C1 459.8 1r IC35 ►Secundum Rückert.
►ⓘ ►1, 8 εν παση σοφια ϰαι φϱονησει. Nogle have forbundet disse Ord med de følgende γνωϱισας; men det er der ingen videre Grund til. I Almdl. forstaaes det saaledes, at σοφια og φϱονηςις forklares om de Goder Gud har tildeelt Msk, ⓘ hvorved han altsaa har viist sin Naade (χαϱις). Men denne Forklaring synes ikke at harmonere med det hele Nexus. Her hvor han taler om Guds Naade med H. t. Msk Frelse ved Chr., synes det underligt, at ⓘ gaae saa snart over til saadanne Guds Gaver som disse. Rigtigere derfor forstaaes disse Ord om Gud, som ved den fri Naades-Foranstaltning, ifølge hvilken han ogsaa kaldte Hedninger til Χdommen, netop havde vist sin σοφια og φϱωνηςις cfr ►Rom XI, 33. – (cfr ►1 Cor. 1, 24., hvor 👤Paulus siger, at Chr: Korsfæstelse var for de kaldede ϑεου σοφια, saa mener han dermed, at denne gudd. Foranstaltning netop var et Beviis for Guds Viisdom).
►►v. 12 πϱοηλπιϰοτας. ►ελπιζειν εν τινι er at sætte sin Tillid til Nogen ell. Noget. πϱοελ.ενΧ. er altsaa at sætte sin Tillid til Chr. forud (enten foriveien ell. foran Andre). Betænker man nu, ⓘ 1) at Composita med πϱο hos 👤P. aldrig refereres til Personer; men til Gjenstande (cfr. III, 3.) og at 2) ἡμας slet ikke har noget Eftertryk; saa maa man her ansee de Christne overhovedet for Subj.; og da tillige den rigtige ειναι εις επαινον etc ikke strax in[d]træder, saa kunne vi ikke give disse Ord nogen anden Betydning end: at vi ⓘ tilforn, altsaa førend det kommer dertil, altsaa forud have sat vor Tillid til Gud. Apostelen staaer nemlig i Aanden ⓘ allerede paa Fulden54delsens Standpunct. – Andre have forklaret det med H. t præscientia Dei. Andre have forklaret dette: »Vi« om Jødechristne, der allerede som Jøder haabede paa Chr. ⓘ Det havde de vel; men hverken finder ⓘ denne specielle ⓘ Hentydning Sted; ikke heller er ελπιζειν εν τινι eenstydigt med exspectare aliquem.
►►v. 14. εις απολυτϱωςιν της πεϱιποιησεως. ►πεϱιποιεν bemærker at gjøre, at Noget bliver tilovers; Med. at gjøre at Noget bliver tilovers for sig; deraf at erhverve, dernæst at gjøre [at] noget ikke omkommer, deraf at opholde. I d. N. T. kun Med. at erhverve sig Noget. Deraf πεϱιποιηςις, som ikke forekommer i den gode Græcitæt. Erhvervelse; men ogsaa Eiendom. hebr. סְגֻלָה, hvorved 📌Israels Folk som Guds specielle Eiendom blev betegnet, istedetfor ⓘ hvilket ellers πεϱιουςιος. Antager man nu 1v denne Genitiv for en genitiv obj., saa maa man tillige antage, at her er sat Abstract istedetfor Concret. Og saaledes kom vi da til at tænke paa Jøderne. Men nu pleier 👤P. at overføre de Udtryk, som almdl. brugtes om Jøderne paa de Christne.
►►v. 15 ϰαϑ' υμας forklares i Almdl. som om det stod istedetfor ὑμων. 👤Winer bemærker, at det egl. betegner: fides, quæ ad vos pertinet. 👤Rückert mener at den locale Betydning maa bibeholdes altsaa: den Tro, som finder Sted blandt Eder. –
►►v. 17. πατηϱ της δοξης. ►Nogle af Kfædrene have, for at dette Sted ikke skulde afgive noget Vidnesbyrd mod Homousien, forklaret δοξα om Chr: gudd: Natur. Men det er søgt. Rigtigere forklares det med ►ενδοξος.
►►v. 17. σοφια maa her forstaaes mere om Erkjendelsens Omfang og Dybde, end om den practiske Dygtighed.
►►v. 18. πεφωτισμενους τους οφϑαλμους er at henføre til δωη. ►Nogle have villet, for at lette Forklaringen, underforstaae ειναι; ell. finde en Hebraismus deri.
►►v. 18. ο πλουτος της δοξης της ϰληϱ.
►εν τοις αγιοις. Nogle (👤Koppe) forbinde disse Ord med τις εςτιν: hvor stor er hos de Hellige Haabet og Herligheden af den gudd: Arv; men saaledes bliver det slæbende. Andre forbinde disse Ord med ϰληϱον. Da mangler vel Artiklen; men det er noget vi hyppigere finde hos P; men da forandrer ϰληϱονομια sin Betydning, istedetfor ⓘ den Salighed vi skulle arve, betegner det nemlig nu den Stilling, vi træde i til Andre ⓘ ved vor Arv: hvor stor Herlighed ligger deri, at I iblandt og med de Hellige ere Guds Arvinger. ►εν τοις αγιοις have Nogle taget som Neutrum om Himlen; men denne Sprogbrug lader sig ikke godtgjøre.
2d ►Caput.
►►v. 3. τεϰνα φυσει οϱγης. ►φυσει have nogle (👤Koppe) forklaret ved revera; og beraabt sig paa ►Gal. 4, 8., men vel ere de Guder, som ikke φυσει ere Guder, ikke sande Guder; men derfor be555657tegner φυσει endnu ikke: »isandhed.« Ordet betegner: Afstammelse, Nedstammelse etc. ►Nu mener vel 👤Rückert ⓘ at her egl. læres Arvesynd; men om den er her dog paa dette Sted egl. ikke Tale (►cfr.👤Usteri); her er nemlig blot Tale, om hvorledes vi blive os vor Tilstand bevidst. –
►►v. 5. (χαϱιτι εςτε σεσωμενοι). Er et Udtryk af den inderlige Følelse, at Msk kun har at anerkjende Naade i det, som skeer med ham ved Chr:, og det inderlige Ønske, at hans Læsere dog ogsaa ville erindre sig det.
2r►►v. 8. σεσωςμενοι. Dette Verb. er netop med Flid valgt her, ikke, som Nogle have meent, betegner det purgare a vitiis, heller ei »ad fidem evangelicam perducere«. Men det er brugt med H. t., hvad han havde sagt i det Foregaaende; at de vare døde ved deres Synder, og τεϰνα οϱγης. En saadan Tilstand kunde ikke andet end føre til απωλεια: Den var de nu udrevne af, og overført i en lykkeligere Tilstand; det var nu virkelig en σωτηϱια (►1, 13 ►Rom. 1, 16); og denne var allerede fuldendt og derfor Præteritum.
►►v. 10. επ' εϱγοις αγαϑοις. i den Hensigt at fuldbringe εϱγα αγαϑα (cfr. ►Gal. 5, 13. επ' ελευϑεϱια εϰληϑητε). Meningen er altsaa: Gud har derfor sat os i den ny Forbindelse ved Chr:, for at deraf skulde udgaae et sædeligt Levnet. Det kunde nu synes som om dette ikke hørte til Argumentet, som ligger i Hovedsætningen; men 👤P. ⓘ gik ud over sammes Grændser; for foreløbig ogsaa at erindre om de Christnes sædelige Forpligtelse. Men erindrer man, at han i det Foregaaende har sagt ουϰ εξ εϱγων, saa opdager man Hensigten. Ikke εξ εϱγων have vi opnaaet σωτεϱιαν, men επι εϱγοις αγαϑοις. Disse ere ikke Grunden til vor Optagelse i den ny Forfatning; men de skulle følge af den, og da ikke blot εϱγα, befalede Gjerninger; men i Sandhed gode Gjerninger. εϱγα αγαϑα i Plur. er sjeldnere; almindeligere Singul.; men aldrig εϱγα νομου αγαϑα. –
►v. 11. Overgang.►Omtalen om de store Velgjerninger, hvilke Gud har udvist mod den hele Mskslægt i Χ., fører nu Apostlen til at vise hans Læsere ⓘ (Hedninge-Chr:; thi kun til saadanne er Brevet skrevet) den store Forskjel mellem hvad de engang havde været, og hvad de nu i Nydelsen af de høieste Goder vare blevne.
►►v. 12. Χωϱις Χ. ►Nogle have forklaret det: de ventede ikke Chr. men siger 👤R. hvor stor end denne Fordeel kunde være, saa synes dog Ordene at udtrykke noget mere. Nu laae det ikke blot dybt grundet i den paulinske Lære, ogsaa at antage en Virksomhed af Chr. (som Verdensskaber) ogsaa i det Gl. T.; men vi have ogsaa et meget sikkert Beviis derpaa (►l Cor: X, 4.). – ? ?
►απηλ[λ]οτϱιωμενοι.►οω. abalieno alienum reddo (entfremden) cum acc: pers. et ⓘ Genit: rei. destituo aliquem aliqua re. – Med. me abalieno, desero. ►Hvad nu Stedet her angaaer, da bemærker 👤R., απαλλ. bemærker egl. entfremden; men for at det skal kunne skee, maa, strængt taget, en Forbindelse have fundet Sted iforveien. Ogsaa i Kol: 1, 21. kan man finde det, forsaavidt nemlig Hedningerne ved deres ⓘ Synder virkelig maatte ansees for fremmede og adskil58te fra Gud. Men i πολιτεια I. have dog Hedningerne aldrig taget Deel, og forsaavidt kunde det synes, at han blot skulde have sagt αλλοτϱιοι. Men lægge vi Mærke til, at πολιτεια maaskee ei her betegner Borgerret, men at πολιτεια i ethvert Tilfælde betegner Forfatning, og at P. vistnok under Forfatning her ikke forstaaer mindre end Theocratiet, og det ikke saaledes som det i Virkeligheden var; men idealt, ⓘ saa kunde man maaskee her tænke paa Msk. allerældste Tilstand. ? ? ?
►αϑεοι kan bruges om Msk., som negte Guds Tilvær, og om Msk, som ikke undsee sig for dem (Frevler). Her kalder han Hedningerne αϑεοι, fordi de Guder, som de antage, erklærede han jo for ikke Guder (►Gal IV, 8.)
►►v. 15. ινα τους δυο ϰτιση etc. ►Vi kjende noksom 👤P: teleologiske Retning til at vide, at overalt hvor han omtaler en ell. anden Guds Foranstaltning med Msk, han ogsaa omtaler Hensigten deraf. Saaledes ogsaa paa dette Sted. Men deraf bliver nu ofte en Følge, at han gjentager sig selv, idet nemlig det han har sagt i ►v. 14, og det han nu siger i Slutningen af ►v. 15 ganske er det samme.
►►v. 16. αποϰτεινας την εχϑϱαν. ►Dette την εχϑϱαν forstaaer ⓘ 👤R: om Fjendskabet mellem Gud og Msk; nemlig ikke fra Guds Side; thi det Hele fremgik jo af Guds Kjerlighed (►Rom. 5, 8).
2v►►v. 21. εν ϰυϱιῳ. ►Herved maa bemærkes at ϰυϱιος betegner Chr. ikke Gud. Idetmindste, siger 👤R., erindrer jeg mig intet Sted uden i Citater af det Gl. T, hvor det forekommer anderledens. Nogle forklare ναος εν ϰυϱιῳ for ναος ϰυϱιου; men den falder da strax; thi ikke Chr:, men Guds skal Templet være. Andre antage, at det staaer istedetfor Dativ. Men det er ligesaa usikkert. Andre opstille en instrumental Forklaring: per Chr:. Men saa bequem den ⓘ og kunde være, synes den dog ikke at være rimelig her formedelst det foregaaende εν ω, da der ellers opstaaer en besværlig Tautologie. Rigtigst bliver det, at henføre εν ϰυϱιῳ til αγιον, og omendskjøndt det ikke giver noget ret klart Begreb, saa kunde man dog kalde dette Tempel helligt i Herren, for at betegne, at dets Hellighed ikke var ⓘ Noget Eiendommeligt for det; men beroede kun paa Forbindelsen med Chr:.
Caput 3.
►►v. 2. Efter Affattelsen ⓘ af disse sidste Ord (►v. 1.) synes det at være faldet Apostelen ind, at hans Læsere dog muligen maatte behøve en Forklaring over, hvorledes det forholdt sig med dette υπεϱ υμων, hvorledes han nemlig virkelig var ⓘ den af Gud udkaarede Hedninge-Apostel. – ειγε ηϰουσ. er paa Dansk ordret: dersom I nemlig. ɔ: I have vel nemlig hørt; hvilket tydeligen lod sig udtrykke saaledes: ηϰουσατε γαϱ που. ἡ χαϱις η δοϑεισα μοι maa forstaaes som sædvanlig ⓘ om hans ⓘ Apostelembede, og den af Gud ham dertil skjenkede Dygtighed. – οιϰονομια maa forstaaes her ei om provincia officium dispensandi gratiam; men om Anordning, og οιϰ. της χ. om den gudd. Anordning og Foranstaltning, som gik ud derpaa, at han paa en vidunderlig Maa59de blev kaldet til Apostel, og havde modtaget det Hverv, at forkynde Chr. Navn blandt Folkeslagene.
►►v. 4. πϱος ὁ med Hensyn hvorpaa ɔ: hvoraf
►►v. 5. τοις υιοις των ανϑϱωπων. ►Denne Formel forekommer ellers ei hos 👤P.; det er derfor vanskeligt at afgjøre, om han blot derved har villet betegne Msk. overhovedet, ell. han har brugt dette Udtryk med noget specielt Eftertryk. 👤Rückert mener, at han muligen derved har villet betegne Menneskeheden i Almindl. (Jøder og Hedninger), forsaavidt de ikke havde noget forud for hverandre.
►►v. 6. εν τω Χϱ.►maa ikke, som Nogle have gjort, henføres til επαγγ. αυτου; men til alle de foregaaende Ord συγϰληϱον., συσσ., συμμ..
►►v. 10. ινα tage 👤Koppe, 👤Rosenmüll., 👤Flatt consequutiv; men uden Grund.
►►v. 11. ϰατα πϱοϑεσιν των αιωνων. ►Disse Ord maa forbindes med v. 10 (ινα γνωϱ.) ei med φωτισαι παντας; ell. med σοφια (som Andre). ►Denne Genitiv των αιωνων have Nogle taget som betegnende Obj.: Beslutningen om ⓘ Aarhundreder. Men αιωνες bruges af 👤P. egl. ikke om Aarhundreder, og πϱοϑεσις refererer sig ikke til den lange Tidsrække; men til Det, som engang var fuldendt ved Chr. Medens vi derfor gjerne kunne forklare et Udtryk som οιϰονομια των αιωνων saaledes, maae vi hellere forklare denne Genitiv som ligebetydende med αιωνιος. Og vi have da og bemærket hos 👤P., at han opfatter ⓘ det gudd. ⓘ Væsen paa den Maade, at han betegner enhver Raadslutning af Gud som en evig. –
►►v. 13. μη εγϰαϰειν►Subj. kan være enten εμε ell. υμας Det Sidste er det bedste.
►►v. 18. εν αγαπῃ εϱ.►enten maa man med 👤Koppe antage en Inversion istedetfor ινα εν αγαπη etc εξισχυσητε; eller ogsaa en anacoluthon for εϱϱιζωμενων.
►►v. 19. ινα πληϱωϑητε εις παν etc. ►👤Koppius jungit ινα. cum præcedentibus, et explicat de ecclesia: accipi in ecclesiam omnes complectentem; sed obstat παν, quod non multitudinem sed totalitatem omnium membrorum, tum igitur παν superfluum esset; quare de summa beneficentia, quæ ex multis membris composita est, ⓘ explicandum: ut impleamini tota, integra copia beneficiorum Dei. –
3r Cap. 4.
►►v. 9. ϰατωτεϱα μεϱη►👤Calvin: »Hoc inepte torquent quidam »ad inferos«, quum P. de præsentis tantum vitæ conditione agat, et argumentum, quod sumunt ex gradu comp: nimis infirmum est, com60paratur enim non una pars terræ cum altera sed tota terra cum coelo, ac si diceret: ex sede tam excelsa in hoc nostrum barathrum descendit«. –
►v. 13.►πληϱωμα. 1) fartum, fartura, id, quo impletum est aliquid. Hinc. copia, plenitudo 1) omnia, quæ continet aliquid 2) copia, quæ implet, multitudo. – ►Quum πληϱουν etiam dicatur de iis, quæ se diffundunt per spatium, idque ⓘ implent et tenent πληϱωμα 2) transfertur ad locum s. spatium impletum ab aliquo. ►Sic sens. metaph. 👤Paulus a) quemcunque Christianum apellat πλ. του ϑεου v. Χϱ., quatenus plenus esse debet a Chr. b) ecclesia dicitur πληϱ. Χϱ. ⓘ quasi templum, in quo habitat, quod occupat et regit, ut anima corpus. –
►v. 16.►επιχοϱηγια. (επι – χοϱηγια choragium, ludus choricus) largitio, impensæ. Hinc επιχ: apud profanos est suppeditatio, subministratio et sic. ►Phil. 1, 19. Sed ►Eph. 4, 16. de constructione dicitur, qua alterum alteri ordine jungitur, ut fit in choris, σωμα i: e: ecclesia connexum et compactum δια παςης αφης της επιχ. per juncturas quascunque constructionis, quod pro δια παςης επιχ. των αφων per summum perfectissimum nexum juncturarum. –
►►v. 19 απηλγηϰοτες►af απαλγειν af αλγος dolor, dolorem non sentire. ►Indicatur captus membris 2) metaph. animi obduratio לֵב הִקְשָה.
►►v. 26. ο ἡλιος μη ⓘ επιδυετω►►Ps. 4, 5. simile quid.►►Deut 24, 15jubet 👤Moses, mercedem mercenariis solvere antequam occiderat sol. ►👤Plutarchus dicit, legem fuisse Pythagoræis, non licere iis iram in alterum diem proferre.
Cap 5.
►►v. ⓘ 4. ευτϱαπελια►versatilitas dexteritas, deinde urbanitas et sensu malo scurrilitas.
►►v. ⓘ 18 ϰαι μη μεϑυσϰεςϑε etc. ►ⓘ Offendit, quod h: l: transit 👤P. subito a vitiis inebriationis ad celebrationem. ►👤Koppius statuit, eum respexisse ad compotationes, quas instituebant Christiani in cultibus sacris. Tum: Nolite in conventibus sacris indulgere inebrietati, sed satisfacite piis ritibus. Sed nihil est, quod indicat, 👤P. has respexisse; amat sermonis audaciam, qua iisdem verbis utitur ad res physicas et spirituales describendas.