◄ Rundsangen i Nr. 90 af Kjøbenhavnsposten : sigter til Kjøbenhavnsposten ( 29,5), nr. 90, 27. marts 1836, hvor det i den redaktionelle del hedder, at »de ærede Abonnenter ikke mindre ville vide os Tak for, at vi ei fylde dette Blads Spalter med Besvarelser af Flyvepostens og Dagens, for ikke at tale om vore mange smaae Døgn-Pasqvillanters [forfattere af smædeskrifter] uafladelige og ufortrødne Angreb paa Kjøbenhavnsposten og dens Redacteur. Naar det til Oplysning af en Sag eller et enkelt Factum maatte være nødvendigt at tale, skulle vi visselig ikke tie; men til at indlade os paa en Polemik, der enten hænger sig ved enkelte Udtryk i en Artikel eller med fræk Pøbelagtighed bevæger sig paa Personlighedens Gebeet, vilde være et Brud paa den Agtelse, vi skylde vore Læsere og os selv«, s. 360, sp. 2. – Rundsangen: egl. et musikstykke, hvor et hovedtema stadig vender tilbage og afsynges af forskellige deltagere; især betegnelse for et sangnummer som afslutning på et teaterstykke, hvor hver af de optrædende synger sit vers, el. for en selskabssang, hvor deltagerne synger efter tur. Det er formentlig i den sidste betydning, betegnelsen anvendes af SK, så der er tale om en sangrunde, hvor deltagerne synger [her: nævnes] efter tur.
I trykt udgave: Bind 14 side 29 linje 17