Uddrag fra Notice, [mod ovenstående, undertegnet "Brøgger-Laugets Forsamlings-Huus den 13. November 1770."]

Herom, og man kand i den Henseende paaberaabe sig mange Interessenters Viidnesbyrd, hvilke saavel i de forbiegangne Aaringer som i indeværende Aar, og den Dag i Dag er, paa denne Maade af Magazinet ere blevne og blive forsynede med hvad de til deres Nærings Brug behøve. Priisen ansættes altiid saa moderat som man troer at den i et saa nøye forbundet Interessentskab bør være, saa at der aldrig sees paa andet end nogenledes at holde Lauget skadesløs. Saaledes blev, i en Forsamling af de Adjungerede og Committerede, den 15de Maji indeværende Aar, Priisen paa det af Magazinet til Interessenterne overladende Malt fastsat til 12 Mark 8 Skilling til Augusti Maaneds Udgang, og i en anden Forsamling af 26. September næstefter, blev den fastsat til 14 Mark, og disse ere de i Aar af Interessenterne betalte og endnu dagligen betalende Priiser, da Maltet imidlertiid ud paa Sommeren af Maltgiørerne er solgt for 14 a 15 Mark, og derefter for 16 a 17 Mark.