Kierkegaard, Søren Notesbog 5 : 1840

Not5:2


Farvel tag min Hilsen

Vær hilset Du mægtige Natur, med din flygtende Skjønhed, det er ikke Dig jeg vil det er Dit Minde, forgjeves standser Du mig i min Fart, Du maa bøie Dig under Skjebnens vældige Magt som ved hvert Hjulets Omdreining føder sig det Fatum som er Dig uimodstaaelig kjører hen over Dig1

1 Vær hilset Du Landsbye-Skjønhed unge Pige som nysgjerrig stikker Hovedet ud af Vinduet, frygt ikke, jeg skal ikke forstyrre Din Ro, O see kun ret paa mig, at jeg ikke ren glemmer Dig vær hilset Du Himlens bevingede Beboer Du som saa let svinger Dig op, hvorhen vi andre saa møisommelig stræbe –