Kierkegaard, Søren Notesbog 11 : 1842-02-03

Not11:39


41.

d. 3 Febr:

👤Persephone er altsaa det egl. Mythologien sættende Princip, er dets Spire, hun skal egl. være skjult. Naar hun træder frem bliver hun selv Moment i en theogonisk Proces. Dog bliver her kun en naturlig Monotheisme, forskjellig fra den aabenbarede.

👤Demeters Forsoning lærer man at kjende af 👤Homers Hymner. 👤Demeter siger: jeg vil indsætte Mysterier, saa at I kunne forsone mit Sind. Mysterierne kaldes og de dionysiske. 👤Dionysos var hidtil os kun den anden Potens, den befriende Gud. I Almdl. forkyndiger sig hans Virken ved Orgianisme, befriet fra det reale Princip bliver Bevidstheden Taumel. Først er han samtidig med 👤Ourania. disse Udsvævelser kaldes ogsaa Sabbathier, der betegne den ældre Religions Undergang, Ordet selv har en Hentydning paa Sabismen, som her gaaer under, hvorved Overgangen dannes til den egl. Mythologie, dog vare de ikke almdl.; men kun Vinkel-Cerimonier. I 📌Ægypten er en Analogie Phellagogierne. – 👤Dionysos er et Element, der gaaer gjennem alle Mythologier, uden dette Element er der ingen Mythologie. Derfor er Sabismen egl. ikke Mythologie. 👤Dionysos's Ideen gaaer imidlertid ud over selve 👤Dionysos, og da kommer først Ideen ret storartigt frem. Denne 👤Dionysos er Søn af 👤Semele, en dødelig Moder, hvis dødelige Deel bliver fortæret ved hendes Forhold til 👤Zeus. Skjøndt Aarsag til alle materielle Guder er 👤Dionysos yngst i Mythologien; han blev skjult efter sin Fødsel i 👤Zeus. Hans første Modstander er Kong 👤Lycurg, som nævnes i 📖 Iliaden, og overhovedet er det mærkeligt, at 👤Dionysos hos 👤Homer ikke er den fuldkomne Gud, men den opvoxende. – Dernæst 👤Pentheus Konge i 📌Thracien, endelig 👤Orpheus. Han blev sønderrevet af Mænader. 👤Orpheus er Repræsentant for den forgangne Tid, der strider mod 👤Dionysoss egen Tid. Denne Bevidsthed sønderriver. 👤Homer selv er den sidste Fuldendelse af den exoteriske Mythologie. 👤Homers Kraft bestaaer netop i den Kraft, hvormed han udelukker det Forbigangne. Deri er altid Kraften at undertrykke det Forbigangne. 👤Homer er den skjønne Ungdom. 👤Homer hører til den Tid, hvor det helleniske Folk udsondrer sig fra det almeen msklige, saaledes at det endnu egl. ikke er Folk. 👤Dionysos i Occidentalismen, 👤Orpheus er endnu Orientalismen (maaskee 👤Orpheus staaer i Forbindelse med οϱφναιος den mørke).