Uddrag fra Prestens Lære-Digt i Anledning af Philopatreias Anmærkning: om Geistlighedens Indkomster med vidtløftige dog ey overflødige Noter

Foragt forbigaaer denne min Lære-Digt med samt dens Noter, og stolt trøster sig ved hans Mesterstykke om Æslernes Klagemaal over ham, og anseer mig som en Myg i hans Hestehale, der forgiæves kand standse hans modige løb, som han erklærer i Adresse Avisen dog skulle han endelig ville svare noget, da giør han best i at ridiculere med at have faaet tilsidst et Svar endog paa Riim og forresten blot declamere over nogle Exclamationer og aftvungne Æretitler imod ham; saa var det og ey utienligt: at udpille visse Udtryk, der for ham, og hver som tænker nedrigt, helst uden for deres Sammenhæng, maatte klinge alt for myndig:, eller for den Partiske synes egennyttige; heraf kunne han som en vittig Sophist dygtig bevise: at just Prestens Digt var Beviis paa Presternes Stolthed og Giærrighed: Endelig bevidner jeg i al Sandhed: at jeg af mit Hierte vender Ordsproget om, og blot hader Forræderiet i hans Skrift, dog uden at hade Forræderen, som jeg hverken har hørt eller spurgt: hvo er? men jeg er