Indhold
- Philopatreias trende Anmærkninger 1. Om de dyre Tider og Handelens Svaghed. 2. Om Rettergang. 3. Om Geistlighedens Indkomster. Sorø, Lindgren/ J.G. Rothe 8°, 46 [J.C. Bie] 1770 11.12.1770
- Philopatreias første Fortsættelse, indeholdende fire Anmærkninger. 1. Om Handelen. 2. Om Krigsstanden. 3. Om Tingsvidners Førelse. 4. Om Videnskabernes Opkomst- Skrevne i Kiøbenhavn 1770 J.G. Rothes forlag/ Børsen 8°, 55 [J.C. Bie] 1770 11.01.1771
- Philopatreias alvorlige Palinodie eller Poenitentze-Prædiken over hans trende Anmerkninger om de dyre Tider og Handelens Svaghed med videre. Skreven i Kiøbenhavn d. 15. Dec. 1770. og efter Forlangende ved trykken udgiven. ? 8°, 62 [J.C. Bie] 1771 04.02.1771
- Anti-Philopatreias trende Anmærkninger over de trende Anmærkninger: I. Om de dyre Tider og Handelens Svaghed. II. Om Rettergang. III. Om Geistlighedens Indkomster. J.R. Thiele 8°, 47 [J.C. Bie] 1770 24.12.1770
- Et kritisk Brev til Philopatreias, om Geistlighedens Indkomster, i Anledning af hans Tredie Anmærkning. Skreven i Klerkerup […] den 29 Januar. 1771. Fra Philodaneias. A.F. Stein 8°, 112 [L. Jæger] 1771 08.02.1771
- Det andet kritiske Brev til Philopatreias, baade om hvad der i det første var forbigaaet, saa og om hvad ellers af u-patriotiske og ikke vel overlagde Sætninger, der indeholdtes saavel i hans Tree Anmærkninger, som i hans Fortsættelse. Skreven i Klerkerup [...] den 18 Febr. 1771. Fra Philodaneias. ? 8°, 72 [L. Jæger] 1771 06.03.1771
- Det tredie kritiske Brev til Philopatreias, om hvad der blev forbigaaet i det første, og kunde ikke rummes i det andet, samt om hvad der af u-patriotiske Sættninger, findes indført saavel i hans trende Anmærkninger, som i hans Fortsættelse. Skreven i Klerkerup [...] den 11 Martii 1771. Fra Philodaneias. ? 8°, 40 [L. Jæger] 1771 25.03.1771
- Det fierde kritiske Brev til Philopatreias, om hvad der i de tree første enten er bleven forbigaaet, eller deri ikke kunde rummes, samt om hvad videre af u-patriotiske Sættninger, der findes saavel i hans Tree Anmærkninger, som i hans første Fortsættelse. Skreven i Klerkerup [...] den 21 Martii 1771. Fra Philodaneias. ? 8°, 48 [L. Jæger] 1771 15.04.1771
- Plan til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark. Forfattet og paa allerhøieste Steder for meer end to Aar siden insinueret af en Præst i Siellands Stift, men nu med Autors Tilladelse til Trykken befordret af Comphilopatreias. ?/ J.G. Rothe, Børsen 8°, 88 [L. Jæger] 1771 18.03.1771
- Urigtigheden i Comphilopatrejases Plan til en aarlig staaende Pengeløn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark. Tydelig forestillet af Philadelphus. A.F. Stein 8°, 36 Philadelphus? 1771 27.08.1771
- Velfortient Apologie for Forfatteren af Planen til en aarlig staaende Penge-Løn for Præsterne overalt paa Landet i Dannemark imod Philadelphum […] Af Comphilopatreias Minor. Trykt i Polsk-Preussen 8°, 64 ? 1771 18.10.1771
- Tanker om Præsternes Gaarder og Jorder samt disses Indvikling i det skadelige Fælledskab. Af Philander. ?/Kanneworff 8°, 32 [J.A. Dyssel] 1771 23.08.1771
- Tilfældige Tanker om Forandring i Kirkestanden. Første Stykke om Lønnen og Indkomsterne. Sorø, Lindgren/ Rothens Arvinger og Prost 8°, 35 ? 1771 29.04.1771
- Tanker om Geistligheden i en Stat. Ved Fr.Chr. Scheffer. Borups Efterleverske 8°, 31 F.C. Scheffer 1771 18.03.1771
- Betragtninger hvor vidt Geistligheden er tienlig i en Staat, eller Hvad Indflydelse Religionen haver i en Staats og dens Regierings Lyksalighed. Af J. F. Ph. Kiøbenhavn, den 28 Maji 1771. Borups Efterleverske 8°, 31 J.F. Ph[ister] 1771 11.06.1771
Alle forekomster
Men at Lovkyndigheden i det Practiske drives alt for vidt, er en Sandhed. Efterat Logica, Disputere-Kunsten, kom i Sælskab med Lovkyndigheden, leed den almindelige Sikkerhed et farligt Skibbrud, og i Steden for, at Lovkyndigheden skulle være Menneskers Bestiermere, er den nu deres Ødeleggere. Thi siden vore practiske Jurister have lært den Kunst, at giøre Sort til Hvidt; siden den forbandede Hær af Formaliteter, Exceprioner, Udsættelser, og slige Uhyrer, ere komne i Moden, kan den Fattige neppe nyde Ret. Omkostningerne forøges og Tiden forlænges. Den Rigere, som kan taale det, beholder Marken; men den Fattige maa ligge under, fordi han ei kan holde ud. —