Kierkegaard, Søren Under udgivelsen af Øieblikket : 1855-09-24

A52ii 162 XI2A437 1r ►Ja vist var Biskop 👤Mynster stor!

24 Sept. 55                                #^[a]

De fleste Msker have slet ikke Tid til at have Religion, i samme Forstand som Barnet ikke har Tid til at samle sine Tanker, fordi nemlig Sandse-Indtrykkenes Mangfoldighed uafbrudt beskjeftiger det. I denne Forstand have de fleste Msk slet ikke Tid til at have Religion; at de har en Religion, at de i »Χsthed« ere »Christne« ►betyder dem blot at have en ►Passerseddel til at kunne komme ind i dette Livs ⓘ Virkelighed.Virkelighed.] , først skrevet Virkelighed; Det der beskjeftiger dem er Livets Mangfoldighed, Sandse-Indtrykkene, Travlhed, Nysgjerrighed o: s: v: o: s: v: o: s: v: Som Barnet ⓘ ikke ikke] , først skrevet staae kan staae roligt, men utaalmodigt staaer og hopper for at faae Lov snarest muligt at komme ned i ►Haugen, ud paa Legepladsen: saaledes ere disse Msker ►idel Utaalmodighed for at komme ind i dette Livs ►sandselige Hvirvel. ►Da ⓘ den »christelige« Stat nu den »christelige« Stat nu] , ændret fra nu Staten (viist!) har indrettet det saaledes, at Ingen kan komme med i Legen uden at have 1v Attest fra Præsten for at være en Christen: saa ere alle disse Msk. da naturligviis, ih naturligviis, Christne. ⓘ Præstens Præstens] , først skrevet Præstens Attest for at de ere Χstne betyder dem omtrent hvad en Billet til ►📌Tivoli eller ⓘ etet] tilføjet ►Dampskib, en ►Omnibus, betyder dem: at de da kommer med.

De Msker, der dog have nogen Tid ⓘ tilovers tilovers] , først skrevet at spende for ⓘ at haveat have] tilføjet Religion de ønske dog ⓘ alle alle] , < Alle, at have det med Religion ⓘ afgjort afgjort] , først skrevet best saa tidligt ⓘ og og] , først skrevet at saa hurtigt som muligt – for at ogsaa de kan komme til at faae travlt i at nyde dette Liv. Saa har de maaskee ogsaa engang imellem et Øieblik tilovers for at have Religion; men under den Betingelse, at det bliver en Art Nydelse, og at det engang 692for Alle er afgjort, at de har Religion, saa Evighedens Salighed er 2r dem vis.

Lever der nu en Geistlig, og har ⓘ han, æsthetisk,han, æsthetisk,] tilføjet store Gaver, saa meget desto bedre, som vil paatage sig ⓘ under under] , først skrevet at Navn af Χstd. at repræsentere deres Art Religion: ►jo, jeg takker, ⓘ der der] , ændret fra han bliver ►en Stadsen, en Sværmen, han bliver elsket, afholdt, tilbedt o: s: v: o: s: v: Thi dunkelt veed disse Msker som alle Msker meget godt ved sig selv, at ⓘ Religion Religion] , < Religionen ikke kan haves paa den Maade, hverken saaledes, at man slet ingen Tid har til at have Religion, eller saaledes at man engang imellem har et Øieblik tilovers for Religionen, at det slet ikke er ubeskedent af »Evigheden« at forlange ⓘ hele hele] , foran er slettet omtrent et Mskes Tid. Denne Fordring er alle Msker meest af Alt bange for; thi de elske ⓘ AlleAlle] , < alle Tiden, som er deres Element, frygte Evigheden. Og derfor al denne Stadsen med en saadan Lærer.

2vEn saadan Lærer var Biskop 👤Mynster. Han ►var Bank for en heel ►Slægt. ⓘ Hvor er Livet Hvor er Livet] , ændret fra Hvad er der ikke blevet nydt af disse mange Msker, ⓘ der der] , ændret fra som alle, naar de engang i Evigheden med Rædsel maae høre, at dette er ikke Χstd, ville, om jeg saa tør sige, forevise ►en Seddel med Paategning: 👤Mynster. Thi 👤Mynster var Bank. I den dybeste, eensomste Taushed, hvorved jeg kun underholder mig med mig selv og med min ►Politie-Viden, pleiede jeg derfor ogsaa at kalde 👤Mynster: Rigsbanken. Jeg sigtede herved til et Bestemt, som 📌Kjøbenhavns Politie vil forstaae; thi det veed ⓘ naturligviisnaturligviis] tilføjet meget godt, at ►der for en Deel Aar siden i 📌Nørre Sjelland levede (om han lever endnu, veed jeg ikke; det veed vel Politiet) ⓘ enen] SKS, som en Person, som var Politiet tilstrækkeligt bekjendt under Navnet: ⓘ RigsbankenRigsbanken] , først skrevet Rigsd. Hans Forretning var at gjøre falske Sedler; og han gjorde dem godt.

3rDette var Sammenlignings-Punktet, at de begge gjorde falske Sedler. Forresten er der naturligviis ingen Sammenligning, især ikke med Hensyn til Forretningens Størrelse. I det Hele taget existerer ⓘ der der] , < deri^b ⓘ aldeles ingen aldeles ingen] , først skrevet aldeles,, ingen ⓘ Analogie til Analogie til] , først skrevet Analogie, de Forbrydelser, som praktiseres paa det religieuse Gebeet. Selv den meest ►forsøgte og 693meest uforfærdede ►Politie-Agent, der nogensteds har levet, vil gyse ved at tage fat her, hvor ⓘ det det] , < det ikke; ændret fra det gjælder om ved falske Sedler ⓘ paa Evighedenpaa Evigheden] tilføjet at narre en heel Samtid et heelt Liv igjennem, ⓘ ogog] tilføjet at narre dem for Evigheden.

Ei heller findes der i den øvrige Forbryder-Verden nogensomhelst Analogie, Noget der endog blot kunde ligne en Analogie til hvorledes disse Forbrydelser betale sig, eller betales: med ⓘ Guld, Guld,] , < Guld og ⓘ Gods, Gods,] , < Gods og ⓘ alt alt] , < Alt Jordisk, og med – Tilbedelse.

Maaskee ⓘ maa maa] , ændret fra er Biskop 👤Mynster dog siges ikke engang at være lønnet ►noksom, hans Samtid siges ikke at have været taknemlig 3v nok. ►Der blev saaledes i Slutningen af hans Liv indsamlet til et Legat, som skulde bære hans Navn. ►👤Mynster, altid klog, fandt en Leilighed til, offentlig at takke for den betydelige Sum, det var nok ►c. 7000rd I Sandhed, hængte det rigtigt sammen med 👤Mynsters Χstds Forkyndelse, mig synes, at blot een af vore Millionairer burde have, og med Glæde, givet ⓘ 30,000rd. 30,000rdrigsdaler.] , < 30,000rd; Thi ►det nye T. er af den Mening, at det er saa uendelig vanskeligt for Millionairer at komme ind i Himerige, at det saa omtrent er umuligt; men Biskop 👤M. gjorde dem ingen Vanskeligheder; og det var, naar man er Millionair, ⓘ dogdog] tilføjet vel værd at give 30,000rd for. Noget Andet er det naturligviis, naar det Hele med 👤Mynsters Χstds-Forkyndelse var ►Øienforblindelse, hans Sedler paa Evigheden falske Anvisninger; thi saa er egl. ►4 ß for meget til Legatet, og 3 ß for meget til ►Monumentet, hvis det er i Egenskab af Χstds Lærer at han saa4rledes takkes; thi som ►Orator, Rhetor, ⓘ eller eller] , foran er slettet Sprogkunstner, (for at erindre om ►Berlingske Tidendes ⓘ naive men sandenaive men sande] tilføjet Bekjendtgjørelse af hans ⓘ Dødsfald, Dødsfald,] , ændret fra Død ⓘ hvilken hvilken] , < (hvilken saa ganske bragte En til at glemme at det var en ⓘ Lærer Lærer] , foran er slettet christds Talen var om, en christelig Biskop, en Sjelesørger, som efter at have gjennem mere end en Msk-Alder praktiseret under evigt Ansvar, nu var indgaaet til ►Evighedens Regnskab) ⓘ som Sprogkunstner udmærket ved som Sprogkunstner udmærket ved] , < som Sprogkunstner udmærket ved,; ændret fra i Egenskab af at have naaet ►»en hidtil uopnaaet Sprogform« ⓘ som som] , ændret fra og ved »sin plastiske Skikkelse« Skuespiller udmærket ved ►»sin plastiske Skikkelse« kan ⓘ det det] , først skrevet der jo Intet her jo have et fortjent være aldeles passende.