Kierkegaard, Søren Øieblikket Nr. 10

IV


At »Christenheds« Forbrydelse er at sammenligne med det, uberettiget at ville tilvende sig en Arv.


──────────


En Mand døer, og indsætter En til Arving af hele sin Formue – men der er en Betingelse, Noget som fordres af Arvingen; og dette behager Arvingen ikke. Hvad gjør han saa? Han bemægtiger sig den efterladte Formue – thi han er jo Arvingen, siger han; og giver Forpligtelsen en god Dag.

Dette er, hvad Enhver veed, Uredelighed; det er Løgn, at han udenvidere er Arving til Formuen, han er det kun under Vilkaar af at overtage Forpligtelsen, ellers er han ikke mere Arvingen end et hvilketsomhelst andet Menneske.

Saaledes med » Christenhed«. Christendommen er en Gave, om Du saa vil, ved Testament efter Verdens Frelser bestemt for Menneskeheden. Men der er en Forpligtelse; med Hensyn til Christendommen er Forholdet dette: Gaven og Forpligtelsen svare aldeles ligeligt til hinanden, i samme Grad som Christendommen er Gave er den ogsaa Forpligtelse.

»Christenheds« Gavtyvestreeg er nu at tage Gaven – og give Forpligtelsen en god Dag, at ville være Arving til Gaven, men uden at overtage Forpligtelsen, er at ville give det Udseende af, at Menneskeheden jo er Arvingen, hvem Verdens Frelser selv har indsat til Arving, medens Sandheden er, at kun under Iagttagelse af Forpligtelsen er Menneskeheden, eller rettere (thi netop fordi der er en Forpligtelse, kan et saadant Abstraktum som »Menneskehed« kun høist uegentlig kaldes Arvingen) hver Enkelt i Menneskeheden Arving.

Dog hykkelsk som Alt med »Christenhed« er, har man givet det Udseende af, at Christenhed jo ogsaa holdt paa, at Christendom er en Forpligtelse – man maa være døbt. Ah! Det er ellers at gjøre det forbistret kort af med Forpligtelsen! En Sjat Vand over det spæde Barns Hoved i den treenige Guds Navn: det er Forpligtelsen!

Nei, Forpligtelsen er: 👤Jesu Christi Efterfølgelse.

Dog skal den med, og skal Gave og Forpligtelse staae i lige Forhold til hinanden, lige saa meget Forpligtelse som Gave: saa betakker »Menneskeheden« sig for Christendommen, saa er der ikke Andet for, saa maa der gribes til Falsk – og saa har Du »Christenhed«, hvis Forbrydelse er uberettiget at ville tilvende sig en Arv.