Uddrag fra Prestens Lære-Digt i Anledning af Philopatreias Anmærkning: om Geistlighedens Indkomster med vidtløftige dog ey overflødige Noter

Muelighed, hvor streed det ey mod min allerunderdanigste Ærefrygt for Regenten at fortie mit i Øvrigt umagtpaaliggende Navn? og hvor burde det dernest vedborligere meldes: end hos min forefadte Øvrighed? — hvor det uden nogens Hinder rimeligviis bør henligge til min og enhvers ubekymrede Forglemmelse — — — men nu skriger den sig saa let forhastende Hob anført af Philopatreias hvilken Stolthed! Presten tør haabe at vorde læst af Kongen! — — dog Philosophen sparer mig Svaret: hvi skulle han vel ellers skrive? skulle han klopfægte for at forlyste Pøbelen? eller feide for at hævne sig paa Philopatreias? begge Deele vare alt for uselt for en Prest. — Tilmed frietager denne Linie Forfatteren for al Mistanke at ville misbruge Trykkefriheden til nedrig Skumlen eller fornærmelig Vinding, thi der er Forskiæl paa ordentlig Egenkiærlighed og skiden Egennytte — Derimod skulle Skriftet roses eller lastes som Presten var ung eller gammel havde Venner eller Frender til om Han uvist havde sadt sit Navn paa Titelbladet. — I øvrigt vil jeg tilsidst tiene Philopatreias med et godt Raad: at han ey befatter sig med ordentlig at igiend rive de imod ham anførte uimodsigelige Grunde: men med stiltiende