A52ii 164 XI2A436 1r ►Kun et Villies-Msk. kan blive Χsten.
d. 23 Sept 55.
Kun et V.-Msk. kan blive Χsten. Thi kun et Villies-Msk. har en Villie, der kan ►brydes. Men et Villies-Msk., hvis Villie er brudt af det Ubetingede eller af Gud er: en Χsten. Jo stærkere naturlig Villie, jo dybere kan Brudet blive, og jo bedre Χsten. ►Det er Dette man har betegnet med det betegnende Udtryk: den nye Lydighed; en Χsten er et Villies-Msk, der har faaet en ny Villie. En Χsten er et Villies-Msk., der ikke mere vil sin Villie, men med sin knuste Villies Lidenskab – grundforandret – vil en Andens Villie.
690Et Forstands-Msk. kan aldrig blive Χsten, han kan i det Høieste gjennem ►Indbildningskraften komme til at ►nysle 1v med de christelige ⓘ Problemer. Og denne Formation af, ►om man saa vil, Χstne, er det, der afstedkommer al mulig Forvirring i Χstd.. De blive Lærde, Videnskabelige, forvandle Alt til Vidtløftighed, i hvilken de drukne hvad der egl. er Pointen i Χstd. Dog det forstaaer sig, Styrelsen kan i sin Forbarmelse gjøre meget for et Forstands-Msk for at forvandle ham til et Villies-Msk, saa han kan blive Χsten. Thi Muligheden af at blive et Villie-Msk. ligger i ethvert Msk. Det letsindigste, det feigeste, det ⓘ meest ►phlegmatiske Msk., ⓘ en ►Raisoneur uden Begyndelse og Ende: bring ⓘ dem i Livsfare, og de blive dog maaskee Villies-Msk.. ►Vistnok kan Nødvendighed ikke frembringe Frihed; men den kan lægge det Friheden i Msket saa nær som muligt at blive: Villie.
Χstd., eller det at blive 2r Christen forholder sig altsaa aldeles ikke til Forandring af det Intellectuelle – men af Villien. Men denne Forandring er den ►piinligste af alle Operationer, at sammenligne med, ►hvad man jo ogsaa ethisk har betvivlet Mskets Ret til: ⓘ en Vivisection. Og fordi dette er ⓘ saa rædsomt, derfor er i Χsthed ►længst det at blive Χstena forandret [til] en Omdannelse af det Intellectuelle. ►Middelalderens Askese saae naturligviis (sammenlignet med al dette videnskabelige Vrøvl al ⓘ dette bevisende Præk) rigtigere, at der er Tale om en Villies Forandring, og greb Sagen an i Forhold dertil. Feilen ved Middelalderens Askese var at man slog en Streeg over den specifike christelige Lidelse: at lide af Msker. Asketen tillod Mskene at beundre sig som: den Overordentlige. Saaledes kom Msk-Tallet dog med; Msk-Tallet blev nemlig ►ordentlige Χsten. Havde Asketen 2v sagt hvad Sandhed er: der gives ingen overordl. Χstne; det jeg udtrykker er blot en Tilnærmelse til det af ⓘ Alle Fordrede, en Tilnærmelse til det ganske simpelt at være Χsten: saa var han blevet forfulgt. Man kan undgaae Lidelsen af Msk. paa to Maader: ved at slaae af paa den christelige Fordring og selv benytte sig deraf; eller ved selv strengere at holde sig til den christelige Fordring, men, egoistisk, kal691de det det Overordentlige, saa kommer Msk-Tallet dog med, og man undgaaer Forfølgelse, forvandler i begge Tilfælde Msk-Tallet til lige det Modsatte af hvad, det i Forhold til sand Χstd. maa blive, Noget man har Profit af ganske simpelt Penge-Profit o: D:, eller Noget man har Profit af som et beundrende ►Chorus.
✂ a (forsaavidt det ikke er blevet gjort til aldeles Ingenting, Noget man er ganske udenvidere)