►unsre Zuthat. (cfr. etsteds i Phænomenologien). hinter den Rücken
►Enhver Qualitæt fremkommer altsaa ved et Spring
Er nu disse Spring aldeles eensartede.
►Det Spring, hvorved Vand bliver til Iisⓘ Det Spring, hvorved jeg forstaaer en Forfatter. og ►det Spring, der er Overgangen fra Godt til Ondt.
ⓘ mere pludselig ►👤Lessings 👤Faust, den Onde Aand, der er saa hurtig som Overgangen fra godt til Ondt.
en qualitativ Forskjel mell. Springene.
Paradoxet
Χstd.s Indtræden i Verden.
►Dialektiske og pathetiske Overgange.
Hvad følger heraf ⓘ for Logikken.
––––
VC41v►👤Hegel i Logiken ved Overgangen fra Læren om Maalet.
►👤Adler siger: naar den quantitative Bestemmen bliver ligegyldig, saa in[d]træder en ny Qualitæt. – naar?
►👤Heibergs Perseuscfr. en Blyantsbemærkning i Margenen til de første §§ af Logiken.
VC5►cfr👤Rosenkrantz sidste Skrift om 👤Schelling
p. 58. 59. 86. 155. 212. ►Alt noteret i mit Exemplar.
Læren om Bevægelsen. (Overgangen). (ikke paa Stedet, og ikke udenfor Stedet)
her er Springet – derfor er jo ►den msklige Gang en Falden.
►Læren om det at lære. (👤Sextus Empiricus cfr: 👤Tennemann 5te B. p. 297.).
Overgangen fra Sandsynlighed til Sandhed.
►De forskjellige Arter af Forandring og Overgang (ϰινησις, μεταβολη)
cfr.👤Aristoteles. 👤Tennemann 3d B. p. 126.
VC72r►Tanken om Gud fremkomer ved et Spring.
►Det Resulterende (resultare at springe tilbage) i Beviserne for Guds Tilværelse skeer ved et Spring.
277Den Maade 👤Hegel afbryder ►den slette Uendelighed er et Spring.
Forsoningens Spring.
Overgangen fra ►Eudaimonisme til Pligtbegreb et Spring, ell. skulde man ved Hjælp af den mere og mere udviklede Forstand paa hvad der er det Klogeste tilsidst ligefrem gaae over til Dyden. Nei der er en Afgjørelsens Smerte, som det Sandselige (det Eudaimonistiske) det Endelige (det Eudaimonistiske) ikke kan udholde. Blot ved den Betragtning, at det er det Klogeste at gjøre sin Pligt, ledes Msk. ikke til at gjøre den, i Afgjørelsens Øieblik slipper Forstanden, og han vender enten tilbage til Eudaimonisme ell. han vælger det Gode ved et Spring.
►👤Lessing bruger det Ord Spring.
►👤Jacobi om 👤Lessing. (ⓘ den bekjendte Samtale)
►👤Jacobi noget Lignende i Anledning af 👤Claudius Wandsb. B. cfr S. W. 3d B. p. 331.
VC8I Grunden anerkjender Alle Springet, og bruge det i psychologiske og ethiske Fremstillinger, men lyve det bort i Logiken. Saaledes seer jeg, at ►👤Rötscher (Cyclus dramatischer Charaktere 📌Berlin 44) p. 105 bruger den Categorie: qualitativer Sprung. – Desuagtet er han en ⓘ Hegelianer.