Kierkegaard, Søren Om overgang, kategori, interesse m.m.

P277:277:1


P277:278


Forelæsninger over de græske Sophister

efter

Kilderne.


Indledning

Om Betydningen af Kilde-Studium – om den græske Philosophie i Særdeleshed. –


dette Foredrag skal ikke være uden Betydning for de Problemer, der beskjæftige vor Tid. Den Kategorie, til hvilken jeg saaledes agter at henføre Alt, ligesom det er den Kategorie, der slumrer i den græske Sophistik, naar man vil betragte den verdenshistorisk er: Bevægelsen (ϰινησις.), hvilket maaskee er et af de vanskeligste Problemer i hele Philosophien. Den har i den nyere Philosophie faaet et andet Udtryk nemlig: Overgangen og Mediationen.

P277:279


Ethvert Kilde-Skrift vil jeg tillige gjennemgaae philologisk. Dertil regner jeg: 👤Platos 👤Theætet, 👤Euthydem, Sophisten, 👤Gorgias, 👤Protagoras. – 👤Aristoteles Skrift om 👤Gorgias og πεϱι των σοφιστιϰων ελεγχων. Hvad man forøvrigt veed om dem af 👤Sextus Empiricus, af 👤Athenæus o:s:v: bliver blot at benytte og maa ikke ligefrem foredrages.

P277:280


Den interesserede Erkienden

og dens Former.


══════════


                    Hvilken Erkjenden er interesseløs.

                    den har sin Interesse i et Tredie (fE Skjønhed, Sandhed                     o:s:v:), hvilket ikke er mig selv.

                    har derfor ingen Continuitet.


            Den interesserede Erkienden kom ind med Χstd.

            Spørgsmaal om Auctoritet.


                                            om historisk Continuitet.


                                            om Tvivl


                                            om Troe.


            Er Viden høiere end Tro? Ingenlunde.

P277:281


Om Begreberne Esse og Inter-esse.


Et methodologisk Forsøg.


de forskjellige Videnskaber skulde ordnes efter den forskjellige Maade paa hvilken de accentuere Væren; og hvorledes Forholdet til Væren giver reciprok Fordeel.



Existentiel-Videnskab.