VIII2B85.16 [a] § 3.
✂ [a] VIII2B85.17»Virkelighed« er den existentielle ►Reduplikation af det Sagte. I Virkelighed at ►lære, at Sandheden udlees o: s: v: er, ►selv udleet og spottet at ⓘ foredrage det. I Virkelighed at lære Armod er, selv fattig at lære det (►profiteri – i den Forstand at profitere en Videnskab, en Kunst, ikke det at have Profit deraf). Forsaavidt ender al Underviisning i en Art Taushed; thi naar jeg existentielt udtrykker det, saa behøves min Tale ikke ►hørligen. Men her seer man Sandhedens Forhold til Virkeligheden. Lad En docerende have 1000 Tilhængere, naar han vil gjøre det Samme til Virkelighed, faaer han maaskee ikke een; de ansee det for »Overdrivelse.« I Forhold til »Virkelighed« har næsten alle Msker en Art ►Vandsky. ►De ville, at Læreren skal forholde sig til dem som en Svømmelærer, der i en tryg og ►»stille Time« udvikler for dem i et Værelse Svømmebevægelserne; men naar han siger: lad os saa springe ud, saa sige de ⓘ ►Tak.
[b] Om ⓘ »Virkelighedens« Situation som væsentlig som egl. ►conditio sine qua non for ethisk Meddelelse.
✂ [b] VIII2B85.18 ⓘ I det »at naae Virkelighed« ligger ogsaa, hvad baade Oldtiden og den oprindelige Χstd tænkte paa og exsequerede, at være til for Mængden, at leve og ►lære paa Gaden. ►👤Luther siger ganske rigtigt at egl. burde der ikke prædikes i Kirker men paa Gaden. Det hele moderne Begreb af en Præst som prædiker i en Kirke er lutter ►Sandsebedrag, egl. Digter-Forhold, det Existentielle repræsenteres ►i det Høieste ved en Forsikkring, ►»at dersom det fordredes – saa ...« Først naar det ⓘ Ethiske og atter det Christelige saaledes gjøres til Virkelighed (og enhver anden Meddelelse er uethisk, altsaa uethisk Meddelelse af det Ethiske) saa fremkommer ogsaa ►hvad jeg bestandigt taler om: Dobbelt-Faren.
At det Ethiske ikke kan doceres, thi at docere det er at meddele det uethisk.