Præstekonen, som første Gang skulle ofre mig, og gav mig en heel Femten Skilling, jeg blev saa altereret over denne uventede Gave, (thi en Degn hos os faaer ellers kun høit 4 Skilling,) at jeg drog de sidste Ord af: Min Siel nu lover Herren, 5 Alen uden Kirkedøren, og havde nær med det samme kommet til at ende min Tone. — Men for at komme igien til mine Patriotiske Tanker, maa jeg skride til det foregaa-

28

28

ende, hvor man seer den Skade et Rige maa lide, naar Udenlandske antages til saadanne Embeder, hvorpaa Rigets Vel beroer.

Det som kunde undskylde den skadelige Antagelse af Udenlandske, blev efter mine Tanker

alleneste dette.

Naar man antog saadanne, som havde fo- restaaet et andet Riges Administration, og derved giort sig berømt, og desuden besad en skarp Indsigt i nøie at undersøge Rigets Omstændigheder, en god Eftertanke i at indrette Staten, og overalt en redelig Hensigt til Rigets Beste. Jeg siger, man kunde kalde det en velmeent Hensigt, naar man søgte at indlokke saadanne i Riget, enten ved store Præsænter eller høie Ære-Titler, faste Godser, eller andre Benefi-ciers Afleggelse, naar de først viste sig lige saa troe her, som i et andet Rige.

Dette kunde synes mere fordeelagtigt for et Rige, end at antage en anden, som havde giort sig berømt i en eller anden Videnskab, enten han var en god Doctor, Theologist, Philosoph, eller Mester for adskillige Sprog, hvori han kunde stige til en anseelig Høide, og være en god Mand i den Circul. En god Patriot kan aldrig troe, at denne som en Rigs-Oecono-

29

29

mus, Statsminister, General til Lands og Vands, Chef for Collegierne & c., kan allevegne giøre de for Riget nyttigste Indretninger. Kunde Videnskaberne allene udrette saa store Ting, jeg svær, i Følge min Dygtighed og Skole-Testimonium, at jeg bedre end den rige Klokker, skulle kunne drikke mig en Consistorialraad ind i Frokost. Men Gud bevare mig fra saa forfængelig Indfald paa min Alderdom. Jeg vil altid tænke med Poeten:

Soldaten veed sin Marsch, og Præsten kan sin Bog,

Men hvis de bytter Stand de bliver begge Drog.

Det er enhver best bekiendt, hvor let vore Øine kan forblindes og bedrages, og dette giver andre Nationer Anledning til at bedrage os. De besidder imod os en stor Veltalenhed, en let Tunge til Pralerie om deres egen Værdighed, til Hyklerie om deres Befordreres ugemeene Dyder, hvorved de indtager dem, og saaledes indstieler sig til Ære og Høihed. Jeg kiender en Nation i Europa, hvis Munde løber som Mølle-Hiul, at de kan have talt 10 ja 20 Ord, inden vi faaer et eeneste afpasset, indcirklet og ud- ledsaget af Munden, dette forfører os til at troe, at disse Folk har dyb Indsigt og Forstand om mange Ting; thi ellers havde Munden in-

30

30

tet at tale, ved dette samlet med Hyklerie, har disse Folk et stort Fortrin iblandt os, og enten det er i Regierings-Staten, eller de almindelige Stænder, seer man disse opsvinge sig til de beste Æres Poster.

Da jeg laae ved Akademiet, freqventerte jeg en Tydsk Professors Collegium, som maatte udtrykke sig paa Latin, da han ei forstod vores Sprog; men imod det latinske Sprogs Natur, lod Munden løbe, ligesom han pleiede tale Tydsk, herved fortalte han sig ofte, i Steden for Physica, sagde Fisica, i Steden for Vivo, Fifo, hvorved han blev ganske uforstaaelig for alle sine Tilhørere. Jeg spurgte engang en af mine gode Venner uden for, hvad det var Professoren i Dag forklarede paa sit Collegium? han spurgte mig igien, om jeg ikke havde Øine? Jeg svarede, at jeg baade havde Øine, og kunde see Professorens Mund løbe i fuld Galop. Ei, svarede han, saa har du nok; jeg gaaer her for at have den Fornøielse at see Manden snakke, og naar jeg dermed insinuerer mig, kan det aldrig feile, han jo for mine 4 Rdlr. maa give mig 1 a 2 Bene til Examen Philosophicum.

Jeg kan ei nægte at jeg Tusinde Gange sukkede ved mig selv over den græsselige Hoved-

31

31 feil, at antage saadanne Exulanter til saa vigtige Embeder: Jeg kan ei sige, enten han var kaldet herind, eller selv havde indsneget sig; men dette veed jeg, at han var Akademiet til intet nyttig, af Aarsag, at han ikke forstod Landets Sprog. Det eneste Dansk han havde lært, var det han sagde til Studenterne, førend de blev tegnet hos ham: Til Paaske faaer jeg Penge.

Jeg græmmer mig ved at see tvert imod, saa mange lærde og velstuderede Studentere, at henslide deres Tid uden minste Haab om Befordring. Iblandt andre kiender jeg en, min Landsmand 40 til 50 Aar gammel, som i Lærdom giver snart ingen efter, og har giort sig berømt ved adskillige Leiligheder, han maatte supplicere i lang Tid. inden han fik Værelse paa et af Collegierne; men han kommer til at søge sin Livstid, inden man skiønner paa at give ham det Brød, han er værdig.

Var jeg nærmere Hovedstaden, skulle jeg endnu udmaale nogle Alen af patriotiske Tanker, at Væven kunde blive fuldkommen. Vi vil slutte denne liden Tractat, med den Psalme:

O! Gud af Himlen see hernmd, og lad dig dog forbarme & c..

32

32 Bøn til Slutning.

I lærte Kiempe-Mænd! og store Bierge-Jetter?

Hvis Navne Rørelse i mine Tarme sætter,

I Underjordiske! som pleier synes graa,

Til sidst i Nisse-Mænd, med røde Huer paa.

I som vor ganske Land har taget under Hænder,

Og os forsvarer for og bag i alle Ender,

I som høitidelig i Templerne vil boe,

Dog en er i min Stald, at passe paa min Koe.

Jeg raaber knælende, jeg synger, nyner, tuder,

O! hører dog mit Skrig i stolte Bierge-Guder!

Jeg pudret min Paryk, tog Blade-Krage paa, At dog engang Gehør jeg maa hos Eder faae.

I Staten seer er syg og staaer paa svage Pedes,

Man gir dem Draaber ind som skaffer tynde Sedes, Man smør dens Ledemod; men dog det hielper ei, Om I det døde Kiød ei tager bort sin Vei.

Naar I Großpralere, Kalmukker, Mamelukker,

Og andet fremmet Tøi af Veien for os plukker,

Og tager dem saa smukt ved Vingebeen og Haar, At de det samme Drag som de os undte faaer.

Saa vil jeg ære jer, saa længe der er Noder

Og Triller i mit Liv, saa længe Søe har Floder, At I maa tryggelig blant os og vores boe, Det ønsker den som har til Stammenavn et O.

1

Liigenes Besværing over Jerusalems Forstyrrerne.

Trykt i de Elisæiske Marker, 1771.

2

        

3

Intet Forslag kunde i disse Tider tænkes priseligere, end, at enhver Forslagsmester burde stilles under en Galge, og, efter den skarpeste Undersøgning over hans Forslag, om det blev befunden at være en Frugt enten af Egennytte, vild Daarskab, eller andre saadanne falske Grunde, da strax at klynkes op. Dette Forslag er giort under Jorden. Det var at ønske, at det maatte ogsaa trænge sig oven paa Jorden til os. Antallet af saa mange forvovne og paa deres Medborgeres Fordervelse anrettede Forslage vilde da mærkelig

4

4 formindskes; thi, saa længe som Friheden til at giøre de forgiftigste og meest forstyrrede Forslage er utøylet, og ikke allene ustraffet, men endogs anseelig belønnet, saa længe kan vi være visse paa, at fortvivlede Anlæg aldrig forlader det ulyksalige Dannemark.

En gammel Bonde har man hørt, at have været af saadanne Tanker: Kongen

burde til sit Raad udvælge sig af enhver Stand gamle erfarne Mænd, en Officier, for Ex. en Bonde, en Doc-

ter, o. s. f. paa det enhver af disse kunde staae paa sin Stands Beste, og, at ikke den Stand allene, som er det nærmeste Maal for Regieringens Yndest, skal Undertrykke og opsluge de andre. Det er høyst beklageligt, at en alt for bedrøvelig Erfarenhed billiger dette Bonde-Raad.

5

5

Et Forslags gode eller onde Følger bestemmer dets Værdie. Til disse Følger at undersøge og indsee udfordres flere og betydeligere Kræfter, end man kan formode hos vore Tiders selvtillidsfulde, dumdristige og vilde For- slagsmestere. Disses over deres Forslags Følger anstillede Prøve strækker sig neppe videre, end dertil: Kan vores Forslag kuns være os selv nyttigt, og dog; tillige have Klogskabs og Fædrenelands Kierligheds Skin, og derved føre Regieringen og Almuen bag Lyset; kan det kuns sætte os i Anseelse, o. s. v. har det sin Rigtighed. Ja det gaaer saa vidt, at man allene for at ansees for en vittig Aand, eller Tusindkonstner, kommer frem for Lyset med de latterligste Luftforslage. Nok: Man kan passere for en af disse Tiders vittige og store Aander.

6

6

Dersom et Forslag trækker flere og bety- deligere onde, end gode Følger efter sig, er det ont; og saaledes tvertimod. Egennyttighed pleyer alt for ofte at veyleyde de fleste Forslage. Lad være, at man en før end i Tidens Længde kommer efter det, saa burde saadanne aldrig gaae ustraffede bort.

Men, desverre! at de fleste Forslage, som bringes til Virkelighed, giøres som tiest, enten middelbar eller umiddelbar af Regenternes Yndlinger. Disses Yndest beskiermer deres Forslage imod al Undersøgning. Disses Forslage antages for Yndlingen er Yndling. Men Yndlingen er et Menneske, og undertiden et Umenneske, men, som veed at skiule sit onde Hierte for Regenten (som ikke er Hiertekiendere) i de kunstigste Smuthuller.

Et Menneske kan være hevngierig, egennyttig, bade visse Personer, ja visse Stænder.

7

7

Leylighed gir Tyve. Yndlingen har største Leylighed til at iverksætte sin Hevn, Egennytte og Had. Derfor er og bliver Yndlingen en frygtelig og farlig Forslagsmester. Alle Aarhundredes og alle Stæders Erfarenhed bærer til Skam og Bedrøvelse upaatvivlelige Vidnesbyrd herom.

Regentens Yndling, som Yndling, bliver aldrig Staten gavnlig, men som Forslagsmester altid farlig. Det var derfor got, at Regenten havde ingen besynderligere Yndling, end sit hele Riges Undersaattere, og, om saa var, at han da aldrig maatte tilstædes at giøre, eller forestille, enten sine eller sine Tilhængeres Forslage, med mindre nogle af hver Stand fik (endog i en uindskrænket Regiering) prøvet det; thi Yndlingen formaaer nødvendig saa meget hos Regenten, at han, naar han veed at formumme sit Forslag med

8

8

det Heeles Fordeels Maske, da kan trænge igiennem. Regenten er ikke Argus. Derfor var det nødvendig got, at nogle Lemmer af hver Stand randsagede og veyede alle giorte Forslage med alle Stænders, Tiders og Stæders Fordele eller Skade; thi saa længe, som et allene, eller alt for faa Men- nesker har Regieringens besynderligere Tilgedagenhed paa sin Side, fornemmer man jo daglig, at de, som ere af fælles Stand med yndlingen, ophæves og ophæver sig til Ærens og Lykkens høyeste Spidse. Denne Stands Vigtighed bliver af Yndlingen saaledes mangfoldiggiort, at andre Stænder maa staae tilbage, og, gid denne var deres eneste Uheld! men disses Indkomster ere for høye i Forhold til Yndlingens og hans Stands. Disse bør derfor knibes saaledes, at den vigtigste (det er: Yndlingens) Stand kan blive aflagt efter

9

9

sin Vigtighed, (det er: Regieringens

Yndest.)

Beklageligt er det, og skammeligt, at endogsaa de frommeste Regenteres Naade skal saaledes misbruges til Forhadtes og Fortrængtes Strafferiis. Ja saaledes at benytte sig af Fyrstens Naade, er ligesaa besynderligt og bagvendt, som at antage Doctre til Drabsmænd, eller:

Hos Doctren de mod deres Sygdom søger Raad;

Det er at drukne sig, for ey at blive vaad.

Sæt f. Ex. at den medicinske Stand var Gienstanden for Regieringens besynderligere Bevaagenhed, mon vi ikke da vilde see nye (gid kuns ikke de afskyeligste) Sygdomme at skabes, følgelig nye Hospitaler oprettes, Doc-

10

10

ternes Antal og Anseelse at stige til, ja over sin Høyde, andre Stænder og Indretninger, Guds og Kongens Love. Kort, alting at svigte og beqvemme sig derefter. — —

Bladet vendes. -— — Juristen be-

mægtiger sig Lægens Sted. Lancetten forjages af Lovbogen. Lovbogen giør nu samme Mirakler, som Lancetten før. —- — Denne

Juristens lykkelige Tid forsvinder, og maa overlade Pladsen til Officieren. — —-

Nu skal alting være Soldat. — —- Saa-

ledes tumler den ene Stand sig paa den, eller de andres Bekostning, fordi den er Yndlingens. Hver hersker i sin Alder. Den

ene ødelægger den anden. Hvad bliver Følgen? — — Det Heles tilsidst Øde- læggelse. Hvor foranderlig er Ikke Tiden, og med Tiden alting. Der skal have været det Sted

11

11

og den Tid, hvor og da den geystlige Stand ogsaa har været yndet af, og havt Adgang til Regenterne, da saae man Kirker, Skoler og Klerker at ophielpes og fremelskes med Eftertryk. Det er sandt, i de Tider var man endnu ikke bleven saa store Aander, at man nægtede Siælens Tilværelse. Derfore kunde og Geystligheden, i Kraft af Siælesorgen, (thi Siælen var i den Tid Menneskets ædelste Deel), med heldig Paastand let afgiøre deres Stands Betydelighed. Nu derimod, da Siælens Tilværelse er bleven til Drømmeverk, maa man jo nødvendig desbedre pleye og passe Legemet, og (jeg veed ikke, om denne poetiske Tanke kan have Sted) give sig til Priis for Lægedom og Kok. Heraf kan det vel være klart nok, at Regieringens Yndlinger ere skadelige, og deres Forslage farlige for det Almindelige. Vist er det vel, at Sagerne kan igiennem færres end alt for manges Hænder

12

12 faae en hurtigere virksom Gang, men den Forsigtige giør heller langsomme, end fremfusende Skridt.

Et Forflag om Ligene er giort,

og bragt i Gang; og her overleveres en privat Prøve paa dets Undersøgelse.

Saa vist, som det er, at store Stæder ere udsatte for tusinde dræbende Ting: Usund Stank af Liig, Slagtninger, Garver- Handskemager-Verk, Vandhuse, m. s. v. forgifter Luften saaledes, at saadanne Stæders Indvaanere i Almindelighed ikke ere saa længe levende, som paa Landet, hvor Luften kan være reen og ubesmittet; saa vist er det ogsaa, at der er en unægtelig stor Forskiel paa Kiøbenhavn og Paris, og det i Henseende, ikke til Stædets og dets Størrelse allene, men til Luften, Levemaaden, Ind- og Forretningerne, Lasterne, o. s. v. Dette forudsat, kan da

13

13

lige Love og Indretninger paatrænges saa ulige Stæder?

Men for at forekomme denne Uheld, har man foranstaltet Liigenes Udførsel her af Byen, og Begravelse om Natten. Om dette Forslag er nyttig eller skadelig, skal prøves af dets Følger, og ikke af dets fremfusende Hensigt. Hensigten kan dog være ædel nok. — —

Gid kuns Følgerne svare dertil.

Nyttigt er det ikke; thi Vand-

husenes og Folkemængdens Uddunstninger ere ligesaa mægtige til at anrette samme Nederlag foruden, som med Liigene tilsammentagne. Hvem nægter, at det jo var meget gavnligt, om man kunde faae Vandhusene uden for Byen? Det er at undre, at dette Forslag ey endnu er giort, da Mesteren deraf dog kunde have den Ære til Erstatning for sit Forslag, at forævige sit Navn hos Efterverde-

14

14

nen, naar den læste det paa saa rene — Ære- minder optegnet; og hvem veed, om han ikke paa Vandhusenes Døre kunde naae samme Ære, som Miltiades paa Porciles Vægge. Forslagsmestere! betiener eder af den sig tilbydende Leylighed. Men I maatte da frygte for, at, dersom alle Kiøbenhavn dræbende Ting skulde forjages af Byen, fortiente saadanne Forslagsmestere, som de af Liigene, at giøre Sælskab med, eller, som urene Aander, at henvises i eller iblant Gergasenernes Svinehiord. Man kan sikkerlig overtale sig til at troe, at, saa længe som Kiøbenhavn haver Vandhuse, Folkemængdens Dunster og saa- danne urene Aander inden sine ulyksalige Porte, saa længe staaer det og blottet for saa mange luftforgiftende og menneskedræbende Væsener, at Liigene, som ned forvares 3 Alen i Jorden, indsvøbte i Kister, ikke Uden ved skrueløse Hierners Regning kan komme i Betragtning.

15

15

Ja end mere, saadanne fortvivlede Forslagsmestere, naar deres Forslage uden foregaaende Prøve leveres til Iværksættelse, kan allene afstedkomme flerere, eller i det ringeste nok saa mange Menneskedrab, som de uskyldige Døde.

Til dette at bevise, udfordres ikke mange eller vidtløftige Slutningers Omsvøb.

Liigene skal begraves om Natten; det er at sige: De derved betienende Præster og øvrige Kirkebetientere, Studentere, Discipler, o. a. fl. skal være Natteravne. Det er ey urimeligt, at der i saa store Stæder jo ere nogle saa ondskabsfulde, at de, for at faae enten den herskende, eller en mere særdeles Harm imod Geystligheden hevnet, bestiller dem om Vinternætter Klokken 1, og kommer med Liiget Klokken 6. Klokkere, Studentere, Gravere, Discipler ere Mennesker, og ikke Bæster, dog

16

16 maa disse lade deres Liv hænge af saadanne ond- skabsfuldes Indfald, og være udsatte for alle Nattens Strængheder og Uveyrligets Voldsomheder. Fremfusende Forslagsmestere! sæt eder i disses Sted: Kirkegaardenes aabne Porte, der igiennem stormende Trækvinde, Nattens Kulde, Snee, Slud, nødtvungen uordentlig Søvn, m. v. Hvad kunde I deraf love eder: Liv eller Død? Maaskee der

svares: Gud vil befale sine Engle omkring dem, som skal bevare dem paa alle deres (lovlige) Stier. Disse

gaaer paa deres lovlige Stier, naar de søger deres lovlige Levebrøds Veye. Disse forretter derfore deres ved Liigene Pligter. De samler sig en Sygdom. Maaskee de lever. Maa- skee de døer. De døer. Hvem er da Aarsag i disses Død? — — I — — ! om ikke den nærmeste, saa dog den første og fornemste. Har I Samvittighed, kan I

17

17

føle? saa føler og forskrækkes! Faklerne, hvorved disse, af eder dræbte, geleydes til Graven, lysner for de derved nærværende Øyne, men det maatte sortne for eders med Blod besmittede og PHysisk-Wanartige Samvittigheds Øyne ved dette Optrin. I svarer: Har disse ikke Kræfter nok til at gaae dette Arbeyde i Møde, kan de jo overdrage det til dem, der har det, som de fattes, f. Ex. til Natførere, eller andre saadanne haardføre Folk. Men — skal der da ingen Forskiel være paa, at geleydes til sit Hvilested, og at slæbes til Retterstædet? Enhver (uden maaskee saadanne følesløse Giganter, som I) vilde da gyse af Skræk ved den blotte Tanke, om at døe og begraves. Eller skal da vi være brødløse for eders Daarskabs skyld? Enten skal vi jo nødes til at være ved vore Næringsforretninger, som ere saa halsbrækkende for Helbred og Liv, eller overlade os til en fortvivlende Ligegyldighed.

18

18 Menneskenes Hovedfeyl har igiennem alle Aldre i Særdeleshed yttret sig i Mangel af at holde Maade. Lad Ægypterne have syndet i deres alt for yppige Overdaadighed med Ligenes Balsameringer og Begravelser, kort: lad dem have giort for meget deraf; hvorfor skal da vi skeye fra Middelveyen i at giøre for lidet af Begravelsens Adfærd? hvilket (i hvor latterligt det end synes) er lige saavel en Feyl i en Stat, og ligesaa hedensk, som Ægypternes. Disses tilligemed andre oplyste Hedningers Øyemed med deres høytidelige Begravelser har været, at de kunde svække den over næsten alle Mennesker for Døden herskende Frygt. Lad disse have ladet sig bestyre af hedensk-slaviske Fordomme. Denne om en hæderlig Begravelse Fordom er dog ikke mere uundskyldelig, end naar Soldaten godvillig gaaer til Valpladsen eller Slagterbænken, fordi hans Konge og hans Konges Modstandere ikke kan enes om en Skiøge, og dog bilder med Generalen han selv sig ind, at

19

19

han døer paa Ærens Seng. Det er troligt, at en snild General Har optænkt denne Tilfreds- stillelse for dem, som retfærdige eller uretfærdige Krige nægter den saa kaldte hæderlige Begravelse. Man kan uden stor Møye overtale sig til, at Fordomme ere et fornøden Onde for Almuen. Lad klogskabsfulde og erfarne Statsmænds, som har havt med Almuen at skaffe, lad saadannes (siger jeg) Samvittighed vidne! og dette forudsat, kan man ey urimelig paastaae, at den Fordom om en hæderlig Begravelse er ligesaa fornødent et Onde for Almuen saavel i en hedensk, som i Særdeleshed i en Christen Stat, som den om Ærens Seng for Soldaten i en Armee. Det gaaer da altsaa slet ikke an, at giøre Graven til et Forskrækkelsernes Sted, om I end vidste at lave og give de kraftigste Skrækpulvere.

Der ere tre slags Forslage: nyttige, vindige (eller Kasteller i Luften, for Ex. Junior Philopatreiases Forslag om Hvalfiskefangsten paa den gamle Kongevey,) og skade-

20

20

lige. Nyttigt har jeg viist, at eders Forslag ikke er. Om det helder til det Vindige Slags, deri bliver Dommen overladt til enhver. At det er skadelig, skal ikke kunde koste megen Umage at afgøre.

Lad være, man adskillige Stæder, som: i Frankrig, Tydskland, og andre fra os i Luftens Art langt forskiellige Stæder, løber med Ligene om Natten, eller slæber dem til Galgebakker, skal derfor tydske Love og Indretninger paatvinges de Danske, og saaledes giøres Vold paa deres Natur. Hvor staaer Tydskernes Rettigheds Brev paa Ufeylbarhed saaledes beskreven, at man sikkert kan efterabe dem i alle Stykker. Pralerie og Foragt over de Danske ere ikke Efterfølgelse værdige Mynstere. Erfarenheden har viist, at hverken Tydske eller Franske ere Hexemestere mere, end de Danske. Dog har vi bragt det saa vidt med os selv, og ladet dar aussen bey mir saa længe skrige for os, at vi væmmes ved os selv. Saa meget

21

21

maa vel tilstaaes, at ethvert Folkeslag har sine særdeles Fortienester, og det, som er tvertimod.

Nu til Sagen igien: Skulde eders Forslag været upaaklageligt, eller i det ringeste have Skin af Ustrafværdighed, burde mange Forandringer gaaet for sig i Forveyen, førend I giorde dette forvirrede Skridt.

Uden at tage Præster, Klokkere, og maaskee Gravere i Betragtning, hvilke, uden at undvære det fornødne, kan i deres Indkomster taale saadant et Indgreb, NB. i Ligning imod Lærerne ved vor Frue latinske Skole og Regentzianerne, hvis fornemste, ja for somme næsten hele Opholds Middel dette eene er. I svarer maaskee, at det Almindeliges Fordeel bør foretrækkes den særdeles. Siig: Hvad Gavn er eders Forslag det Almindelige til, saa længe som Folkemængdens Dunster, Vandhusene og I giør samme Skarprettertieneste foruden, som med Ligene. Har I giort det allene for efter Moden at spille Bold med Geistlighe

22

22

den, og, dersom I deri sætter eders Heltegierning, kan Røvere, ja Tyre og Stude giøre eder Seyeren tvivlsom; thi ingen Sag er det at kiøre, naar man har Svøben. Har I tænkt paa eller vidst, at I ved eders Forslag gjorde fattige Studentere endnu mere trængende, maa I være af Tigreart.

Akademiets Borgere har tilligemed Stadens engang trakt Kaarden, for med forenede Kræfter at redde det ellers forlorne Kiøbenhavn, og lagt for Dagen, at ægte dansk Blod spillede i hver en Aare, Skal dette være en belønnende Opmuntring? — — Man skulde snart

troe, at den svenske Konge (da han kaldte vores Medbrødre sorte Ravne) har havt den prophetiske Aabenbaring, at I vilde giøre os til Natteravne. I trøster os maaskee med, at Gud forsørger Ravneunger, som raabe paa hannem. Gid det stod i vores Magt at vise eder, at vi ikke ere udartede eller uægte sorte Ravne. Dog vilde vi intet Ont giøre eder, men, om

23

23

mueligt, at skrue eders Hierne fast, i hvilken Jerusalems Forstyrring synes at have fæstet sit Sæde, gid kuns ikke staget for dybe Rødder. Ja, vi ere faa ædelmodige, at vi tilbyder eder fri Porto, saa snart, som I vil døe.

For saa vidt da, som eders Forslag ikke allene ey er nyttig, men ogsaa skadelig, haaber vi at bringe eder til Gemyt, og en maaskee alt for sildig Fortrydelse. Hvilket dog (om saa var) er os kuns en slet Trøst, dog Glæde. Forsikre eder til, at vi aldrig skal glemme at bede got for dem, som os forfølge. Men vee den Stat, som skal tage Recepter af saadanne politiske Lægers Haand; thi det bare Pulsfølen er et sikkert Kiendetegn paa den tilstundende Død.

Der formodes, at ingen søger i disse faae Tanker mere Anspil, end hans Samvittighed kan være ansvarlig for. Dog maa man holde med den fortreffelige Philocosmus,

24

24

som lader sig forlyde med saadanne Tanker: "Men i anden Fald dog at handle, som en Luther, der ikke frygtede Diævle selv i Worms, om de der havde været saa mange, som Tagstene paa Husene."

Difficile est satyram non scribere; nam

qvis iniqvæ

Tam patiens urbis, tam ferreus, ut

teneat se.

J. Juvenal. Sat. I. v. 30. 31,

1

De Danske Skriveres ulyksalige Skiæbne, som en Følge af hemmelige Lands-Forræderes Intriguer,

oplyst for

KONGEN til forventende Allernaadigst Forandring.

Kiøbenhavn 1771.

2

        

3

Souveraine Monark,

Allernaadigste Konge!

Den ulyksalige Tilstand, hvorudi E- ders Majestæts egne veløvede Skrivere i Særdeleshed, som og andre sig til Pennen applicerede Skrivere i Almindelighed, formedelst uøvede Mænds uskjønsomme Forestillinger, befinde sig, ere DriveFjedre, som anspore og tvinge dem til at nedlegge for Tronen Indsigelser og Remonstrationer.

Men da alle Eders Majestæts Undersaattere, paa nogle faa Favoriter nær, formeenes og hindres ald Adgang til Eders Majestæts Person, og ingen Suppliqve, Forslag eller Anmeldelse kommer for Eders

4

4 Majestæt, uden før saavidt samme harmonerer med visse Personers Tænkemaade, saa er denne Forjagelse fra Tronen og Naade-Stoelen Aarsag til, at man ikke methodice eller skriftlig men ved Trykken har maattet andrage sin Tarv, efterdi just et Andragende af denne Natur ikke tillades at komme for Eders Majestæts Øyne, uden ved Hielp af Pressen, og maaskee endda neppe nok, fordi samme just strider imod Favorit-Sproget, der tydelig nok sees at gaae ud derpaa at gjøre misfornøyede Undersaatter i alle Stænder baade Gejstlige og Verdslige, hvorved Souverainiteten lettelig kan undermineres, da den beroer blot paa Styrken af Under saatternes Tænke-Maade, i Conformite og Overvejelse af Monarkens enten Opfyldelse eller Tilsidesættelse af sine Pligter.

Væe og Forbandelse være derfor over den eller dem, som vil overtale en Souverain Konge at troe, at han ingen Pligter haver uden til sig selv og sine Passioner, og at der ingen reciproqve Forbindelse er imellem Ham og Undersaatterne.

5

5

Der er u-omkasteligt, at vore Forfædre aldrig kan have havt Magt at sælge os til nogle Vellysternes Slaver, som, uden engang at Fjende enten Landets Sprog eller Landets Børn, Skikke og Love, ere blevne ophøyede til at adlydes i Kongens Sted.

Maaskee de samme Herrer, som nu arbeyde saa stærkt paa at giøre misfornøyede Undersaatter i alle Stænder, vil være de første der udi en Ruptur vil udbasune, at naar Souverainen ophører at øve sine Pligter, ophører paa samme Tiid Undersaatternes Forbindelse og derpaa grundede Lydagtighed.

Maaskee disse nu alting formaaende Herrer kan blive de første som vil raade at erklære Tronen vacant, at skride til nyt Valg, forfatte nye Artikler og Haandfæstning.

Her tænkes jo intet paa uden at udsue og martre Undersaatterne, saa paa en, saa paa en anden Maade, i sær med den uskjønsom og haard lignede men ulykkelig og strafviis vedvarende Extra-Skat, hvorved de

6

6

fattige og virkelig forarmede Undersaatters sidste Skjærv, som var bestemt at stille Sulten med, ikke i mindste Maader skaanes.

De fleeste Resolutioner ere saa bagvendte og nedtrykkende, at det lidet Gode, som af Nødvendighed findes derimellem, taber gandske sit Lys og sin Grace.

Kiøbenhavns Stad-Reglement, som under Eders Majestæts Approbation er publiceret, er i adskillige Poster det største Beviis af Verden paa Virkningen af en svolmende eller oprørisk Hjerne og et bizarre eller voldsom Hjertelav. Thi, at nævne alleene et par Poster, hvad kan vel være meere ubilligt og opirrende handlet end dette, at en Borger skal forbryde sit Borgerskab, fordi han ey er saa bemidlet, som nogle ildetænkenkende Raads-Herrers Caprice vil have det?

Og hvad kan meere opigle Undersaater til Forvovenheder, end naar Øvrigheds Personer og Skatte-Directeurer tør og vil kalde de almindelige Skatters Betalning en Plage? Hvad Under da, naar Øvrigheden taler i saa dristig en Tone om almindelige Skat-

7

7

ter, ifald Extra-Skatte-Givere hviner af lutter Fortvilelse!

Det er af en underdanig troe Kjærliglighed til Eders Majestæts allerhøyeste og Lands-Hellige Person, at her frit ud anmeldes Undersaatternes almindelige Misfornøyelse med Regieringens nærværende Forfatning.

Det er kun en kort Tiid siden at Eders Majestæt afskaffede det saa kaldede Geheime Stats-Conseil, under det Kongelige Løfte, at Eders Majestæt Selv allernaadigst vilde regiere som en Souverain Konge og Landets Fader.

Saadant Høy-Kongelig Selv-Regimente behagede Undersaatterne; Men da E- ders Majestæt strax derpaa deelede Regimente med en forhøyet Minister, og gav hans Befalinger en Kongelig Egenskab ihenseende til Adlydelsen, græd alle troegivne og ærlige Undersaatter og faldt udi en beklagelig Afmagt.

Thi ligesom en Konge, naar han ellers haver Kongelige Egenskaber, handler efter sine Undersaatters samlede Tarv, saa

8

8 handler Ministeren efter sin egen, sine Brødres og Families samt Fuchssvantzernes Tarv og Fordeel.

Om hvilket Forhold bærer Vidne saa vel Eders Majestæts nye besatte Collegier, hvorudi ere anbragte Familie- og Ja-Brødre, som og de mange uden Skyld og Forseelse udjagede og fordrevne Camerister og Contoirister, i hvis Sted ere indsmurte nogle raae ubevante Petits Maitres, nogle Eau de levante-Flasker og Pomade-Herrer.

Omendskiønt saadan Adfærd synes at være nok til at gjøre Skriverstanden ulykkelig og misfornøyet, saa have dog Ondskabens Tjenere ikke hvilet, førend de endnu have gjort det langt værre, da de have faaet udvirket en Cabinets-Ordre, at det eene og sidste Refugium for Skriverne, nemlig at erholde Tjeneste og Soutien ved Pennen, er bleven dem betaget derved, at til Under- Betjeningernes Besætning i de civile Departements maae ikke antages andre end UnderOfficerer.

9

9 Det er just denne fortrædelige og i sig selv ligesaa unaturlige som til onde Hensigter beqvemme Anordning, der har givet Anledning til disse og efterfølgende Betragtninger, hvilke Eders Majestæt ombedes at læse med den Kongelig Attention, som ulykkeliggiorte Undersaatter og deres til Tronen insinuerende Addresser fortiener.

Lad, o milde Konge! Skoemageren blive ved sin Læst, Skræderen ved sit PerseJern, Petit Maitren ved sin Pomade-Krukke, Springeren ved sine Caprioler, Studenten ved sin Bog, Skriveren ved sin Pen, men Under-Officeren, den modige og ranke UnderOfficeer, ved sin Stok og Tempo.

Ophold og souteneer enhver Undersaat udi sin udvalgte lovlige Nærings-Vey; og ophæv derfor i Kongelig Mildhed denne saa Landsskadelig og Land-forvirrende Anordning om de militaire Under-Officeerers civile Avancements.

At lave Ragouts og Finker af Professioner og Metier, er vel mueligt, det see vi, som ved den klare Dag og fuld Soeleskin; men at samme vil forvandles til forgiftige og

10

10

tærende Portioner for Undersaatterne, det see vi vel alleene glimteviis og som ved et dunkel Maaneskin; Dog, saafremt denne RagoutMester og Finke-Fabriqveur, denne vor OberRigs-Oeconomus, denne farlige Fiende af alle gode gammeldags egne Lands Producter, ey

ligesom hans Formand, den hellige - -

bliver jaget ud fra sin Direction og forrædiske Projectmagerie, faae vi saadanne aaben- bare og følelige Erfaringer deraf, hvorved vi, vore Børn og Afkom til Danmarks Ende vil intonere Klage-Melodier.

Den Almægtige, som kan giøre langt over det vi enten bede eller forstaae, give Eders Majestæt Viisdom og Naade til at indsee Forrædernes listige Kunstgreb; samt Kraft og Styrke til at modstaae og knuse Slangens giftige Bestræbelser!

Det ønskes allerunderdanigst af

Eders Kongelig Majestæts

Kiøbenhavn d. 27 Augusti 1771,

Troe Arve-Undersaatter.

11

De Danske Skriveres

ulyksalige

Skiæbne.

12

        

13

13

Ingen Stand haver i de ældre Tiider havt bedre Skiæbne end Skrivere.

Derimod er ingen Stand blevet meere mishandlet i de seenere Tiider end SkriverStanden, men endelig haver den udi dette indeværende Aar faaet sit Bane-Saar og ligger udi sit sidste Aandedræt.

Hensee vi til de ældre Tiider, da befindes, at ikke Fuskere, men alleene Mænd og Karle, som af Profession vare Skrivere, og som selv med Grace kunde legge Haand paa Arbeydet, bleve befordrede til SkriverEmbeder.

Betragte vi de yngre Tiider, da have vi seet saa jammerlige Tildragelser i SkriverStanden, at man neppe kunde forestille sig, at det kunde blive værre, som det dog desbeklageligere virkelig er blevet.

Vi have seet en offentlig Skriver her i Staden, som neppe kunde skrive sit eget Navn, og naar det endog med stor Umage blev færdig, lignede det accurat 3de Prospecter af 3de Gallier med sine fulde Zirater,

14

14

hvorom adskillige Raadstue-Acter endnu bære Vidnesbyrd.

En dito skrev og endnu skriver besynderlige Krage-Tæer.

En dito skrev inter uden Navnet, og lod alting ankomme paa en privilegeret Fuldmægtiges Ansvar.

Saa lidet bleve Meriter anseete, at de miserableste Sujets fik undertiden de feedeste Beneficer.

En stor Ulykke i de næst sidste Tiider for øvede Skrivere var den aabenbare Vold, som Ministrene og andre ringere Herrer giorde paa Billigheden, ved det de befordrede deres snorede Laqveyer og Karet-Springere til offentlige Skrivere og Regnskabs-Betiente.

Denne Uorden er vel ved en allernaadigst Forordning bleven forbuden og Laqveyen forhindret Adgang til offentlige Embeder, saa at dermed ikke omgaaes saa fripostig som tilforn: men ikke desto mindre kan der vel endnu ligesom før springe en Livree-Domestiqve, om ikke just fra Kareten ind udi Raadstuen, saa dog til et eller andet offentlig Embede; thi det gaaer med nogle af vore Forestillings-Herrer, i Relation til denne Kongelige Anordning, som Ordsproget lyder: kómst du mir so, komm ich dir also. De veed

15

15

som klygtige Politici at forklare, forkaste, omskabe og fordreye Meeninger saaledes som de selv finde for got:

Kongen har expressis verbis forbudet, at den som har giort sin Herre personlig Opvartning, hverken maa foreslaaes eller befordres til offentlig Embede; Men see! om man ikke desto mindre har tordet vove at antage til Politie-Controleurer, Inspecteurer og Fiscaler saadanne Svenne, som til største Deel, om ikke alle have været personlige Opvartnings-Domestiqver.

Ja, det er kun kort Tiid siden, at man befordrede en Personage til ContoirChef, som for faa Aar siden lukkede KaretDørren op for sin Herre, slog den i, sprang bag paa, og naar Carossen holdte stille, sprang ned og lukkede Herren ud, i øvrigt bar Livree og gjorde sin Herre personlige Opvartninger.

Disse Befordringer ere offentlige Beviiser paa, hvorledes der spilles Bold med de Kongelige Anordninger, og hvorledes vore Forslags-Ministre og Betiente, naar de først have vundet Kongens Fortroelighed, tør og kan næsten gjøre alt hvad dem lyster.

Men herpaa var lettelig at raade Bod, naar Kongen uden Skaansel removerede ey

16

16

alleene saadanne urettelig bestilte Betjentere, men endog dem som havde vovet at foreslaae dem; thi af saadanne Exempler vilde de øvrige lære at adlyde punctuel.

At de bemelte fornemme og uden den saa kaldede Distinctions-Sløyfe galunerede Politie-Betjenings-Mænd a posteriori ere af Kongen approberede, Viise ingenlunde deres Adkomst til Embederne, men alleene at Kongen har paa en vrang Forestilling bevilget det, som han ved en sandfærdig Oplysning vilde have afslaaet.

Der er ellers en Anmærkning værd, at der ikke er søgt Kongelig Approbation paa Qvarteer-Commissariernes og Betienternes Antagelse; Aarsagen kjendes lettelig at være denne, fordi med samme ikke ulovlig, omendskiønt i visse Maader meget uborgerlig og nedrig, er omgaaet.

Men dette var alleene en Misorden, et Indgreb og Forbrydelse imod Kongens Vil- lie og velgrundede Befaling, og hvorfore Mishandlerne endnu kan drages til Ansvar.

Ville vi ikke desto mindre, og alt dette uagtet, tilstaae denne Anordnings nøyeste Efterlevelse, saa var dog dette Gode og disse Aspecter for Skrivernes Lykke ikkun et Vejr-

17

17

Lys, der næsten forsvandt i samme Tid, som det fremskinnede; Thi vi have med ligesaa stor Forundring som Bedrøvelse seet, at erfarne, hurtige og veløvede Skrivere ere blevne udstødte fra deres Embeder, Tjenester og Conditioner, for at give Plads til nogle raae, utugtede, uøvede, unge uskiæggede SmaaJunkere og syngende Petits Maitres, der vel have faaet Navn af Studiosis, endskjønt de i Henseende til deres Vandel intet mindre meriterer end saa ærbar en Titel, naar man tager den udi en dydig Forstand; Men da man kan studere baade udi onde og gode Videnskaber, saa lader det sig let udregne, hvad Classe de henhøre under, naar man kan være forvisset om, at deres Promotioner og Installationer reyse sig fornemlig af den lykkelige Addresse, de kan have gjort hos Forestillings-Herrens Frue eller Frøken, eller og maaskee hos Fruerpigen selv.

Men ligesom en Ulykke sielden kommer alleene og uden at have Følgeskab af flere: saa er og Skrivernes Skjæbne drevet til sin ulyksaligste Spidse og Høyde, i det at fra Cabinettet er blevet udvirket, at ingen andre end Under-Officeerer maae nyde Under-Betjeninger, det er: blive Contoir-Betjente, UnderDommere, offentlige Skrivere, Copiister, in

18

18

Summa: alt det de ikke, men just Skriverne, burde være; Og at det til saadanne Tjenester værdige og competente Publicum ikke skal gjøre sig nogen vrang Meening eller falsk Haab, er denne Cabinets-Ordre ved en nye Forklaring udvider, og kan nu næsten imodtage den heele Garnison; thi det Heeder, at andre Betjeninger end Visiteerer og Budde, ere Under-Officererne eene og alleene forbeholdne.

Danmark haver længe været plaget af hemmelige Lands-Forrædere og Landsfordærvere; og da Undersaatterne troede, at Forræderiet var opdaget, og Forræderne affærdigede, har man dem i fuld Harnisk endnu; Thi hvad kan være meere forrædisk handlet imod et Land, end naar Regenten ved alle Leyligheder formaaes til at gjøre sig misfornøyede Undersaatter? end naar Anstalter og Ordres ere unaturlige, voldsomme, og til Fortræd og Ulykke saa for en, saa for en anden Stand.

Man kan næsten sværge til Tinge paa, at der sigtes efter, at styrte Souverainiteten, og at bevæge Undersaatterne til at gjøre samlede og foreenede Skrit, som gaae tvertimod det store i Aaret 1660.

19

19

Forrædisk og oprørisk maae Hjertet nødvendig være paa den Herre, som vil og kan formaae Regieringen til at befale, at Mænd og Karle, som fra deres Ungdom have øvet sig i Pennen, og habiliteret sig udi de til en god Skriver udfordrende Egenskaber, skal have anvendt sin Tid, sine Ungdoms- sine Manddoms- ja længste Leve-Aar forgjæves, blot fordi nogle bekiendte militaire Favoriters Caprice haver meere Inclination for de mili- taire Maneuvres, end for civile Conduiter; da det i al øvrigt er unægteligt og aabenbart, at en habil Skriver ikke er bleven UnderOfficeer uden for Liderlighed eller anden ge- meen Opførsel; ligesom man haver tilstrækkelige Prøver paa, at en Student ikke lader sig hverve til Soldat, uden han er hengiven til Uordentligheder og Basesse; med mindre at Entreen skeer, i Haab at avancere i Standen. Feyler Haabet, maae Aarsagen søges dertil enten hos ham selv eller hans Foresatte.

Det nægtes ikke, at en brav Under- Officeer, som i sin Metie ved et særdeles got Forhold kunde destingvere sig, bør befordres og avancere; men naar saadant skal skee, tilsiger den naturlige Skiønsomhed, at han bør befordres i den Etat, hvorudi han viser sig beqvem og meriteret; Men ingenlunde bør

20

20 han under en fornuftig Regiering befordres i den Etat, hvorudi han ingen Fortjenester og langt mindre nogen Conduite eller Beqvemhed haver Viiset.

Denne Sætnings Sandhed er saa tydelig og klar at indsee, at man virkelig maae gjøre Vold baade paa Fornuft og Redelighed, naar man ikke vil indsee saadant; men derimod hellere vil udvælge de selvsamme Grimacer og indsvøbte Daarligheder, som man brugte, da Fæstnings-Værkerne og Soldatesqven bleve ødelagde.

Publicum Fjende den Gang hans Ridderlige Excellence, som var Author til saadan forræderske Scene; og de tænkende Skrivere kjende ham endnu, at være den selvsamme, som har anstiftet deres Ulykke og Undergang. Men om disse ey kunde faae anden Revange over ham, burde de tegne ham baade i Panden og paa Ryggen, paa hans Porte og hans Dørre, som en Land- og Vands-Forstyrrer; thi iblant Søe-Etaten, som han ikke engang kjender uden af det blotte Navn, haver han udskudt sine Forvirrelses vilde Brand-Piile, og ved dem antændt en baade Hellige- og Søgnedage vedvarende Ild, som tilsidst vil fortære og ødelegge Søe-Etatens Floer og Velstand.

21

21

Saa ond en Mand, som allevegne anretter saa megen Misfornøyelse og saa manges Ulykke; en Mand, som kan finde sin Vellyst derudi: under alle Etater directe og indirecte at effectuere brødløse Embedsmænd, burde i det mindste anagrammeres for at blive deskjendeligere, om han og derved skulde blive paa et Bogstav nær til en Ræchel.

Det, som endelig giver uimodstridelig Beviis paa Forræderiets Virkelighed imod Fædrenelandet og Undersaatterne hos dem, som haver projecteret bemelte militaire Promotions Ordre fra Cabinetter, er denne vel bekjendte Omstændighed, at iblandt vores gandske Kjøbenhavnske Garnison skal ikke findes Een Dansk imod Hundrede tydske Under-Officeerer. Og sandelig, denne eene Omstændighed bør paa en lovlig Maade bringe enhver Dansk indfød og ærekjær Undersaat i den allervirksomste Bevægelse; Og det vilde blive en ævig Skam for alle vore Collegii-Herrer, om de ikke ved velgrundede Forestillinger qvæler Forræderiet og anklager Forræderne.

Thi Nationen bliver ey alleene ved denne Ordre forarmet, men endog foragtet, for- haanet, bespottet; Og disse toe Qvaliteter, Fattigdom og Foragt, naar de alleene skal

22

22 være indfødde Arve-Undersaatters Lod og beskikkede Arvedeel, bringer uden ald Modsigelse en yderlig Grad af Desperation tilveye.

Den eller de derfore, som have effectueret denne nationale Foragt imod Landets Børn, og derimod recommenderet forløbne Udlændinger til at æde Landets Fedme fra indfødde Undersaatter, burde i det mindste ikke mildere begegnes end med Lands Forviisning; Og maaskee denne Straf vilde være alt for naadig, i Hensigt til, at det ikke vilde feyle, at vore tydske Under-Officeerers udenlandske Familie jo med al Flid søgte at befordre Exulanterne til vigtige Rigs-Stationer, alt efter Skyldighed og til en Slags Erkendtlighed for den imod Familien og deres Nation her udviiste Grace.

Den militaire Etat vilde gandske tilforladelig befinde sig vel ved de Promotioner, som havde alleene til Grund personlige, og ikke just adelige eller Familie-Qvaliteter.

Det var derfor naturligt og beqvemmest, ar lade en habil Under-Officeer avancere til Ober-Officeer; og dette indseer Excellencen meget vel, thi taabelig er han ey; men paa det han kan vende op og ned paa alle Ting, og siden fiske i rørte Vande, saa har han

23

23

udstuderet dette fordærvelige og oprøriske Project, som han ved sin Skinhellighed og indragende Talent haver faaet approberet.

Efter saadanne Skrivernes iværende Omstændigheder, da de ere udsatte fra LeveBrødet og ald Emploje, er der klart at deres Skiæbne ikke kan blive ulykkeligere, med mindre Forræderen kunde ved sin Smigger og søde Ord endnu faae udvirket en Cabinets-Ordre, at de alle som uværdige Skabninger, der have paadraget sig en militairisk Projectmagers Unaade og Had, skulle styrtes udi Havet, eller af et Corps Under-Officerer blive arqvebuseret.

Dog fra saa stor en Ulykke frie os kiære Herre Gud!

Ja! Du alle Herrers Herre! Du, vo- res Skaber, Hielper og Forbarmer! Du, som har lovet at frelse dem, som paakalde dig i Aand og Sandhed, forbarme dig over de i sin Aske sukkende Tvilling-Riger, vores kjære Danmark og troehulde Norge! Og lad os dog ikke blive til en vedvarende Spot for alle fremmede Nationer og for os selv med! Udstræk din vældige Arm, du ald Himmelens og Jordens almægtige Styrer! Forbyd Fienden at komme længere! Siig, Herre! det er

24

24

nok, og lad Plagen ophøre. Opviis, o Herre! at du ikke lader dig spotte forgjæves, og da Forræderen og hans Ligesindede lee af og drive Spot med baade Religionen og Religionens Herre; ligesom de gjøre foragtelige Miiner af Undersaatternes almindelige Klagemaal; saa lad dem selv blive til Spot for deres Synders Græsselighed og store Mangfoldigheds Skyld. Leg, fromme og forbarmende Gud! hertil et naadigt Ja og Amen!

1

Svar til de danske Skrivere som klager over deres ulyksalige Skiebne som en Følge af hemmelige Landsforræderes Intriguer.

Mell. Udi din store Vrede, & c.

Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele.

2

        

3

1. Hvorfor er I saa vrede,

Og lader jer forlede Til et saa farligt Skridt? Mon Skiebnen mildre bliver,

Naar I Pasqviller skriver,

Og skriger fræk og frit?

2. Tør I til Kongens Throne Jer nærme i den Tone

I en Pasqvini Stiil?

O skielver ved at tænke Paa Fængsel, Baand og Lænke, Og paa en Morder-Piil.

3. I Anagramma skriver, Og det i Trykken giver

Det er forskrækkeligt. Jer Galde løber over I Liv og Ære vover,

Thi Loven hævner sligt.

4

4 4.

Hvorhen vil I vel stile Med eders Morder-Pile?

I Luften de vist gaaer.

Hvor meget I end skrive,

I treffer ei den Skive,

Og mindre hugger Saar.

5.

Forrædere I nævner,

Og derved Eder hævner

Hvo er Forræderne?

Veed I Forræderier,

Men skiuler dem og tier,

Gaaer jer som Hælerne.

6.

Nei, om I veed af noget,

Som buntet er og broget,

Da frit bekiender det.

Beskylder med Beviiser Da meenig Mand jer priser,

Og da faaer I og Ret.

7.

Hvor tør I Løgn fremføre For Kongens hellig Øre?

Paa Haman tænker dog.

See, hvor han blev ophøiet,

Og Hals i Galgen bøiet,

Skiønt han var snild og klog.

5

5 8.

I klager: I kan ikke Indtrænge med Supplikke,

Og Adgang nægtes jer. Derfor I vil indskikke Pasqvil for en Supplikke;

Men lyver I ei her?

9. Staaer Thronen ikke aaben,

For alles Suk og Raaben,

Hvo raabte uden Svar? Men hvo vil høre Sukke Af dem, som saa tør pukke.

Og lyve aabenbar? 10.

I taler om Forræder.@Enhver er en Veldæder,

Om I vil rigtig see. En Ulfeldt er ei mere Og Griffenfeldt med flere, Hvo er Forræderne? 11.

Ja Favoritte-Sproget,

Hvad er vel det for noget?

Hvorledes tales det? Et Sprog her ikkun føres,

Og Falskhed aldrig høres;

Men Ret den bliver Ret.

6

6

12.

Kan nogen Geistlig klage Endnu i vore Dage?

Enhver beholder sit.

Om Verdslige indskrænkes,

Saa maa her billig tænkes:

Hvad har du som er dit?

13.

De arme Militaire I levner liden Ære,

Ret som de intet var. Med Tempo og med Stokke I dem dog ei kan rokke,

Forstand de ogsaa har.

14.

Kan I vel tage Skade Af stinkende Pomade,

Og Petit-Maitrens Spring? Selv hver Pomade-Krukke Her over jer maa sukke,

Naar de giør smukke Sving.

15.

Hvo er vel de Personer Og hvilke Passioner

Tør I forkynde Vee?

Mit Hoved-Haar sig reiser,

Naar I saaledes kneiser

Med jer Forbandelse.

7

7

16.

I Souverainiteten Og Magten Maiesteten

Saa foreholde tør.

Hvad mon han eder skylder?

Hver hellig Pligt han fylder.

Giør I og hvad I bør.

17.

O! I tør ikke frygte De Løgne, som I trykte

Kuldkaster ingen Magt.

Men I kun vil forvirre Og andres Sind opirre,

Fordi I er opbragt.

18.

Fordi I er afsatte,

Vil I Pasqvil forfatte,

Og tigge pukkende.

Betænker dog, I Daarer!

Hvor meget I forlorer

Ved saadan Skrivelse.

19.

I vil jo Tynder lægge Til andres Sind og ægge

Dem til Bevægelse?

Nei, danske Undersaatter Sig ikke sammenrotter.

Her deeles Lovene.

8

8 20. Fordi de Militaire Forfremmes, vil I være Som Fredsforstyrrerne. Skal Kongen eder spørge, For hvilke han maa sørge

Udi Etaterne?

21.

I desperate bliver Og Love foreskriver

Om eders Endeligt.

I vil i Havet sænkes,

I vil en Kugle skienkes,

Hvad kalder man dog sligt?

22.

Det er og alt for ækkel,

I nævne vil en Rækkel,

Og Piile af en Brand. Hvo er den Excellence?

Tal dog med Reverence

Om høi og æret Stand.

23.

Jeg raader: at I lægger Jer Pen, og ei opegger

Langmodighed til Hevn. Og vil I mere skrive Da lad det Sandhed blive,

Den er saa god og jevn.

1

Giensvar til Smigreren, som ey kan lide, at de Danske Skrivere har klaget over deres ulyksalige Skiæbne.

Synges efter Mandens egen Melodie.

Kiøbenhavn 1771.

2

        

3

Hvorfra har du din Heede Og lader dig forleede

Til et saa hykkelsk Skridt! Mon Gagen større bliver Naar du Flatiller skriver.

Og smigrer fræk og frit?

2. Maae man til Kongens Trone

Ey nærmes i en Tone

Af en sandfærdig Stiil?

Lad Hykler selv betænke,

At Satans Baand og Lænke

Blir ham en Morder-Piil.

3.

At Anagramma skrive

Og det i Trykken give

Er vel forskrækkeligt.

Men hvo har saadant vovet?

Man har jo dem kun lovet,

Som vilde giøre sligt.

4

4.

Hvorhen vil du vel stiile Med dine Hykle-Piile?

Til Helved de vist gaaer;

Og naar du saa vil skrive For Lykkens Ven at blive

Du Hykle-Løn vist faaer.

5.

Forrædere man nævner Man derfor sig ey hævner;

Du viide Navnet vil,

Men om man det udførte

Og derved dig bønhørte,

Man skrev maaskee Pasqvil.

6.

Fordi man veed af noget,

Som buntet er og broget,

Har man opdaget det,

Og fremlagt nye Beviiser;

Men udaf puur Kapriiser

Seer du ey dette ret.

7.

Du selv tør Løgn fremføre For Kongens hellig Øre;

Tænk selv paa Haman bog, Den Galge han opreyset, Han selv udi har kneyset,

Skiønt han var smigre-klog.

5

5 8. Her klages; Vi kan ikke Indtrænge med Supplikke,

Og Adgang nægtes hver; Derfore man maae skikke Ved Trykken en Supplikke,

Har man vel løyet her?

9. Staaer Tronen stedse aaben For dine Suk og Raaben?

Til Lykke med dit Svar, @Man stedse fører Sukke, den ikke tør man pukke;

Du lyver aabenbar.

10. Man taler om Forræder,

Du om en Skok Veldæder,

Men mon du rigtig see? Er Ulfeldt just ey meere,

Ey Griffenfeldt med fleere,

Er dog Forræderne.

11. Du Favorite-Sproget Ey veed hvad er for noget.

Hvordan man taler det, Fleer' Sprog end eet vist føres Og Falskhed ofte høres,

Uret kan blive Ret.

6

6 12.

Lad Geistlige selv klage,

Giør dig ey fremmed Plage;

Godt! hver beholder sit. Men Verdslige indskrænkes Thi maae her billig tænkes

Hvad har jeg nu for mit?

13.

De ferme Militaire Man giver største Ære,

De vist fortiener det.

Ved Tempo, ey ved Stokke,

De burde frem ad rokke,

Saa skeete dennem Ret.

14.

Man vist kan tage Skade Af stinkende Pomade

Og Petit-Maitrens Spring; Selv hver Pomade-Krukke Her over dig maae sukke;

Du giør ey bedre Sving.

15.

Det meldte Slags Personer Og deres Passioner

Tør hver forkynde Vee!

Dit Hoved-Haar sig reyser Og Hiertet i dig kneyser

Af puure Hyklerie.

7

7

16.

Vi Souverainiteten,

Og Magten, Majestæten

Af Hiertet elsker vist Vi meget samme skylder,

En hellig Pligt Man fylder

Naar meldes farlig List.

17.

Vi vil ey heller frygte Det Hyklerie du trykte

Kuldkaster Sandheds Magt; du den vil forvirre Og ærlig Sind opirre Fordi du er anbragt,

18. Just for vi er' afsatte Vi vil Supplik forfatte

Og tigge sukkende;

Betænker selv I Daarer Hvad ævigt I forlorer

Ved Eders Smigrelse,

19.

Man vil ey Tynder legge De ondes Sind at egge

Til en Bevægelse; Og gode Undersaatter Sig ikke sammenrotter

Naar deeles Lovene.

8

8 20. Fordi de Militaire Blir det de ey bør være

Skeer Freds Forstyrrelse;

En Kongen os bør spørge;

Selv vil han gierne sørge For alle samtlige.

21.

Du desperat jo figter Ey vi, du Love digter

Om vores Endeligt.

Vi frygte for at sænkes,

Og at en Kugle skiænkes,

Du os vel ønsker sligt.

22.

Dit Løgnerie er ækkel;

Hvem skieldte for en Rækkel?

Hvem nævnet nogen Mand? For ærlig Excellence Hver haver Reverence,

Af høy og nedrig Stand.

23.

Jeg raader: at du legger Din Pen, og ey opegger

Ald Sandheds Gud til Hevn; Og vil du mere skrive Lad det ey hykkelsk blive

Thi Ærlighed er jevn.

1

Teutsches Echo, auf das Geschrey eines wahnwitzigen Scribenten, gegen die vernünftigen Verbesserungen des Staats, in der öffentlichen Schrift: De Danske Skriveres ulyksalige Skiæbne. entworfen von Corporal PIETRO ROMANO.

Kopenhagen, 1771.

2

        

3

Vorbericht. Ohnstreitig belieben diejenigen einen güthigen Irrthum von mir zu hegen, die mich bewogen haben, die unter dem Titel: De Danske Skriveres ulyksalige Skiæbne, som en Følge af hemmelige Lands-Forræderes Intriguer, oplyst for Kongen, til forventende allernaadigst Forandring af T. A. bekannt gewordene Schrift, zu wiederlegen. Es ist nicht mein Beruf, von dieser Seite mich der Welt zu zeigen, ich gestehe auch gerne, nur eine kurtze Reise, in den weiten Reiche der Wißenschaften, gemacht zu haben. Indeßen finde ich Pflichten, die mich verbinden, diese Arbeit zu übernehmen.

4

Mein verwegner Gegner beleidigt die Heiligsten Majestäts Rechte des Königs, beschimpft die Ministers, erfrecht sich die heilsamsten Ordres umzustoßen, die glücklich getroffene Verbeßerungen verläumderisch verdächtig zu machen, ja alles was das wahre Wohl des Staats betrist, und seinen rebellischen Kopf misfällt, in die vorige Finsterniß zurück zu stoßen.

Er bemühet sich boßhaft, die glänzenden Strahlen unserer aufgehenden Son ne, so unsern Reichen Licht und Wachsthum gibt, durch ein chaotisches Gewebe, schwärmerischer Träume zu verfinstern. Allein vergebens wird er unsern großen Monarchen, in seiner glänzenden LaufBahn, aufhalten.

Die Vorsicht krönt seine erhabnen Unternehmungen, und wir küßen Seinen Scepter mit Freuden.

5

Da mein Gegner sowohl wenig Ordnung hält, als überhaupt verschiedene Ge- genstände seines Tadels wählt; so werde ich seinen groben Befehl, auf der 9ten Seite: das der Schuster bei seinem Leisten, der Schneider beim Bügel-Eisen, und der Unter-Officier bei seinem Stock und Tempo bleiben soll, nachleben, und nur die Ungereimtheit seiner wiedersprechenden Sätze zeigen, in dem Fache, so mein Geschäfte ist.

6

6 Es gefält ihm auf der 8ten Seite seiner Schrift mit Unrecht, oder soll ich es recht nennen, aus Unwißenheit, zu tadeln: daß der König Ausländer in seine Reiche 3tehr, und sich daher, in die neu besetzten Collegia, Petits Maitres, Eau de Levante-Flaschen, und Pomade Herren eingeschlichen,

Es sind seinen blöden Augen, die großen Absichten unsers weisen Monarchen verborgen. Wie wenn ein kurtzsichtiger Maulwurf, aus seinen finstern Erdhaufen, die stoltzen Palläste unseres Amalienburgs tadeln wollte.

Die Erfahrung ist der sicherste Beweiß, der auch kein Bauer wiederspricht.

Wem ist unbekannt? Daß Preußen seine itzige Größe, seinen Flohr, die glänzende Aufnahme seiner Manufacturen, Künste und Wissenschaften, hauptsächlich denen Französischen Flüchtlingen, (Hugonotten) die der schädliche Religions Haß, aus ihren Vaterlande verbannete, zu verdanken. Hat diese arbeitsahme und geschickte Nation, nicht bas durch Pest und Seuche entvölkterte Preußen, zahlreich gemacht? Haben nicht selbst die Residentz- städte Berlin ihre ganze Pracht diesem Volke zu verdanken? Sind nicht die Salzburgischen, Emigranten, die ämsigen Ackerleute gewesen,

7

7

so die wüsten Gegenden in Preußen und sandigten Felder der Mark Brandenburg uhrbahr gemacht? Wie sehr ist nicht die rauhe Preusische Nation, durch eine glükliche Mischung mit Völkern, aus einem gelinderen Himmels-Striche, gesitteter und Human gemacht worden. Die hiesige deutsche Gemeinde, verschiedener Reli- gions-Partheyen, bestätiget zur Gnüge, daß die geführte ausländische Werbung, mehr als die bloße Absicht gehabt, Soldaten zu Dingen. Wie viele haben sich nicht nach geendigten Dienst-Jahren, häußlich niedergelaßen, HausHaltungen errichtet, und treiben ihr Gewerbe, zum Nutzen des gemeine Besten. Und da die Volkommenheit, in der Uebereinstimmung des mannigfaltigen, zum ganzen bestehet; so pflichte ich der Meinung des Herrn P. W. v. Horneck völlig bey, daß auch der Bettler, ein brauchbahres Mittglied des Staats ist. Er beweißt in seinem gelehrten Tractat betittelt Oesterreich über alles, daß die elende Consum- tion eines Bettlers, der Käyserin jährlich 4 fl.contribuite.

Nur müßen alle verschiedene Glieder des Staats, Aus- und Einländer, so zusammen genommen, einen regelmäßigen Cörper geben, vereinbahrt die heilsahme Absicht hegen, das algemeine Beste, mit gesammten Kräften zu würken, als worauf daß ächte, reine Privat

8

8 Interesse eines jeden vor sich betrachtet, beru- het. Wie verrähtherisch rathen sie also auf der 22 Seite: daß der jenige so die verlauffene Aus- länder, zu dieser Emploie recommendiret, des Landes verwiesen werden soll; da ich zum Ueberfluß gezeigt habe, daß nicht nur ge- schickte und arbeitsahme, sondern so gar wie sie es niederträchtig zu nennen belieben, verlaufe- ne Ausländer oder Bettler, dem Staate nützlich sind, und das ihrige zum Besten Deßel- ben, im Kleinen, beitragen.

Jetzt komme ich auf den Haupt-Gegen- stand meines Unternehmens.

Auf der 8ten, 17ten und 18ten Seite scheint ihnen haupsächlich, die gnädigste und weiseste Verordning des Königs aufgebracht und erbittert zu haben: Daß binführo keiner, als Unter-Officiers zu Unter-Bedienungen im Civil: Departement, avancirt werden sollen.

Sie werden große Uhrsache finden sich zu schämen, wenn sie dieser Tugend noch fähig sind, diese erhabne und heilsahmste Anordnung Unsers gütigsten Monarchen, boßhaft angesoch- ten zu haben; wenn ich ihnen beweise, daß

9

9

1) Der König keinen leichtern und beqve-

mern Fond hat, seine unter den Waffen grau gewordene Unter-Officiers, ohne an der weitigen großen Aufwand zu versorgen, als diesen, Sie beden- ken nicht, daß es denen Ausgaben des Staats, zur nachtheiligsten Last fällt, eine Anzahl Invaliden und Pensionisten, aus seinen Einkünften zu erhalten.

2) Wird es seinen jeden dienenden Unter-

Officier vorzüglich anreizen, um so eifriger und treuer seine Pflichten zu erfüllen, und dabey so lange zu dienen, wenn es NB. die Verbindung seiner übrigen Umstänge zuläßt, als es seine Kräfte erlauben, die harten militairi- schen Strapazen zu ertragen; weil ihm durch diese weise Verordnung, die gewiße Hoffnung und Versicherung bleibt, fals er zu Kriegs-Diensten untüchtig wird, nicht wie bisher der au- ßersten Noth ausgesetz zu seyn.

3) Werden rechtschaffene Eltern, bei dieser ruhmwürdigsten Einrichtung genöthiget seyn, mehr Sorgfalt wie Zeither, auf den Unterricht und Ezichung ihrer Söhne zu verwenden, und diese ausge-

10

10 hildete und wohlerzogne Jünglinge, Wil- lig zum Kriegs-Dienste herzugeben, um selbe dadurch den sichern Weg zur künftigen Civil-Bedienung zu bahnen, welches alles sehr viel zur fernern Aufnähme und Ehre der König!. Waffen beitragen wird. Hier habe ich' Bei» nahme ohne mein Wißen, ihren Einwurf auf der 21ten Seite, so ihnen selbst zur Schande, wie sie auch mit Recht vermuthen, gereichen muß, zu beantworten Gelegenheit gefunden. Daß nehmlich bei unsrer ganzen Co- penhagner Guarnison, unter hundert deutschen Unter-Officiers, sich nicht ein Däne befindet. Wenn sie recht gezählt haben, woran ich mit Recht zweiflen muß, da bei dem C. P. R. unter den gehörigen 84 Unter-Offi- ciers sich effective 22 Eingebohrne befinden; so finde ich überdem keinen Grund, warum unsere erfahrne und in der Kriegs-Kunst geübte Chefs, nicht sichern einheimischen, die Aufsicht darf ich mich ihres witzigen Ausdruks bedienen? über verlaufene Auslän- der, anvertrauen sollten, wenn sie dazu Fähigkeiten bei ihnen, für den Ausländern fänden. Ich sage nichts. Ich entscheide nichts. Erziehen und

11

11

terweisen sie ihre Söhne, in nützlichen Wißenschaften, zum Nutzen des Vaterlandes auf alle Fälle, so wird das schädliche Verurtheil verschwinden, daß sie auf der 19ten Seite anführen: Wie kein geschickter Mensch, sondern blos liederliche und unnütze Berls, als Unter-Officiers zu dienen, sich entschließen können.

Das alte Rom, war das allgemei- ne Muster einer wohlgeordneten KriegsSchule und regelmäßigen StaatsVerfassung. Es hatte unter andern zum Grund-Gesetze angenommen, niemanden eine Staats-Bedienung zu geben, der nicht vorhero einige Jahre die Waffen zur Vertheidigung und Erweiterung des Vaterlandes gegeführet. Seine Legionen samlete es daher, aus der ausgesuchtesten und geschik- testen jungen Manschaft. Ist es also ein verrätherisches Project, wie sie es nennen, daß der König, wie schon lange vorher Preußen und Oesterreich mit großen Vortheil gethan, sich großmütigst entschloßen, die zum KriegsDienst unbraubahr gewordene Unter- Officiers, Civil-Aemter zu gehen?

12

12

4) Zeigt wie eben angeführt die Preußische Staats-Verfaßung, daß diese Aemter dadurch mir den brauchbahrsten, treuesten, eifrigsten und: wahsahmsten Subjectis besetzt werden; die in ihren langen Kriegs-Diensten, den genau- sten Gehorsahm gegen ihre Obern erlernet, zur strengsten und eractesten Ausübung ihrer obliegenden Pflichten sich gewöhnet, und durch keine Gemächlichkeit bei Tag und Nacht sich davon abhalten laßen, da sie durch Frost, Hitze, und andern hier nicht zu nennenden Zufällen, hinlänglich abgehärtet worden.

Sehen sie nun die herlichen Vortheile dieses verrätherischen Projects?

Es beantwortet sich ihr nichssagender Einwurf auf der 19 und 22ten Seite selbst: daß habile Unter-Officiers zu Officiers avanciert, und nicht im Civile emploiret werden sollen. Denn wie manchem tuchtigen Unter-Of- ficier der vorzügliche Eigenschaften eines recht-

13

13

schaffenen Kriegs-Mannes, nemlich Klugheit und Muth besitzt, hat dem ohngeachtet, die sonst freigebige Natur, die Gabe der anstän digen freien Artigkeit in der Lebens-Artversagt, oder ist er in der Erziehung vernachläsiget wor- den, die nöthigem Wißenschaften, und eine hinlängliche Welt-Kenntniß zu erlangen. Daher es ungereimt seyn würde einen jeden, sonst habilen Unter-Officier, zum Officier zu avanciren. Der Militair-Stand gründet sich vor- züglich auf Ehre. Ein Officier, muß bei einer weitläuftigen Kriegs Experience, ein der Gestalt qvalificirter Mann seyn, daß wenn er zu höhern Kriegs-Chargen gestiegen, ihm sein Souverain, als Minister in den größten Staats-Geschäften gebrauchen kann, wie die Erfahrung verschiedener Armeen zeiget. Es wäre also ungerecht, wenn Unter-Officiers, so diese Eigenschaften nicht besitzen, auf ihre ganze Lebens-Zeit, von allen anderweitigen Verbeße- rungen ihres Glücks Zustandes, ausgeschloßen seyn sollten.

Sie verschwenden ihren Witz, auf der 15ten Seite, und sagen: Daß man mit des Königs allerhöchsten Ordre ball spiele, und daß der Minister vom Vorträge, wenn er des Königs zutraum einmahl gewonnen, machen könne, was er wolle.

14

14 Vieleicht versuchen sie, durch ihre Schrift, mit der Königl. Ordre betreffend die Versorgung der Unter-Officiers, ball zu spielen. Ubrigens scheint ihnen unbekannt zu seyn, daß die Könige ihre Kronen, aus der alles gerecht austheilenden Hand, der ewigen. Vorsehung empfangen, und mit göttlicher Weisheit ihr Volk glüklich zu beherschen, von ihr ausgerüstet sind.

Wenn also die große Fahigkeiten und Treue des Ministers, ihm daß allerhöchste Zutrauen seines Herren erwerben, und würdig machen, so wird dadurch dem Monarchen seine schwere Regierungs Last erleichtert; daß der Minister Entwürfe, Plane und Vorschläge zur Ver- beßerung des Staats, mühsahm ausarbeitet; dem König vorlegt, und auf deßen allerhöch sten Approbation, glücklich ausführt. Die-

ses nennen sie aus Unverstand Und schrankenloser. Boßheit: Verrätherische project- macher, und der Minister kann machen was er will. Sie verlangen also einen Kö- nig, der die schwere Bürde der Krone allein trägt. Oder wünschen sie Minister zu seyn? Dawieder protestiret unser ganzes patriotisches Publicum.

15

15

Da ich einmahl angefangen, lächerliche@und nichts bedeutende Einwürfe gegen des Kö- nigs weisesten Verordnungen zu wiederlegen, so kann ich nicht umhin, einen ähnlichen Vor- wurf, so von einigen ihrer Denkungs Art gleichen Schreibers, öffentlich vorgebracht worden, zn beantworten: Daß die Uncer-Officiers, in so fern ihnen bei ihren Aemtern Laßen- Gelder einzunehmen und zu berechnen an- vertrauer würde, der König ohnvermcid- lich defraudirt und betrogen werden wüste, da diese Leute keine Caution noch Bürgschaft prästiren könten.

Ich will hier nicht die Erfahrung fragen, wie viel ehemahls zu diesen Aemtern beförderte Schreiber, dem König oder ihre Bürgen schon würklich betrogen haben, sondern behaupte, daß es bisher noch von keinem, in Civil versorgten Unter-Officier geschehen. Nun sind zwar vors erste wenige versorgt. Ich getraue mir aber zu behaupten, daß es in der Folge weniger wie sonst, oder gar nicht von ihnen geschehen wird. Ich leugne nicht, daß in allen Gattungen und Arten der menschlichen Gesellschaften, unter ehrlichen Leuten, Schelme gemischt seyn können, sonst hätte der berühmte Horaz unrecht, daß er allgemein sagt: bona funt mixta malis, ich will es teutsch machen:

16

16 Daß Gute ist mit Bösen durchflochten. Al- lein ich glaube, und mit mir die ganze ehrliebende Welt, so Treu und Glauben fortzupflanzen sich bemühet, daß der König, wie es Oe- sterreich und Preußen machen, von seinen Un- rer-Officiers, die in langen Diensten, sattsahme Proben der Treue gegeben, keine Caution noch Bürgschaft zu verlangen, nöthig hat. Da sich sicher vermuthen, ja apodictisch schließen läßt, daß diese Männer, die praeter propfer 20 Jahr treu gedienet, und 40 Jahre, als ehrliche Leute gelebet, sich beifern werden, die- sen schätzbahren Character mit ins Grab zu nehmen. Ueberdem, werden wenig UnterAemter so Cassen haben, monatlich ihre Ein-

nahme aufs höchste gerechnet, auf 200 Rthlr. bringen, und diese kleine Summe, sollte einen ehrlichen Mann verlöten können, Amt und. Ehre im Alter zu verlassen, und ein öffentlicher Schelm zu werden? Auch müssen ja die Einnahmen der kleinen Zoll und andern Cassen, monathlich in die General Casse fliessen, und berechnet werden. Kan nicht, wenn ein Un- ter-Officier ein Amt mit einer Casse Vewal- rung erhält, derselbe durch andere Mittel, als z.b. durch eine Heurath, sich in den Stand setzen, selbst Caution zu machen? wenn es unvermeidlich nothwendig währe. Werden dis Töchter des Landes nicht mehr Achtung und Liebe gegen den Unter-Officier-Stand, in ih-

17

17 rer zarten Brust fühlen? Da der König so huldreich ist, denselben durch gnädigste Belohnungen zu distinguiren, und seine Ehre und Verdienste zu erhöhen?

Ich beklage übrigens mit ihnen, das nun- mehro traurige Schiksahl sämtlicher Schreiber. Wenn junge Leute, die ihre ganze Kentniß auf das elende Buchstaben und Zahlen mahlen, lediglich eingeschränkt haben, zu bedauren sind; daß sie nicht statt dieser kleinen Beschäftigung, sich im Denken und andern schönen Wissenschaf- ten geübt Läßt es aber ihr Stoltz und Erbitterung zu, meinen Rath anzunehmen, so hielte ich für vortheilhafft, daß diese jungen Leute um dennoch ihren Endzweck zu erreichen, in der Folge Civil Bedienungen zu bekleiden, die durch Besetzung dieser Aemter, successive vacant werden- de Unter-Officiers Stellen in der Armee zu erhalten sich bemüheten. Oder die Ordre auszuwürken, die Bnchdruckereyen abzuschaffen, damit das auf der 14ten Seite von ihnen hochgerühmte Ansehen des Schreiber-Standes der alten barbarischen Zeiten, wieder geltend gemacht würde. Dieses sind wohl für jetzt, die einzigen, ihnen übrig geliebenen Mittel, den gänzlichen Untergang zu verhüten, wenn sie nicht, die schmuzige Schuhbürste, denen glänzenden Waffen des Königs in ihrer Wahl vorzuziehen niederträchtig und unedel genug sind.

Denn sowenig der stille Mond, in dämmernden Mitternachts Wolken, seinen majestätischen Lauf, wegen dem Bellen der Dorf

18

18 Hunde hemmen wird, eben so wenig, wird unser glorwürdigst regierender Monarch, die glücklich angefangene Staats-Verbesserung, ins besondere die weise Verordnung wegen Versorgung der Unter-Offieiers, wiederruffen und aufheben.

Was ihre übel angebrachte andächtige Wünsche, auf der 10, 23 und 24 Seite ihrer Schrift betrift, so weis jedermann, das es die Maxime der ruchlosesten Bösewichter, so lan- ge die Welt stehet, gewesen, ihre Boßheit unter die Masque der Gottesfurcht und Religion, zu verbergen. Worüber in einem Kirchen Liede D. Luther zu seiner Zeit klagte: Ach Golt der theure Nahme dein Muß ihrer Schalckheit Deckel seyn.

Ich folge den Sätzen Roms, und habe ihre heuchlerische Art zu beten, nicht gelernet. Ihr Wunsch aber ist würcklich, nur mit an- dern Worten, dieser:

Gott! du hast das Herz des Königs in deiner Hand. Lencke es, daß er die heilsahme Anordnungen aufhebt, und dagegen Wahn und Finsterniß in seine Reiche zurük ruft. Gieb den T*** Ordre, daß er die verlaufne Auslän- der und Unter-Officiers aus dem Lande führt, so werden wir uns sehr wohl dabei befinden, und nach dem alten wohl hergebrachten Schler-

irian unserer Väter, glücklich leben und sterben können. Habe ich ihren Sinn nicht volkommen getroffen?

Ich glaube nunmehro in möglicher Kürze ihre irrige Sätze, so haupsächlich meinen

19

19 Stand angehen, und die großmüthige Entschließung, unsers gnädigsten Königs, für seine alte treue Unter- Officier, als ein wahrer Vater des Vaterlandes zu sorgen, auf die Ehr und pflicht vergeßenste Art beleidigen, hinlänglich wiederlegt zu haben, so viel es die Zeit zulassen wollen.

Sie erlauben mir annoch zum Schluß, eine kurze Anmerkung zu machen.

Ich finde, außer ihrem rebellischen Geist, keinen Grund, wie sie dergleichen rasende Gedanken, gegen die verchrungs würdigen weisen Anordnungen, und das wahre Beste des Staats lediglich zur Absicht ha' benden Verbeßerungen unsers liebenswürdigsten Souverains, hegen und öffentlich ausbreiten können. Und wenn außer dem Diadem, ihm nicht ausnehmende Eigenschaften für vielen Königen, seinen Völkern kenn- bahr und verehrungswürdig machten; sollten sie dennoch Bedanken tragen, als ein blos gesitteter Mensch, verdienen sie aber wohl diesen edlen Nahmen? seine Würde zu beleidigen.

Sind sie in ihre Gerechtsahme durch Ihm gekränkt?

- - Ist die Verbesserurg der Regierungs-Form ihren Privat-Vortheilen nachtheilig und zuwieder? - - Sind sie ihres vieleicht erschlichenen Aemts and Einkommens beraubt und entsetzet? - -

Dem sey wie ihm wolle. Sie erhalten dadurch kein Recht, die unumschränkten Handlungen der höchsten Majestät zu lästern. Sie verrathen ihre große Schwäche, daß es ihnen an innern reelen Vollkommenheit fehlt, sich auf eine andere Art fortzubringen und zu helfen. Es bleibt ihnen nichts übrig als das Jus emigrandi, und gehorsam zu schweigen. Wie können sie sich aber erkühnen, die auzbahre Freiheit der Preße, durch ihre Läster Schrift zu beleidigen? Wäre das Schiksahl für sie ungerecht? wenn ihre elende Persohn ententdeckt, und statt der Schrift, durch den Hencker ver- brandt würde? da sie von Ruptur und vacant - - - sprechen. Verzeihen sie mir diesen gerechten Eifer. Ich denke noch sehr billig. Sie selbst erklähren auf der 23 Seite, daß zu ihren völligen Untergang nichts

20

20

fehle; denn dis Cabinets-Ordre: Daß sie nebst den übrigen Schreibers, in das Meer gestürtz oder durch ein Corps Unter-Officiers, harqvebusiret werden sollten. Diese kan vieleicht erfolgen, wenn sie oder einer ihres gleichen, sich ferner erkühnen sollte, in der Sprache ihrer Schrift, des Königs höchste Persohn und ein hohes Ministerium zu lästern. Doch ihre Kunstgriske zeigen zu viel niedriges und pöbelhaf- tes, als daß sie die allgemeine Liebe und tiefe Hochachtung, so unser liebenswürdigster Monarchin dem Herzen seiner sämtlich getreuen Unterthanen und Verehrer, bereits ruhmwürdig erworben, und mit vollen Recht eigenthümlich besitzet, verrätherisch rauben sollten.

Ich unterwerfe mich einen gerechten und billigen Uhr- theile vernünftiger Leser, und empfehle mich ihrer Gewogenheit.

1

De Danske Skriveres

ugrundede

Klage som en Følge

af

hemmelige Lands-Forstyrreres

uroelige Hjerter.

Oplyst for

et fredeligt Publicum,

til forventende

Fred og Eenighed.

Kiøbenhavn,trykt hos L. N. Svare.

2

        

3

Skrivetfrieheden er en Herlighed, enhver Veltænkende Patriot altid har ønsket, og oprigtig glædet sig, at den endelig og er forundt Dannemark. Men naar den skal misbruges til at forstyrre den indvortes Fred i vort fredelige Norden, til at giøre misfornøiede Undersaatter, til at blæse Allarm og stifte Oprør, saa maae enhver fredelskende bede, ei allene om Skrivefriehedens men og om alle Bogtrykkeriers Ophævelse.

Skrivefrieheden er, saavit jeg kan dømme, allene givet til at oplyse, forklare og opdage, men ingenlunde til Skandskrift- ter og allermindst til at saae Ueenigheds og Misfornøielses Sæd i fredelige Hierter, og da den nu fornemmelig synes, at misbruges hertil, saa beder enhver Undersaat, som kan fore-

4

4 stille sig Ulykken for et Land, som er oprørt og misfornøiet, at Skrivefrieheden maae ophæves, eller i det mindste sættes Grænd- ser.

Forunderligt er det, at enhver anseer sin Skiebne for den almindelige, og at nogen tør kalde det en Følge af hemmelige Lands Forræderes Intriguer, at en Skriver, som ikke veed mere end net op at udcopiere en Act eller reenskrive en Concept, og er kun en Skriver lige efter Bogstaven, bliver brødløs, fordi man billig, kræver noget mere af en Skriver, end en maskinmæssig Pen.

Eenfoldige Skriver! det er Dem jeg har skaaret min Pen for, da jeg ellers ikke tænkte paa at indlade mig i sligt Skriverie. Men jeg finder Deres Opførsel saa ublue, og faa stridende mod baade den Troeskab, De er Deres Konge skyldig, og den indvor- tes Fred og Eenighed, De og jeg, saavit det staaer til os, bør søge at vedligeholde, at jeg maae tale med Dem i Fortroelighed, og bede Dem, at De herefter vil afholde Dem fra alt det, som kan opvække mindste Misfornøjelse i Deres Medborgeres Hierter, med nærværende Regierings Forfatning,

5

5 med mindre De vil giøre Dem udødelig ved et Navn af en Lands Forstyrrer, og vente en Løn passende til Deres Fortjeneste; thi om De og virkelig var blevet forurettet, om endog den største Uretfærdighed var viist imod Dem, saa maa De ikke tænke, at en Skrivers Skiebne er Aarsag nok til at blæse Allarm og giøre Sammenkortelser imod en Regiering man ikke med Grund kan klage over.

Ikke med Grund kan klage over? hører jeg Dem gientage. Nei, min Herre, og dette troer jeg at kunne overbevise Dem om, dersom De er meer end en veløvet Skriver, og har lært at bruge Fornuften. Derfor har jeg foretaget mig at giennemgaae det vigtigste af Deres ublue Skrift, som jeg forsikrer Dem, jeg meget ærgrede mig over, førend jeg betænkde, at en Skriver havde skrevet det.

Da jeg læste paa Titelen, de Danske Skriveres ulyksalige Skiebne, tænkde jeg, en havde foretaget sig at beskrive os, hvor slet en Skriver opdrages til Landets virkelige Nytte, at de i Almindelighed vide intet andet, end at skiære gode Penne, skrive en smuk og flydende, og got radere, naar noget

6

6

var feilskrevet; thi enhver maa tilstaae, at der ikke skal findes een blant 20 af dem, der ere opdragne ved Pennen allene, som veed mere end dette; derfore og Regieringen har maattet forbyde, at nogen Skriverdreng mere maa findes paa Contoirerne, men Skri- vere herefter skal tages af Studentere, som ikke altid have fornøden at bruge Formularer; men kunne giøre noget mere end reen- skrive.

Men da De kalder Skrivernes ulyksalige Skiebne en Følge af hemmelige Lands Forræderes Inrriguer, og det skal oplyses for Kongen, saa mærkede jeg strax, det kom fra en Skriver, man maatte nødes til at cassere, fordi han allene kunde skrive og ikke tænke, og at alle vore hovedløse Skrivere havde sammenrottet sig, for med samlet Skrig at hævne sig over de Herrer Departements- og Contoirs-Chefs, hvilke de ansaae som den nærmeste Aarsag til Deres Skiebne. Men Himmel! hvor forskrækket blev jeg, da jeg seer Manden gaae løs paa Regieringen, erklære Undersaatternernes Misfornøjelse dermed, taler om Lands Forrædere og at styrte Souverainiteten o.

7

7 s. v. — Forlad mig, min Hr. Skriver, Hvor fornuftig De end synes i Deres egne Øine, saa dømte jeg dem dog fra Forstanden, og troede, de havde et Hoved formeget; end- skiønt jeg er vis paa at Kongen, om han læ- ste Deres Piece, allene vilde dømme Dem til Pesthuset.

Men da De er saa dum, at erklære alle Undersaatternes almindelige Misfornøiel- se med Regieringens nærværende For- fatning, saa maa jeg troe, at der er et heel Complot af Skrivere, som ønskede at blive deelagtige i Regieringen, og derfor erklære den nærværende uordentlig ligesom Kandestøberen i Comoedien, hvilke let kunne forvilde den eenfoldige Pøbel, De allene kan holde sig til, saa maa man imod sin Villie tage Sagen lidt alvorlig mod Skriveren, og saavit man troer hans Skriver Fornuft kan række, overbeviise ham, hvor liden Grund han har til at blæse denne Allarm og søge at forstyrre den almindelige Roelighed.

De klager, min Hr. Skriver, over Deres slette Skiebne. De kalder Dem og Deres Colleger veløvede Skrivere. Jeg har allerede sagt Dem, hvad jeg og flere

8

8 dømmer om Skrivere i Almindelighed, at de vide intet og burde vide noget, naar de skulde giøre Nytte. Dette er ikke Deres Skyld, men andres, som ikke have fordret mere af en Skriver, end blot at reenskrive, Men maa jeg spørge, er Landet tient med Maskiner; burde det ikke engang forandres er det ikke Synd, at en Skriver skulde blive Skriver sin Livs Tid? burde han ikke avangere til Concipist? og burde det derfor ikke engang fastsættes, at Skrivere skulde have en øvet Tænkemaade, Indsigt og rigtige Begreb? hvorledes kunde det vel skee, uden ved det, der er skeet? at der ingen Skriverstuer i deres egentlige Forstand mere maa være til, men Contoirer, hvor den ringeste har og videre kan forskaffe sig den Indsigt, at han kan avangere op til Chef. De tilstaaer mig vel dog, at en Student, som veed noget af Lovkyndigheden, af Historien, har lært Sprog, er vant til at udkaste sine Tanker paa Papiiret, er øvet i at føre en ordentlig og naturlig Stiil, er 1000 Gange mere stikket til Copiist, end den, der ikke har lært andet end skrive efter en Forskrift. De tilstaaer mig vel og, at der blant Under-Of-

9

9

ficiers findes mange, som have ligesaa god, om ikke oftere større Indsigt, end en Student, og hvo nægter en Konge at tage sine Embedsmænd, hvor han finder de dueligste? Hvilket latterligt Indfald, at enhver skal just blive i den Stand, han er kommet i, naar han er bedre skikket til en anden, eller i denne kan finde en Belønning for sin Troeskab i den første.

De slutter ret efter den gamle Maade, at den, som enten ved Forældres Caprice, eller ved en Ungdoms Forseelse, som siden er

rettet, er kommet i en vis Stand, han skal være fordømt dertil, enten Han er mere skikket til en anden eller ikke.

Men vi maa videre. De klager over, at De ikke kan faae Deres Klage for Kongen selv, derfor nødes til at lade den trykke, dog uden Had at den skal finde Adgang. Mener De da, Hr. Skriver, at Kongen, om Dem tillades denne Adgang, strax skulde erklære Deres Klage grundet og og billig, og ikke først lade den undersøges?

Dersom en Konge saaledes vilde høre enhvers Klage, og tilkiende enhver Klagende Ret, vilde jeg ikke spaae megen Lykke un-

10

10

der saadan Regiering; thi naar har vel en Klagende troet at have Uret? — Har De under forrige Regiering havt større Adgang? Erindre Dem Ministernes AudientsSahle, hvilken Vrimmel der var, hvorlænge man der maatte varte paa den naadige Herre, og næt op nød den Lykke at overle- vere et Stykke Papiir uden at faae andet Svar; end det skal blive forestillet. Jeg veed dog, og De veed der og, om De vil, at et Svar er meget lettere at faae nu end før. At det ikke er enhver efter Ønske, det maa De ikke undre over, saa længe der ere Supplicanter, som ikke bør høres. Og naar De frygter, at det er ligesaa forgieves at trykke som at skrive Klager, hvorfor griber De da til dette Middel? med mindre De tænker, at den, som skriger op og ned af en Gade, skal høres, om han endog har Uret. Have vi ikke et klart Beviis for faa Dage siden, at en grundet og billig Klage er ei allene hørt, men endog bønhørt, omendskiønt den ikke blev andraget for Kongens egen Person?

De raaber Vee og Forbandelse over Dem, som ville overtale en Souverain

11

11

Konge at troe, han ingen Pligter haver uden til sig selv og sine Passioner, og at Der ingen reciproqve Forbindelse er imellem ham og Undersaatterne. Det giør jeg og; men jeg vil vide først, om jeg har Aarsag at udbryde i saadan nidkier Tone for min Konge. Skeer det, er jeg vis paa, de som overtale Kongen at afvige fra sine Pligter, som Konge, har Forbandelsen, uden at jeg just behøver at udfordre den. Men lad os nu tale om, hvad en Konges Pligter og Forbindelser ere i Henseende til hans Undersaatter. Er det ikke at befordre Landets, det hele Lands Vel? hæve Uordner og Misbrug? besætte Embeder med duelige Snbjecta? svare Embedsmænd der, hvor de kunne undværes? raade Bod paa Dyrtid? betale Landets Gield? ophielpe de nærværende Stænder? hæmme Ødselhed og Overdaadighed? bringe Net og Retfærdighed i Flor? have Øie med enhver Embedsmand, at han handler efter sine Pligter og aflagte Troeskabs Eed? Tilstaaer de mig ikke, at dette er en Konges Pligter og Forbindelser? Mener De vel, at alle disse Pligter kunne

12

12 opfyldes uden at nogen maa lide? eller me- ner De, at en Stat, som er i Uorden, kan paa et Aar komme i Orden, og man strax kan høste Frugter af en Reformation, som man anseer fornøden? da maa De troe, det er ligesaa let at reformere en Stat, som at reenskrive en Bevilling.

Erindre Dem nu det mange Aars førte almindelige Skrig, som udbrød ved Skrive Friheden: over Adelens Magt; souveraine Ministre; uretfærdige Dommere; 50 Aars Processer; evige Skifter; utroe Forvaltere; tyranniske Bondeplagere; udsuende Proprietairer; en tilsperret HanDel; dyr Tid; Penge-Mangel og deslige, som ødelegger en Stat. Dette paatager Kongen sig at forbedre. Der høres Glæde- Skrig overalt ved det første Trin, han giør dertil. Man tilbeder Kongen, og det har De og giort Hr. Skriver, fordi han svækkede Adelens Magt, afskaffede de mange smaae Konger i ethvert Collegio, indskrænkede sin Hofstat, forkortede Processerne, skaffede Ar- vinger deres Arv, tillod frie Indførsel, gav Ordre, at Staden skulde forsynes med Lev- nets Midler, paa det, den Brødsøgende ikke

13

13

skulde trædes under Fødder, som skeedte sid- ste Vinter. Alt dette blev jo Kongen op- høyet og roset for; men nu en Skriver, som er saa ubetydelig et Lem i Staten, afsættes, saa skal det hede, at Undersaatterne ere misfornøyede med Regieringens nærværende Forfatning. Hvilken latterlig Slutning! Det har jeg dog ikke hørt, at man har taget sig Skriverne saa nær. At nogle ere misfornøyede, det vil jeg gierne tilstaae, nemlig de som have tabt i Indkomster, de som sees paa Fingrene, de som drages ud af den gamle hovedløse Slendrian, og De, min Hr. Skriver, vilde og blevet misfornøyet, naar man i Steden for at lade Dem reenskrive, vilde fordre, de skulde concipere eller giøre Extract af en Act. Det er en Følge af alle Reformationer, at der maae blive Misfor- nøyelse enten paa den ene eller anden Maa- de, ellers kunde Reformationer ikke være; og dette maae De tilstaae mig, at ved Reformationer maae Embeder besættes med nye Folk, brugbare Hoveder maae forflyttes fra eet i et andet, for at trække dem ud af en langvanet Slentrian. Dette har De vel og seet at være skeet, men om der Hist og her

14

14

har været nogle, som hverken De eller jeg vidste, hvortil de skulle bruges, som uden Hoved havde indsneget sig i Embeder, hvilke ere blevne halv brødløse; kan nogen Fornuftig klage derover?, Faaer de dog ikke Naadsens Brød? Hvem siger, at Kongen for ingen Tieneste skal føde dem i deres for- rige Ødselhed og Overdaadighed?

De taler om Forfædrenes Magt at sælge os til nogle Vellysternes Slaver, der ikke kiende Landets Sprog eller Børn, Skikke og Love, og ere ophøyede til at adlydes i Kongens Sted. De siger, at disse Herrer arbeide paa at giøre misfor- nøyede Undersaatter, at de ville blive For- mænd til at styrte en Souverain Konge, og erklære Kronen Vacant — Min Gud! har de været reent fra Forstanden, da de skrev dette? Kiender de og disse Herrer personlig? veed De deres particulaire Levnet? har De seet dem søle sig i Vellysterne? siden De vo- ver at give dem saadan et Navn — Men lad os sætte Personerne til Side og alene tale om dem som Statsmænd. Behøves det just for at give Raad i Dannemark, at kunne tale Dansk, eller at kiende ethvert af

15

15

dets Bøen! Jeg mener nei; men at kiende Landets Skikke og Love, det udfordres; det have disse Herrer og viist, at de ikke ere ukyndige i, naar de have raadet Kongen til at ophæve fordervede Skikke, forandre og for- bedre Lovene, heller at afskaffe en Lov, hvor nyttig den kan være, end at tillade Vold og Uretfærdighed ved dens Udøvelse.

Disse Herrer, siger de, arbeide paa at giøre misfornøyede Undersaatter i alle Stænder. Lad os engang høre, hvo det er, som bliver misfornøyet. Er det andre end de ubrugelige, actionerede Embedsmand,

og saadanne, som af Frygt for et paaseende Øye maae nødes til Troeskab og Retfærdighed imod deres Villie? Er det disses Partie, De tager, Hr. Skriver, saa har De en meget slet Sag at forsvare. Kan Souverainens Pligt

være større end denne, at vælge duelige Embedsmænd, straffe de Uretfærdige, og Nøye paasee enhver, at han giør hvad han bør? Der behøves meget liden Fornuft til at ind- see at just heeri ligger en Konges Forbin- delse til hans Undersatter, og efterdi De ikke kan see saa meget, maae De slet ingen Fornuft have; men jeg kan troe, den der

16

16

er opdraget paa en Skriver-Stue og blevet gammel med Pennen i Haanden, kan man ikke vente andet af.

De siger, her tænkes ikke paa andet, end at udsue og martre Undersaatterne, og naar De skal anføre Beviis, veed De intet andet at nævne end Extra-Skatten. Sandt nok, det er en beklagelig Skat, og jeg ønskede Middel til at ophæve den. Men kan nogen være saa dum, at tilskrive nær- værende Forfatning denne Skat? den var jo til i forrige Regiering. Der er i dette nye Regierings Aar jo ikke een Skat paa- lagt Landet. Siig mig, om De kan, hvorledes Kongen skulde faae betalt den store og forskrækkelige Gield, han fandt Landet i ved sin Regierings Tiltrædelse, uden denne paa- lagte Skat maatte vedblive, allerhelst nu, da den ulyksalige Algierske Expedition koster saa meget, som er en Virkning af forrige Regierings Forfatning, ikke den nærværende. De fleste Resolutioner, siger de videre, ere bagvendte og nedtrykkende. De maae nævne os nogen af dem, Hr. Skriver, som De har reenskrevet i Deres Embede eller hørt af andre, og bevise, de ere

17

17

saa, ellers erklærer jeg Dem for en LandsForstyrrer, der vil dadle Kongelige Anordninger. Der er dog lidet Godt iblant disse bagvendte Resolutioner, som vor blinde Skriver kan see; men det er ikke nærværende Forfatning, men Nødvendigheden at til- skrive, ligesom Nødvendigheden ikke udfordrede alle gode Resolutioner. Man kan ellers let mærke, at Skriveren ville fundet sig fornøyet med alle Resolutioner, naar in- gen var kommet ud imod ham. Det gaaer accurat med Skriveren som en vis Mand i forrige Tider, da man fortællede ham, at den og den var afsat, svarede han stedse, det var vel nok, han havde og fortient det, men da Touren kom til ham selv, soer han, at det gik forvidt.

Kiøbenhavns Stad Reglement er ikke heller efter Skriverens Hoved, og det fornemmelig i den Punkt, som sigter til at forskaffe ham Brødet til Vinter, at han ikke skal trænge og slaae sig dertil ved Raadstuen. Hvilken herlig Anti - Reformator vilde Skriveren ikke blive, om han blev taget i Raadet med!

18

18

Herpaa yttrer sig hans Iver for Kongen, og han viser sin underdanig troe Kierlighed for hans Person, ved at sige og frit ud anmælde Undersaatternes almindelige Misfornøyelse med Regieringens nærværende Forfatning. Dette var af Skriverens eget Hoved; han kan dog concipere, mærker jeg, men saaledes, at han burde faae det, som Vielgeschrey lover sine Skrivere. Kom frem, Hr. Skriver, med alle Deres Misfornøyede, føer dem an, og forkynd det mundtlig. Siig, hvori Undersaatterne ere misfornøyede — Nei, naar det kommer dertil, saa kryber Skriveren under Bordet; han veed nok, hvad Oprørere og Fredsforstyrrere kunne vente. Han frygter for sit Hoved, derfor kryber han i Skiul og skriver; thi han har ingen at forlade sig paa. Men, min Herre, jeg vil tale lidt alvorligere med Dem om denne Sag. Kan De kalde det en underdanig troe Kierlighed til Kongens Person, at De saa offentlig sætter i Rette paa hans Regiering, og er saa ublue oven i Kiobet, at beraabe Dem paa alle Under saatterues Biefald. Maae jeg spørge, hvor mange De har talt med, som har givet Dem

19

19

Tilladelse til at giøre saadan en Erklæring paa Deres Vegne? Er det ikke aabenbare at ville sætte Uenighed imellem Kongen og hans Undersaatter , og opvække Mistanke hos Regenten? Betænker De ikke, hvad Virkning dette kunde giøre hos enhver anden Konge, der havde mindste Tilbøyelse til Haardhed? Elsker De Deres Konge, naar De søger at formindske den Kierlighed, han har til sine Undersaattere, ved at blæse ham i Øret, at nogle tillige med Dem selv ikke finder Regierings Maaden efter deres Hoved? Nei! elskede De ham, saa tiede De, saa søgte De at overbevise andre, hvor meget Kongen søger at ophielpe Landet, som næsten er ødelagt ved de mange Misbruge og Uordener, som Tid efter anden have indsneget sig. Nævn mig nogen Stat, hvor Regieringen ikke af nogle lastes, hvor viselig den end føres. Paa alle Øl-Huse, naar Glasset nogle gange er omgaaet, har man altid hørt Misfornøyedes Klage; men naar Rusen er udsovet, har Misfornøyelsen havt Ende. Har De derfor hentet denne Misfornøyelses Erklæring fra saadan et Sted, maae jeg tilstaae, De er det eenfoldigste

20

20

Kreatur, at De har villet udgive den som Undersaatternes Hiertes Mening.

De giør hernæst Kongen en Compliment, fordi han afskaffede Conseilet, og lovede at ville regiere som en Souverain Kon- ge og Landets Fader. Det er got nok, deri har De kun været en Gienlyd af alle Undersaatternes almindelige Biefald. Men De kan ikke lide, at han valgte sig en Minister, som han kiendte, at han ophøyede een af sine Undersaatter til at være bestandig om hans Person, for at gaae ham tilhaande med Raad. Kongen skulde regiere selv uden nogens Raad, uden at overlægge Sagerne med nogen, uden at høre nogens Betænk- ning. Han skulde alene have nogle Skri- vere om sig, der kunde reenskrive hans Vil- lie. Er det ikke saaledes De mener? med Tilladelse, min Herre, er De ikke Catholik! mig synes det; thi De har ligesaa høye Tanker om Kongen i Dannemark, som Pøbelen i de chatholske Lande om Paven, at han er infaillible, at alt hvad han finder for got, er som det kom fra Himmelen. Nei min Herre, De giør alt for meget af en Konges Egenskaber. Kongen forlanger det ikke

21

21

selv, at De giør Dem et Begreb om ham, som om en Gud. Han veed, han er et Menneske, har almindelig menneskelige Egen- skaber og Fuldkommenhed, kan feile af Man- gel Baade paa Indsigt og Erfarenhed, behøver Raad og Overlæg med andre. Han veed, at en Konge aldeles uden Raad vil kun regiere meget maadelig. Det kan derfor aldrig have Været Kongens Tanker ved at ophæve det Geheime Stats Conseil, at han vilde regiere saa aldeles alene, at han hverken vilde bespørge, raadføre eller betroe nogen anden noget af Rigets Sager. Men De synes det burde saa være. Kongen skulde hver Dag staae paa Slotspladsen, tage mod alle Suppliqver, Klagemaal og Ansøg- ninger, og strax sige til sin Skriver, skriv paa Suppliqven, at den Søgende skal have hvad han søger, man skal give den Klagende hvad han fordrer. Kongen skulle strax kunne see paa enhvers Ansigt, om de burde høres eller ei. Han skulde strax kunne indsee og dømme i en Tvistighed, som opkommer imellem hans Undersaatter. Og saaledes skulde han hver Dag høre, tage imod og afgiøre nogle Tusinde Ansøgninger og

22

22 Klagemaal, og dermed var da hele Riget bestyret, naar kun enhver havde frie Adgang til Kongens Person, og mundtlig kunde forestille sin Sag. Men mon her ikke var noget mere at giøre for en Konge? De troer vel dog, der hør mere til at regiere, end blot at høre Supplicanter, og om dette end var det eneste, vilde De vel, at en Konge skul- de forlade sig paa sin egen Dom, og troe, han ikke engang behøvede at undersøge Billigheden i enhvers Ansøgning? Men da her er saa meget mere for en Konge at forrette, som hverken De eller jeg indseer, og, som De vel er saa god at troe, vi har et Menneske og ikke en Gud til Konge, saa tillader vel Deres liden Skriver-Fornuft at indsee, det er aldeles umueligt, at en Konge, saa længe han ikke er meer end et Menneske, kan regiere et Rige uden Raad og Medhielp. De finder Dem derfor vel i Billighed, at Kongen, da han afskaffede Conseilet, maat- te have noget i dets Sted, som han med Tillid kunde raadføre sig med. Det behagede ham ikkun at bruge een Mand til sit nærmeste Raad, til at forestille sig alle Rigets Sager, og dette tillader vel Skriveren, at

23

23

en Souverain Konge maae giøre, uden først at høre sine Undersaatters Betænkning. Nei, Skriveren kan ikke taale en forhøyet Minister. Maaskee han vilde have en født Minister, ellers forstaaer jeg ikke, hvad De vil sige med denne forhøyede Minister, thi enhver Embedsmand, som i en Souverain Regiering stiger i Embede og Myndighed, er jo forhøyet eller ophøyet.

Det fortryder Dem vel, at han fik Navn af Minister. Men hvor er De dog ikke eenfoldig, naar De ikke kan begribe, det var en nødvendig Følge af den Tillid, Kongen havde til ham, og de Forretninger, han paalagde ham, at han maatte sættes i saa- dan en Anseelse, ikke for hans egen Skyld, men for Deres, Hr. Skriver, for min og alle Undersaatternes Skyld, som ere vandte til at have Ærbødighed for Kongens befalende Mand. De maae troe, min Herre, at Manden vandt slet intet i Adgang til Kongens Person ved dette Navn, men han vandt en Byrde, et Ansvar, som han ikke før kiendte; og i Steden for langt fra at misunde ham denne Værdighed, som siger intet uden i Relation til ham og os, maae vi mere øn-

24

24

ske ham Mod og Styrke i Forstanden til at opføre sig saaledes i denne saa betydelige Post, at Planen ikke skal standse, eller For- andring forderve det nyelig begyndte; thi da seer det bedrøveligt ud for Riget, naar Kongen for at opføre sin foresatte StatsBygning, vil ofte forandre Bygmestere, og nu betiene sig af een, nu en anden, da han vil besinde, at den sidste vil altid være af anden Mening end den første; derved bliver Riget en Spillebold og der kommer aldrig nogen Fasthed og Orden i Sagerne. Var De derfor klog og ønskede oprigtig Landets Vel, saa ønskede De med mig og enhver troe Undersaat, at den eller de Mænd, som Kongen betroer sig til i Rigets Sager, maa altid besiæles af en redelig Aand, og handle i Hensigt til det Heles almindelige Vel, og saa med Taalmodighed finde os i, om den saa høit fornødne Reformation medfører noget Lidende for en eller anden enkelt Person, hvis Skade ikke er det Almindeliges.

Men De er ikke saa redelig sindet mod Deres Fæderneland, at De kan glemme De- res egen Fordeel for at see paa Landets. De er forbittret, og søger Hevn saavidt der

25

25

staaer til Dem, derfor er De saa forvoven at forekaste Kongen en Ministers Valg, som De ikke kan biefalde, fordi han er ophøyet dertil uden gradviis Trin. De kan ikke lide ham, fordi han ei forstaaer Dansk. De kalder ham end ydermere fremmed, han veed ikke Landets Love og Skikke. Men hvor dumt! ligger da Altona i Asien? har Dan- nemark ingen Tydske Undersaattere? Kan en Tydsk ikke kiende Dannemarks Love og Skikke, allerhelst han er en fød Undersaat? Jeg veed en fremmed Mand, der blant andre Kundskaber om Dannemark, havde saa Nøye en Kundskab øm Landvæsenets slette Tilstand, at han fremlagde saa nøye og sandfærdig en Efterretning om Aarsagerne dertil i Proprietairernes, Landets Udsueres Forhold, at man maatte sværge paa, det var en Digt, dersom ikke desværre mange Exempler havde beviist Sagens Rigtighed. Det er derfor kun et eenfoldigt Indfald, at ingen kan foreslaae Forbedringer i et Land, naar han indseer dets Mangeler, medmindre han tillige veed at tale Landets Sprog, allerhelst hos os, hvor man ikke uden af Pøbelen egentlig skal sige, enten Landets Sprog er Dansk,

26

26

Tydsk eller Fransk. Naar Raadet, som gi- ves, er godt, og tiener til Misbruge at hæve og Forbedringer at indføre, kan det ei alene være os ligemeget, fra hvem det kommer; men vi maae endog takke den, som giver Raadet. De fleste Tider kiende Landets Indfødte mindst til Landet; thi de betragte det ikke saa nøye, som Fremmede, der have andre Lande at holde det imod.

Videre for at følge vor indsigtsfulde Forfatter i hans Besværinger over Regieringens nærværende Forfatning, skriger han over den Myndighed, Ministeren har, og siger: Kongen har deelt Regimentet med ham, og givet hans Befalinger en Kongelig Egenskab i Henseende til Adlydelsen, og herover græder alle troegivne og ærlige Undersaatter. Ja, De maae nok sige, vi græde, Hr. Skriver. Men det er over Deres dumme og oprørske Ondskab. Hvor kan nogen, som har mindste menneskelige Fornuft, sige, at Kongen deler Regimentet, fordi han sætter sine Embedsmænd i deres behøvende Myndighed og Anseelse? Bør ikke enhver Embedsmand i sin Cirkel have Kongelig Myndighed i sine Befalinger?

27

27

Hvor kunne de ellers blive adlydede? Hvo vilde vel ellers paatage sig et Embede og befale noget i Kongens Sted, naar deres Ord ikke skulde være gyldige, og lige saa gyldige som Kongens egne? Min Gud, det er jo dog Embeders Natur, at Befalinger maae have en Kongelig Egenskab i Henseende til Adlydelsen. Kiere Skriver, spørg Dem for Guds Skyld for, og lad Dem undervise, førend De skriver noget en anden gang; thi jeg er grædefærdig over Deres utaalelige Dumhed. Gaae til Etaterne, spørg enhver Embedsmand, baade geistlig og verslig, om ikke hans Befalinger, saavidt Embedet strækker sig, haver en Kongelig Kraft til at forbinde; thi han er i Kongens Sted.

Ministeren, klager Skriveren videre, handler efter sin egen, sine Brødres, sin Families, samt Fuchssvanzeres Fordeel. Atter en Beskyldning uden mindste Grund. Hans Familie er kun liden, saa Landet kan ikke tabe 1000de Delen ved deres Befordring, mod hvad det før har tabt ved en Favorits Jacobitiske Familie. Han har ført os en Broder til Landet, som af alle roses og elskes for sin Indsigt og Op-

28

28

førsel, hvad Skade er det for Landet? desuden er sligt saa naturligt og i sig selv uskyldigt, at ingen Retsindig kan fortryde derpaa. Men hvem Skriveren mener med Fuchssvanzerne, det kan jeg slet ikke giette. Det maae nok være vore nye Collegii-Herrer, som han strax derpaa erklærer uværdige til deres Embede. Men heri lyver De uforskammet; thi jeg kiender d m alle, jeg kiender dem saa nøye af Indsigt og Redelighed, at jeg paastaaer, ingen bedre kunde vælges, hvilket Vid- nesbyrd endog mange af de Afsatte maae give dem. Deres indsmurte, raae, ubevante og uskiæg- gede Petits-Maitres, eau de levante-Flasker og Pomade-Herrer skal vel være de unge juridi- ske Studentere, som ere antagne, og heri har jeg modsagt Dem saa meget, som jeg troer giøres fornøden.

Ligesaa troer jeg og at have giendrevet Deres aldeles ugrundede Besværing over Under-Betieningernes Besætning i de civile Departements med Under-Officierer, hvilket De kalder en landsskadelig og landsforvirrende Anordning I Deres Tanker kan meget lidet skade og forvirre et Land. Jeg derimod er saa eenfoldig, at jeg anseer det meget ligegyldigt for det Almindelige, hvad Slags Folk disse Under-Betientere ere, naar de kun er deres Betiening voxen, og det skal vist glæde mig, at en velskikket og velfortient Under-Officier kan paa sin Alderdom ved saadan en Anordning finde Levebrød i en større Roelighed og uden mindre Møye,

29

29

Videre finder jeg det ikke fornøden at berø- re Deres Skrift; thi det øvrige gaaer alene ud paa Skriver-Selskabet, og beklage, der er i vore Tider ikke saadan Forfremmelse for veløvede Skrivere, som i forrige Tider. Til Slutning giør De en Bøn, hvormed De skiuler al Deres Ondskab. Men hvo seer ikke, at denne Bøn kommer fra et forbittret og hevngierrigt Hierte, og denne Bøn vil De, skal bønhøres? Gud skal her ned fra Himmelen, jage alle de nye Embeds- mænd ud, og sætte de gamle ind igien? Ja see om han giorde det, fordi en oprørsk Skriver be- der derom med skiærende Tænder — Foruden det, min Ven, at De har det sletteste og nedrigste Hierte, som kan boe i nogen Dansk Undersaat, saa er De og den groveste Hykler, i det De slut- ter saa ublue et Skrift med en Bøn om Landets Frelse og dets Fienders Udryddelse. Efterdi De vil ansees som en Christen, hvilket ingen af Deres Opførsel kan troe, De er, saa udfordrede den san- de Christendoms Pligt, at De giorde saadan Bøn hemmelig, og at De heller bad Gud omvende end udrydde Deres indbildte Landets Fiender. Og siden De selv giver Anledning at tale med dem i denne Tone, saa maae jeg sige Dem noget meer, for at overtyde Dem om, at Deres Hierte er ikke mindre end christeligt. Har De glemt Deres liden Catechismus, saa behag at læse den igien, De skal i Huustavlen finde, hvad Deres Pligt er imod Øvrigheden, nemlig at adlyde, ikke la-

30

30

ste, ikke værs kivagtig, være lige saavel Kon- gens Høvedsmænd, som Kongen selv under- danige, frygte sig for Magten, som ikke bær Sværdet forgieves, men er en Hevner til Straf for dem som giøre ilde. Efterdi De vil være Christen, maae De og vise saadanne Chri- stendoms Pligter, som ere Dem paalagte. Og om De end troede, at Dem skede Uret, at Regieringen var uretfærdig, uordentlig og Undersaat- terne bleve tyrannisk medhandlede, burde De derfor som en Christen, sætte Dem op imod Øvrigheden, laste, true og udskrige den? Nei det er ikke Apostelen Peders Lærdom; men saaledes lærer han, at I Tienere skulle være Herrerne under- danige i al Frygt, ikke aleneste de gode og milde, men og de fortrædelige; thi det er en Naade, dersom nogen fordrager Sorg for Samvittighedens Skyld til Gud. Thi hvad er det for en Roes, dersom I synde, og blive slagne paa Munden og taale det! Men der- som I giøre Got og lide og taale, det er Naade for Gud.

Skam Dem, Hr. Skriver, ved at tænke paa Deres Opførsel, som viser, at De hverken er Christen eller elsker Deres Konge. Dersom der af Deres løgnagtige Beskyldninger, Deres formastelige Forekastelser og Deres oprørske Skrig kommer en Ruptur, som Gud i Naade forbyde, kan De være vis paa, De bliver den første, som tages ved Hovedet, og hvad vinder De derved?

31

31

Tak Gud, man ikke opsøger Dem, som slet ikke vilde blive vanskeligt. Stil Deres uroelige Aand, tving Deres hevngierrige Hierte og stræb saavidt det staaer til Dem, at vedligeholde Fred og Roelighed i enhvers Hierte. Stræb saavidt De kommer, at overbevise de Misfornøyede om Deres Klages Ugrund, saa viser De Dem en værdig Undersaat og en god Christen. Men Vee og Forbandelse skal komme over deres Hoveder, som ikke af yderste Formue vedligeholder os vor Fred. Forbandet være den Skriver, som skriver mod Øvrigheden, og den Bogtrykker, som lader endog den ringeste Pasqvil komme under deres Presse, imod hvem den end er. Jeg og enhver fredelig Undersaat skal overhænge og overskrige Øvrigheden om at sætte Skrivefriheden Grændser, og statuere Exempel paa en saadan vindesyg og nedrig Bogtrykker, dersom vi herefter seer det mind ste fra nogens Presse, som strider mod Christendom, Pligter og gode Sæder Ingen veltænken- de og ærlig Bogtrykker lader herefter noget komme for Lyset, uden at sætte sit Bogtrykker-Stempel derpaa, og være vis paa Forfatteren. Den som handler herimod, være herved erklæret for en Fiende af Landet. Lad komme for Lyset hvad som tiener til at opdage Feil og indføre Forbedringer, men ingens Presse svede under Skandskrifter, Pasqviller, mod hvem de end ere, og allermindst mod Øvrigheden, uden han vil ansees som en Landsforstyrrer og straffes efter Fortieneste; thi

32

32

Skrivefrieheden har langt fra ikke ophævet Love og Forordninger mod sligt. Kommer der en Skandskrift mod mig, søger jeg vist min Mand, og finder jeg ham ikke, tager jeg ligefrem Bog- trykkeren for Manden; thi det er utilladeligt, at en Friehed, som er givet i den beste Hensigt, skal saa skammelig misbruges til at oprøre den ene Undersaat mod den anden, og giøre Dannemark, som altid har elsket og æret deres Konger, misforde med Regieringen.

Der er jo dog, ædle Danske, virkelig ingen Grund til almindelig Misfornøyelse, naar enhver med rette Øine vil see paa det Gode, som er skeet. Conseilet blev afskaffet, og jeg vedder, at ikke Ti uden for Dem var ilde tilfreds dermed; thi det er klart, enhver regierede som en Konge. De- res Regimente, dersom det ikke var blevet svækket, var just i Stand til at styrte Souverainiteten. Adelen, den mægtige Adel blev adspredt, men hvo begriber ikke, ar Kieden maatte reent sønderslides, dersom Planen skulde udføres. Can- celliet er sat paa en Fod, som ingen kan andet end være fornøyet med, og hvad spares ikke ved denne Indretning? Kammeret, som før var af- deelt i adskillige Collegier, blot fordi en Adel kunde blive anbragt som Præses med en stor Gage, er samlet til eet, og herved maae efter mit Begreb spares. Toldkammeret leed mindst; men fik en bedre Indretning. Magistraten gik af; men endeel ere siden placerede ved andet, og maaskee

33

33

de andre siden, ligesom man finder dem duelige. Hofstaten, som var kun til at ruinere, til et Rov for enhver Egennyttig, er regleret saaledes, at Kongen nu veed hvad hans Hof koster ham aarlig. Garden til Hest gik af; thi Kongen vil ingen Stats føre, saalænge hans Land er saa for- gieldet. Processerne ere forkortede, man har afskaffet en Instants; hvad Fordeel er det ikke for dem, som ere saa ulykkelige at trætte om mit og dit. Skifterne ere satte paa saadan en Fod, at man kan see Ende derpaa. En almindelig Pleye-Anstalt oprettes, hvorved den Fattige underholdes uden Betlerie, og fattige Børn opdrages saaledes, at de kunne blive til Nytte for Landet. Vi have faaet rene Gader, som sparer megen Vognleye. Politiet er sat paa en ordentlig Fod. Her sørges for Ophold til Vinteren, naar Søen tillukkes. Man bliver ved at forbedre Landvæsenet og Agerdyrkningen. Man arbeider paa at forbedre Handelen og udvide den. Hvo kan udsætte herpaa? Rangsygen, som gik til Latterlige og har ødelagt mangen en ærlig Borger, har faaet sit Banesaar. Soldaten faaer sin Sold. Matrosen, naar ham skeer Ophold og han klager, er Kongen villig at give ham Ret. Men en Deel, vil man sige, afsættes og blive brødløse. Det er sandt, men det er Reformationers Natur og kun et enkelt Onde, man ikke maae agte mod det almindelige Gode. Hvad vandt Landet ved Adelens store Indkom-

34

34 ster? De bleve ikke rige; thi de vare overdaadi- ge, førte Kongelig Stats og giorde mangen Borger fattig med sig. Nu gaae de fleste Embeds- mænd smukt til Fods, og betaler enhver sit. De Afsatte have faaet noget at leve af, og gid de kunde have beholdt det alt, jeg misundte dem det ikke, men Landet kunde ikke taale det.

Overhovedet vil jeg sige med en vis Statsmand, at en Regieringsform, som har staaet 50 Aar, behøver formedelst indsnegne Misbruge en Reformation, som er næsten som en nye Regieringsform. Derfor seer jeg disse Forandringer an med Stats-Øine, troer dem fornøden, beklager de Lidende uden at see Middel til at hielpe dem; thi jeg troer, det er fornøden, at ved Reformationer maae Embeder besættes med nye Folk. Jeg dømmer vel af det Gode jeg seer, jeg dømmer ikke af det, som er endnu i sin Fødsel, til at forkaste det som unyttigt eller skadeligt, men seer hen i Tiden, som skal alene retfærdiggiøre eller fordømme nærværende Forfatning, og haaber det skal blive got, om ikke for os, saa for vore Efterkommere. Jeg seer paa andre Steder, hvor der fo- regaaer større Forandringer. Jeg troer, det er enhvers Pligt, som ikke vil knurre mod sin Konge, at legge Haanden paa Munden i de Ting, han ikke begriber. Jeg tænker om de Mænd, der ere Kongens Raadgivere, at de alene sigte til at forbedre Landet, og har en Afskye for at fornærme nogen uden den høyeste Nødvendighed. At de

35

35

vide, de staae til Regnskab for Kongen og for Gud, at de elske det Land, de ere i, at det er dem kierere at have Venner end Uvenner, derfor handle og raade i den beste Hensigt, som er det Heles Vel. Jeg forestiller mig Ulykken for et Land af misfornøyede Undersaattere, derfor har jeg skrevet for at betage enhver Aarsag til Klage, og ønsker oprigtig, at Fred, Eenighed og Kierlighed maae boe i enhvers Hierte, og at vi ville overlade alting til ham heroven til, som ikke tillader der mindste@uden det paa en Maade skal tiene os til Gode.

36

        

1

1 En Trøst for de

Danske Skrivere.

Frygt Gud, Ær Kongen og

Elsk Fædrenelandet.

Kiøbenhavn, 1771.

2

Den ædle Skrivefrihed, for hvilken, med mange

andre flere gode Indretninger, vi ere Kongen den uudsigeligste Tak skyldige, har begyndt med Chicaner, og vil nok endes med Pasqviller; en Frihed, ved hvis Fordele vi Danske Mænd kun- de vise vores Tankers Høyhed, og at vi ved samme kunde stige til den Fuldkommenhed, at andre Nationer maatte følge vores, og ikke efter gammel Sædvane vi deres Exempel; havde ikke en Philodanus med nogle faa andre reddet Nationens Ære, saa maatte vi med Skam erfare den Sandhed, som Forfatteren af de Russiske Breve i fin Fortale forekaster os, naar han siger, at Skrivefriheden ey tiener os uden, for saa vidt, at den fører os af en Labyrinth i en anden.

Havde vi for lang Tiid siden søgt at reyse os af Støvet, og at forjage den Mening, at allting maatte blive ved der gamle, og derimod stræbt efter den sande Ære; saa havde vi ey nødig at see vittige Udlændinger herske over os; men siden vi alltiid har hængt ved det gamle, hvorved saa mangen en paa de øvriges Bekostning har funden sin Regning, og aldrig umaget os at lære at kiende den sande Ære, men ikkun søgt at tilkiøbe os latterlige Caracterer; saa er det raadeligst at lægge Haanden paa Munden, og med forenede borgerlige Kræfter stræbe at indhente det Forsømte og arbeyde paa det, som er roes-

3

værdigt og kan giøre os udødelige hos vores Efterkommere, hvilket i disse muntre Tider kan uden Miracler i Værk sættes.

Det er afskyeligt at høre og læse i disse Tider hist og her offentlige Taler og Skrifter over Regieringen, en Regiering, hvilken ey nogen af alle Nationer i Henseende til dens Souverainitet, Mildhed, Stræbsomhed og Ømhed for sine Undersaatters Vel, er at ligne med; og dog kan saa danne forargelige forargelige og gienstridige Passioner existere iblant os.

Et Skrift af samme Slags Tænkemaade, De Danske Skriveres ulyksalige Skiebne, har foranlediget efterfølgende Tanker.

Det er en unægtelig Følge, at ved en nye Indretning, somme tabe, og somme vinde, men det er en ligesaa unægtelig Sandhed, at enhver maa opofre sine egne private Fordeele for Statens Fordeele; dette er Sagen, hvilken disse smaa Skriver-Aander nægte.

I mørke Siele kan og tør I opholde Eder over Regieringen, kan I ogsaa skiønne paa den Bygning, som for dens Brystfældighed er nedreven, og nu skal saaledes grundes og opbygges paa nye, at den kan holde til Verdens Ende. Viser det ikke Eders Nedrighed, at I taler om Ting, som er over Eders Forstand? Kiender I fuldkommen de Ministre, Excellencer, Favoriter, og Familieog Ja-Brødre, som I taler om? Har I udstuderet deres Egenskaber og om enhver er paa sit rette Stæd? Tør I opholde Eder over Regieringen uden at paakaste Eder Eders Medtieneres og alle Patrioters Foragt? Feiler Regieringen, saa be-

4

staaer der allene deri, at slige Krabater ey allene imod Skrive-Frihedens ædle Hensigt, ey allene imod Lands Lov og Ret, men og efter den naturlige Lov, for deres (jeg vil kuns sige ubesindige) Forhold, maa saa ustraffet hengaae.

I raabe kun allene paa at ville have feede Betieninger, uden først at have tient eller gavnet Staten noget; hvilker dog, Himlen skee Tak er expressis verbis forbuden, saa at ingen maa erhol- de dem uden at have fortient dem.

Holder I det for Viisdom at male kiønne Bogstaver? Eller for saa stor en Konst og Videnstab, at concipere eller copiere en Memorial, et Brev & c., eller at formere og revidere en Regning? Eller pukker I paa Eders Ælde? I kan dog ey med Vished sige hvem Eders Olde-Fader har været, lad dog af at forarge det Veltænkende Publikum; vi kan og skrive og regne, og vores Børn lære jo det samme.

Der er heel latterligt, at I vil paatvinge os Borgere at skulle troe, at Eders Pasquille var en Suplique, naar saa var, hvad kommer Extra- Skatten Eders Trang ved? Hvorledes harmonerer Eders Bønner med de Trudseler, I lader Eder vedgaae; I ere nok af de Svenne, som ved Punsch og Viin reducere alle Skatter; og kunde der sværes til Tings paa: At der som saadan en Sviring koster kunde betale et heelt Aars Afgift for Eder alle, ved saadan Leyligheder udøser I nok Eders Bønner, som og vil blive bønhørte Derefter; ved saadanne Leyligheder sammenrotter I nok, i Eders Hierne Undersaatter og Pøbel, dethroniserer og stifter nye Collegier, uden derved

5

At tænke paa eders egen pøbelagtige Opførsel; ved saadanne Leyligheder indfalder Eder nok Eders umistelige Personers vel øvede Skriverie, og derhos foragter, hvad en i Raadet med klog Hoved, dog kun med saadan en slet Haand har skrevet, at det har præsenteret trende Prospecter af trende Gallier med sine fulde Zirater. Gid at ey de slemme Ting, baade de Gallier og de Kragetæer, som I der ligesom et Advarsel haver seet, engang men for sildig maatte bringe Eder paa bedre Tanker.

I klager, at til Politie-Controlleurer, Inspecteur og Fiscaler, ja Comissaire og Betient, af Ministerium, tvert imod en Kongelig Forordning, er foreslaget og antaget saadanne Svenne, der haver giort personlig Opvartning som Domestiqver. Det er sandt; men heraf flyder ikke at der er spillet Bold med de Kongelige Anordninger. Der vil nok blive raadet Bod paa dette med, strax var det umueligt, men skeer det ikke, raab saa paa Uretfærdighed, og bed saa, at de maa removeres, der have Skyld deri.

Den Feyltagelse, som skeede her ved Politie-Cammeret, at det (Præses undtagen) var besat med lutter dertil uberettigede Personer, saa som Domestiquer, Løbere & c., har I strax mærket; men Hvorfor har I ey kundet mærke, at den priisværdige Kongelige Forordning om Domestiquers Udsluttelse fra offentlige Embeder, at siden de allene have giort deres Herrer og dem selv, men ey Staten som bortgiver Betieninger allerringeste Nytte eller Tieneste, sigter ikkun til at holde slige Folk til Ære og fra Nedrighed; der er ellers vitterligt at de

6

saavelsom I have søgt Soutien ved Pennen, men efter den gamle Slendrian paa en nedrig Maade.

Men det er i Eders Tanker ikkun Veyrlys, I vil tillige have all god Orden afskaffet, siden I declamerer imod Studentere og Soldater; I Daa- rer agte I vores Ungdoms solide Studeringer ringere end Eders Penneslikkerie, eller de fortiente Militaires Duelighed mindre end Eders.

At den Kongelige Cabinets Ordre om Civile Avancements for de Militaire er paa nye forklaret, vidner hellig, og giver os høye Begreb om den rene Hensigt, Kongen har at ingen uden de, og dem, som have tient Fædrenelandet, og ey gemene Skriver Karle, bør have Fædrenelandets Betieninger, er det ikke saa: Den der haver tient Staten bør tienes af Staten igien, men I haver taget Eder dette Valgsprog: Den Hest, som fortiener sit Foder, nyder der ey.

At Kongen har begyndt med Under Office- rene, skeer fordi de ere de Hiul, hvorved den hele militairiske Maskine kommer og bliver i sin Gang, ere de nu slet holdne, som her hidindtil er skeet, saa staar det i paakommende Tilfælde kun maadelig med Armeen, en Ting, som St. Germain allerede i Aaret 1763. skal have besværet sig over. I seer nok, hvor skalkagtig I endogsaa ere, at herefter ingen forløben Skriverkarl, liderlig Student eller andre nedrige Personer, skal dertil antages, men kun saadanne Sujets, som dertil findes habile, at de kan i Fremtiden paa meer end en Maade tiene Fædrenelandet.

Det er ynkværdigt at see, at en Underofficeer, naar han er den, som Skriveriet ved et Compagnie

7

er betroet, har ved liden Besoldning under Taget eller paa et kolt Loft, lige saa meget at beregne og skrive til Kongens Interesse, som neppe tvende Skriver-Karle paa et Contoir.

Man læser daglig haarde Udtryk imod den Tydske Hverving, jeg selv som Patriot har øn- sket, at Pengene maatte blive i Landet og at det Overskud af vore Kiøbstæds Børn, som enten ey har Lyst, eller Evne til at studere, eller lære Handel og Profession, maatte drives af den Ære at tage Kriigstieneste; nu har den tydske Hverving ophørt, nu har vi opnaaet vort Ønske, nu, for at opmuntre os, sætter Kongen Betieningerne til Priis for de Militaire, som sine Landets Børn. Nu er det atter galt, nu vil ingen af disse ledige Kroppe være Soldat, ingen vil tiene Fædrenelandet, nu raabe disse Elendige paa Forræderie, og troe, at ved denne Ordre bliver Nationen foragtet; nu truer disse æreløse Skrivere & c. med Desperation; nu vil de nok heller være Skoepudsere, Skrivere & c. end Student, Soldat eller Professionist. Ved det Første tiene de dem selv og har dovne Dage; ved det sidste maa man arbeyde for at blive habil baade Dag og Nat.

Disse unyttige Skrivere, som for at besmykke deres Sag ønske, jeg troer af Hierte, at de UnderOfficerer, som stikker dem saa stærk i Øyne, maatte blive Officerer; I Daarer! hvor mange Officerer avancerer der om Aaret, og er der ikke desuden Cadetter, hvilke, som billigt er, bør besætte de vacante Pladser. Ingen Under Officeer kan spare saa meget at, han kan ved sin Officeer-Avancement, have den første Equipage, langt mindre siden op-

8

føre sig standsmæsig, dertil tiene de fleste saa læn- ge, at det slet ikke kan regnes for noget Avancement, naar de blive Officeer; paa denne Maade skulde disse, saa nyttige og for Staten saa umistelige Mennesker, henslide deres Tid i Armod og Elendighed: ney! Det vil gavne Collegierne mere, naar de ere besatte med Folk, som ere vante til Subordination, som have lært til Punkt og Prikke at adlyde, ja og at befale; som ere opfødte ved Tarvelighed og Arbeidsomhed, ja Forskiellen vil vises tydelig imod hine grove og pukkende Kroppe, som nu allerede viser, hvor meget dem af Statens Hemmelighed bør anbetroes. Har en Militaire ved denne nye allerhøyeste Anordning engang opnaaet en for hans Stand anstændig Betiening, saa kan han sige at det er for den Ære, at han har tient Fædrenelandet.

Denne Anordning vil efter al Formodning tilskynde os Kiøbenhavnske Borgere til at kappes om hvo der først af os kan opklække af sine Sønner en Minister, eller General af dansk Blod og Stamme; "men til

Trøst

for de danske Skrivere, som ikke veed andet at tale, og som ikke lægge Vind paa andet, end ved Dovenskab at faae feede Betieninger, og sluge Landets Fedme til sig: Har I ærligt dansk Mod og Blod, og duer I til de Ting, I giver Eder ud for, saa, for at undgaae all vel fortient "Straf, opfylder Kongens Villie, red Natio- nens Ære, søg Statens og Eders Beste, gaaer og bliver Soldater."

1

En norsk Matroses Tanker

over den

Vanskelighed,

at

faae Kongen i Tale,

skreven til Trøst for sine Brødre.

Kiøbenhavn, 1771. Trykt og findes tilkiøbs hos Job. Rud. Thiele.

2

        

3

Er en Matros ikke ogsaa et Menneske? Tænk engang, hvilket Spørsmaal! vil nok Folk sige. Jo, den som lider Nød og Jammer for sit Fæderneland er unægtelig et Menneske, og i en vis Mening et dobbelt, et retskaffen Menneske, da han mangen gang med sin eene Næve giør uformærkt Staten større Tieneste, end et halv hundrede Døgenigter, hvis hele Merite er og bliver at fraadse og drikke.

Har man maaskee glemt, hvad Got en Matros giør, fordi man ikke endnu har lært at

4

4 stikke en Finger i koldt Vand, eller været med ved Leyligheder, hvor nogle hundrede Menneskers Liv ofte hænger ved et Tov, meer eller mindre?

Har man glemt, hvad hiin brave Ma- tros giorde, da hiin danske Konge fik sit Øye skudt ud ved en Kanon Kugle? I steden for en Deel kielne og fruentimmeragtige Svenne tabte Mod og Kurage, da de ikke kunde bryste sig uden af en eenøyet Anførere, viste Matrosen sig ikke at være en forbauset Kujon, men indblæste hele Hoben Mod og Tapperhed,

sigende: Veed I ikke, at Kongen er et Menneske, og gierne med Ære kan sidde paa sin Trone, og regiere sine Undersaattere med et Øye. Vi kan endnu læse Heltens Hensigt af det an- det Øye. Kuns frisk! Og alle de Tilstædeværende, saavel som Kongen selv, glemte baade Øye og Plaster, og fulgte Matrosens Raad, nu da det kom an paa at slaaes, og ikke paa at græde og skielve.

O! jeg kunde vel her ramse mange Sager op, og vise, at en Matros kan ogsaa

5

5

giøre noget til et Riges Beste. Men lad vore Lærde giøre det, de faaer Betalning derfor.

Nok er det! jeg paastaaer tillige med alle mine Kamerater, at en Matros fortiener at ansees med andre Øyne, end Folk i Almindelighed giør.

Hvorfra kommer den Foragt, man synes at vise imod os? Er det Belønningen for vor sure Møye og Arbeyde? Er det den Tak vi skal Have, fordi vi, naar andre kan indhylle sig i bløde Klæder, og slaae sig til Rolighed i Søvnens Arme, vi da maa tumle om for Vind og Veyr, og see vort Liv at kappes hver andet Øyeblik med Døden om Seyer, og slynges hid og did imellem Frygt og Haab paa Ryggen af de usikre og forræderiske Bølger? Er det den Roes vi skal have, naar vi kommer Hiem fra vore lykkelige Reyser, at læse et spodsk og foragtelig Fy i vore Medborgeres Ansigt, og høre dem at hviske: Ey fy! hvilke liderlige Folk! hvilke grove Matroser!

Saadan Snak og Tanker har Fanden lært jer. Meener I Giække, at Complimen-

6

6 ter og søde Ord er en Tone, der kan passe sig til Matrosens Øre, naar Storm og Strand taler et Par Ord med, meene I da, at det var raadeligt at vore Chefer talte til os i en fiin og kielen Fruentimmer-Stiil, eller karesseerte os, som Abekatter? Ney! da vilde vi snart komme til at daane hen i Bølgernes vaade Skiød.

Og faaer I Qvalmer maaskee, naar I kan faae et Diævelen gale i mig at høre, da vider, I Pene, at Eeder og Bander er et ulyksaligt Onde, der maa bruges hos Matroserne i steden for Disitinctions Tegn, Comma, semi Comma, Colon, Punctum, eller hvad I kalder det; og skal Matrosen laane noget af jeres Grammatica, da bliver det vist nok Signum Exclamandi. Den Karl kiender vi nok, og hans Toner forstaaer vi best.

Veed I, hvad vi har Ret til at fordre af jer, I kielne Siæle? Den Karl, der

lider meest Ont for Fædernelandet, burde æres meest. Hvad siger I vel om den Maxime? Den pirrer jer nok lidet i Næsen.

7

7

Meener I ikke, at vi kan indsee, hvordan man burde traktere os? Og meener I, at vi ikke kan skiønne paa, om man giør os Ret eller ey? Pirrer I kuns ikke meget ved os, vi veed Veyen til Kongen; men hvad siger jeg? Vi kan jo ikke faae Kongen i Tale.

Men meener I at sætte saa høyt et Gierde om Monarken, at vi ikke skulde faae Øye paa ham, eller skiule ham i en Krog, naar vi ere i en anden, da vider, at har I Finter, har vi Mod og Kræfter, og kiender I Normanden ret, da stadfæster I Følgerne af denne Sandhed.

Agter I os saa ringe, fordi vi ere Ma- troser, at vi ikke maa see vor Konges Ansigt, eller skal vi lade os nøye med, at en anden Nation siger os, at vi har en Konge, uden at vi selv maa vide: Hvem?

Maa vi ikke selv med vore egne Øyne komme til at see og dømme, om vor Konge er stor eller liden, om han regierer selv, eller andre? m.m. Vi kan jo ikke giette det, siden

8

8

vi ikke kan faae ham at see. Vi skal altid vise, naar det kommer an paa Prøve, at vi Normænd har et Hierte, der kan elske vor Konge lige saa ømt, lige saa høyt, som en dansk Mand.

Skal da den norske Nation være et Skumpelskud imod den danske eller en anden fremmed Nation? Og har Fransmanden og Engelænderen viist Dannemark saa mange Tienester, at de har Prioritet i Kongens Aasyn førend og frem for Normanden?

Hvad svarer I os paa dette? Og mee- ner I ikke, at vi har Ret til at ønske og sige:

Naadige Konge! lad os see, hvordan Du seer ud! Folk snakker saa meget. Vi ønskte nok selv at see dig, og tale med dig.

Vi maa jo tænke underlig om, at der er Vanskelighed i at faae Kongen i Tale. Bevar os Gud! bør ikke enhver Undersaat have fri Adgang til Kongen, og til Naadestolen? Hvorledes skal Kongen faae at vide sine fortrængte Undersaatters Nød, uden de siger ham

9

9

det selv? Om en anden skiønt vilde sige til Kongen et Par Ord imellem til Undersaatternes Tarv og Beste, saa, om Forladelse, er det ikke nok, og skulde vi vel kunde troe, at de, der ere om Kongen, kunde faae Tid, for andre vigtigere og ilende Forretninger, at tænke paa Undersaatternes Vee og Vel saa oprigtig, at de kunde faae Raad og Tid til at giøre en vigtig, upartisk og christelig Forestilling om de fornemmeste Saar og de vigtigste Plastere i en sværtet, syg og udtæret Nation, der længe forgieves har sukket under Byrden, uden enten at faae Raad eller Lindring til sine desperate og knap til Redning staaende Saar.

Den sikreste Vey at gaae for en Regent, bliver vist nok denne, at kalde en prøvet og erfaren, en redelig upartisk Mand til sig af hver Stand, høre hans Ord, Sagernes virkelige og væsentlige Tilstand, og saa siden anvende de Midler, som Religion og Fornuft anseer for de sikreste og beste til at afhielpe alle de offentlige Mangler og Elændigheder.

Hvordan gaaer det ikke med de utro og uforsigtige Barnepiger? Hvor tit lader de

10

10 ikke Barnet falde og slebe sig; de ere nok saa snilde, at de ikke lader Barnet strax komme til Fader og Moder, men opholder det med et og andet Slikkerier, hvis det vil tie stille; thi de veed nok, at det vil gielde dem, faaer Fader eller Moder det at vide, hvordan det egentlig er gaaet til.

Men lad kuns Barnet komme lige til Fader eller Moder, saa kan Barnet blive kureret i Tide, og de slette Opvartersker blive straffede og jaget paa Døren.

See! saaledes vil det ligeledes være nyttigt, hvis Undersaatterne strax maatte komme til Kongen, at klage deres Nød, førend den bliver ulægelig eller forqvaklet ved Ophold og Forsømmelse.

Hvor er det vel mueligt, at en Regent, der har saa meget at beskiæftige sin Aand med, kan allene uden nogens Hielp faae Øye paa alle de Smaating, der gaaer for sig i hans Rige? Og det er og bliver dog en høy Nødvendighed for Regenten, at vide det Store med det Smaa, det Vigtige med det Ringe, siden Følgerne af

11

11

en ringe Ting, uden Kongens Vidende, ofte kan drage mange store Ulykker med sig over Staten.

Lad derfor kuns Borgeren først komme lige til Kongen, siden Matrosen, maaskee han er alt for liderlig en Karl til at komme Kongen i Tale.

Lad Borgeren, siger jeg, fortælle Monarken saa smaat, hvordan det gaaer til; og jeg sværger ved de helligste Ting, at den Dag vil komme, da Monarken ikke skal fortryde. hvad han har hørt.

Lad Haandværksmanden opregne for Monarken, hvordan han og hans Laugsbrødres Tilstand er, hvorfor han ikke kan faae Arbeyde, hvor mange slette Betalere der ere til, der ofte bedrager ham hans hele Arbeydsløn fra.

12

12 Intet ansees af en Regent for Smaat og intet Betydende, der kan føre mange ulyksalige og for Staten ret farlige Følger med sig.

Intet er smaat for en stor Konge. En liden Gnist har ofte antændt en stor Ildebrand. Det er naturligt, at en Sygdom bliver meer og meer farlig, jo længer den forsømmes og forhales.

Statens Syge bør endnu mindre forsømmes og forhales, end nogen andens; siden dens Følger bliver farlige for et Heel Land, et heel Rige.

Man maa stræbe, at opdage endog de mindste Mangler, imedens der er endnu Tid til at forsætte dem med nyttige Indretninger; men alt dette maa Kongen selv vide, thi han er sat til at raade Bod derpaa, hans Undersaatters Vel og Vee hænger af hans personlige Naade eller Unaade, og ikke af Ministrernes. Han er Landets Fader, han maa tage sine Børn for sig selv, undersøge hvad dem fattes, selv befale og anordne Hielpemidler, selv see til, hvordan de anvendes og bruges, selv see paa

13

13 Frugterne af vise og naadige Love, saa vil han og selv engang krones med Naade og Miskundhed i Evigheden.

I maa ikke blive bistre, I got Folk, hvem I endog er, at en Matros bliver saa uformærkt Statsmand, og snakker med jer i en anden Tone, end i Skibstone.

Sagde jeg jer ikke nok, ar en Matros er ikke saa dum en Karl, som I tænker; han veed ofte meer, end man seer ham an for, og vi norske Matroser tænker paa meere, end paa Seyl og Tovværk; der kan faae meere Rum i vor Hierne, end Søekort og Compass og naar mange tænker, at vi i Tankerne klyver op i Masten, klyver vi op paa Fieldene, og seer ud, om vi ikke af en Hændelse (siden det skal være saa) kan faae Øye paa vor Konge, at vi kunde dog eengang komme til at fortælle ham alt det, vi nu en Tidlang har samlet paa.

Her seer I nu Matrosens Tanker. Kan I fordrage hvad han siger, skal I faae meer at vide, førend han reyser, endskiønt der vil gaae noget af hans Gage til Trykkerløn, men

14

14 det er lige meget. Nu omstunder vil Sandhed koste nogle Skillinger; men man giver dog saa mange unyttig ud, sagte kan man anvende nogle paa at kiøbe Sandhed; den er man ikke bedragen med, som med Katten i Posen.

Endskiønt jeg er Matros, veed jeg dog, at den, der vil sige Sandhed, faaer en braaden Pande; men troe mig! den norske Matros vover sin Pande, han er vandt til at stanges med sine Brødre, og prøve Styrke med deres Pande brask, og det rask.

En Sandhed, der sigter til et heelt Riges Velgaaende, vilde man dog ikke formode, skulde betale sin Orator med en braaden Pande; men lige meget! hvem veed, om ikke den sande Patriotisme kan gaae. saa vidt, at dens søde Fornemmelser og Virkninger kan giøre en braaden Pande taalelig at bære, naar kuns et heelt Riges Vel maa befordres ved Sandheden og dens lyksalige Følger.

15

15

Kan vel nogen fortryde paa at taale et lidet Ondet, naar for Resten hele Nationen maa nyde Got deraf! ney; en Matros kan ogsaa være Patriot og Rigets Ven, og han er Det virkelig, siden han er sat for i Spidsen af Livets Besværligheder, og maa vove Trøyen for sin Konge, enten han vil eller ey.

16

        

1

Nogle

Tanker

fra

en gammel berømt

Hedning

til

Overbeviisning

for vore Tiders

hedenske Gierninger.

Omnes Virtutes jacere necesse elt Voluptate dominante. Cicero.

Kiøbenhavn 1771.

Trykt og findes tilkiøbs hos I. Rudolph Thiele, boende i Peder Hvitfeltsstræde.

2

        

3

Al Dyd tit Grunde gaaer, naar Vellyst Tronen eyer. Og ingen Pligter meer i Staten noget veyer.

I blant alle de Sandheder, som sigter til at giøre os Mennesker lyksa-

lige, deels betragtede, saavidt vi ere Mennesker, som ogsaa saavidt vi staae i Sælskab og Forbindelse med andre Mens nesker, holder jeg for, at ingen Nøyere bør indskierpes os, og ved alle Leyligheder, og Livets Omstændigheder at anvendes og sæt-

tes i Verk, end denne Sandhed, nemlig,

4

4

at Dyden bør regiere, og Vellysterne tvertimod at indskrænkes saaledes, at de aldrig skal føre os ud fra at betragte det Maal og Øyemed, hvorfor vi ere satte paa denne Verdens Løbebane, nemlig for at giøre os selv og andre saa fuldkomne og lyksalige, som det er mueligt.

At vi ikke her ere satte allene for at opfylde de sandselige Lyster, og visse Drifter, som vi har tilfælles med Dyrene og de Umælende, er noget, som en Cicero selv indsaae i sin Tid, hvorvel han feylede det ' Lys, som skinner nu saa klart i vore Tider, og saae kun, som i et Tusmørke, de vigtigste og betydeligste Sandheder, som forbinder os til de ædelste Pligter, og altsaa sigter til at giøre os lyksalige.

Ingen tvivler paa, at jo et hvert Menneske har i sig en indvortes medfød Drift til at giøre sig selv, og andre lyksalige, helst de, som man af Naturen ere nærmest forbundne, at skye alt det, som kan forringe os, og tilbringe Fordervelse, og tvertimod at anskaffe sig alt det, som

5

5

kan forbedre og lyksaliggiøre os. Denne Sandhed er i mine Tanker saa klar og afgiort, at man ingen Aarsag har til at troe, at nogen skulde kalde den i Tvivl, eller giøre sig Umage for at kuldkaste denne Grundvold; thi den medfødde Egenkierlighed til vor Lyksalighed antager den uden noget Beviis.

Men for nu at blive (hvorpaa det kommer fornemmelig an) tydelig overbeviste om, hvad der er en sand og indbildt Lyksalighed, paa det vi ikke skal tage Feyl i vore Domme, og forblindede af forudfattede Meninger, ikke giøre den rette Forskiel, saa har vi noget medfød og indplantet i vor Natur, som man kalder Naturens Lys, eller Fornuften, som er det ypperste Naturen har nedlagt i og betroet os. Denne Fornuft bør og kan skille imellem Sandhed og Usandhed, imellem Sort og Hvidt, den bør i alle de Ting, som har Indflydelse i vore Gierninger, bestandig at spørges til Raads, og efter den bør alle vore Gierninger, førend de foretages, prøves, undersøges, overlægges og besluttes. Naar den

6

6

Nøye altid bruges, kan den af Tingens Natur selv, og dens Følger lære os, hvad der er got eller ont, hvad der befordrer eller giør Skaar i vor Lyksalighed.

Den er det, der giør Forskiel imellem os og de Umælende, thi disse seer allene til det, som er nærværende og sandseligt, og fornemmer lidet eller intet til det Forbigangne og Tilkommende; men et Menneske, fordi han er deelagtig i Fornuft, seer det Tilkommende, han seer Tingenes Aarsag, deres Fremgang, og veed ligesom forud hvad der vil skee, han giør Sammenligninger, holder det Tilkommende imod det Nærværende, og seer saaledes lettelig forud det hele Livets Løb, og derfor er betænkt paa at skaffe sig det Nødvendige.

Denne Fornuft var det, der var vore første Forældre medskabt, og den Tid bestod den derudi, af de havde tilstrækkelig Kraft at undersøge en Ting, om den var god eller ond, førend de ønskede den, eller satte den i Verk. Havde de altid brugt denne Evne ret, saa havde de aldrig faldt; altsaa

7

7

bestod Aarsagen til deres Fald derudi, at de lode sig henrive og indtage af en sandselig og følelig Begierlighed, førend de havde Nøye nok, eller maaskee slet intet undersøgt den, hvilket siden hos dem foraarsagede den største Uordentlighed og Forstyrrelse imellem Fornuften og de sandselige Begierligheder, som derved bleve oprøriske, og siden førte Strid imod Fornuften.

Det kan vi, som har arvet dette Onde, ogsaa erfare tydelig nok, thi hvor vanskeligt er det nu ikke for os, at skaffe sig en tilstrækkelig Overbeviisning i Forstanden, om det, som ndgior vor sande Lyksalighed, da vi saa ofte og tvertimod vores sande Bestemmelse søger og sætter vor Lyksalighed i indbildte og daarlige Fuldkommenheder, hvor vanskeligt for os at faae et tilstrækkeligt Begreb om vore Pligter, hvor vanskeskeligt at sætte dem i Verk, naar vi endog tydelig har lært at kiende dem, og hvor ofte henrevne af de voldsomme Sinds Bevægelser forløber vi os ikke imod vor bedre Overbeviisning. Ja kort, hvor vanskeligt at lære at kiende sig selv. Heraf kommer

8

8

Fordomme, forudfattede Meninger, en umod

Stolen paa sig selv, paa sin egen Indsigt og Dygtighed, Foragt over andre, HevngierigHed, Vrede, Fremfusenhed, utidig Overilelse, og en lastefuld Knorvorenhed, og med faae Ord sagt, her kan den sande og rene Sinds Klarhed, og deraf flydende Sinds Fornøyelse aldrig have Sted. Jo mere derfor Forstanden opklares, og kommer tydelig til at indsee Bevægelses Grundene til at opfylde sine Pligter, jo Nøyere hine undersøges, kiendes og prøves, jo lettere bliver det for os at opfylde disse, og jo mere nærmer vi os til Lyksalighed.

Det var derfor at ønske, at mange saa kaldte Lærde, Lærdom kan man maaskee tilstaae dem, men aldrig Viisdom, vilde anvende nogen af den Tid, som de anvender paa unødvendig Ordkrig, paa at lære at kiende sig selv, og paa at opfylde Dyden, at de vilde læse mindre, men derimod tænke og leve bedre, den praktiske Lærdom er det fornemmelig, der kan giøre os dydige, at kiende sine Pligter, at opfylde dem er det, der udkræves af os, som fornuftige Skab-

9

9

ninger, at opdage en Feyl i vort Hierte, at rette den holder jeg for langt bedre, langt nyttigere, og af langt større Vigtighed for os, end at vi kunde opdage og med de sandsynligste Beviser udgiøre, hvor mange Pletter, der er i Maanen. Naar jeg derfor læser, saa læser jeg ikke allene for at læse, og for at kunde giøre mig til af min megen Lærdom, men jeg betragter, Hvad det er jeg læser, anvender det paa mig; thi nu taler jeg om de Videnskaber, som kan forbedre Hiertet. Jeg betragter mig, mine Hensigter, mine Gierninger deri, som i et Speyl, jeg forsøger mig selv, jeg prøver mig selv, at jeg opdager Feyl hos mig selv, det skammer jeg mig i mine egne Tanker, og for mig selv aldeles intet veed, jeg synes det er bedre, og fører ikke saa stor Bekostning med sig for mig selv, som naar andre skal opdage dem, hvor jeg tager Feyl engang, der stræber jeg efter at handle forsigtig en anden gang. Af en Kilde kan jeg ved Nøye Undersøgning udlede en stor

Deel af mine Feyltagelser, nemlig at jeg

har stolet for meget paa min egen Indsigt

og Dygtighed. Min Svaghed og Skrøbe

10

10 lighed er ikke blevet saa nøye giennemheglet, som den burde, jeg har ikke kiendt, eller vilde kiende, at det var mueligt her at tage Feyl, men Følgerne har lært mig, at det var ganske mueligt at feyle. Naar jeg uformodentlig bliver overbeviist om noget, som hidindtil har hindret mig i at opfylde mine Pligter, og forstyrret den sande og stille Sinds Rolighed, som jeg ønsker og attraaer ved alle Leyligheder, som er det dyrebareste et Menneske kan naae i dette Liv, glæder jeg mig derover mere, end andre kan glæde sig over, at de har fundet en stor Skat. Har jeg en god Ven, skammer jeg mig intet ved at give ham min Fornøyelse tilkiende. Derover er jeg alle Tider vel fornøyet i de fattigste Omstændigheder, og undertiden med en hungrig Mave, naar andre i største Overflødighed, og med en fuld Mave ere vrantevoren og misfornøyede. Har jeg faa Penge en Dag, saa lever jeg ogsaa meget knap og indskrænket, ja saa indskrænket, at ingen maaskee vil troe det, desuagtet er jeg vel fornøyet; thi at kunde svare enhver sit, paaligger mig, som en Pligt, og der har jeg allerede Belønning nok for min indskrænkede Levemaade.

11

11

Følgerne deraf ere og meget gode for mit Helbred. Hvad jeg spiser, det smager mig fortreffelig, og jeg behøver ingen Kryderie. Har jeg derimod en Dag, ved uformodentlige Hændelser, faaet lidt mere Penge end sædvanlig, saa giør jeg mig til Gode med saadanne Ting, som jeg ikke nyder daglig, og hvoraf jeg aldrig har erfaret nogen ond Virkning. Og som det nu forholder sig med denne sandselige Begierlighed, saaledes gaaer det og med de andre. Ved deres Nydelse har jeg altid for Øyne, hvad og hvorledes Følgerne vil blive for mig. Og saaledes henlever jeg min Tid ganske rolig og vel fornøyet, og forundrer mig over, at nogen kan være misfornøyet med sin Stand.

Dersom Vredagtighed vil indfinde sig Hos mig imod nogen Person, betragter jeg i Almindelighed, om der vil flyde noget Got deraf? Hertil svarer den Kundskab jeg har om mig selv og min egen Forfatning: Ney, thi naar Vreden er forbi, indfinder sig gierne en stor Tungsindighed, som pleyer gierne at være en Følge af Galdens Virkning.

12

12

End mere, jeg kan ikke forsikre mig selv om, at holde den rette Maade i saa uordentlige Sinds Bevægelser. Altsaa bør Fornuften at føre Herredømmet, men de sandselige Begierligheder at lyde Ordre.

For at være sagtmodig imod andre, læser jeg vor Frelseres ypperlige Biergprædiken, og Apostelen Johannes den store Menneskevens Breve. Jeg glemmer tillige ikke under alt dette at tilbede det høyeste Væsen, at han vil styrke mig Svage, og at hans Fuldkommenheder maa fuldkommes i Skrøbelighed. For at have et fuldkomment Exempel at handle efter, forestiller jeg mig, saavidt jeg kan, min Gud i Tankerne, og fornemmelig det Sprog: Værer

fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.

Jeg har ogsaa mærket, at hvorvel jeg har havt tilstrækkelige Bevægelses Grunde til at opfylde en og anden Pligt, er det dog ikke altid blevet sat i Verk, men jeg har endog efter de lydeligste Forestillinger og Overbeviisninger taget Feyl. Hvilket jeg troer, man vil tilstaae mig, og altsaa seer jeg deraf, at min Villie og mine

13

13

Tilbøyeligheder maa være fordervede, siden de giør Opstand imod min Fornuft, og vil ikke efterkomme det, som jeg dog i min Forstand er overbeviist om at være got, og som et Præservativ, for ikke saaledes at overrumples, bruger jeg Bønnen.

Om vi Mennesker ere fuldkommen skikkede til at opfylde af os selv de Dyder, hvis Bevægelses Grunde vi noksom indseer, er noget, som jeg vil lade staae ved sit Værd, og overlade til enhvers egen Erfaring.

Men efter diste Omsvøb vil vi begive os til Hovedsagen, og blot allene af Fornuften vise Vellysternes skadelige Følger. For nu at faae om denne Sandhed et tilstrækkeligt Begreb, saa vil vi bestemme Hoved-Ordenes Mening af denne Sætning, nemlig: Ved Dyden forstaaes en Sammenhæng af alle Fuldkommenheder, som giør os lyksalige. Ved Vellyst derimod forstaaer vi et almindeligt Indhold af alle sandselige Begierligheder, saa vidt de fører Herredømmet. Nu er det en bekiendt Sandhed, som bevises af alle Tiders Erfarenhed, at hvor Vellyst regierer, det er at sige, hvor man ingen

14

14 Maal veed, men er umættelig i sine Begierligheder, der kan Lyksalighed aldrig have Sted.

Her forstaaes ved sandselige Begierligheder alle de jordiske Fornøyelser, som vi med vores Sandser kan nyde af de legemlige og skabte Ting. Og at jeg derpaa skal give en Beskrivelse, vil jeg benytte mig af Salomons Ord, naar han i Prædikeren taler om de sandselige Lyster. Jeg benytter mig af hans Ord, thi han havde baade Forstand og Evne nok i saa høy en Grad, som det er mueligt at forestille sig, at nyde de sandselige Lyster. Hans eftertænkelige Ord ere disse: Jeg giorde

mine Gierninger store, jeg bygte mig Huse, jeg plantede mig Viingaarde, jeg giorde mig Urtehaver, og Lysthaver, og jeg plantede allehaande Træer i dem, jeg giorde mig Fiskevande, at vande af dem de Skove, som Træer oprinde udi; jeg eyede Tienere og Tienesteqvinder, jeg havde ogsaa hiem- fødte Tyende, jeg havde ogsaa megen Eyendom af smaat og stort Qvæg, mere end alle de, som havde været

15

15

for mig i Jerusalem; jeg samlede mig ogsaa Sølv og Guld, og en synderlig Eyendom af Konger og Landskaber, jeg beskikkede mig Sangere og Sangersker, og Menneskens Børns Vellyster, allehaande sammenstemmende Musik, og jeg tog til og blev mægtig, og tog til over alle dem, som havde været for mig i Jerusalem, ja min Viisdom stod med mig, og alt hvad mine Øyne begierede, tog jeg ikke fra dem, jeg nægtede mit Hierte ingen Glæde; thi mit Hierte havde Glæde af alt mit Arbeyde, og dette var min Deel af alt mit Arbeyde. Da saae, saae jeg om til alle mine Gierninger, som mine Hænder havde giort, og til det Arbeyde, som jeg arbeydende havde giort, og see, det var alt Forfængelighed, og Aands Fortærelse, og der var ingen Fordeel under Solen.

Af dette Exempel vil Skriften lære os, at et Menneske maa stige til saa høy en Grad i jordiske Lyksaligheder, som man mueligt kan forestille sig, og afbilde i Tankerne, saa er

16

16

dog denne Lyksalighed Forandring underkastet, og hvis vi ikke havde nogen anden i Vente, sfaa kunde allene Forestilling, om at vi engang skal miste den, betage os Sødheden af dens Nydelse.

Jeg bruger her med fri Forsæt et Exempel, taget af Skriften, fordi jeg ikke har fundet i nogen Historie et større Exempel paa et Menneske, der har kundet nyde de jordiske og sandselige Fornøyelser i en høyere Grad, end denne store og vise Konge. Vil nogen sige: Ja heri haves intet Nyt, denne Sandhed vidste vi; saa svares hertil: At saadanne Sandheder aldrig nok og for ofte kan indskierpes, nemlig, at intet kan mere befordre vor Lyksalighed, end at vi lærer at sætte Maal og Grændser for vore Begierligheder, at vi lærer at giøre Forskiel imellem den sande og indbildte Lyksalighed.

Jeg holder ogsaa for, at slig en høy Grad af sandselige Fornøyelser vilde blive meget farlig for os, og snart kunde forlede os til Af- veye; thi kunde slig en Mand, som Salomon, den viseste iblant alle, og til hvis Høyde i Kundskab om sine Pligter, kun faa kan stige,

17

17

kunde han, siger jeg, lade sig forlede af hedenske Fruentimmer til at begaae tvertimod sin bedre Overbeviisning saadanne, at jeg saa skal sige, barnagtige Daarligheder, hvor langt lettere kunde da ikke vi andre forføres, om vi naaede denne Høyde af Vellyster.

Vore Tiders Historie beviser ogsaa, og deri kommer alle Fornuftige overeens, at saa snart, som Vellyst naaer, eller noget nær har naaet til den Spidse, som det er mueligt at forestille sig, saa maa al Pligt, al Religion, al Menneskekierlighed gaae ganske reent til Grunde, og kuldkastes, og naar det skeer, kan intet Sælskab længere blive bestandig.

Saa længe Romerne arbeydede paa at erobre hele Verden, at giøre en Seyervinding efter en anden, saa længe de laae til Feldt imod deres Fiender, seer man, at alle Ting gik vel til i Staten, Rom blomstrede, Lyksalighed tog til, enhver glædede sig ved at opofre sig for det alminde-

18

18

lige Beste, men saa snart den langvarige Fred havde giort dem kielne, og ligesom af sig udklækkede Vellyster, opkom der indbyrdes Krig og Strid. Intet Pagt og Forbund stod længere ved Magt, ingen Love vare mægtige nok til at holde dem i Ave; men deres Vellyster, deres uordentlige og umættelige Begierligheder brød alle de Baand, som skulde holde dem i Forbindelse med hverandre, og drive dem til at arbeyde paa en fælles Lyksalighed. Lovene vare da der kraftesløse, Ret og Dom var kast under Bænken, Forfædrenes Skikke var uddød, øvrighed blev ved Sverdet bortdreven, og Raadets Navn hørtes ikke engang nævne i Staten. Alle lumpene, slette og liderlige Mennesker flokkede sammen, og med Eed, hvorover man billig maa forunde sig, sammensvore sig, at de vilde være enige i at forstyrre den almindelige Rolighed og Sikkerhed.

Altsaa bliver det da en evig Sandhed, at hvad Vellyst, der tager Overhaand

19

19

i en Stat, og bliver almindelig, er og bliver Aarsag til Statens Undergang.

Kan eller bør den ansees for en Regent, siger Cicero, eller hvorledes kan han komme til at føre det Navn, eller hvorledes kan han regiere over nogen Frie, som ikke kan regiere sine egne Begierligheder? Vellysterne maa først indskrænkes, Begierlighederne holdes i Ave, Vrede betvinges, Gierighed bekriges, og de øvrige Sinders Smitter qvæles, da først med Billighed kan man regiere over andre, naar man ikke længere er en Slave af de lumpneste Herrer, jeg meener Skam og Vanære. Imedens disse ere ved Roret bør man saa langt fra at ansees, som frie eller uindskrænket, at man langt hellere bør ansees for den foragteligste Slave af alle Slaver; thi hvad er Frihed? intet andet, end en Evne til at leve, som man vil.

Men hvo lever, som han vil? uden den, som følger det, som er ret, som glæder sig ved sine Pligter, som har forud betragtet og overlagt den Den, han vil og bør gaae, som opfyl-

20

20 der Lovene, ikke af Frygt, men følger og holder dem, fordi han er overbeviist om, at dermed er den høyeste Lyksalighed forbundet, som aldrig tænker, siger, eller giør noget, uden det skeer med god Villie; og endelig, at der aldrig er nogen Ting, som gielder mere hos ham, end hans Fornuft og fri Ville. For hvilken selv Lykken maa vige og give efter, og som kan sige med Sandhed: Jeg har forekommet dig, Lykke, og saaledes tillukket for alle dine Adgange, at den aldrig engang skal aande paa mig. Alle Lumpne ere derfor Slaver, og i Tingen selv er det ikke faa forunderligt, som det synes i Ordene.

Og end videre, siger Cicero, mon den kan kaldes en Fri, over hvilken en Qvinde re- regierer for hvilken hun giver Love, foreskriver, befaler, og forbyder, ligesom det falder hende ind? Ja kan han kaldes fri, som ikke tør nægte, ikke afslaae sin Herskerinde noget? Kræver hun? maa her punges ud; kalder hun? maa Ordren lydes; viser hun af? maa man pakke sig; truer hun? maa her frygtes. Jeg meener, at slig en Karl, omendskiønt han ogsaa

21

21

Har sin Oprindelse af Stand, bør ikke allene ansees for en Slave, men endogsaa for den elændigste Slave af alle Slaver; thi hvorfor har vi faaet Fornuft? sandelig ikke for at være en Slave enten af vore egne, eller andres overdrevne og utømmelige Begierligheder, men for aldrig at tænke andet, aldrig ar besiutte andet, aldrig at giøre andet end det, som er Ret, og aldrig lade os saaledes føre bag Lyset af andre, at vi, forglemmende vor Pligt, skulde giøre os selv og andre ulyksalige. Derfor bør vi aldrig at giøre et Trin anderledes, end det kan bestaae med den Kraft, som er nedlagt i os til at undersøge en Tings lyksalige eller ulyksalige Følger.

Jeg bliver nu videre ved efter Ciceronis Maade at afskildre andre Laster, hvilke ere de samme til alle Tider; thi Dyd bliver Dyd, og Last bliver Laft, og om begge Ting kan Følgerne tydelig overbevise os. Jeg ffammer mig heller intet ved at bekiende frit ud, at det meste, som her er skrevert, er taget af Cicero, og ikke er mit eget. Jeg synes, at disse Sandheder, som han har afhandlet om Lasterne, ere af den

22

22 Vigtighed, at de bør at komme for Lyset, og tages i Betragtning af almindelige Folk; og Hvorfor fortiener ikke lige saavel en Cicero, fom mange andre franske og engelske Skrifter at oversættes i det Danske. Vist nok er det, at hans Afhandlinger om moralske Dyder, naar de ret læses, betragtes og anvendes, kan lære os at tænke og handle fornuftig og ædel. Og det var at ønske, at man kunde iføre sig den Mands Tænkemaade, og sætte hans Sandheder i Verk; thi naar det skede, blev man baade selv og giorde andre lyksalige. Her opholder jeg mig meest ved hans Parodoxa, det er de Mørke og dunkle Meninger, eller ikke almindelig antagne Meninger. Men jeg troer, at de fleste

deraf ere saa klare og tydelige, at de aldrig kan nægtes.

Men nu kommer jeg til Hovedsagen selv igien, og vil bruge hans Ord til den Gierige. Hvad er det, siger han, for en utidig Pralerie du bruger i at opregne dine store Penge-Summer? er du allene riig? O Gud bedre dig! skulde jeg ikke glæde mig over, at jeg og har hørt og læst noget? er du allene riig? Hvad,

23

23

om du ikke engang er riig? men hvad, om du endog er fattig? Thi hvo forstaaer vi ved en Riig, eller hvo tillægger vi det Navn? Jeg meener, at dette Navn passer sig paa den, som eyer saa meget, at han lettelig er fornøyet til at leve anstændig, fom ikke søger, ikke attraaer, ikke ønsker noget videre. Dit Sind og din indvortes Forfatning bør at dømme dig riig, ikke andre Folkes Snak, ikke dine Eyendomme. Dit Sind bør ikke at fornemme til, at det mangler noget, det øor ikke at bekymre sig om mere. Er du fornøyet, og har nok i dine Penge? saa tilstaaer jeg, at du er riig. Men dersom du, dreven af Pengegierighed, anseer ingen Fordeel for at være lumpen, saa bør du aldrig at føre Navn af et skikkeligt Menneske, dersom du daglig bruger Sviig, bedrager, kræver, giør Contrakter, tager og røver, dersom du udsuer dine Medbrødre, dersom du bestieler Skatkammeret, dersom du forventer dine Venners Testamente, ja ikke engang oppebier det, men stikker selv under, er alt dette Beviis paa, at man enten har til Overflødighed, eller at man mangler?

24

24 Menneskets Sind bør kaldes riig, ikke Hans Kiste, saa længe jeg seer dit Sind er tom, endskiønt din Kiste er fuld, erklærer jeg dig dog aldrig i al Evighed for at være riig; thi efter det, som er nok for enhver, udregnes Rigdoms Forraad. En kan have større Udgifter end en anden, een kan have mange Børn at forsørge, han behøver mere, end den, der har ingen. Den derfor, som ikke har meget at sørge for og forsyne, men som har utallige Begierligheder, som paa en kort Tid kan udtømme de største Penge-Summer, hvorledes kan jeg komme til at kalde ham rig, naar han selv fornemmer, at han trænger?

Mange har hørt, at du har sagt, at ingen kunde kaldes riig, uden den, som ved sine Indkomster kan underholde en Heel Krigshær, som neppe er det romerske Folk ved alle deres store Indkomster mueligt. Altfaa saa længe dette skal gielde, er du aldrig riig, førend du med dine Indkomster kan underholde en heel Krigshær.

25

25

Du maa videre tiltage, at du ikke er riig, da der mangler dig saa meget i at opfylde det, som du ønsker; og af denne Aarsag har du aldrig kundet skiult denne din Fattigdom, eller rettere Tryglerie og Armod. Gid derfore de Gierige maatte indsee denne Sandhed, at ingen er lykkelig, uden den, som veed at indskrænke sine Begierligheder til et vist Maal, og altsaa staaer den Sandhed endnu fast og uryggelig, at hvor de sandselige Lyster fører Herredømmet, der kan Dyden aldrig bestaae?

Hvad skal man tænke om den Begierlighed, som synes at være mere ædel, nemlig Begierlighed efter Ære, Magt og Herredømme, hvor haard en Herskerinde, hvor bydende, hvor heftig? Denne Herskesyge tvang Cethego et Menneske, som der just ikke var meget got ved, at tiene dem, som syntes ham at være de fornemmeste, at sende dem Foræringer, at komme til dem om Natten, at tilbede dem, at falde dem til Fode. Hvad kan kaldes Trældom, dersom dette er Frihed? Hvad, naar Herskesygen er forbi, kommer der da ikke en anden Herre i dens Sted? jeg meener Banghed, og

26

26

et forsagt Mod af Medvidenheden om vores onde Gierninger. Men er sligt ikke en elændig og haard Trældom? Unge Folk, som der veed lidt med os, og som maaskee kan være lidt sprækkefulde, maa man være en Slave af. Alle som veed noget med os, maa man frygte for, som Herrer. Ja en Dommer, hvor stort et Indtryk giør han ikke her? hvor red og forsagt giør han ikke de Skyldige? Er ikke da al Frygt en Trældom? Mon ikke Bekymringer og Overbeviisning om, at vi har giort andre ulyksalige, vil plage os, omendskiønt vi meener, at vi ere lyksalige, og i den meest blomstrende Tilstand? Mon slig en Samvittighed kan andet end ængste os Dag og Nat? Mon vi ikke frygter, skielver og løber for ethvert rystende Blad? Mon ikke Forskrækkelse for Lov og Ret kommer os ligesom til at daane? Hvorsomhelst vi seer hen i saadan en Tilstand, saa møder vore Forurettelser os, ligesom nogle Helvedes Plage-Gudinder, som neppe giver os Frihed til at drage vores Aande. Derfor, som det aldrig kan gaae et lumpent, daarligt, ugudeligt og nedrigt Menneske vel, saa kan det aldrig gaae viis, tapper og dydig Mand

27

27

ilde. Altsaa, hvad der er rosværdigt, det er ønskværdigt, og i sig selv lyksaligt.

Men desverre! Menneskene forstaaer ikke, hvor stor en Skat Sparsommelighed er; thi nu vil jeg tale lidt til dem, som giøre store Bekostninger. Jeg sætter her to lige af Stand, hvoraf den eene har sex gange saa meget i Indkomster, som den anden. Den eene han lader alle sine Huse forgylde, boer i Marmor-Bygninger, og har en uendelig Lyst til Skilderier, Statuer, prægtig Boskab, og kostbare Klæder. Det er saa langt fra, at hans Indkomster ere tilstrækkelige til hans Udgifter, at han neppe Har noget til sine Renter. Den anden derimod af sine ringe Indkomster, naar han tager det nødvendige fra, kan og have noget tilovers. Hvo er derfor meest riig, enten den, som har til Overflod, eller den, som trænger? Den eenes Eyendom, jo større den er, jo mere udfordrer den til at ernære ham, eller den andens Eyendom, som kan ernære sig selv?

Men hvad vil jeg tale om mig selv, som maaskee ogsaa er indtaget af Tidernes og Sæder

28

28

nes Daarligheder. Penge, ja Penge-Summer bør at bestemmes ikke efter deres store Mængde, Overflødighed og Forraad, men efter deres Nødvendighed til vores anstændige Ophold og Udkomme. Ikke at være begierlig, det er Penge, ikke at være kiøbesyg, det er en Skat; men at være fornøyet med sit, retfærdig erhvervet, det er den største og viseste Rigdom; thi dersom disse giennemdrevne Tingens Kiendere anseer Jordegods for noget stort, fordi denne Eyendom er uforanderlig, hvor høyt bør da ikke Dyden at agtes, som aldrig hemmelig eller aabenbar kan betages os, som ikke gaaer under ved Skibbrud, som ikke fortæres ved Ildebrand, og som er mere uforanderlig end det ægte Guld, som baade i got Veyr og Uveyr er den samme? Hvor den har den rette Indflydelse, der giør den allene riig, i den er den rigeste, den frugtbareste, og den bestandigste Kilde at øse alle sande Lyksaligheder af.

Men derimod slette, lumpne, nedrige, lastefulde, uretfærdige, vindesyge Mennesker, efterdi al deres Gode grunder sig allene paa det uvisse, og paa en Slumpelykke, og eftersom

29

29

de fegter ligesom i Veyret, og løber til det uvisse, og fordi der ikke endnu er fundet nogen af dem, som har været fornøyet med sit, bør ikke allene ikke at ansees for at have til Overflod, og at være rige, men de bør ogsaa at ansees for de fattigste, elændigste, ynkværdigste og usleste Kreaturer, jeg vil ikke sige Mennesker, og altsaa staaer den Sandhed endnu uryggelig, at uden man holder Maal i sine Begierligheder, kan man aldrig være lyksalig. Sandelig jeg har aldrig anseet Penge, prægtige Bygninger, store Skatte, og uendelige Herredømmer for at være got, eller ønskværdigt, efterdi jeg har mærket, ar de, som har havt den største Overflødighed, dog har manglet den sande og stille Sinds Rolighed, det dyrebareste af Verden, og som ikke faaes i Ting uden for os. Begierlighedens Tørst den slukkes aldrig, den faaer aldrig nok; men det gaaer med den, ligesom med den Vattersottige, jo mere han drikker, jo mere han tørster, og den pines af Begierlighed ikke allene til at forøge sit, men ogsaa for at miste det. Den plager sig Dag og Nat, og tør ikke nyde noget af den Skat, som den misunder andre.

30

30

Jeg kan ikke derfor noksom forundre mig over vores Forfædre, og ikke begribe, hvor deres Forstand har været, da de har værdiget dette Penges Dukketøy det Navn Got, eftersom de i Tingen og Gierningen har dømt langt anderledes. Kan noget være got for et ont Menneske? Ere ikke alle Ting rene for de Rene, og tvertimod urene for de Urene? eller kan nogen andet, end være god, naar han har Overflødighed paa Got. Men Penge, og hvad derfor anskaffes, er af den Beskaffenhed, at Skummen af Folket ogsaa kan have det. Lad derfor hvo, som vil, belee mig, dog skal den sunde Fornuft gielde mere hos mig, end Pøbelens Tanker.

Jeg vil aldrig sige, at nogen har mistet sit Gode, om han mister sit Boskab, og sine Kreaturer. Og jeg kan derfor aldrig noksom berømme den vise Bias, som regnes iblant de 7 Vise; thi da Fienderne havde indtaget hans Fædreneland Prienen, og de øvrige flyede saa ledes bort, at de bragte en Deel med sig af deres Gods, og een erindrede ham, at han skulde giøre det samme, svarede han: Jeg giør

31

31

og; thi jeg har alt mit med mig. Han ansaae ikke dette Lykkens Dukketøy, som vi kalder got, for at være sit. Hvad er derfor, maatte nogen sige, det som man kalder got? Dersom noget skeer ret, anstændig og overeensstemmende med Dyden, dette siges, at skee vel, og dette allene meener jeg bør at kaldes got.

Men dette synes at være noget dunkelt, naar man saa slet hen taler derom; men her kan de største Mænds Levnet og Gierninger tiene os til Exempel. Jeg spørger om de, som har efterladt os denne Stat saa vel grundet, om de har havt nogen Hensigt til Penge, for at bruge dem til Gierighed? eller nogen Hensigt til det Fortryllende, at man skulde lade sig forblinde af Vellyster, eller om de har havt nogen Hensigt til prægtig Boskab, allene for at fornøye Øynene? eller om de har havt nogen Hensigt til prægtige og nydelige Retter, allene for at giøre Ganen kræsen?

Forestiller eder enhver af Kongerne! vil I at jeg skal begynde fra Romulo. Vil I, efter at Staten var bleven fri, at jeg skal be-

32

32

gynde fra dem, som har befriet den? Hvorved var det, at Romulus banede sig Vey til Himmelen? var det ved saadanne Ting, som mange kalder got, nemlig ved Penge, eller det var ved hans priselige Gierninger og Dyder? Dersom nogen vil spørge, hvad Brutus har giort, da han befriede sit Fædreneland? Dersom nogen vil spørge, hvad de andre hans Medbrødre har giort, hvad Hensigt de har havt, hvad de har tragtet efter? Mon der da er nogen, som kan synes, at de har havt anden Hensigt, end den, som passer sig paa en tapper, kiek og uforsagt Mand? Hvad drev C. Mu- cium til at dræbe Porsenna, uden noget Haab om sin egen Frelse? Hvad holdte Coclites paa Broen imod hele Fjendernes Tropper? Hvad bevægede Decius, som Fader, at sende sin egen Søn hen, som et Offer, midt ind iblant bevæbnede Fiender? Hvad skal jeg tale om utallige andre; thi vi har Exempler nok hos os selv.

Kan vi tænke, at de har i dette Liv søgt noget andet, end det, som var berømmeligt og ypperligt. Og jeg har aldrig anseet M. Regu-

33

33

lus for at være elændig, ulykkelig eller ynkværdig; thi hans kiekke Sind, hans Anseelse, Hans Troe og Love, hans Bestandighed, hans Dyd selv kunde aldrig fanges, eller tabe noget, da han selv blev plaget af Carthagenienserne. Han som var omgierdet og forskandset med saa store Dyder, da hans Legeme blev fanget, kunde han sandelig ikke selv fanges. Vi har feet Cajus Marius, som i Medgang synes mig at være een af de Lyksaligste, og i Modgang een af de største, hvilket er den største Lyksalighed, man kan forestille sig.

Sandelig, en Daare veed ikke, hvad Kraft Dyden har, man bruger allene Dydens Navn, men hvad Dyden formaaer veed man ikke. Ingen kan andet end være lyksalig, som er dygtig af sig selv, og som grunder alle Ting paa sig selv. Den derimod, som har alt sit Haab, al sin Fornuft, al sin Bestutning grundet paa Lykken, er ikke forsikret om, at det han har skal blive bestandig en Dag.

Den derfore, i hvo det er, som kan bestandig bestyre sig selv, og sine Begierligheder,

34

34

som veed hvad sine Pligter er, og bliver ved bestandig at udøve dem, han lader sig ikke henrive af nogen sandselig Begierlighed, han har et roligt Sind, han er fornøyet og forligt med sig selv, han vansmægter ikke ved Besværinger, han underkues ikke af Frygt, han begierer aldrig noget med Graadighed, han brænder utidig af Længsel, han opblæses ikke af nogen utidig Levenhed og Munterhed, som siden smelter hen, og bliver mat. Denne han er viis, han er lyksalig. Intet af de menneskelige Ting falder ham utaaleligt at bære, intet overdreven glædeligt, at han deraf skulde ophøye sig; thi hvad kan synes for ham at være stort i de menneskelige Ting, for ham, som har ligesom seet ind i Evigheden, og som har lagt denne Verden og alle dens Forandringer paa Fornuftens Vægt- skaal, ja, jeg siger, hvad kan synes stort for ham enten i menneskelige Bestræbelser, eller i saa kort et Liv, han som med sin Fornuft saaledes er altid paa sin Post, at intet kan skee ham uformodentligt, intet pludseligt, og aldeles intet nyt, og med saa stor en Skarpsindighed giver Agt paa alle Ting, at han veed det Sted er sikker, som han har udvalgt sig, at hvad

35

35

Hændelse endog Lykken vil indføre, saa kan han dog leve, som han bør, ja ganske rolig og udi al Stilhed. Og hvo som giør det, han skal ikke allene blive fri fra Sinds Ængstelse og Bekymring, men endog fra alle andre uordentlige Sinds Bevægelser. Men naar Sindet er fri derfor, er man fuldkommen lyksalig. Er Sindet tvertimod oprørt, og lettelig lader sig oprøre og afdrage fra den sande og visse Fornuft, saa mister det ikke allene sin Bestandighed, men endogsaa sin Sundhed. Altsaa staaer den Sandhed endnu uryggelig, at hvor Vellysterne regierer, der kan Dyden aldrig bestaae. Men at jeg nu skal fatte mig kort, og sige det, som saa ofte er sagt, vil jeg tilsidst anføre en kort Tale over det, som udgiør vor sande Lyksalighed, indfattet i disse faa Ord: O Viisdom! du Livets Anførere, Dydens Opfindere, og Lasternes Bortdrivere! Hvad var vi eller det hele menneskelige Liv uden dig! Du har først opbygget Byer, du har foreenet adspredte Mennesker i Sælskab, du har sammenbundet dem til at boe sammen, til at ægte hverandre, til at være eenige i Ord, Lærdom og Tale. Du er Lovenes Opfindere, Sædernes Læreme-

36

36 ster. Vi flye hen til dig, vi udbede os din Hielp, vi overgive os ganske og allene til dig; thi en Dag vel, og efter dine Forskrifter anvendt, er bedre end en Evighed, hvor man Havde fri Tilladelse til at synde. Hvis Hielp skulde vi heller bruge, end din, du som skienker os Livets Rolighed, og har borttaget Dødens Forskrækkelse. Altfaa at lære at kiende, hvori Dyden bestaaer, og at efterkomme den, er det, som udgiør den sande Lyksalighed. Derimod at være en Slave af sine Sinds Bevægelser, og de sandselige Begierligheder, er det, som Udgiør den visse Ulyksalighed, og følgelig:

Al Dyd til Grunde gaaer, naar Vellyst Tronen

eyer.

Og ingen Pligter meer i Staten noget veyer.

1

En Grønlænders Beskrivelse over Kiøbenhavn med Betænkning over de Ti Buds Helligholdelse.

Kiøbenhavn trykt hos Paul Herman Höecke 1771.

2

        

3

Kiære Ven! du tænker maaskee, ligesom jeg tænkte før jeg kom til Kiøbenhavn, at dette Stæd er en Samlings-Plads for ald Fornuft og Lyksalighed, men du bedrager dig meget. Vi Grønlændere ere meget mere lyksalige og kloge end Folket i Kiøbenhavn. De laste os for vores dybe Vankun- dighed og prale meget af deres Videnskaber; De kan ogsaa giøre saadanne Ophævelser, at vi snart skulle troe, ar de vare alvidende, og dog er det i alle Ting meget slet bestilt. Det er sandt, deres Religion er herlig og bestaaer af ypperlige Puncter, som vist nok maa være opsat i Himmelen selv; thi den paabyder

4

4

Kierlighed imod Gud og Menneskene, og in- deholder prægtige Ting om Forsynet og er til- kommende Liv. Gid de kuns alle troede og fulgte den. Men for der første ere her man- ge, som giøre sig en Ære af at tvivle paa og nægte ald Religion. Nogle af disse troe, at heele Verdens Pragt og Orden er en tilfældig Virkning af visse saa kaldte Atomers Sammenløb. Denne Meening forskriver sig fra Grækenland fra en vis Epicur, og som de Lærde i Kiøbenhavn troer, at Grækerne har været de viiseste Folk paa Jorden, saa har denne Meening stor Biefald, besynderlig da den for nogle faa Aar siden er opkogt igien af en fransk Læge, og hvor megen Høyagtelse Kiøbenhavns Nation har for disse Fransk- mænd, skal du aldrig kunde troe, den gaaer endog saa vidt, at hvis en hierneløs Fransmand engang fik i Sinde at gaae gandske nøgen, saa vilde der heede Fripostighed og Galanterie, og der skulde findes dem i Kiøbenhavn, som giorde sig en Pligt og en Ære af, at efterfølge er saa nyt og sælsomt Mynster; men for at komme til Kiøbenhavns Religion,

5

5

da er der nogle andre, som ligeledes nægte deres Skabere og meene at heele Verden har staaer ligesom den nu staaer fra ald Evighed. Disse have til Model en hollandsk Jøde, ved Navn Spinoza, som i en tyk kiædsommelig Bog paa Metaphysisk Latin har søgt at ville beviise, at heele Naturen var kun en eeneste Substanz, og at alle Naturens Deele vare ikkun lige saa mange Modificationer deraf, saa at alt hvad man faae i den heele Natur, var lige stor Guddom, lige Majestætisk, lige høyt, saa at en Skribent og hans Pen vare lige herlige, begge lige Modificationer af Naturens Heele. Efter dennes Meening bliver dette da det samme, enten man er Maddike, Canin eller Helt, Tran, Hvalfisk eller Menneske. Disse ere nu de, som have revet sig fra, og fornægte ald Religion, og som i Følge af deres Grunde hverken tilstaaer nogen Synd eller nogen Straf for Synden, og som dog undertiden, hvilket er det artigste, leve bedre, og viise større Menneske-Kierlighed end Resten, som giver sig ud for at troe og følge deres Himmelsendte Bog, dette

6

6

er noget, som de have tilfælles med deres Op- havs Mænd; thi om begge baade om Græ- keren og Jøden for tælles der, at de begge med stor Fliid dyrkede Videnskaberne, forstod dem fra Grunde af og førte et anstændig Liv og Levnet. Man veed, at da Spinoza engang blev overfaldet af sine Fanatiske Religions Brødre, og ilde skaaret og skamferet i Ansigtet, søgte han ingen Hevn, men efterfulgte den Taalmodighed, som Christus, hvilken han foragtede, har foreskrevet, lært og viist. De got Folk i Kiøbenhavn som hade, foragte og skrækkes for Navnene af disse 2de, og holde deres Religion i største Ære, have egentlig 10 Bud at leve efter. De paastaae at disse 10 Bud ere givne dem af deres Skabere, og at de følgelig bør holdes. Jeg og enhver maae tilstaae, at disse Bud ere saa fulde af Viisdom og Hellighed, at de endelig maae være komne fra ham selv, hvis almægtige Bliv har stiftet Naturen. Hør nu engang min kiære Ven, hvorledes disse Bud lyder, og hvorledes Kiøbenhavns Nation følge dem. Det første Bud lærer,

7

7

at der er kuns en eeneste sand Gud, paa hvilken man alleene skal forlade sig. Folket i Kiøbenhavn antage ikke heller meere end een Gud, men de forlade sig ikke paa Ham, undtagen de have Patroner eller reede Penge; thi i disse Tilfælde, men ikke uden for, have de en fast og mægtig Tillid til Gud. Det andet Bud lærer, at man ikke maae bande og tage Guds Navn forfængelig. Men dette Bud forbigaaes gandske, man bruger Eeder og Bander som noget at ziire Sproget med, der ellers holdes for plat og mavert, og det lader endog som en slags Merite i at opfinde nye Maader at bande paa. Dog har man ikke fuldkommen Friehed at bande saa meget man vil, førend man har været til noget som kaldes Confirmation, hvor man i blant andet lover Gud, at man ikke vil bande meere. Det 3die Bud lærer, at man skal helligholde den første Dag i Ugen, det er at sige: indvie den hedde Dag til Guddommens Dyrkelse uden at bemænge sig med noget Vindings Arbeyde. Paa denne Dag leve Kiøbenhavns Folk meget forskiællig, og det

8

8

er en Tragie-Comoedie at see deres selsomme og forskiællige Optog. Nogle bruge alleene denne Dag til at lade tappe Blodet af sig eller Sk. purgere, og Aftenen deraf fordrives da med Kortspil. Om man saaledes indvier Dage til Guddommens Dyrkelse, derom torde vi saa kaldte dumme Grønlændere vel tvivle. Men i Kiøbenhavn er det dog brugeligt. Andre derimod fordrive denne Dag med Søvn vg halv Faste indtil Klokken 4, da de siden fuldkommen hellige den med Øll og Brændeviin, Slagsmaal og Bagtalelse til langt ud paa Natten. Iblant disse slags Folk er det den største Helgen, som paa denne sin helligheds Dag har givet sin næste og beste Ven de fleeste Spark og Puf i Næse og Mund. Nogle andre, drevne af en gandske anden Tænkemaade, staaer i denne Dag temmelig tidlig op, og begynder deres Guds-Dyrkelse med at tage reen Skiorte paa, hvilket de anseer, som den væsentligste Deel af det 3die Bud. Derpaa gaaer de i noget, som de kalder Kirke, hvor en sort Mand raader dem til alt det som de just ikke har i Sinde

9

9

at giøre, og hvoraf Taleren ofte intet giør selv. Derpaa gaaer de hiem igien og fulde af Andagt brændende i Aanden beundre Gud- dommen ved en delikat Suppe, og imens de spiise den nægte deres trængende Brødre et Stykke tørt Brød. De varme Suppe-Dun- ster opstige i Hiernen, og let betynge den, da den stedse er tung; det kraftige Kiød betynger Underlivet. Sengen søges, og en dyb paafølgende Søvn giør at man ofte med et glemmer alle de 10 Bud. Nu er der an- dre igien, som fordriver denne Dag med at igiennemsee deres Regnskaber, Casser og Pen- ge, tamper deres Dommestiqver og klappe deres Skiøde-Hunde, og derpaa om Aftenen gaaer til noget, som de kalder Opera, hvor der iblant andet er een, som for at fornøye dem, har ladet sig betage det Menneskelige og opoffret det, uden hvilket vi Grønlænde- te troer, at det Menneskelige Kiøn ikke kunde bestaae. Denne foresynger dem i fiine Toner Psalmer, Dagen gandske uvedkommende, mange Gange forfængelige og Hedenske. Om det er Meningen af det 3die Bud, kan jeg

10

10 som en dum Grønlænder ikke dømme. De mangfoldige og utallige andre Maader hvor- paa denne Dag vanhelligen helliges, kan jeg ikke opregne uden at skrive Folianter, hvortil jeg hverken har Lyst, Tiid eller Raad, allerhelst da Forleggerne nu i Kiøbenhavn tâer 4 ß. for Arket, uden enten at betale Forfatterne eller Bogtrykkerne meere end tilforn. — Jeg vil altsaa begive mig til der fierde Bud. Der lærer at man skal ære sin Fader og Moder, som dem, man næst Himmelen haver at takke for sit Liv, sin Opdragelse og Velfærd. Dette Bud holder Børnene rigtig nok saa længe Forældrene kan sige, der min Søn, der min Dotter, der har du Penge & c. men ikke et Minut længere. Der femte Bud lærer, at man ikke skal dræbe nogen. Man dræber heller ikke saa lige nogen ved første Slag; men det regnes ikke for nogen Synd, om man dræber sine gode Venner ved en lang Kiæde af bidende Ærgelser, ved dødende Bedragerier, Udsuelser, Bagtalelser, og ald anden Slags langsom og fiin Gift. Dette kaldes Politiqve og holdes for priisværdigt.

11

11

Religionen kalder det Blodsynder, men Reli- gionen er gammel og i Kiøbenhavn er intet som æstimeres uden hvad der er nyt. Det siette Bud fløy i Luften med Raqvetterne i Rosenborg-Hauge. Det syvende Bud hol- des endnu for saavidt at man ikke offentlig og med Magt røver, saa at nogen seer derpaa; men med List og Fiinhed stiæler man paa saa mange Maader, at ingen Skriveres Pen kan afmale dem alle. Alt hvad jeg kan sige dig, er dette, at man hænger de smaae Tyve og lader de store gaae, som f. Ex. naar et fattigt Menniske, der har fastet en Dag eller to, tillusker sig noget for at have Livets Ophold, da bliver han tampet blaae eller pidsket blodig, og det meener man, man giør med Rette. Naar en anden derimod giør en anseelig Banqverot, det er at sige, stiæler mange Tusinde Rdlr. uden ald Trang, alleene for at svømme i en Flod af Vellyster, da er det ikke nok, at han gaaer undertiden frie, men oven i Kiøbet æres han som en siin Politicus, og de dumme Folk bukker og skraber

12

12

endog for der stiaalne Betræk, som er paa hans Vogn, langt meere for der Tyve-Fløyel som bedækker ham selv, og endnu 1000 gange meere for hans Person, som er en Sammensetning af Religions-Foragt; og MenneskeHad. — Der ottende Bud holde de nogenledes efter Bogstaverne; thi det er just ikke enhvers Leylighed at miste sine Fingre; og hvorledes skulle de siden kunde skrive falske Hænder og Banco-Seddeler. Der vare vel nogle fleere som torde vove, at sværge falsk, hvis det var om den venstre Haand at giøre; men nu er til ald Ulykke Straffen lagt paa den høyre Haand. — Det 9de og 10de Bud overstryger man med en Hare-Fod, man foregiver, at de ere opsatte i en aandelig Forstand, og at man som kiødelige Mennesker ikke kan fatte dem. Saaledes skulde Kiøbenhavns Folk giøre ved alle Bud, saa behøvede de ikke at forstaae og følge dem, dog de følge dem heller ikke. Men nu vil jeg begive mig fra deres Religion til deres saa kaldte høye Videnskaber, hvoraf de giør saa megen Vind. De ere endnu ikke blevne eenige

13

13

om at give deres Videnskaber visse Navne, langt mindre at beskrive dem ordentlig, hvorfor jeg bødes til noget forvirret at sige dig derom hvad jeg veed: 1.) Har de noget som de kalder Philosophie. Denne Tingest, sige de, skal giøre dem fuldkommen lykkelige. Det artigste er, at de have en Religion, som kan giøre dem fuldkommen lyksalige, som er klar, tydelig og fuld af de herligste Regler og Underviisninger til en dobbelt Lyksalighed. Denne synes de dog ikke saa meget at agte, som en vis saa kaldet Philosophie fra Seneca og Cicero, hvoraf den første ophøyede Skiæbnen over Gud, og den anden paastod, at man efter Døden enten blev til slet intet, eller maaskee til noget bedre end her i Livet. — De inddeele derpaa deres Kramkiste af Vi- denskaber i de smukke og i de grundige. De smukke kalde de Poesie og Veltalenhed. Jeg kan saa ikke egentlig sige dig hvad Poesie er, men jeg skal give dig nogenledes et Billede derpaa. For alle Ting maae man fordreye Sprogets Orden og sige mange Ord i stæden for et, saaledes, i stæden for at sige til dig:

14

14

giv mig en taar Tran, maae jeg sige naar jeg er en god Poet:

Udaf Hvalfiskens Fit, som Ocean betynger, Som sig med Voldsomhed i vildsom Havet

slynger,

Giv mig dog lidet til min Vederqvæ

gelse,

Hvorved jeg ogsaa kan udi min Hytte see.

Veltalenhed er noget andet igien. Ved denne søger man at tage Fornuften fra et Menneske for at giøre Vold paa hans Hierte, og derfor anfører man ingen Grunde, men kuns lutter Billeder. En hvis Cicero er herudi Mynster, som siger om sig selv, at han baade taler med og mod sig som taler. Deres grundige Videnskaber har mange Inddeelinger, og som jeg mere maae beskrive dig af Exempler end af Navne. Nogle som virkelig kan sige, hvor tit og til hvad Tiid Jord-Kuglen bliver mørk ved andre Legemers Mellemgang, har og vildet bilde os ind, at give rigtige Land-Kort over Maanen

15

15

og andre Planeter, og de er nu i Færd med at beviise os hvad Torve-Kiøbet er i Maanen. Andre, som gaaer fra Himmelen til Jorden, lade dem nøye med at forælle os Polypi Natur, og Electricitetens Væsentligheder. Nogle skrive Logiker, andre Metaphysiqver, og paastaaer begge at vi ingen Menneskelig Fornuft have, uden at have lært beg- ge disse uforstaaelige Bøger uden ad; deres Mildhed forlanger ikke at man skal forstaae dem. Det er alt nok naar man Ærer og Husker. Noget er der igien som hedder Philologie, hvis Elskere allesammen ere eenige i at foragte Kiøbenhavns Sprog, men for Resten ere de allesammen meget forskiællige. Nogle finde en Himmelsk Smag i de Østerlandske Sprog. Andre som ikke reyse saa langt, troer at Grædsk og Latin er alleene de rette Sprog som fornuftige Mennesker maae tænke, tale og skrive paa, og endnu er der en Art af alvorlige Theologer og pyntede Messeurs, som troer at Engelsk og Fransk kan paa en værdig Maade udtrykke alle Ting. Hvad meener du min Ven, om du skulde

16

16

lære saa mange slags Sprog, maatte du da ikke blive forrykt af saa megen Lærdom, eller i det mindste bortstiæle fra dine uskyldige Fornøyelser den vigtigste Tiid for at opoffre den til Bryderier, Ærgelser og intet — Men jeg bliver for lang. Vi Grønlændere ere vante til Korthed og derpaa vil jeg beflitte mig. Nu vil jeg fortælle dig noget om Kiø- benhavns Levemaade.

Disse got Folk sige selv, at Naturen er fornøyet med lidet. Vi Grønlændere troer denne Regel og følge den. En eeneste Hvalfisk er os nok til alle Ting. Vi spiise Kiødet, vi drikke Trannen, som en Delicatesse, og ellers i Almindelighed det reene Vand. Det samme Tran som tiener os til Drikke, tiener os og til Lysning, og vi behøve alt og i alt ikke meere end en eeneste Hvalfisk, hvilken vi fange paa nogle Skridt fra vores Hytte, hvori den reene Kiærlighed og sande Uskyldighed har sit reene Forsvar. Langt anderledes er det blant Kiøbenhavns Folk, hvor en eeneste Ret maa hentes fra forskiællige Lan-

17

17

ne, tillaves med megen Ærgelse, megen Kostbarhed og mange Tilrustninger. Hør nu engang! i Dag vil jeg have Karper. Brændet kommer fra Pommeren, han, som skal lave Karperne, skal være fra Paris, det flydende hvori disse Karper skal kaages, skal være længere borte i Frankerig, Fadene og de andre Omstændigheder, hvorpaa og hvormed Karperne skal spiises, skal være Engelske eller Hollandske, Confoluten og tilbehørige smaae Indgredientzer skal forskrives fra de andre Deele uden for Europa. Til ald Ulykke ere alleene Pengene Danske, og Karpen, som er fanget i Dansk Søe, laves paa Fransk; hvad under da at Kiøbenhavn fattes Penge, naar en eeneste død Karpe kan transportere saa mange bort deraf? Denne Karpe, som nylig svømmede levendes, bør og svømme endnu som død, og det i en sort suppe, hvoraf Indbyggerne i Kiøbenhavn øse deres Eftermiddags og Aftens Fornuft; thi saa beskedne og fornuftige ere de nu at de selv tilstaae, at de ingen Fornuft have om Formiddagen, det er at sige fra Solens Opgang til den er midt

18

18

Paa Himmelen. Denne Kraft-Suppe tillave de nu saaledes: En Jøde hazarderer sine Penge eller sin Frihed ved at bedrage ToldBetienten, og saaledes faaer dem ind i Byen. I Førstningen seer det ud som smaae brune Steene. Man brænder dem paa en Hollandsk Pande, saa at de ligner Kull, og der- paa ruller man dem i en Haandmølle indtil de bliver til Støv, gloehedt Vand paa dem, saa er Suppen færdig. Vi Grønlændere blive tungsindede af denne Drik; thi den er brændt og giør Blodet tykt; men Folkene i Kiøbenhavn, som ere vante til at vende op og ned paa Naturen, befinder sig meget vel deraf og faae i Besynderlighed af denne Drik noget som de kalder Vittighed, og som be staaer deri, at de med en Eddergiftig og flydende Tunge kan bagtale andre. Naar Draaberne af denne Vittigheds Drik fortykke sig i Grumset, giør man reent Bord, faaer fat paa Kortet og fornøyer sin Jevnchristen saa længe, indtil han faaer udfeyet hver Skilling og Hviid, Uhr og Spænder, & c. og da er man endda hans très humble Serviteur.

19

19

Alt dette kalder de at leve honet. En stor Herre, kaldet stor, fordi han nyelig havde vundet en anseelig Arve-Part, opoffrede for nogen Tiid siden Huus og Meubler paa et eeneste Kortblad. Du vil vel kalde ham en Nar. Jeg veed ikke hvad han skal kaldes men Folk i Kiøbenhavn kalde ham for en Cavalleer, fordi han saa meget Ordholdig, tvertimod en stor og vis Regents Villie, havde tilsadt sin heele Lykke paa en blind Træff. Nu vil jeg gaae fra Spiisningen; thi i hvor forskrækkelig den end er, saa er den dog paa en vis Maade den samme; thi den ringeste og fattigste Pøbel lever paa deres Viis ligesaa ja fast meere overdaadig end de allerrigeste, som nu nyelig for en Deel Aarsagers Skyld har begyndt at knappe af ved deres Bord. For nu at tale om deres Drikke, da har de rige Folk taget Hævd paa at svømme i udenlandske Liqveurer, ved hvis Aspiration de giøre sig en liden Fornøyelse af at tænke paa, hvorledes den, som intet har, endnu skal have mindre. De fattige, som ikke have de Kræfter at hente disse galgiørende Vande

20

20 fra langt bortliggende Stæder, have dog lært ved en vis Spiritus af Korn og Hveede gandske rigtig at betage sig Forstanden, og ere nu halv misfornøyede med Regieringen, som allernaadigst og allerviisest vil, at de skal æde og fortære denne Sæd i Brød, og at de skal, naar de endelig vil, drikke Fornuften bort paa Best-Indiens Regning. Men hvad skal jeg vel sige dig om det som Folk kalder Stats i Kiøbenhavn. Det er noget saa løyerligt, at jeg ikke veed hvorledes jeg skal forklare dig det. En Deel Mandfolk skiære heele Hoved-Haaret, af for igien at bedække sig med Dyre-Haar, og for dette naragtige Bytte ofte maae miste det daglige Brød. De fleeste lade dog for nærværende Tiider de naturlige Haar sidde, men de giøre dermed saa meget Krims-Krams, at jeg, uden at piine og mattre mine Fingre til Mathed, ikke kan skrive det alt. Kort sagt de fleeste, have store Taarne i Panden og Flag i Nakken, Fedt i heele Hovedet og Meel overalt. Hunkiønnet derimod, som ikke vil give Mand- skiønnet noget efter i Vittighed, Ambition og

21

21

Smag, har lykkelig fundet paa at sætte sig noget paa Hovedet, som man i Kiøbenhavn kunde kalde Pyramider, og see ud ligesom vore Iisbierge. Disse, som de kalder det smukke Kiøn og som i alting burde viise at de legge Vind paa en indtagende Skiønhed, giøre sig ved disse Udklædninger saa frygtsomme, at er Mandfolk neppe tør beskue dem, langt mindre tiltale dem. Disse Fruentimmer ere meere oplærdte end hos os, til at spille mange Roller. Det første jeg kom til Kiøbenhavn, gik de omskandsede med heele Casteller af Fiskebeen, nu ere de gandske Vaabenløse, og dog accurat selvsamme Modstand, selvsamme Forsvar, selvsamme Alt.

Alt hvad jeg i det øvrige kan sige dig om Kiøbenhavn, vil jeg indbefatte med de to spidsfindige Ord: Lag esknad, det er at sige

1.

Omvend dig Kiøbenhavn, far ikke bort i

Blinde,

Du ved Selvraadighed og Dumhed ey kan

vinde,

22

22 Langt bedre er for dig at bruge sund For-

stand;

Thi derved Himlens Hielp du sikkert vin-

de kan.

2.

Stads, Pragt, Hoffærdighed og nedrig E-

gennytte

Jo før jo heller lad fra dine Bolde flytte. Du før var lykkelig ved egen Tænke«

Kraft,

Nu fuer du Forgift af andre Biers

Saft. 3.

Siig Franske Moder ney, lad alle fremmed

fare,

Og dine egne Ting, o Kiøbenhavn! tag vare; Saa lykkes alting dig, men glem ey Himlens Gud

Som dig til Forskrift gav Lyksalighedens

Bud.

1

Patriotens billige Klagemaal over utæmmet horeries farlige Virkning i en Stat.

Kiøbenhavn, 1771.

Sælges hos Kannenworff i Silkegaden No. 66.

2 <