Kierkegaard, Søren Notesbog 1 : 1839

↩

757677IIC341 *📖 Bibelen er altsaa det Kirken normerende. Denne Anskuelse er udtalt af Reformatorerne. – bibelske Theologie – i denne er i Grunden det Historiske det Fremherskende og Kirken ►medierer sig ikke i en stadig Succession sit Troes-Indhold saaledes som den catholske K: ved Tradition. Den søger at stirre tilbage derpaa som et Ideal. Traditions-Begrebet udviklede¹ sig skarpere (►curialistiske – ►episkopale Anskuelse). – Men udvikler dog ikke paa en Maade den protestantiske K: en Tradition i dens ►analogia fidei. – og i ►Symbolerne.² (►norma docendorum, ►norma credendorum). (►norma normata) og i den Betydning man tillagde de forskjellige videnskabelige Præstationer i Kirken. –

2 Theologie.

Guds Væsen og Egenskaber. –

Gud er en Aand.►Joh: 4, 24. ►Heb: 12, 9►πατηϱ των πνευματων. usynlig►Col: 1, 15. ►1 Tim: 6, 16. – levende ►►Act: 14, 15. ►ⓘ 1 Tim: 6, 16. og1 Tim: 6, 16. og] SKS, 1 Tim: 6, 17. og i ►Hebr:, evig, uforkrænkelig ►Rom: 1, 23. ►1 Tim: 6, 16., allestedsnærværende ⓘ ►Act: 17, 27.►24►Act: 17, 27.►24] SKS, Act: 17, 20.24., salig ►1 Tim: 6, 15. ►Act: 17, 25. ►ουϰ πϱοςδεομενος τινος., ►han har ikke ladet sig uden Vidnedsbyrd. – kan hans Tilværelse bevises – hans Egenskaber. (►Nominalisme og ►Realisme.).

Gud er almægtig ►2 Cor: 6, 18 ►παντοϰϱατωϱ; ►Joh: 10, 29 ►μειζων παντων; ►1 Tim 6, 15 ►βασιλευς των βασιλευοντων. (det Mulige – ►Mth: 19, 26 ►παϱα τω ϑεω παντα δυνατα.)

78 alvidende. allestedsnærværende. ( ► indistantia, ell. adessentia .)

Kjærlighed.►φιλανϑϱοπια. ►Tit: 3, 4. og de speciellere Udtryk ►ελεοςetc. – ►σωτηϱ i ►Pastoral-Brevene. – (Kjærlighed er den Prædikat-Bestemmelse, der er Udtrykket for Personlighed.)

alviis►μονος σοφος►Rom: 16, 27. ►1 Tim. 1, 17. – ►Rom: 11, 33. – ►1 Cor: 1, 25 (Guds Daarskab er høiere end Msks Viisdom.) ►Jac. 1, 5. (den, der mangler Viisdom bede Gud derom.). – hele Realisationen af Christi Fremtræden henføres til Guds Viisdom. –

hellig►τελειος►Mth: 5, 48; ►αγαϑοςⓘ ►Mth: 19, 17►Mth: 19, 17] SKS, Mth: 19, 7; ►αγιος►1 Pet. 1, 15. ►αγνος►1 Joh: 3, 3. ►Eph: 4, 24: det ny Msk. er skabt efter Gud i Sandheds Retfærdighed og Hellighed.

retfærdig►διϰαιοσυνη. ►διϰαιοϰϱισια. (►Rom: 2, 5). ►μισϑαποδοτης. ►Heb: 11, 6. Straf og Belønning. ►Mth: 25, 31. ►Joh. 3, 36. – ►ουϰ εστι πϱος[ω]ποληψια ►Rom 2, 11. ►Eph: ⓘ ►6, 96, 9] , < 6 19. – han dømmer ►τα ϰϱυπτα του ανϑϱωπου.

Retfærdigheden maa ikke opfattes eensidigen – Opdragelse – men dog bør man hell. ei blive staaende derved. –

Hellighed kaldtes af de gl. Dogmatikere ►justitia interna, Retfærdighed ►justitia externa. –

positive og naturlige Straffe. Staaer da Eens jordiske udvortes Tilstand i et nødvendigt Forhold til Msks Sædelighed. –

det teleologiske Moment. Verdens Udvikling. –

3 Beviser for Guds Tilværelse.

►👤Hilarius: ►a deo discendum est, quid de deo intelligendum sit, quia non nisi se auctore cognoscitur.

►👤Augustinus: ►deus sine qualitate bonus, sine quantitate magnus, sine indigentia creator, sine forma præsens, sine loco ubique totus, sine tempore sempiternus, sine commutatione mutabilia faciens.

► via negationis, via eminentiæ, via causalitatis .

►attributa immanentia, quiescentia, metaphysica

►attributa moralia, operantia, transeuntia.

►intellectus intuitionisɔ: sine discursu et sine ratiocinio intellectus simultaneus ⓘ verissimusverissimus] , først skrevet <·> distinctissimus.

►scientia necessaria, libera, media. (de futuribilibus). ►voluntas necessaria, libera, media. –

(►👤Tertullian: »►Nihil incorporale, nisi quod non est, ergo est anima corpus sui generis.« »►invisibilis licet videatur, incomprehensibilis, licet per gratiam repræsentetur, inæstimabilis, licet sensibus humanis ⓘ æstimetur.æstimetur.] , først skrevet æstimetur) ►👤Justinus M. ►ανωνυμος, ⓘ ανωνομαστοςανωνομαστος] SKS, ανονωμαστος. – ►👤Gregor Nanz. ►υπεϱουσιος., ►👤Dionysius Aeropagita: ►α[ν]ουσιος. – ►👤Origines: ►μονας. –)

79 Skabelsen.

►ὁ ϰοσμος ϰαι παντα εν αυτω. ►Act: 17, 24. ►τα παντα. ►1 Cor: 8, 6. ►ὁι ⓘ αιωνεςαιωνες] SKS, αιωνεν. ⓘ ►Heb. 1, 2. 11, 3►Heb. 1, 2. 11, 3] SKS, Heb. 1, 2. 11, 13. ►ϑεος εποιησε ουϱανον ϰαι γην ϰαι ϑαλασσην, ϰαι παντα εν αυτοις. ►Act: 14, 15. – ved sit Ord ►ϱημα ►Heb: 11, 3. ►2 Pet. 3, 5. af Intet ►Heb. 11, 3. ►Rom: 4, 17.

Læren herom i det Gl. T. –

Der sigtes til Læren i ►►Genes. i ►Mth: 19, 4. ►Act: 17, 26? ►Heb: 4, 4.

Guds Ord. Hensigten af Skabelsen – ►👤Schleiermacher. –

►👤Joh. Scotus Erigena: ►Creatio ex nihiloɔ: non fuit materies, non causa existentium, nulla processio seu occasio (intet medvirkende Moment) – ►Scholastikerne. ►nihil negativum. ɔ: negatio entitatis, nihil privativum ɔ: materia rudis, indigesta. – ►creatio primitiva og 4 creatio continuata.

ⓘ ►Opfattelsen af ►Genes. Lære om Skabelsen var næsten altid allegorisk. 👤Origenes. – ell. for at vindicere Helligheden af den 7de Dag. – Opfattelsen af Genes. Lære om Skabelsen var næsten altid allegorisk. Origenes. – ell.eller for at vindicere Helligheden af den 7de Dag. – ] tilføjet

►Øiemedet af Skabelsen. ►👤Origenes taler i Anledning af Sjælenes Præexistents om, at Aanderne ere nedstegne i en lavere Verden, for at arbejde sig op til den tabte Fuldkommenhed, og accentuerer ►ϰαταβολη του ϰοςμου., og Ordet ►ψυχη (af ψυχος Kulde). Denne Lære ►forkjettredes 553.

Verden er skabt i Tiden (►👤Methodius i 📌Tyrus) – ell. fra Evighed (►Alexandr.) 👤Augustinus: ►mundus non est factus in tempore sed cum tempore. ►📖 Symb: apost: ►πιστευω εις ϑεον παντοϰϱατωϱα, senere er tilsat: ►ποιητης ουϱανου ϰαι γης. ►📖 Symb. Nic: føies til: ►ὁϱατων ϰαι αοϱατων.

Forsynet.

Opholdelse.►τα παντα εν αυτω συνεστηϰε. ►Col: 1, 17. ►Mth: 6, 26.28. ►Act: 14, 17. ►1 Tim: 6, 17.

Opholdelsen af det Hele under det Enkeltes Forsvinden.

Styrelse.►Rom: 8, 28: Alt tjener dem til gode, som elske Gud.

►Mth: 6, 32. ►10, 29. ►Jac: 4, 15. ►Heb: 12, 5.

Χsti Sendelse. ►Joh: 3, 16. – hans Opstandelse.

👤Pauli Kaldelse.

(►Luc: 23, 46: Fader i din Haand befaler jeg min Aand; ►Joh: 18, 11. Skulde jeg ikke drikke den Skaal, min Fader byder mig at drikke. –)

►►Gen: 8, 22. saa længe Jorden staaer, skal Sæd og Høst, Frost og Hede etc.

►►Ψ 104.

i ►de 📖 apokryphiske Bøger findes mere abstrakte og almdl. Forestillinger. ►Viisdomens Bog 1, 7. Herrens Aand har gjennemstrømmet Alt,80 saa at det er den, der opholder det Hele. 11, 25: hvorledes kan Noget vedblive naar Du ikke vil, eller bevares, naar det ikke kaldes af Dig.

a) Gud besøger synlig Msk. b) taler usynlig med 👤Moses c) ved Propheter d) ved Engle. ►פָקַד ►επισϰεπτεςϑαι. ►Viisdom ⓘ 14, 314, 3] SKS, 1, 4.3 ►ἡ πϱονοια. ►📖 3 Mc. 2, 21. Gud Opsynsmanden over alt. ►►2 Mcc: ►εφοϱων παντα. –

i Χstd. udelukkes de anthropomorphistiske og ►particulariserende Ideer.

Forsynet negerer en fatalistisk Anskuelse (Forsynet, sig bevidst transparent) men ogsaa en stoisk Sigselvopløften over al Natur. – det Onde – 5 Gud tilstæder ell. bevirker det Onde, naar man gjennemtænker hver Tanke for sig opløser den sig til en Umulighed af Distinction. –

►Joh: 9, 3. – ►Rom: 11, 25.

Gud læres at virke Alt: det er Naadegave. ►1 Cor: 7, 7. ►12. ►Phil: 2, 13.

Dog tilregnes Msk. ►Mth: 11, 20. ►Mth: 23, 37. ►Phil: 2, 12.13.

Eenheden er at søge deri, at Msks Frihed indordner sig i opgiver sig i Guds Frihed. –

►providentiaⓘ ►præscientia, decretum exsecutio.præscientia, decretum exsecutio.] tilføjet m:H:t: Gud. m:H:t: Objektet. ►providentia universalis, specialis, ⓘ specialissima (de Fromme.)specialissima (de Fromme.)] , ændret fra specialissima.

1. ►conservatio rerum simplicium, nexus cosmici. ►»quousque vult« terminus vitæ (Levealder) er grundet ►i ⓘ decretum fundatumin causis secundis hypotheticum ikke idecretum absolutumdecretum fundatumin causis secundis hypotheticum ikke idecretum absolutum] , ændret fra decretum hypotheticum ikke i decretum absolutum fundatum in causis secundis i terminus vitæ skilnedes ►terminus præternaturalis og naturalis. –

2. ►gubernatio. ordinaria og miraculosa.

3. ►concursus v. cooperatioɔ: influxus ⓘ inin] , først skrevet <··> actiones et effectus accomodatus ad naturam et indigentiam uniuscujusque. – ►concursus et ad materiale et ad formale ved de gode Handlinger; ►concursus ad materiam ved de onde Handlinger og denne sidste var igjen ►impeditio, permissio, directio, determinatio. –

Engle.

►ⓘ dede] , foran er slettet Dionys. Areop. hierarchia coelesti 1) ►ϑϱονοι, Χεϱουβιμ, Σεϱαφιμ. 2) ►εξουσιαι, ϰυϱιοτητες, δυναμεις. 3) ►αϱχαι, αγγελοι, αϱχαγγελοι. –

►apologia conf:►hæc largimur, quod angeli orent pro nobis. ►Articuli Schm:►tamen non sequitur a nobis esse invocandos, adorandos, honorandos ut patronos et intercessores, et unicuique eorum esse certa auxilia 6 tribuenda ut Papistæ docent et faciunt, hoc enim est idolatria.

►δουλεια s. πϱοςϰυνησις τιμητιϰη ⓘ iiid est] , først skrevet <·> λατϱεια.

81 ►orate pro nobis.

►👤Michaels Fest 29d Sept: – 2 Oct: Fest for ►custodes angeli.

(Englelæren maa enten tænkes udgaaet fra en overvunden Polytheisme, ell fra et Forsøg af Monotheismen paa at befolke Mellemverdenen).

Anthropologie.

1. Mskets oprindelige Fuldkommenhed.

►Act: 17, 29. ►γενος του ϑεου. ►Jac: 3, 9. ►γεγονοτες ϰατ' ομοιωσιν του ϑεου. ►1 Cor: 11, 7. ►ειϰων ϰαι δοξα. ►►Gen: 1, 26►ⓘ BeselemBeselem] SKS, Ceselem og Kidmut.

►Mth: 10, 28. ►6, 19.20. – 👤Paulus har ►πνευμα – σαϱξ· εσω αντϱωπος og εξω. ►1 Cor. 15, 44. ⓘ ►1 Thess. 5, 23►1 Thess. 5, 23] SKS, 1 Thess: 5, 24.

Denne Lighed skal realiseres. ►Mth: 5, 48. ►Eph: 4, 24. ►1 Pet. 1, 15.

►Viisdom: 9, 15: Det skrøbelige ⓘ LegemeLegeme] , ændret fra Leg<·> betvinger Sjælen, Hytten af Leer den tankerige Aand. –

Protestanterne have sat Guds Billedet i den ►justitia originalis, som for Katholikerne kun er et ►accessorium. ⓘ apologiaapologia] , først skrevet <···> confessionis: ►æquale temperamentum qualitatum corporis, notitia Dei certior, timor Dei, fiducia Dei, rectitudo et vis ista efficiendi. Fremdeles ►hominem potuisse propriis viribus diligere deum supra omnia, facere præcepta dei, et hoc quid aliud est quam habere justitiam originis. 📖 Confessio augustana har det ikke. –

►Cathec: Rom: Gud dannede Sjælen efter sit Billede: ►tum originalis justitiæ donum admirabile addidit. –

►👤Thomas Aquinas skilner: ►pura naturalia. (Fornuft og Villie). og den egl. justitia originalis ɔ: ►donum divinitus datum supranaturale et admirabile (►immortalitas, impassibilitas, justitia originalis).

7👤Clausen mener, at man har forvexlet Msk-Slægtens ideale Tilstand med den Mskets første Tilstand, der beskrives i ►Genesis, og som ikke maa opfattes historisk. Forsaavidt ►coinciderer han jo med de nyere Anskuelser, der gjøre denne første Tilstand til den rene Værens Kategorie, som Livet selv vel føres tilbage paa, men som dog ikke maa tænkes existerende som saadan. ►kun Systemet har den. –

2. Mskets Udødelighed.

►Mth: 10, 28. ►6, 20. ►2 Cor: 4, 17.18. ►Joh: 5, 24o:fl. hvo som troer har det evige Liv. ►2 Cor: 5, 2. Apostlene ønske at omskifte dette Liv med det andet. ►Rom: 8, 23. ►1 Cor: 15, 54. ►2 Cor: 5, 2. ►Phil: 1, 23. ►2, 17. ►3, 20. ►2 Tim: 4, 6-7. ►Act: 7, 55. (disse Yttringer ere uvilkaarlige Udbrud ikke dogmatiske Udsagn. – 👤Jesu Opstandelse. ►Joh: 14.1. sq. ►17, 24.82 ►Heb: 2, 15. Vi skulle leve med Χsto. ►Rom: 6, 8. 8, 11.17. ►1 Cor: 15, 14. – ►1 Pet: ⓘ 1, 31, 3] , < 1, <5>.

Opstandelsen.►Mth: 22, 23sq.►Joh: 5, 29. – ►Mth: 10, 28. ►Luc: 16, 19.

►1 Cor: 15.

►Rom: 8, 11. ►1 Cor: 6, 14. ►1 Thess. 4, 14.

Forholdet mellem det ny og det gl. Legeme. ►1 Cor: 15, 53.54. ►2 Cor: 5, 2.4. (Identitæten); ►1 Cor: 15, 37.50.51; ►Phil: 3, 21. ►Rom: 8, 23. ►2 Cor: 5, 1 (Forskjellen).

en dobbelt Opstandelse.►Apoc: 20, 2.4. ►πϱωτη αναστασις, 20, 12. ►δευτεϱα ανασταςις.

Noget lignende: ►Joh: 6, 40. ►Joh: 11, 25-26. ►Luc: 20, 35.

derimod: ►Joh: 5, 28.29. ►Act: 24, 15. ►1 Cor: 15, 22. ⓘ de, som ere værdige til Opstandelsende, som ere værdige til Opstandelsen] tilføjet . ^[3]

8Opstandelsen som strax indtrædende. ►Luc: 16, 9.22. ►2 Cor: 5, 1.8. ►Phill. 1, 23.

(►Heb: 4, 9-11 Begrebet ►ϰαταπαυσις.).)

Den henlægges til en bestemt Tid. ►Joh: 5, 28.29. ►11, 25. ►6, 39. ►1 Cor: 15, 52. ►1 Thess. 4, 16. Apostlene troede tillige, at denne bestemte Tid strax skulde indtræde: ►1 Thess. 4, 15. ►Jac: 5, 8. ►1 Pet. 4, 7. ►1 Joh: 2, 18-28. ►Heb: 10, 25-37. ►1 Cor: 10, 11. ►ⓘ 15, 5215, 52] , < 15, 51. men Tiden og Timen var ikke bestemt: ►1 Thess. 5, 2. ►2 Thess. 2, 2.

👤Johannes opfatter det mere aandeligt. – ►Mth: 16, 27. ►Mth: 24, 29. – ►Luc. 9, 27. (Hvorvidt strider den ►απολυτϱωςις της σαϱϰος der omtales i det N. T. mod Legemernes Opstandelse? ►σαϱξ – σωμα. –)

Legemernes Opstandelse – Gjengjeldelse.

Forsaavidt som Katholikerne have beraabt sig paa Skjersilden for at bevise netop den moralske Alvor og Strenghed, der ligger i deres Anskuelser, da kunde man indvende 1) at saa maatte de udstrække Skjærsilden til alle 2) ikke lade Bønner for de Afdøde have nogen Indflydelse. –

Ligesom »Legemets Opstandelse« er den chr: Concretion af Læren om Sjælens Udødelighed, saaledes er »Dommen« den chr: Concretion af Læren om en fortsat bevidst Tilværelse. –

83 3. Mskets Syndighed.

Medens en Udvikling af Mskets Syndighed med praktisk Hensyn træder os imøde saavel redigeret mod Jøder som mod Hedninger, dog saaledes at dette skeer med stadigt Hensyn til det i Udviklingen givne Tidsmoment, saa træder os den dybere Udvikling af Syndens msklige Begrundethed først ret imøde ved Udviklingen af Naaden og Troen, ligesom jo Loven aldrig blev prædiket saa strængt som ved Naaden. – Det er altid baglænds, at Historien forstaaes. –

Christi Yttringer m:H:t: Jøderne. ►Mth: 10, 25; ►11, 16-24 (de ere som Børnene paa Torvet; ►12, 39. (de fordre Tegn) ►23, 37. ►Joh: 15, 18. Verden hader mig. ⓘ ►Joh: 8, 44Joh: 8, 44] tilføjet . m:H:t: Pharisæerne ►Mth: 5, 20. ►7, 15. ►23.

9Syndens Almindelighed. ►Rom: 1. 2. 3.►Gal:

Dens høieste Spidse ►Rom: 7.

Loven og dens Betydning.

Syndens Almdl. ►Rom: 3, 23. ►5, 12. ►1 Joh: 1, 8. ►Jac: 3, 2.

ogsaa i det Gl. T:⁴ –

Læren om Syndens Almdl. anskueliggjøres ved ►Fortællingen om de første Msk. Fald. –

Hentydninger til Læren i ►Genesis findes: ►1 Cor: 11, 3. ►ⓘ 1 Tim:1 Tim:] SKS, 2 Tim: 2, 13.14. ►Joh: 8, 44. (►1 Joh: 3, 12). ►Apoc: 12, 9.

►Rom: 5, 12 ► sq:

Opfattelser af Læren i ►Genes. (den begyndte[s] af ►Gnostikerne ⓘ ►OphitesOphites] tilføjet ). Den historiske, mystiske, allegoriske.

Den ældste K. opfattede baade ⓘ SyndSynd] , først skrevet F – og Frihed – en forøget Syndighed og Døden ved 👤Adams Synd, men ikke en Brøde, der kunde tilregnes. (►👤Tertullian).

►👤Pelagii Lære har Fortjeneste ved 1) at indskjærpe, at der ikke er for[e]gaaet en saa ødelæggende Destruction af Msk., at den gjør en ny Skabelse nødvendig 2) ved at indskjærpe Tilregneligheden for den Enkelte 3) ved at opmuntre Msk. til det Gode ved Tanken om dets Frihed.

84Derimod opgiver det al Succession saa vel i historisk Udvikling som i det enkelte Msks Liv.

10Naar 👤Clausen som andre Dogmatikere for at forklare Betydningen af 👤Adams Synd for Slægterne appellerer til den Analogie, der findes i Folkeslags Individualitæt, hvorvidt er dette da udtømmende, ell. bliver han ikke staaende ved Kategorierne »Slægt og Art« istedetfor at arrivere til Individualitætens Energie. –

►👤Augustins System blev i Virkeligheden aldrig herskende i Kirken, det svævede som en mørk Sky over den, men under denne formørkede Himmel trøstede man sig ved en sorgløs Pelagianisme ell. ved et pro og contra om den Sag under Navn af ►Semipelagianisme. –

►om Begrebet Fristelse (👤Baader.).

►📖 Conc: Tridentinum 6te Session mod 👤Pelagius: ►totum Adamum secundum corpus et animam in deterius commutatum fuisse. Hoc 👤Adami peccatum, propagatione non imitatione transfusum omnibus, non per aliud remedium tolli quam per meritum unius mediatoris 👤Jesu Christi.« Mod 👤Augustin: ►liberum arbitrium minime amissum et exstinctum imo titulum sine re, sed viribus attenuatum et inclinatum. Opera omnia ante justificationem non esse vere peccata, vel odium Dei mereri.« –

Endogsaa ►👤Luther siger etsteds: ►hominis essentiam esse peccatum.

►Formula Concordiæ: ►hæreditarium ⓘ malummalum] , først skrevet peccatum est culpa sive reatus, quo fit, ut omnes propter inobedientiam Adæ in odio apud deum et natura filii iræ simus. – ►peccatum originis non est levis, sed tam profunda humanæ naturæ corruptio, quo nihil sanum, nihil ⓘ incorruptumincorruptum] , først skrevet incorruptum, in corpore et anima hominis relinquit. ►Peccatum originale non est tantummodo totalis defectus omnium bonorum in rebus spiritualibus, sed loco imaginis dei amissæ in homine intima pessima, profundissima, infinitabilis et ineffabilis corruptio 11 totius naturæ et omnium virium inprimis vero superiorum et principalium animæ facultatum, in mente, intellectu, corde et voluntate. ►Homo ad bonum prorsus corruptus et mortuus, ita ut ne scintilula quidem spiritualium virium reliqua manserit. ►In spiritualibus et divinis rebus similis est trunco vel lapidi vel statuæ vita carenti ex ingenio et natura sua totus malus, deo rebellis et inimicus. ►Liberum arbitrium duntaxat ad ea, quæ deo displicent et adversantur, activum et efficax. –

👤Adam opfattet som ►caput seminale, naturale hominum.

caput foederatum.

Andre beraabte sig paa ►scientia dei media.

85 onde Aander.

(i god Forstand ►Act: 17, 18) – ►Eph: 6, 12. ►Mth: 25, 41. ►👤Satan. ⓘ ►1 Cor: 7, 51 Cor: 7, 5] tilføjet . – ►👤Beelsebub ►Mth: 10, 25-27. 12, 24. ►👤Belial ►2 Cor: 6, 15. (Dette Navn findes hverken i det Gl. T. ell i ►LXX men i ►📖 testamentum duodecim patriarcharum. ►ὁ ⓘ εχϑϱοςεχϑϱος] SKS, εχτϱος ►Mth: 13, 39. ►ὁ πονηϱος ►Mth. 12, 24. ►ὁ αντιδιϰος ►1 Pet. 5, 8. ►ὁ πειϱαζων ►1 Thess. 3, 5. ►ⓘ αϱχωναϱχων] , først skrevet 1 Cor 7 των δαιμονιων ►Mth: 9, 34. ►ὁ αϱχων του ϰοςμου hos Joh:. ►ο ϑεος του αιωνος τουτου ►2 Cor: 4, 4. ►ὁ δϱαχων, ►ὁ οφις αϱχαιος, ►ὁ αγγελος της αβυσσου. i ►Apocalypsen. – deres Opholdssted. i Luften ►Eph. 2, 2. ►6, 12. paa 12 vandløse Stæder. ►ⓘ Mth: 12, 43Mth: 12, 43] , først skrevet Luc: 8, 27. i Gravene Luc. 8, 27. nedstødte i Helvede. ►1 Pet. 5, 8. ►2 Pet. 2, 4. ►Jud. 6.

👤Djævelen synder ►απ' αϱχης.

Hvorvidt har Stedet ►Mth: 13, 39 en didaktisk Characteer med H:t: Spørgsmaalet om 👤Djævelens Statur og Væsen. –