Kierkegaard, Søren Kirkehistorie, bibelsk eksegese, excerpter fra Schleiermachers dogmatik og fra Baaders spekulative dogmatik m.m. : 1839

P2:29


Acta.


                    Cap 1.


Psl. 69, 26.         om 👤Davides ell. Forfatteren, som beklager sig over sine Fjender og ønsker dem gudd. Straf; de ældre meente, om Xst., og det maa vel forstaaes saaledes typisk,: Joh: 11, 7. (Mth: 27, 34.),

επαυλις = טִיר Pallads. – αυτου i Texten Pluralis

Ps: 109, 8.         ligesaa.

                    פְקֻדָה


                    Cap. 2.


Joel 3.απο του πν. i Texten min Aand, altsaa ikke partieltεσχαταις ημאֲחַרֵי־כֵן.

    v. 18 μου er tilsat i LXX.

    v. 20 επιφανη נוֹרָא.

    v. 21. Rom X, 13.


Psl. 16, 8. af de Ældre om en virkelig Opstandelse fra Døde, af de Nyere han haaber ikke at døe.

    v. 26 γλωσσα כְבוֹדִי

    οσιον = חַסִידֵיךָ dine Fromme, LXX har læst: Singularis uden det andet י.

        Act: 13, 35

Psl. 110, 1.    Mth: 22, 44. Heb. 1, 12.


                    Cap. 3.


Deut: 18, 15.18de Nyere forstaae om hele Prophetstanden.


                    Cap. 4.

Psl: 2, 1.2    Nogle om 👤David nogle om👤Salomon.


                    Cap. 7.


Gen: 12, 1.

Amos 5, 25.     σϰηνην του Μολοχ סִכוּת‎ מַלְכְכֶם Eders Konges Telt, det har LXX taget som et nomen proprium. v. 43. de to Leed ere ombyttede; thi i Texten kommer først

כִיוּן‎ צַלְמֵיכֶם, og derpaa αστϱον του ϑεου.

כיוּן har LXX taget som proprium og oversat ved Ρεμφαν et coptisk Navn paa 👤Saturn.

πϱοςϰυνειν αυτοις staaer ikke i Texten. –

de sidste Ord ere af et ganske andet Sted; thi i Texten staaer: jeg vil bortføre Eder paa hiin Side Damaskus.

Es. 66, 1.2.

                    Cap. 8.


Es. 53, 7.8. hører til den Afdeling af Es., der begynder med 40 cap. og gaaer til 66, hvilket af de Nyere ansees for ikke at være af 👤Es., men af en Prophet i Exilet. (afvigende Sprog b) forudsætter Hierusalem som ødelagt, Folket bortført c) nævner bestemt 👤Cyrus.), der handles om en יי עֶבֶד, som alle de Ældre ansaae for Xst, indvendes herimod, at Xst. ellers aldrig kaldes saa, undertiden er det i selve Stykket 👤Cyrus, og igjennem hele Stykket viser sig at være 📌Israel Folket 44, 1., de Nyere forklare det derfor om det israelitiske Folk, hvis Lidelser i Exilet skulde være for Hedningernes Skyld (umueligt) ell. om de Fromme af Folket, der maa lide for de Andres Skyld; Andre om Propheterne i Almdl., andre om Forfatteren Pseudo-Esaias.

v. 33 i Texten: men han er taget fra Angst og fra Dom. – han er adskilt fra de Levendes Land.