A46 396b VIA156 1r ►Til: Noget om ►gudelig Veltalenhed
En besynderlig Climax.
... Jeg har hørt en Præst, der prædikede over et Mirakel, og for ret 334at skaffe Efterretningen derom Troværdighed, først udviklede, at Disciplene havde seet det med Troens Øine, men nu selv mistvivlende om dette Arguments ►Tilforladelighed samlede hele sin Mimik og Veltalenhed og transpirerende Anstrængelse paa det sidste Moment: at de havde endog seet det med disse deres ►sandselige Øine. ►Hans Velærværdighed syntes at være af den Mening, at Sandse-Vished er høiere end Troens (dette er allerede forvirrende nok) selv i Forhold til et Mirakel, der er dialektisk lige stik mod Sandserne – godt var det, han sagde Amen, det var det Bedste han sagde, thi han syntes virkelig at være lige saa vel underrettet om Christendommen som 1v ►👤Peer Degn, der engang havde kunnet hele Fadervor paa Græsk, men nu blot kunde huske, at det sidste Ord var Amen. Det ender vel med, at dette bliver ⓘ Definitionen paa en Prædiken: det er en Tale som holdes af en Præst og som ender med det Ord: amen.