Uddrag fra Saufhalses trøst til Brændeviinslauget som et Beviis at det er utroeligt at Regieringen vil forbyde at brænde Brændeviin.

lete, med koldt Blod, kunne see paa, at man lod alle Bagerovne nedrive; end at een eneste Flaskefuld af eders Brændeviin skulde flaaes i Stykker paa Gulvet i eders Skienkestue. Gid alle Slagtere, med all deres syge kiød-Kram maatte forvises Byen, og gid de ledige Slagterboder maatte da blive til Viinhuuse og Skienkestuer; saa skulle jeg glæde mig i Aanden, og eders Brændeviin skulle da, giennem min Mund, udsiunge glade Lovsange over eder. Gid eders fortryllende Brændeviin da aldrig (skrækkelige Tanker) maae komme til at opsvies i Bagerovnen; Gid det maae vore som Stiernernes Tal paa Himmelen, og tiltage tillige med min Tørst efter det. Jeg seer ved min Spaadoms Aand, som eders Brændeviin har besielet, at Brændevinet skal florere, lige indtil min talrige Familie har faaet en Væmmelse for ar smage det; det er: indtil Verdens Ende. Jeg er færdig ar drikke min sidste Slurk (der er at døe) haar jeg vil sætte mindste Tillid til det gruelige Budskab: at Brændeviin skulle forbydes; thi dersom det steede, hvad stulle da slukke