Uddrag fra En sandfærdig og tilforladelig Beretning om Junior Philopatreias Opstandelse, med meere som Historien fortæller saare lystelig og kortvillig at læse, til Trykken befordret af Rosentornes Ven.

Erel, Schekes, Piftorta, Snakkeveed. Hvad disse Ord skal belyde er Heel vanskeligt at sige, og derom er der stor Dispyt iblant de Lærde, i sær om det Sprog, hvortil de egentlig henhører. Ole Klokker siger at det er det ægte gamle Longobardiske Sprog, men Mikkel Pedel paastaaer at Ordene ere tagne af det beste Caribiske Sprog. Andre derimod ere faa ondskabsfulde og skarnvurne, (som Folk er fleest i disse Tider) at de tør forsikkre, at Ordene har slet ingen Bemærkelse. Langt meere veltænkende er Lars Graver, som foregiver, at det er med Junior Philopatreias, som med de fleeste Høylærde og store Kunstnere, der altid vil have sig selv nogle visse Ting forbeholdne som Hemmeligheder, dem ingen andre maa vide eller forstaae. Men at komme til Historien igien, da havde han neppe udtalt de anførte Ord, førend han begyndte at vilde reyse sig op, men fandt sig til sin største Forundring indfluttet i saa snevert et Rum, at han knap kunde vende sig. Neppe troede han at det var ham selv,