Uddrag fra Forsøg at beskrive den nærværende Tilstand af de grundige og skiønne Videnskaber samt smukke Konster i Dannemark og Norge. Skreven paa Fransk af en Engelskmand, oversat og forøget med Anmerkninger af en Dansk

Imedens man qiver Pensioner til fremmede Lærde, som ere naturaliseerte i Landet; imedens man giør Foræringer til andre uden for Landet, lader man Landets egne Lærde vansmægte, man kiender dem ikke, man foragter dem, man læser ikke deres Værker. Det som paa nogen Maade kan undskylde de Store, er, at de ikke forstaae Landets Sprog. Man har ladet bortdøe i Armod, eller i det mindste, uden at ære deres Fortienester bb) en Tullin, den største Poet, sdm Dannemark nogen Tid har havt, en Treschow, der var en meget dybsindig Theolog. Jfr. Lange, lærd i Sprogene. Nu omstunder lader man Hr. Lodde og fx. Biehl fortæres i Mørket. For dog at undskylde de Danske, er det nok, at slige Hendelser treffe ind hos alle Nationer, endog iblandt os. Shakespear og Milton ere Beviser herpaa.