Uddrag fra Anti-Philopatreias trende Anmærkninger over de trende Anmærkninger: I. Om de dyre Tider og Handelens Svaghed. II. Om Rettergang. III. Om Geistlighedens Indkomster.

Kort; naar jeg skal sige mine Tanker med den Oprigtighed og Nidkærhed, som Standens Forsvar, dens Værdighed, og min Kierlighed for samme udæsker af mig, da maae jeg reent ud sige og tilstaae, at jeg holder fore, at Philopatreias Skrift for saa vidt den Deel angaaer, som handler om Geistlighedens Indkomster, burde som et ugudeligt Skrift offentlig brændes og begraves i Glemsel; ja, ligesom Moses gav Israels Børn Asken af guld Kalven at drikke, saa burde Asken af dette Skrift gives dem at drikke, som ere lige sindede med Philopatreias, i Henseende til den ærværdige, velsignede og umistelige Præste-Stand.