Kierkegaard, Søren Under udgivelsen af Øieblikket : 1855-05-12

P551:556


Den christelige Stat »Danmark«

og

jeg i den.

──────────

12 Mai 55.


I den christelige Stat er jo Alle Χstne; og 📌D. er jo en christelig Stat.

Det er det Første. Det Andet er: hvad er Χstda? Nu, man kan sige det paa mange Maader men ogsaa saaledes: Χstd. er Evigheds Hensynets Overvægt over alt Timeligt, Χstd. griber et Msk. saaledes, at han over det Evige glemmer alt Jordisk, betragtende alt Jordisk som »Tab«, udsættende sig endog for, at lide al mulig Forfølgelse for det Eviges Skyld.

a det n: Ts Χstd

Lad os nu see lidt nærmere paa Livet her i D., i den christelig[e] Stat, hvor vi alle ere Χstne; og lad mig til Oplysning benytte mit Liv, hvad der er vederfaret mig i denne christelig[e] Stat.

Altsaa i en Stat, hvor alle ere Χstne, lever et Msk., om hvem Ingen kunde falde paa at ville negte, at han er i Besiddelse af betydelige Evner og Gaver, ualmdl. flittig, sjelden uegennyttig. Og dog maa dette Msk. opleve, at hans Liv for den langt langt overveiende Deel af Befolkningen stiller sig som en Art Galskab og hvorfor? fordi Enhver jo veed, at jeg ved min anstrengede Arbeiden Aar efter Aar ikke tjener Penge, men sætter Penge til, og ved min anstrengede Arbeiden Aar efter Aar Intet opnaaer, men naaer at blive til Ingenting, naaer allehaande Spektakel og Bryderier.

Ergo er et saadant Liv en Slags Galskab.

Og det er i et Samfund, hvor Alle ere Χstne; hvor der er 1000 eedsvorne Præster, af hvem – ja det er rigtignok kun en Treqvarteers Tid om Søndagen, at Menigheden [af] disse Mænd lærer at Χstd. er Forsagelse af det Jordiske o: s: v:; thi Resten af Søndagen og hele Ugen forresten lære de af disse Mænd, især ved Exemplet (og Exemplet virker som bekjendt ganske anderledes end Munden) at Χstd. og Livets Alvor er [at] stræbe for det Jordiske, at et saadant Liv som mit er en Art Galskab.

Og dette er en christelig Stat – vi ere Alle Χstne.

Nu videre, hvad jeg har oplevet i denne christelig[e] Stat. Naar jeg saa efter i en lang Række af Aar med maaskee exempelløs Taalmodighed at have udholdt (ogsaa af Pietæt for en afdød Fader) at bukke og bukke for den, christeligt, Fløiels Usandhed, som hele Biskop 👤Mynsters Tilværelse var – naar jeg, saa, dab voverc at fremstille Biskop 👤Mynster som S: V. en af den hellige Kjæde – naar jeg saa endeligen gjør Indsigelse derimod: saa ansees det for Χstd. at erklære denne min Handling for en Art Skurkestreeg.

Og dette er i en christelig Stat, hvor Alle ere Χstne.

Mig kan dette ikke forstyrre, jeg skriver det ikke for min Skyld, men fordi jeg mener det kan tjene til Oplysning for Andre; thi, som sagt, mig kan det ikke forstyrre. Mig kommer det n: T: ypperligt til Hjælp; thi det forklarer mig, at den Verden hvori jeg lever er Løgnens, Gavtyvestregernes. Det slaaer jo prægtigt til.