◄ Dr. Rudelbach : 👤Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862), da. teolog, præst og forf.; cand.theol. 1820, dr.phil. 1822, superintendent, konsistorialråd og hovedpræst i Glachau i 📌Sachsen 1829-45; forelæste 1847-48 som privatdocent ved 📌Københavns Universitet, blev fra 1848 sognepræst ved 📌Skt. Mikkels Kirke i 📌Slagelse. Rudelbach var i sine yngre år, mens han endnu var bibelteolog, en stærk tilhænger af 👤N.F.S. Grundtvig og kæmpede sammen med ham indædt mod rationalismen, men brød senere åbent med ham og nærmede sig mere og mere til 👤J.P. Mynster og 👤H.L. Martensen. I bogen Den evangeliske Kirkeforfatnings Oprindelse og Princip, dens Udartning og dens mulige Gjenreisning fornemmelig i 📌Danmark. Et udførligt kirkeretligt og kirkehistorisk Votum for virkelig Religionsfrihed, 📌Kbh. 1849, ktl. 171, vendte han sig imidlertid mod den da. statskirkelige ordning og gjorde sig til talsmand for indførelse af fuld religionsfrihed og for en adskillelse af kirken fra staten.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 1
◄ betræffende : angående.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 2
◄ Sandelig, Kirkens ... Interesse ... kan kalde Vane- og Stats-Christendom : forkortet citat fra Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32), s. 70, hvor det hedder: »Sandelig, Kirkens dybeste og høieste Interesse i vore Dage er, næst den frie Forkyndelse og Forplantelse af Guds Ord med Alt, hvad dertil hører, netop at blive emanciperet fra det man med Rette kan kalde Vane- og Stats-Christendom121).«
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 4
◄ 121) Det er det samme som ... Søren Kierkegaard ... alle dem, som ville høre : citat fra Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32), s. 70, note 121, der i sin helhed lyder: »Det er det samme, som een af vore meest udmærkede Skribenter fra de sidste Dage, 👤Søren Kierkegaard, søger at indprente, indpræge, og som Luther siger, inddrive alle dem, der ville [vil] høre. Det er det samme, der lever og aander i den fortræffelige 👤Alex. Vinets Individualitets-Theorie, der til sin Fuldendelse kun behøver at paavise og udføre, at denne Individualisme indeholder Betingelsen for den allerstørste Samling i Christi Aand, der baade har sagt: 'Hvo [den] der ikke er med mig, er imod mig, og hvo der ikke samler med mig, han adspreder' (Matth. 12, 30), og: 'Hvo der ikke er imod os, han er for os' (Luc. 9, 50).« – fra de sidste Dage: sigter først og fremmest til Indøvelse i Christendom af 👤Anti-Climacus, udg. af S. Kierkegaard, 📌Kbh. 1850, der blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 225, den 25. sept. 1850. – Luther: 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i 📌Wittenberg; som protestantisk reformator den centrale skikkelse i det opgør og brud med den middelalderlige teologiske tradition, pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og det kirkelige liv og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer; desuden oversatte han Bibelen til tysk.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 8
◄ Men til denne Emancipation ... Religionsfrihedens Indførelse : citat fra Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32), s. 70. SK indføjer 'et' foran 'uundværligt' og udelader komma efter 'uundværligt'.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 14
◄ pseudonyme Skrifter lige fra »Enten – Eller« : Enten – Eller, udg. af 👤Victor Eremita (1843); Gjentagelsen af 👤Constantin Constantius (1843); Frygt og Bæven af 👤Johannes de silentio (1843); Philosophiske Smuler af 👤Johannes Climacus, udg. af 👤S. Kierkegaard (1844); Begrebet Angest af 👤Vigilius Haufniensis (1844); Forord af 👤Nicolaus Notabene (1844); Stadier paa Livets Vei, udg. af 👤Hilarius Bogbinder (1845); Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift af Johannes Climacus, udg. af S. Kierkegaard (1846); samt føljetonartiklen »Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv« af 👤Inter et Inter (1848). Og hertil kommer: Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger af 👤H.H. (1849); Sygdommen til Døden af 👤Anti-Climacus, udg. af S. Kierkegaard (1849); og Indøvelse i Christendom ( 111,8).
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 22
◄ alle mine forskjelligartede opbyggelige Skrifter : To opbyggelige Taler og Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler (1843); To opbyggelige Taler og Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler (1844); Tre Taler ved tænkte Leiligheder (1845); Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847); Kjerlighedens Gjerninger (1847); Christelige Taler (1848); Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Tre gudelige Taler (1849); »Ypperstepræsten« – »Tolderen« – »Synderinden«, tre Taler ved Altergangen om Fredagen (1849); og En opbyggelig Tale (1850).
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 23
◄ Om det borgerlige Ægteskab 1851 : Om det borgerlige Ægteskab. Bidrag til en alsidig, upartisk Bedømmelse af denne Institution, nærmest fra Kirkens Standpunkt,📌Kbh. 1851, ktl. 752 (forkortet Om det borgerlige Ægteskab), der blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 19, den 23. jan. 1851. Bogen, der if. indledningen, s. 1, var skrevet i anledning af dommer, medlem af Folketinget 👤N.M. Spandets lovforslag om indførelse af borgerligt ægteskab ( 113,15), indeholder lange historiske undersøgelser og anbefaler indførelse af 'civilægteskab'.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 32
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 36
◄ urgeres : fremhæves, betones.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 36
◄ Secterere : hentyder formentlig til baptisterne og mormonerne, som havde fået friere vilkår efter bestemmelserne om religionsfrihed i Grundloven af 5. juni 1849 (§ 82-84, 113,19).
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 51
◄ Opvakte : sigter formentlig til de gudelige og pietistiske vækkelsesbevægelser.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 51
◄ Hyperorthodoxe : en af SK ofte anvendt betegnelse for grundtvigianerne, der hyppigt refererede til sig selv som 'de ortodokse', dvs. dem, der stod for og repræsenterede den sande og rette kristne tro og lære. Fx kan 👤N.F.S. Grundtvig i Skribenten Nik. Fred. Sev. Grundtvigs Literaire Testamente, 📌Kbh. 1827, s. 35, referere til sig selv som »den luthersk hyperorthodoxe Præst«; i Om den Clausenske Injurie-Sag, Kbh. 1831, s. 15, omtale sig selv og sine tilhængere som »Hyper-Orthodoxerne og de gammeldags Christne«; og i Tale til Folkeraadet om Dansk Kirkefrihed savnet, Kbh. 1839, s. 13, som »os saakalte overdrevne Rettroende (Ultra-Orthodoxer)«.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 51
◄ taget (...) forfængeligt : misbrugt på en letfærdig måde, vanhelliget.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 54
◄ jeg kjender denne Mand fra min Faders Hus : Især pga. SKs ældre bror 👤P.C. Kierkegaard kom både 👤Rudelbach og 👤N.F.S. Grundtvig i hjemmet på 📌Nytorv 2 (se kort 2, B1-2). – min Faders: 👤Michael Pedersen Kierkegaard (1756-1838); trak sig i en alder af 40 år tilbage fra sin forretning med en betragtelig formue, som han i tiden efter forøgede; giftede sig i 1797 med 👤Ane Lund, med hvem han fik syv børn, hvoraf SK var den yngste; købte i 1808 huset Nytorv 2, hvor han boede til sin død.
I trykt udgave: Bind 14 side 111 linje 67
◄ in toto : lat., under ét.
I trykt udgave: Bind 14 side 112 linje 22
◄ Ursins Regnebog ... Feil i Bogens Regnestykker : sigter til Regnebog eller Anviisning hensigtsmæssigen at udføre Huus- og Handelsregning. Udarbeidet især til Nytte for den danske Ungdom af Mag. 👤G.F. Ursin, Kbh. 1824, hvor Ursin på bagsiden af titelbladet udlover en dusør på »Een Species-Rigsdaler, for hver Feil i Faciterne, til den Første, der opgiver ham samme«. 👤Georg 👤Frederik Krüger Ursin (1797-1849), da. matematiker og astronom, blev magister i 1820 og skrev sin praktiske regnebog, mens han fungerede som lærer ved 📌Borgerdydskolen i 📌København, hvor SK gik i skole fra 1821 til 1830. Ursin blev i 1827 prof. i matematik ved 📌Kunstakademiet og i 1849 slotsforvalter på 📌Charlottenborg.
I trykt udgave: Bind 14 side 112 linje 27
◄ den (...) Nærseende : dels den nærsynede, dels den nøjagtige.
I trykt udgave: Bind 14 side 112 linje 35
◄ stikker : ligger, findes.
I trykt udgave: Bind 14 side 112 linje 39
◄ tantaliske Travlhed : forgæves, frugtesløs travlhed. Der hentydes muligvis til den gr. sagnskikkelse 👤Sisyfos, som straffedes i dødsriget ved atter og atter at skulle rulle en sten op på et bjerg, da den hver gang straks rullede ned igen. Jf. 👤Homer Odysseen, 11. sang, v. 593-600. – 👤Tantalos var en gr. sagnkonge, som af guderne blev dømt til evigt at plages af sult og tørst. I underverdenen stod han i vand til hagen og med en frugtgren hængende over hovedet. Når han ville drikke, trak vandet sig tilbage, og når han ville spise, trak grenen sig væk, jf. Homer Odysseen, 11. sang, v. 582-592.
I trykt udgave: Bind 14 side 112 linje 81
◄ hans sidste Skrift : Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32).
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 1
◄ »de frie Institutioner.« : hentyder til indledningen til Om det borgerlige Ægteskab, hvor 👤Rudelbach skriver, at der i anledning af lovforslaget om at indføre borgerligt ægteskab er opstået den mening, »at hvad man har kaldt 'Folkekirke' umuligt vil vinde nogen Realitet eller komme til at udskille sig uden ved Navnet fra den gamle Statskirke, med mindre virkelig frie Institutioner først udtrykke dens Væsen og dernæst betrygge dens Existents«, s. 1. I en slettet passage i marginen i renskriften har SK skrevet: »Det er paa Moden, dog er den gammeldags Ur-Ur-Christendoms [ 111,51] fordums Repræsentant nuværende '👤Grundtvig paa Rigsdagen' blevet endnu mere moderniseret« (Pap. X 5 B 121,5). Med 'frie institutioner' tænkes der på følgerne af religions- og trosfrihed, fx dåbsfrihed og konfirmationsfrihed (altså ophævelse af den statskirkelige dåbs- og konfirmationstvang) samt her især på den kirkelige vielse som en 'fri institution' i den betydning, at enhver, der måtte ønske det, kunne blive viet i kirken efter at have indgået borgerligt ægteskab. Se fx s. 56, hvor Rudelbach taler om »at lade Kirken beholde sin Vielse som en frie Ting, medens den bygger paa det borgerlige Ægteskabs Validitet«. Og i en note hertil hedder det: »Deraf følger (hvad der forstaaer sig af sig selv), at ingen Geistlig tør vie noget Par sammen, førend de have fremlagt det behørige Vitterligheds-Certificat om, at alle borgerlige Betingelser ere opfyldte og det borgerlige Ægteskab følgelig sluttet for vedkommende Øvrighed«. Se også citaterne fra s. 70 ( 111,4 og 111,14).
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 3
◄ Djævelens Barn : allusion til ►ApG 13,10, hvor 👤Paulus siger til troldmanden Elymas: »Du 👤Djævelens Barn, fjende af al retfærdighed!« Se også ►1 Joh 3,10.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 8
◄ Seere : SK refererer ofte til 👤N.F.S. Grundtvig som 'seer', fx i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846), hvor Grundtvig omtales som »Seer, Barde, Skjald, Prophet, med et hartad [næsten] mageløst Blik paa Verdenshistorien, og med eet Øie for det Dybe«, SKS 7, 52,3-5, se også kommentarerne dertil. Se desuden journaloptegnelsen JJ:285, formentlig fra slutningen af 1844, i SKS 18, 230,10, med kommentar. Som medlem af Folketinget var Grundtvig en stærk tilhænger af 👤N.M. Spandets ( 111,32) lovforslag om trosfrihed, der skulle indføre borgerligt ægteskab og afskaffe dåbstvang og edsaflæggelse. Grundtvig og Spandet sluttede sig begge til Bondevennerne el. 'Venstre'.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 15
◄ simplement : fr., simpelt, enkelt.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 16
◄ ordenligen dertil Beskikkede og Kaldede : hentyder formentlig til de retmæssigt, formelt ansatte og kaldede præster el. her især biskopper.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 17
◄ »Kirkens« Emancipation : dvs. kirkens frigørelse el. adskillelse fra staten. Under forhandlinger i Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49 var der fremsat forslag om at adskille kirken fra staten og give den en synodal forfatning, dvs. lade dens forhold styre af en valgt synode. Det var der imidlertid ikke flertal for, og det endte med følgende bestemmelse i § 3 i Grundloven af 5. juni 1849: »Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes som saadan af Staten«, suppleret med § 80 (ofte kaldt 'løfteparagraffen'): »Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov«, jf. 📌Danmarks Riges Grundlov. Valgloven. Bestemmelser angaaende Forretningsordenen i begge Thingene, 📌Kbh. 1850, s. 6 og s. 26; jævnsides hermed blev der med § 82-84 indført religionsfrihed. Disse bestemmelser i Grundloven medførte en løbende, undertiden voldsom debat om forholdet mellem stat og kirke. I Den evangeliske Kirkeforfatnings Oprindelse og Princip ( 111,1) argumenterede 👤A.G. Rudelbach for en adskillelse af stat og kirke og for en synodal ordning, dog således, at synoden ikke skulle stå »over, men under Alt, hvad der constituerer Kirkens objective og autoritative Indhold i Ordet og Sacramenterne, i Bekjendelse og Cultus«, og således, at der ikke skulle opereres med flertalsbeslutninger (jf. § 203-204, s. 367-370). I forbindelse med Folketingets behandling af 👤N.M. Spandets lovforslag ( 113,15) blussede debatten om forholdet mellem stat og kirke atter op.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 19
◄ den grønlandske Handels: Den kgl. grønlandske Handel, der siden 1776 havde monopol på handel med 📌Grønland, og som også forestod administrationen af Grønland, der dengang var en da. koloni. Handelsselskabet var drevet af den da. stat og beliggende i 📌København, men havde ansatte kolonibestyrere i distrikterne langs kysten. Hvis det på SKs tid har været på tale at frigøre Den kgl. grønlandske Handel fra den da. stat, er det ikke verificeret.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 20
◄ Qvindernes : Siden den fr. revolution i 1789 havde der sporadisk været rejst krav om kvindernes ligeberettigelse. Under den fr. restaurationsperiode kæmpede forfatterinden 👤George Sand kvindernes sag, ligesom den socialistiske greve 👤Saint-Simon atter satte kvindernes ligestilling på programmet. SK henviser til Saint-Simonisternes programpunkt i sin anonyme artikel »Ogsaa et Forsvar for Qvindens høie Anlæg«, signeret med mærket »A.«, i 📌Kjøbenhavns flyvende Post, udg. af 👤J.L. Heiberg, Interimsblad, nr. 34, den 17. dec. 1834, upagineret, sp. [4-6], i SKS 14, 7-10. I journaloptegnelsen NB6:17, fra juli 1848, med overskriften »Hvad jeg har skrevet i Blade«, husker SK titlen som »Også et forsvar for Qvindernes Emancipation«, SKS 21, 18,9-11. Kvindernes emancipation blev i 1830'erne også et slagord for 'det unge 📌Tyskland' (fx 👤Heinrich Heine, 👤Ludwig Börne og 👤Karl Gutzkow). I 📌Danmark tog kvindefrigørelsen først for alvor fat o. 1848, og som dens første programskrift regnes kvindesagsforkæmperen 👤Mathilde Fibigers pseudonyme skrift 👤Clara Raphael. Tolv Breve, udg. af J.L. Heiberg, Kbh. 1851, ktl. 1531, der blev averteret som udkommet i Adresseavisen, nr. 297, den 18. dec. 1850, men som SK if. kvitteret regning af 31. dec. 1850 fra 👤C.A. Reitzel (KA, D pk. 7 læg. 6) allerede erhvervede den 15. dec. 1850.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 20
◄ Jødernes : Jødernes forhold i 📌Europa var genstand for en omfattende debat i 1840'erne, jf. fx tre føljetonartikler »Jødernes Stilling i Europa. (Efter 👤Alexander Weill i La Judépendante)« i Fædrelandet, nr. 1908, den 9. juni 1845, sp. 15291-15295; nr. 1909, den 10. juni 1845, sp. 15299-15303; og nr. 1910, den 11. juni 1845, sp. 15307-15311. Heraf fremgår det, at jøderne ved en bevidst sekularisering og emancipation blev mere og mere integreret og ved at tage universitetsuddannelser kom til at beklæde en række høje embeder, hvorved de vandt større og større indflydelse. I den tredje artikel citeres det afgørende reformprogram i tre artikler fra 📌Frankfurt: »1) 'Vi erkjende i den mosaiske Religion Muligheden af en ubegrændset Uddannelse.' 2) 'Den under Navn af Talmud betegnede Samling af Controverser, Afhandlinger og Forskrifter har hverken i dogmatisk eller praktisk Henseende nogensomhelst Autoritet for os.' 3) 'Vi hverken vente eller ønske nogen 👤Messias, der skal føre Israeliterne tilbage til 📌Palæstina. Vi kjende ikke noget andet Fødeland end det, hvori vi ere fødte, og til hvilket vi knyttes ved borgerlig Forhold.'« Dette program blev betragtet som en jødisk revolution. I begyndelsen af 1848 blev der i det eng. parlament gjort forsøg på at indføre en lov om 'Jødeemancipation', men den blev ved anden behandling forkastet af Overhuset den 25. maj, jf. Fædrelandet, nr. 145, den 2. juni 1848, sp. 1146. Sml. også Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32), hvor 👤Rudelbach om forholdene i 📌Holland skriver, s. 62, note 115: »Saaledes yttrede sig blandt andet Dr. 👤van Herverden i 1846: 'Paa Friheden ere vore kirkelige og politiske Indretninger baserede. Jødeemancipationen, Pressefriheden, Udsondringen af Kirke og Stat – Alt Fortrin, som Mange i Tydskland længselsfuldt ønske – ere hos os en afgjort Sag'«.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 20
◄ »den Enkelte« : se »Regnskabet« i Om min Forfatter-Virksomhed, hvor SK skriver, at To opbyggelige Taler 1843 »anbragte Formlen, som siden blev stereotyp gjentaget 'den søger hiin Enkelte, hvem jeg med Glæde og Taknemlighed kalder min Læser'«, SKS 13, 16,2-5. Og kort efter fortsætter SK: »Religieust holdt jeg anden Gang paa 'hiin Enkelte', til hvem saa det (efter Afsluttende Efterskrift) næste væsentlige Skrift 'opbyggelige Taler i forskjellig Aand' eller sammes første Deel 'Skriftetalen' var helliget. Da jeg første Gang anbragte Categorien 'hiin Enkelte', lagde man maaskee ikke Mærke til den; stort lagde man vel heller ikke Mærke til, at den stereotyp blev gjentaget i Forordet til hvert Hefte af opbyggelig Tale: da jeg anden Gang, eller i anden Potens, gjentog Budet og stod ved mit første Bud, var der gjort Alt, hvad jeg formaaede, for at Eftertrykkets hele Vægt maatte falde paa denne Categori. Bevægelsen er atter her: at komme til det Eenfoldige, Bevægelsen er: fra Publikum til 'den Enkelte'. Religieust er der nemlig intet Publikum, men kun Enkelte; thi det Religieuse er Alvoren, og Alvoren er: den Enkelte, dog at ethvert Menneske, ubetinget ethvert Menneske, som han jo er det, kan være, ja skal være den Enkelte.« SKS 13, 16f. – »Regnskabet« var skrevet i begyndelsen af 1849, men Om min Forfatter-Virksomhed, der lå færdig i efteråret 1850, udkom først den 6. aug. 1851, se tekstredegørelsen i SKS K13, 7.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 22
◄ Inderliggjørelse i Christendom : sml. især undertitlen på »'Kommer hid alle I som arbeide og ere besværede, jeg vil give Eder Hvile.' Til Opvækkelse og Inderliggjørelse«, nr. I i Indøvelse i Christendom ( 111,8).
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 23
◄ »Sandsebedrag« : illusion, falsk forestilling.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 27
◄ Constitutioner : hentyder formentlig til tidens debat om, hvilken forfatning Folkekirken skulle have ( 113,19).
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 45
◄ paa gammelt Christeligt : som det var tilfældet i oldkirken.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 49
◄ lidende tilkæmpes ved Martyrier : hentyder formentlig til Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32), s. 51, hvor 👤Rudelbach skriver: »Dette Civilægteskab, der er nær ved at ansees af Mange som 'Forargelsens Klippe', som 'en forbandet Ting', det laae hardt [tungt] ved Martyrernes Lænker og Baal (skjøndt de jo naturligviis toge Kirkens høiere Gode med til at udholde begge Dele); det fastholdtes af Kirken som Ægteskabets uomtvistelige Fundament i det mindste i otte Aarhundreder«.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 49
◄ selskabeligt-venskabeligt : alluderer til den københavnske klub »Det Venskabelige Selskab«, oprettet 1783, hvis hovedformål var underholdning. Selskabet afholdt i vintermånederne koncerter og baller; i øvrigt kunne medlemmerne læse aviser og blade i dets lokaler og fornøje sig med forskellige former for spil, især billard. Jf. Love for Det Venskabelige Selskab, antagne i Generalforsamlingen den 14 April 1819, 📌Kbh. 1819.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 51
◄ Ballotation : egl. det at vælge el. træffe afgørelse ved brug af (sorte og hvide) kugler (i stedet for stemmesedler); herefter blot afstemning. Jf. § 39 i hhv. »Folketingets Forretningsorden vedtagen den 8de, 9de og 11te Februar 1850« og i »Forretningsorden for Landsthinget vedtagen af Landsthinget den 13de Febr. 1850« i 📌Danmarks Riges Grundlov ( 113,19), s. 128 og s. 146: »Afstemning ved Kugler finder Sted, naar 25 Medlemmer forlange det; dog kunne [kan] andre 25 Medlemmer fordre Thingets Afgjørelse. Navnene paa de Medlemmer, som forlange (...) Kugleafstemning, optages i Protokollen.«
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 51
◄ Tal-Lotteriet : Det officielle tallotteri blev i 📌Danmark oprettet af 👤G.D.F. Koës i 1771, men blev allerede i 1773 overtaget af staten, der stod for det, indtil det i 1851 blev ophævet ved lov. Tallotteriet var overordentlig populært, især blandt de lavere samfundsklasser. Det blev trukket hver uge i både 📌København og 📌Altona, efter 1773 desuden i 📌Vandsbek; men da mange var utilfredse med spillet, idet de fattige kun blev fattigere, indskrænkedes trækningsdagene fra 1. juli 1844 til hver anden uge. Udtrækningen i København blev foretaget af drengene i 📌Det kgl. Opfostringshus (en anstalt under fattigvæsenet), som også havde en anselig indtægt af lotteriet; og stadsmusikantens folk leverede musik ved trækningen. En fuldstændig beskrivelse findes i artiklen »Tallotteriets Trækning« i Politievennen, nr. 1404, 26. nov. 1842, s. 766-768.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 52
◄ forklarer sig : forvandler sig.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 64
◄ betryggende : sikrende.
I trykt udgave: Bind 14 side 113 linje 66
◄ »Vidskab« : kundskab, viden. Sigter til Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32), s. 51f., hvor 👤Rudelbach om de »stærke Mænd, stærke i Lærdom og Gudsfrygt, stærke i at lide og taale for Herrens Sag«, der forsvarede civilægteskabet, skriver, at »deres Øie var ikke saa hildet, deres Forstand ikke saa indskrænket, deres historiske Vidskab ei saa begrændset, at de ikke af Tidernes Dunkelhed virkelig kunde fremdrage, hvad der hører til, hvad der er en Betingelse for 👤Jesu Christi Kirkes Lys.« Ordet 'vidskab' var en grundtvigiansk glose, jf. fx 👤N.F.S. Grundtvigs afhandling »Om historisk Vidskab eller: om Krønikens Begreb« i Danne-Virke et Tids-Skrift af Grundtvig, 📌Kbh. 1816, s. 218-243, og afsnittet »Universal-Historisk Vidskab« i indledningen til hans værk 📌Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst, 2. omarbejdede udg., Kbh. 1832 [1808], ktl. 1949, s. 1-46.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 2
◄ Despointeren : misvisende fremhævelse.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 5
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 18
◄ indrollere : el. indrullere. Udtrykket 'indrullere på' betyder formentlig: henregne til el. optage i (partiet).
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 19
◄ betræffende : hvad angår.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 25
◄ Existential-Correctiv : korrigerende alternativ i forhold til måden at eksistere på.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 32
◄ det Bestaaendes Lære og Indretninger ... aldrig indvendt et Ord mod ... det Numeriske : sml. »Min Position som religieus Forfatter i 'Christenhed', og min Taktik«, dateret »Kbhavn i Nov. 1850«, »Et Følgeblad« til Om min Forfatter-Virksomhed (1851), hvor SK skriver: »I Forhold til et 'Bestaaende' har jeg – conseqvent, da jo mit Bestik har været 'den Enkelte' med polemisk Sigte paa det Numeriske, Mængde o. d. – altid gjort lige det Modsatte af at angribe, jeg har aldrig været eller været med i 'Opposition', der vil have 'Regjering' bort, men afgivet hvad man kalder 'Correctiv', der vil, at der da for Gud i Himlens Skyld maatte blive regjeret af Dem, som dertil ere beskikkede og kaldede, at de, frygtende Gud, maatte staae faste, kun villende Eet, det Gode«, SKS 13, 25,20-26.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 34
◄ item : lat., fremdeles, ligeledes.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 41
◄ Skødesynd : fremherskende last.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 42
◄ Falsationerne : forfalskningerne.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 43
◄ man bør adlyde Gud mere end Mennesker : henviser til ►ApG 5,29, hvor 👤Peter og apostlene under forhøret af ypperstepræsten i det jødiske råd ( 114,58) siger: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker.«
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 46
◄ Synedriet : jødernes øverste religiøse og juridiske instans, også kaldet 'rådet' el. 'ældsterådet'.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 58
◄ Dog, hvad skulle vi: skal.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 59
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 63
◄ vi da kunne: kan.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 66
◄ Samvittighedsfrihed : 116,19.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 66
◄ beraadfører (...) sig : rådfører sig.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 77
◄ mir nichts und Dir nichts : ty. talemåde: 'mir nichts, dir nichts', uden videre.
I trykt udgave: Bind 14 side 114 linje 80
◄ sat Hudflettelse paa : bestemt piskning som straf for. Formentlig allusion til ►ApG 5,40-41, hvor det fortælles, at det jødiske råd ( 114,58) lod apostlene piske og forbød dem at tale i 👤Jesu navn.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 1
◄ de moderne Christne : If. en ikke anvendt tekst i kladden (ms. 1.1) sigtes der til »de saakaldte gammeldags Χstne [Christne]«, dvs. grundtvigianerne ( 111,51), og til det, der karakteriserer deres 'moderne' kristendom, nemlig »Compositionen af Politik og Χstd. [Christendom]« (Pap. X 5 B 124, s. 320).
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 19
◄ Memento : lat., mindelse, advarsel; påmindelse.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 22
◄ Ordenligvis : sædvanligvis, for det meste.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 22
◄ Ligegyldighed for : det at være indifferent over for, uinteresseret i.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 24
◄ i Charakter : med hele sin person.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 35
◄ Luthers Ægteskab med Katharina v. Bora : Året efter, at 👤Luther definitivt havde forladt augustinerklostret i 1524, giftede han sig med nonnen 👤Katharina fra Bora, der sammen med otte andre nonner var flygtet fra klostret i 📌Nimbschen til 📌Wittenberg, hvor de med Luthers billigelse tog ophold. Sml. Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32), s. 39, note 75, hvor 👤Rudelbach skriver: »Maaskee vil man heller ikke foragte den Notits, at Luthers eget Ægteskab med Katharina af Bora var ligefrem et borgerligt Ægteskab (blot i Venners Overværelse), og at han senere sanctionerede det ved en solenn [højtidelig, festlig] Kirkegang, men at han i sine Breve bestandig taler om hiin Forbindelse som sin Copulation [vielse]«.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 36
◄ forskylder : gør sig skyldig i.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 43
◄ tiltrods for Paven : hentyder til, at der er påbud om cølibat for præster i Den rom.-katolske Kirke.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 60
◄ Kreti og Pleti : (nedsættende) udtryk for alle slags folk, hvem som helst; opr. betegnelse for kong 👤Davids livgarde, jf. ►2 Sam 15,18; 20,7; ►1 Kong 1,38.44.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 71
◄ kastende et verdenshistorisk Blik paa Kirkens Fortid : hentyder formentlig til, at 👤Rudelbach i sit skrift Om det borgerlige Ægteskab ( 111,32) foretager en undersøgelse af ægteskabsinstitutionen fra kristendommens begyndelse op gennem hele kirkens historie til nutiden. Se fx s. 4, hvor Rudelbach siger, at han vil »kaste et historisk, prøvende og forskende, Blik over det betegnede Forholds [ægteskabets] Udvikling«. Se i øvrigt s. 53, hvor Rudelbach taler om religionsfriheden som »et mageløst verdens- og kirkehistorisk Moment«. – et verdenshistorisk Blik: alluderer også til 👤N.F.S. Grundtvig, der i mange af sine skrifter påkalder sig sin verdenshistoriske og universalhistoriske anskuelse, hvilket SK ofte hentyder til.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 72
◄ Do. Do. : ditto ditto.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 73
◄ paa dens Fremtid : formentlig allusion til Om det borgerlige Ægteskab, s. 53, hvor 👤Rudelbach om indvendingerne mod indførelse af civilægteskabet skriver: »Vi ville [vil] – dog atter fra en historisk Standpunkt (thi hvilken anden skulde kunne lede os sikkert eller holde os et Blik aabent i Fremtiden?) – prøve, hvorvidt hele denne Institution maa agtes for uforberedt, eller virkelig er forberedt ogsaa hos os; hvilke rimeligviis Følgerne ville blive, hvis den tog Sæde i Folket; endelig hvad Vinding eller Tab Kirken og Staten har at haabe eller befrygte deraf.«
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 74
◄ skulle vi: skal.
I trykt udgave: Bind 14 side 115 linje 77
◄ Rigsdagen : siden Grundloven af 5. juni 1849 da. betegnelse for den repræsentative, lovgivende forsamling, bestående af to kamre, Folketinget og Landstinget. Betegnelsen ophørte med Landstingets afskaffelse i 1953.
I trykt udgave: Bind 14 side 116 linje 6
◄ et betydeligt Parti ... interesserer sig for det Samme : sigter formentlig til Bondevennerne el. Venstre, der støttede den fulde religionsfrihed og alle de deraf afledte kirkelige reformer, herunder borgerligt ægteskab og fri vielse ( 113,15).
I trykt udgave: Bind 14 side 116 linje 7
◄ Samvittighedsfrihed : Dommer 👤N.M. Spandets lovforslag om trosfrihed, der skulle indføre borgerligt ægteskab og afskaffe dåbstvang og edsaflæggelse, blev også omtalt som forslag om religions- og samvittighedsfrihed ( 113,15 og 113,19).
I trykt udgave: Bind 14 side 116 linje 19