Kierkegaard, Søren »Æsthetica. Ældre« : 1836-08-19

P95:172

#

Mærkeligt nok er det, at jeg efter saalænge at have beskjæftiget mig med Begrebet af det Romantiske, nu først seer, at det Romantiske bliver det 👤Hegel kalder det Dialectiske, det andet Standpunct hvor:


StoicismeFatalisme

PelagianismeAugustianisme.

Humor – Ironie

etc.


høre hjemme, Standpuncter, der hver for sig ikke egl. have nogen Bestaaen; men Livet er en stadig Pendulbevægelse derimellem.

Jeg indseer nu ogsaa, at naar 👤Heiberg har overført Hegelianismen paa Æsthetiken og meent at finde Treeheden: lyrisk – episk – lyrisk-episk (dramatisk) han vel har Ret; men at dette lader sig gjenemføre i en langt større Maalestok – antik – romantisk – absolut Skjønne, og saaledes at netop den Heibergske Treehed faaer sin Betydning, idet saavel det Antike, som det Romantiske og det abs. Skjønne har sit lyriske – sit episke – sit dramatiske.

Hvorvidt er det forøvrigt rigtigt at begynde med det lyriske; Digtekunstens Historie synes at tyde paa en Begyndelse med det episke.

d. 19 Aug 1836.