Uddrag fra Prestens Lære-Digt i Anledning af Philopatreias Anmærkning: om Geistlighedens Indkomster med vidtløftige dog ey overflødige Noter

mine Øyne ere alt for store dertil, tilmed besidder jeg den væsentlige Fuldkommenhed: at være Skind-Mager; ja jeg har endog for ret at vinde din Agtelse, du løyer lige Fedmehader! giort mig den Umage at maale mig trindt omkring, og da udgiør mm heele Peripherie blot 27 Tommer i Omkreds; kort: jeg er saa tynd, som du Philopatreias, eller en anden forsulten Autor; der uden enten Kald eller Pund, Pligt eller Indsigt, griber til Pennen blot fordi Maven knurrer. — Efter denne givne Oplysning haaber jeg alsaa: du frit lader mig, eller mit visse Bud, indpassere først i hver sidste Maaned i Aaret, uden at beskylde mig for at være blandt de indviede, Aagerkarle, der have Mastapie med Jøderne; hvilket jeg desuden holder for en kun poetisk Fiction i din hvorvel prosaiske Anmærkning; modtag imidlertid Udfordringen i det smukke Brev til en Høy Herre ,og nevn frit, Du Frietaler! hvem og hvor disse Preste-Jøder ere? men viid i al Fald: at een ærværdig Prestemand veyer op mod et heelt Helvede fuldt af Uværdige — — dog Jødebeskyldningen angaar just ey Landsbye-Presterne; thi disse, seer Du kortsynede, reyse flokkeviis ind til Terminerne, for (som Du siger) at tage Rente af deres feede Kalds Overskud. — Ja, umgekehrt so wirdt ein Schuh daraus — thi medens vi endnu skrive 1700, seer jeg for min Part ingen rimelig Udvey at drage til Byen i dette Ærinde, men vel tvertimod for at give Rente af een anselig Debet, hvorfor jeg paa Legem