Kierkegaard, Søren Under udgivelsen af Øieblikket : 1855-08-23

P551:580


At hvad jeg seer, er seet langt, langt tilbage i Tiden; men at De, der have seet det, have fortvivlet over at tage fat derpaa, ladet Sandsebedraget staae, hvorved saa deres velmeente og betydelige Virken ikke kom til at gavne, men blev nærende for Sygdommen.

[a] At Ulykken stikker i den usande Udbredthed, Χstd har faaet, i »Christenhed«. Den Biskop i et af de første Aarhundreder som sagde: man kan ikke engang blive Martyr thi Fjenderne hedde Χstne. Altsaa han saae rigtigt, men han vovede ikke at tage Opgaven, blev ikke Martyr for Χstne, lod Sandsebedraget staae.

──────────

23 Aug 55.


Allerede i et af de første Aarhundreder er der en Kirkefader, som mismodig siger: »ikke engang et Martyrium er muligt – thi Fjenderne hedde Χstne«.

See her har vi det: Fjenderne hedde Χstne.

Men hvorfor saa ikke et Martyrium? Hvor Fjenderne ere der bør vel ogsaa Martyren falde.

Dog dette kunde hiin Kirkefader ikke beslutte sig til, dertil manglede han Mod.

Hvorledes han manglede Mod? Ganske vist, og det uagtet han visselig havde Mod nok til at blive Martyr lige over for Hedninger.

Men med »Mod« har det eget Sammenhæng. Til sandt moralsk Mod hører ogsaa en Side af det Intellectuelle: at være Den, der først seer, hvor en Fare er, og saa har Mod til at udsætte sig for den Fare, og for at alle Samtidige ikke kan forstaae ham.

Et Martyrium lige over for Hedninger, det var jo i de første Aarhundreder noget saa Fortærsket, saa Bekjendt, saa Hævdet, at der ikke behøvedes i strengeste Forstand Mod for at have det Mod.

Men derimod hørte der i strengeste Forstand Mod til første Gang at tale Ordet ud, at vende hele Forholdet om, at see, at »Χsthed«, disse Tusinder og Tusinder var Χstds Ruin, og saa at søge Martyriet der, at falde som Martyr – for Χstne. Dertil fordredes virkelig baade en stærk Hjerne (thi Gavtyvestregerne med »Χsthed« havde allerede den Gang gjort Forholdet vanvittig: som Χsten at blive Martyr for Χstne) og Mod i Brystet, og fremfor Alt, Tro.

Hiin Kirke-Fader lod det blive ved Yttringen, foretrak saa at være virksom for yderligere at udbrede det Galimathias, som Χstd. allerede den Gang var – og kom derved blot til at nære Sygdommen. Sygdommen ligger og laae allerede den Gang i den usande Udbredthed: det eneste Frelsende er just: Martyrer i omvendt Stiil.