Uddrag fra Saufhalses trøst til Brændeviinslauget som et Beviis at det er utroeligt at Regieringen vil forbyde at brænde Brændeviin.

af. Heller vill jeg være end Giedebuk end skiffeløs. Jeg begyndte i mit ellevte Aar at barbere mig, for at faae et ærværdigt Skiæg, og skulle vel det franske Brændeviin blive mig en saa forskrækkelig Barbeer paa min gamle Alder? Ney! værer frimodige, dyrebare Brændeviins-Mænd! Regieringen vil være alt for barmhimig til, at den skulle berøve mig og mine Brødre vores eneste og ypperste Gode. Mener I, at den skulle med Ligegyldighed kunne anhøre vore tørstige Suk, som ville opstige til Thronen; og mener I, at vor Jammersang ikke skulle bevæge deres ømme Hierter? Jo visselig vil vi beholde vort elskværdige Brændeviin, og naar vi ikkun har det, saa maae man kalsatre saa meget med det øvrige, som man gider. I, mine faderlige Brændeviinsmænd! skal da faae riige Anledninger herefterdags, som tilforn, at viise eders Omhue imod mig. Hver Gang eders Hænder rækker mig et velsignet Glas Brændeviin, saa vil jeg bede, at eders Hænder aldrig maae mangle Penge til at kiøbe den dyre Hvede, og at eders Glaspuster aldrig mane mang-