Kierkegaard, Søren Under udgivelsen af Øieblikket : 1855-08-13

P551:579


At, christeligt, er just det Middelmaadige, Middelmaadighed, det til en vis Grad, det blot Msklige, det hvad vi Msker kalde det Hjertelige – just det er, christeligt, det Forargelige, er, christeligt, 👤Satans Indskydelse.

──────────

d. 13 Aug. 55.


Dette er af yderste Vigtighed at fastholde, kan Du ikke fastholde dette, saa faaer Du aldrig Synspunktet for hvad Χstd. er, og aldrig Øie for, hvilken Gavtyvestreg hele Χstheden er.

Men at det, christeligt, er saa, som der staaer i Overskriften, det lærer Du af Χstus selv i hans Forhold til 👤Peder, hvilket jeg ikke noksom kan indøve og indskærpe for, christeligt, at faae Ram just paa den farligste Art Ikke-Χstd. den hjertelige Middelmaadighed, det hjertelige Vrøvl o: s: v: Thi som næsten ethvert Barn har en medfødt Gave til, hvad der er den alvorlige Fader meget imod, at sledske for ham, at gaae saadan og ville og ville og være et rart Barn, og det bliver ikke til Noget med at gjøre Faderens Villie: saaledes har ogsaa den christelige Rettroenhed især excelleret i at sledske for Gud, at skaane sig selv, og saa at kalde det Hjertelighed mod Andre o: s: v:.

Altsaa til Χstus og 👤Peder. (Mtth. 16, 23). Χstus taler om at ham bør nu at gaae til 📌Jerusalem og lide og ihjelslaaes. Tænk nu først Apostelen 👤Peder; han er Apostel, rager dog vel en Alen over hvad vi kalder det Middelmaadigea. 👤Peder tager saa Anledning heraf, af [at] Χstus jo synes forsætligen at ville udsætte sig for at døe, hvad ifølge almdl. msklige Begreber er endog utilladeligt, han tager Anledning heraf, ogsaa i personlig Kjerlighed til Mesteren, hvem han saa nødigt vil skilles fra, han tager Anledning til at straffe ham. Og Χstus han siger – hør det I Middelmaadighedens Batailloner som sammenlignet med 👤Peder ere Myrer, og som dog af Præster lader Eder indbilde, at I ere Χstne, at man ved den Art Χstd. kommer til Himlenviig bag mig 👤Satan! Du er mig en Forargelse; thi Du sandser ikke hvad Guds er men hvad Mskens er.

Saa høit ligger ifølge Χsti Dom Χstd. og det at være Χsten, at det at ville fraraade sin Lærer og Ven frivilligt at udsætte sig for Døden er: det Forargelige, 👤Satans Indskydelse.

Mere behøves vistnok ikke for at see, at den Art Jævning som er Χsthed er hverken mere eller mindre end det Forargelige, 👤Satans Værk, alle disse Middelmaadighedens Χstds Lærere det er: det Forargelige, 👤Satans Redskaber.

Nei, det Guddommelige er ikke til at spøge med, det er det rædsomste Enten-Eller, og det at ville (nedrige Løgn!) hjerteligst hjælpe sig selv og Andre ind i eller bevare sig selv og Andre i Middelmaadighed er: det Forargelige, 👤Satans Indskydelse.

Flye derfor dette Forargelige, flye disse tusinde af næringsdrivende Χstds Lærere, flye dem det er 👤Satans Redskaber, i den allerfarligste Form i Form af Hjertelighed.

Nei, Kjendet paa sandt at forholde sig til Χstd, har Χstus ikke fortiet, det er: at hade sig selv. Kun Had til sig selv er den Lidenskab, som kan bære det Guddommelige, rigtignok derved, at Du paa den rædsomste Maade knuses.

Der gives derfor kun eet sandt Forhold til Χstd: at hade sig selv elskende Gud. Gyser Du tilbage for denne af alle rædsomme Qvaler rædsomste, denne livsvarige Sjels-Radbrækkelse: nu vel, saa vær sand til at tilstaae, at Du ikke sandt forholder Dig til Χstd.

Dette har Χsthed ikke gjort, medens det dog er let nok at vise, at der i Χsthedens 1800 Aar ikke forekommer een eneste Forkyndelse af Χstd, uden at den omvendt er mærket: i Kjerlighed til sig selv at elske Gud, hvorfor hele Χstheden er det Forargelige 👤Satans Værk, opfundet ved at man kun har sandset hvad Mskens er.