Uddrag fra Hr. Phister som Captain Scipio

Captain Scipio (i Syngestykket »Ludovic«) : Den fr. opéra-comique Ludovic, som havde premiere i 📌Paris den 16. maj 1833, blev skrevet af 👤Jules-Henri Vernoy de Saint-Georges (1799-1875). Musikken blev komponeret af 👤Louis Joseph Ferdinand Hérold (1791-1833) og efter dennes død færdiggjort af 👤Jacques François Fromental Élie Halévy (1799-1862). Stykket blev oversat til da. i 1834 af 👤Thomas Overskou (1798-1873), udgivet som nr. 61 i Det kongelige Teaters Repertoire (bd. 3, 1834) og opført første gang på Det kongelige Teater den 24. maj 1834 ( 127,4). Stykket, der på da. bliver kaldt et »Syngestykke«, er i to akter. Den unge, velhavende gårdejerinde, 👤Francesca, har holdt sit hjerte tilbage for at skænke det til den kedelige 👤Gregorio, mens hun omvendt afskyer sin iltre avlskarl, den stædige bejler 👤Ludovic. Handlingen foregår i landsbyen 📌Albano ved 📌Rom, hvor pavens udsendte politi møder op for at inddrive den skat, som Francesca skylder. Kaptajnen for det lille korps af soldater er den drikfældige 👤Scipio (et basparti sunget af 👤Phister), omkring hvem intrigen udspiller sig. SKs karakteristik af Phister i rollen som Scipio bygger i mange træk på selve opførelsen, dvs. SKs fremhævelser er ikke nævnt i teksten. Den da. oversætter, teaterhistorikeren Thomas Overskou, skriver: »Toactsstykket 'Ludovic' af Saint-Georges optoges med stor Enthusiasme. Det var ikke fordi Musiken, der er begyndt af Hérold og, efter hans Død, fuldendt af den senere berømte Halevy, blev funden udmærket ved andet end smuk Livfuldhed; men Texten var et med sikkert Blik for scenisk Effect særdeles heldigt anlagt Overraskelsesstykke, der satte Publikum i stigende Spænding lige til Slutningen, og alle de Spillende udførte deres Roller saa uovertræffeligt, at Ensemblet gav en af de allerskjønneste Syngespilforestillinger, Theatret havde at fremvise. (...). For Capitain Scipio, Stykkets comiske Person, havde Phister opfundet en særdeles original grotesk Figur, som hans Lune gav megen Naturlighed og hans Smag holdt i god Harmonie med Stykkets Tone«, Den danske Skueplads, bd. 5, 1864, s. 199-201.

I trykt udgave: Bind 16 side 127 linje 2